Jobrotation

Med jobrotation kan din virksomhed give et kompetenceløft til de faste medarbejdere samtidig med, at arbejdet bliver udført af vikarer.

Med jobrotation får du opkvalificeret dine medarbejdere uden nedgang i produktionen, og du får samtidig et økonomisk tilskud på 181,35 kr. pr. time (2016-sats) til dækning af kursusudgifter og vikarens løn. 

Du styrker også virksomhedens fremtidige rekrutteringsgrundlag, da mange af vikarerne efterfølgende vil være velkvalificeret arbejdskraft.

Hvilke kompetencer får du brug for i fremtiden?

Prøv at se på din virksomhed i et uddannelsesperspektiv. Brug jobrotation og få ny viden og kompetence til selv at sætte væksten i gang.

Betingelser du som virksomhed skal opfylde:

  • Den ansatte må som udgangspunkt have en uddannelse op til erhvervsniveau, men jobrotation kan også omfatte ansatte med en højere uddannelse, som ikke har brugt deres uddannelse i de sidste 5 år.
  • Den ansatte skal have den sædvanlige løn under uddannelsen
  • Der er ingen krav til typen af uddannelsen
  • Der må ikke modtages anden støtte til forsørgelse under efteruddannelsen (VEU eller SVU)
  • Virksomheden betaler udgifter til de ansattes efteruddannelse.

 Krav til rotationsvikaren:

  • Vikaren skal være ledig i minimum 6 måneder og være godkendt af jobcenteret
  • Vikaren skal ansættes på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
  • Vikaren skal være ansat minimum 10 timer per uge
  • Ansættelsen kan maksimalt vare 6 måneder. Hvis uddannelsen eksempelvis varer et helt år, kan der ansættes en vikar det første halve år og en ny vikar til det andet halve år.

Tilskudssatsen

Tilskudssatsen er på 181,35 kr. pr. time (2016-sats). Den reguleres årligt.

Vi hjælper gerne

Vi vil gerne hjælpe dig med at afdække, om jobrotation er et godt redskab for din virksomhed. Vi kan også komme med ideer til, hvordan et jobrotationsprojekt kan se ud i praksis. Jobcenteret hjælper desuden også med at finde den rette vikar.

Ansøgning om jobrotation og udbetaling af jobrotationsydelse

Du skal ansøge om jobrotation og anmode om udbetaling af jobrotationsydelse via selvbetjeningsløsningen nedenfor.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte Jobcenter Rebild på telefon 99888800 for yderligere information om jobrotation.

Selvbetjening:

Jobrotation og jobrotationsydelse

Her kan du som virksomhed ansøge om jobrotation og udbetaling af jobrotationsydelse.

Til denne selvbetjeningsløsning skal du bruge NemID.


Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00

Jobrotation og jobrotationsydelse - bilag

Her kan du sende bilag til ansøgningen, hvis du som virksomhed søger om jobrotation.

Til denne selvbetjeningsløsning skal du bruge NemID.


Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00

Menu