Rekruttering

Kontakt os, hvis du har brug for en medarbejder.

Kontakt 

Rekruttering Himmerland

20140020

Vi har kendskab til de ledige og tager en snak med dem, inden de eventuelt skal til samtale i din virksomhed. Vi udsøger også gerne CV'er til dig, så du selv kan udvælge de bedst egnede kandidater til en samtale.

Rekruttering Himmerland

Den 3. september 2018 begynder et nyt samarbejde omkring rekruttering på tværs af kommunegrænserne mellem Rebild Kommune, Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerland Kommune. 

Har du brug for hjælp til rekruttering, skal du derfor ringe til Rekruttering Himmerland på 20140020.

Annoncér på Jobnet for Arbejdsgivere

Du kan bruge Jobnet for Arbejdsgivere til at annoncere efter nye medarbejdere til din virksomhed.

Du kan som virksomhed gratis lægge dine jobannoncer ind på Jobag.jobnet.dk, når du har oprettet dig som bruger med virksomhedens NemID. 

En jobannonce sikrer de mest motiverede ansøgere til din stilling, fordi det er jobsøgeren selv, der vælger at henvende sig til virksomheden.

Jobsøgere kan skrive ansøgninger til virksomheden direkte fra jobbanken, og de kan få automatisk besked, hvis din annonce matcher indholdet i jobsøgerens 'Jobagent'.

Søg i CV’erne på Jobnet for Arbejdsgivere

På Jobnet for Arbejdsgivere kan du søge i CV-banken blandt de tusindvis af jobsøgere, som har indlagt deres CV med detaljerede oplysninger om deres kvalifikationer. Det er hurtigt at finde mulige kandidater til det ledige job.

I CV-banken finder du både ledige jobsøgere og beskæftigede, der er på udkig efter et nyt job. Jobnet for Arbejdsgivere er det eneste sted, hvor du med sikkerhed kan finde alle ledige inden for alle brancher.

Det er gratis at bruge Jobnet for Arbejdsgivere. 

Menu