Spørgsmål og svar om genbrugspladsordningen

De oftest stillede spørgsmål fra borgere og virksomheder.


Find svar på de oftest stillede spørgsmål om genbrugspladsordningen.

Skal jeg som borger både betale over private forbrugsafgifter og pr. gang?

Nej.
Som privatperson trykker du dig ind på skærmen som privat, hvorefter bommen går op, og du kører ind uden ekstra beregning.

Hvorfor skal jeg betale administrationsgebyr, når jeg ikke bruger genbrugspladsen?

Virksomheder betaler to adskilte betalinger for affald - et administrationsgebyr til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger og et beløb pr. besøg på genbrugsplads. Når en virksomhed besøger genbrugspladsen, bliver nummerpladen registreret og regningen efterfølgende sendt til virksomheden. Virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. skal betale det årlige administrationsgebyr, uanset om de benytter genbrugspladserne eller ej.

Hvad er administrationsomkostninger og hvad dækker de over?

Det er kommunens omkostninger forbundet med blandt andet regulativer, information, IT-systemer, planlægning og administration af ordninger.

Hvad gør jeg, når jeg som virksomhed kommer i min private bil?

Hvis du trykker 'erhverv' og bilen er registreret som privat, vil du blive kontaktet for at høre, hvilken virksomhed regningen skal sendes til.

Jeg har en bil på papegøjeplader. Hvordan ved kommunen, hvornår jeg skal betale for at benytte genbrugspladsen?

Ved bommen bliver du spurgt, om du kommer som privat eller erhverv. Taster du 'erhverv', skal du betale for dit besøg. Taster du 'privat', har du allerede betalt for besøget.

Jeg har en bil på gule plader. Hvordan ved kommunen, hvornår jeg skal betale for at benytte genbrugspladsen?

Ved bommen bliver du spurgt, om du kommer som privat eller erhverv. Taster du 'erhverv', skal du betale for dit besøg. Taster du 'privat', har du allerede betalt for besøget. 
Hvis din bil er registreret til både privat og erhvervsmæssig kørsel (papegøjeplader), skal du således kun betale, når du kommer med erhvervsaffald.
Hvis din bil alene er registreret til erhvervsmæssig kørsel skal din virksomhed betale for at benytte pladsen, uanset hvad du taster. Systemet tjekker automatisk via det centrale motorkøretøjsregister, om køretøjet alene er registreret til erhvervsmæssig kørsel. Såfremt du kommer i privat bil med erhvervsaffald og taster 'erhverv-, vil ejeren af bilen modtage et brev med forespørgsel om, hvilken virksomhed der skal betale.

Må jeg stadig komme i traktor?

Ja - hvis traktorens totalvægt ikke overstiger 3.500 kg.

Når jeg som virksomhed kommer i et køretøj med trailer og der kun er affald i traileren og bilen er fyldt op med værktøj, skal jeg så alligevel betale for bilen?

Ja - taksterne er gennemsnitsberegninger lavet ud fra, at biler i gennemsnit har en vis mængde affald med, afhængigt af størrelsen på køretøjet.

Hvad så, når min trailer eller bil ikke er helt fyldt?

Så skal du stadig betale for en hel bil eller trailer. 
Det er derfor en fordel for dig at samle en større mængde affald, inden du kommer på pladsen. Du betaler pr. gang!

Menu