Borgerbudget til sundhedsfremme

På budgettet for 2015 er der afsat 200.000 til 'borgerbudgettering'. Det bygger på princippet at en høj grad af indflydelse på hvad pengene skal bruges til, giver et højt lokalt engagement.

Tre steder i kommunen får en lokal forening eller anden borgergruppe 65.000 kr. til at gennemføre et projekt der skal skabe et sundere liv for de lokale. Tanken er at det lokale engagement vil sikre at projekterne bliver gennemført og at de eventuelt fortsætter efter projektperioden. Desuden bruger deltagerne deres egne kompetencer og egen arbejdskraft og dermed ”rækker pengene længere”.

På grundlag af forskellige undersøgelser af folkesundheden og motiveret ansøgning er tre lokalområder (sogne) valgt ud. De tre lokalområder bestemmer selv, hvordan de tilrettelægger og gennemfører den lokale proces. Borgerne bestemmer selv på demokratisk vis hvad de 65.000 kr. skal bruges til, så længe det giver sundhed for pengene. Borgerne gennemfører selv projekterne eller aktiviteterne.

Forslaget understøtter "Sundt at leve og bo" og "Sunde oplevelser". Budget: 200.000 i 2015. (3 x 65.000,- kr. + 5.000 kr. til informationsmøde og annoncering).

Status

3. marts 2015 blev lokalområderne: Sønderup, Binderup og St. Brøndum valgt til at modtage hver 65.000,- kr. til sundhedsfremmende projekter. Lokalområderne er i gang med at involvere deres medborgere til at komme med forslag til konkrete aktiviteter.

På denne side kan du læse mere om projekterne og løbende følge deres udvikling.

Video fra overrækkelsen

Den 3. marts overrakte borgmmester Leon Sebbelin de mange rare penge til repræsentanter fra de tre byer. Se videoerne herunder. (Vi beklager den ikke alt for høje kvalitet).

Menu