Legitimationskort til alle over 15 år

Hvis du mangler billedlegitimation og er over 15 år, kan du bestille et legitimationskort i Borgerservice. Det koster 150 kr. Du skal medbringe et pasfoto og dåbs- eller navneattest eller dit sundhedskort.

Fra den 1. november 2017 kan du som 15-årig eller derover med en folkeregisteradresse i Danmark få et legitimationskort, hvis du har brug for billedlegitimation og ikke har eksempelvis et pas eller knallertkørekort. 

Du kan bruge legitimationskortet, når du skal bevise, hvem du er, eller hvor gammel du er. Legitimationskortet kan du bruge i en række hverdagssituationer som legitimation, ligesom pas og kørekort også i dag anvendes som legitimation i andre situationer end ved rejse og kørsel.

Fordelen ved legitimationskortet er, at det både indeholder dit personnummer og et billede. Det nye kort kan du derfor bruge til flere formål end det tidligere ungekort.

Legitimationskortet giver ikke ret til at opholde sig i Danmark eller til at arbejde i Danmark. Du kan heller ikke bruge legitimationskortet, når du skal til lægen. Så skal du i stedet medbringe dit sundhedskort.

Du kan bestille legitimationskortet i Borgerservice i den kommune, hvor du bor. 

Sådan får du et legitimationskort

Du skal udfylde blanketten i selvbetjeningsløsningen herunder og møde personligt på Borgerservice i den kommune, hvor du bor.

Vi sender efterfølgende legitimationskortet til dig i løbet af 14 dage.

Selvbetjening:

Legitimationskort

Du skal downloade, udfylde og printe denne blanket og møde personligt på Borgerservice i den kommune, hvor du bor.

Udover blanketten skal du medbringe:

  • et vellignende pasfoto
  • original dåbs-, navne- eller fødselsattest eller sundhedskort
  • 150 kr. kontant (ellers kan du betale med MobilePay eller Dankort)

Til denne selvbetjeningsløsning skal du downloade og udfylde en blanket.


Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00

Menu