Økonomi

Alle husstande betaler hvert år et bidrag til genbrugspladsen for retten til at benytte genbrugspladsen - lige meget om de bruger den eller ej.

I 2016 er beløbet 1121,00 kr. pr. husstand. Pengene dækker genbrugspladsens udgifter. Du kan selv gøre en indsats for at bringe beløbet ned ved at sortere dit affald grundigt.

Genbrugspladsen har udgifter til containere og transport, men den største udgift er faktisk afgifter til staten. Der er statsafgift på alt affald, som ikke genanvendes. Det vil sige alt affald, der går til forbrænding eller deponeres, det kan for eksemple være:

  • deponi
  • pvc
  • småt brændbart
  • stort brændbart
  • trykimprægneret træ.

Derfor er det vigtigt for genbrugspladsens - og din - økonomi, at kun det affald, der hører til i disse kategorier, bliver sorteret rigtigt.

Nogle affaldstyper giver indtægter

Nogle affaldstyper giver indtægter, når de bliver indsamlet og solgt. Det gælder for eksempel:

  • glas
  • jern
  • metaller
  • pap
  • papir
  • rent træ.

Derfor er det ekstra ærgerligt for økonomien, hvis disse ting bliver smidt i containerne til brændbart eller deponi.

Du kan også spare penge på din skraldespand

Hvis du sorterer dit affald grundigt, og afleverer det relevante affald på genbrugspladsen, sparer du plads i din skraldespand. Måske kan du så nøjes med en mindre og billigere ordning?

Menu