Vandindvinding

Vandværker og alle med en tilladelse til for eksempel markvanding, gartneri og dambrug, skal en gang årligt indberette hvor meget vand, der er indvundet fra anlægget. Her kan du læse om, om hvornår du skal søge om tilladelse til vandindvinding, og hvordan du kan forny og ændre tilladelser.

Indberetning af vandmængder og pejlinger

I Rebild Kommune indvindes der grundvand til forskellige formål – f.eks. til drikkevand, markvanding og andre erhvervsformål.

Alle almene vandværker skal måle og indberette deres oppumpede vandmængder. Alle øvrige ejere af vandforsyningsanlæg, hvor indvindingstilladelsen eller indvindingen er større end 3.000 m3 pr. år, skal ligeledes registrere og indberette den oppumpede vandmængde til kommunen.

Indberetningen af oppumpede vandmængder skal foretages én gang årligt, opgjort for perioden 1. januar til 31. december.

Nyt -Almene vandværker skal indberette digitalt

De almene vandværker skal logge ind på hjemmesiden vandforbrug.rebild.dk. og her indtaste data.

Du kan finde vejledninger her:

Øvrige vandforsyningsanlæg

Skemaer til indberetning af den årlige indvundne vandmængde findes på siden Grundvand og drikkevand.

Indberetning af oppumpede vandmængder skal foretages digitalt senest 1. februar det efterfølgende år.

Rebild Kommune indberetter oplysningerne til staten senest 1. april. Data vil herefter være offentligt tilgængelige i Jupiter hos De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (geus.dk).

Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse jævnfør Vandforsyningslovens § 18. Rebild Kommune kan meddele tilladelse til vandindvinding, hvis ikke indvindingen vurderes at være i strid med den gældende lovgivning, Regionplanen og kommunens Vandforsyningsplan.

Hvornår skal du søge om tilladelse til vandindvinding? 

  • Når du ønsker at etablere en ny indvindingsboring.
  • Når din nuværende tilladelse udløber.
  • Når du ønsker at få ændret indvindingsmængden i din nuværende tilladelse.
  • Hvis din eksisterende boring ikke yder nok, og du vil udføre en erstatningsboring, der ligger længere væk end 5 m fra din nuværende boring.
  • Hvis du laver væsentlige ændringer på dit indvindingsanlæg – for eksempel udvider pumpe- eller filterkapacitet .

Fornyelse og ændringer af tilladelser:

Indvindingstilladelser gives altid for et afgrænset tidsrum, og når tilladelsen udløber, skal der søges om en ny tilladelse til indvinding fra anlægget. Herudover skal der altid søges om nedsættelse eller forøgelse af en eksisterende indvindingstilladelse samt til væsentlige ændringer og udbedringer af bestående indvindingsanlæg - for eksempel hvis du vil sætte en større pumpe i boringen eller et andet type filter.

Menu