Hornum Sø

Hornum Sø er en populær lille badesø. Udover badning, er der også mulighed for grilning og lystfiskeri.

Søen er 2,6 m dyb på det dybeste sted, og er omkranset af lave træer (blandt andet birk), buske og landbrugsjord.

Har du gyldigt fisketegn, så kan du fange gedde, aborre, gråskalle, rudskalle og ål i søen.
Den østlige side af søen er offentlig tilgængelig, så her må man gerne fiske fra.

Ved parkeringspladsen er der en primitiv lejrplads med adgang til vandpost og toilet i badesæsonen.

Strandnummer (E 910)

Samtlige badestrande og badesøer i Danmark har fået hver sit nummer. Hvis man ringer 1-1-2 og oplyser strandnummeret, så har Alarmcentralen allerede præcise kørevejledninger klar til ambulance og politi.

Strandnummeret for Hornum Sø er E 910.

Find vej

Parkeringspladsen ligger for enden af Hornum Søvej (9530 Støvring).

Hvis du gerne vil køre efter koordinater på din GPS, så er de: 56.902571, 9.751535.

Menu