Børn og skole

Rebild Kommune tilbyder pasning og skole af høj kvalitet til dine børn.

Rebild Kommune vil sikre, at dine børn får de bedste muligheder for udvikling, læring og sammenhæng – herunder gode overgange og læring i et rummeligt miljø.

Dagtilbud

Rebild Kommune tilbyder pasning af børnene i dagpleje, småbørnsinstitution, børnehave og skolefritidsordning. Der er pladsgaranti. Det betyder, at I som forældre er sikre på at få tilbudt en plads.

Strategi for Fremtidens Dagtilbud

I 2013 blev der vedtaget en strategi for Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune. Strategien sætter en overordnet ramme for udviklingen af Rebild Kommunes Dagtilbud frem mod år 2023.

Skoler

Der er ni skoler i Rebild Kommune med undervisning fra 0.- 9. klasse. Derudover har kommunen et 10. klasses center i Støvring. Kommunen tilbyder også specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, AK-klasse, erhvervsklasse og modtageklasser.

Hvis I ønsker det, kan jeres barn gå i friskole. Jeres barn kan også tage et eller flere år på en efterskole.

Strategi for Fremtidens Folkeskole

I 2011 blev der vedtaget en strategi for Fremtidens Folkeskole i Rebild Kommune. Strategien sætter en overordnet ramme for udviklingen af Rebild Kommunes folkeskole frem mod år 2020.

Skolereform: elever skal blive så dygtige de kan

Arbejdet med at omsætte reformen til hverdag foregår hver eneste dag på kommunens skoler. Henvend dig på dit barns skole, hvis du vil vide mere om, hvordan reformen konkretiseres. Du kan også læse mere om vores arbejde med skolereformen her

SSP

SSP er et samarbejde mellem Skole, Socialområde og Politi. I Rebild Kommune er der tre SSP-konsulenter, der gennem en række konkrete indsatser skal forebygge kriminalitet, vold og misbrug blandt unge.

Læs mere om de forskellige emner i menuen ovenfor.

Menu