Din kommune informerer uge 31

Denne uges officielle meddelelser og informationer fra Rebild Kommune. Du finder også invitationer til for eksempel arrangementer, temadage, kurser og andre aktuelle tiltag som kommunen står for.

Meddelelser for uge 31:

Aktuelle tilladelser, afgørelser og høringer
Har du kigget i din digitale postkasse i dag?

Fra den 1. november 2014 skal alle have en digital postkasse – opret din på www.borger.dk.

Hvis du allerede har en digital postkasse skal du være opmærksom på, at al post fra Rebild Kommune fremover bliver sendt til den.

Du kan få besked via mail og sms når der er ny post i din postkasse.

Nedsættelse af Lokalråd?

Rebild Kommune vil undersøge "vækstbyernes" behov for at etablere lokalråd for deres by - eller for kommunen som helhed.

Til formålet arrangerer kommunen derfor i den kommende tid borgermøder i nedenstående byer. Møderne vil typisk blive afholdt på byernes skoler. Her vil borgmester Leon Sebbelin redegøre for tankerne bag en eventuel nedsættelse af lokalråd. Herunder drøfte, hvad kommune og borgere i samråd vil kunne bruge lokalrådende til. 

De endelige mødesteder er endnu ikke planlagte og mødestederne annonceres derfor senere, blandt andet her på hjemmesiden, men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu.

Blenstrup

8. september

Bælum

9. september

Haverslev

10. september

Nørager

15. september

Skørping

16. september

Støvring

17. september

Suldrup

23. september

Terndrup

24. september

Øster Hornum

25. september

Alle møder afholdes fra kl. 19.00 til kl. 20.30

Spørgsmål kan rettes til planlægger Merete Aagaard, Center Plan, Byg og Vej via meaa@rebild.dk eller på telefonnummer: 99 88 76 79. 

Menu