Småbygninger under 10 m²

Du kan opføre op til to småbygninger under 10 m² uden at søge om byggetilladelse.

Du må opføre op til to småbygninger under 10m² på din grund uden at de regnes med i bebyggelses-procenten.

Har du et fritliggende enfamiliehus, et dobbelthus eller et rækkehus med lodret lejlighedsskel, kan du opføre op til to småbygninger under 10 m² uden anmeldelse eller byggetilladelse på din matrikel. 

Der gælder disse betingelser:

  • Afstanden til andre bygninger på samme matrikel, skal være mindst 2,5 m.
  • Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn.
  • Ligger småbygningen tættere på naboskel end 2,5 m, må de sider der vender mod skel ikke have en større samlet længde en 12 m.  Det gælder for den samlede længde af småbygninger under 10 m², garager, carporte, udhuse og lignende bygninger.

Hvis du har flere end to småbygninger - eller hvis du ikke kan overholde betingelserne herover, skal du starte et projekt via selvbetjeningsløsningen nederst på siden. Her skal du dog være opmærksom på, at disse regnes med i bebyggelsesprocenten.

Igennem selvbetjeningsløsningen bliver du også bevidst om, om der er servitutter, deklarationer, byggelinjer, lokalplaner eller byplanvedtægter med videre, som kan få indflydelse på opførelsen af bygningen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Center Plan, Byg og Vej på pbv@rebild.dk.

Registrering af småbygninger i BBR-registret

Når din nye bygning er færdig, har du pligt til at give oplysninger om byggeriet til kommunens BBR register.

Oplysningerne skal sendes til bbr@rebild.dk og skal indeholde oplysninger om areal, materialer, anvendelsestype samt opførelsesår på bygningen. 

BBR registrerer din nye bygning, og du vil derefter modtage en ny BBR-meddelelse i et brev eller i din e-boks. 

 

 

 

 

Selvbetjening:

Bygge- og miljøansøgning

Når du skal starte et byggeprojekt som for eksempel opførelse af en ny garage, tilbygning af udestue, nyt etageboligbyggeri, nyt enfamiliehus, nedrivning af maskinhus, så skal projektet ansøges eller anmeldes hos kommunen.

Det gælder også når du skal starte et miljøprojekt som etablering af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg i det åbne land, oprensning og udvidelse af sø, etablering af ny sø, indvindingsanlæg til drikkevand, indvinding af vand til markvanding eller anmeldelse af olietank.

Du skal logge ind med NemID på selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø, for at starte dit projekt. Har du ikke NemID, kan du bestille NemID her. Du vil blive guidet hele vejen gennem dit projekt trin for trin. Via Byg og Miljø kan du undersøge, hvad der gælder af regler på en adresse eller matrikel. Du kan finde oplysninger om bl.a.

  • Kommune- og lokalplaner
  • By- og landzonebestemmelser
  • Byggelinjer, fredningslinjer mv.

Forhold som drikkevandsinteresser eller mistanke om jordforurening på stedet, bliver også vist. Desuden kan du se, hvilke regler og forhold der vil indgå i behandlingen af en konkret sag, du søger om tilladelse til.

Husk at have relevante tegninger og andre dokumenter klar i pdf-format, da de skal vedhæftes projektet. Du kan til enhver tid gemme din ansøgning og vende tilbage til den på et senere tidspunkt.

 

Til denne selvbetjeningsløsning skal du bruge NemID.


Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00

Menu