Restaurationer

En collage af restauranter og cafeer
Nyetableringer, ændringer og udvidelser af restaurationer skal overholde krav i Restaurationsforskriften. Til gengæld er det også muligt, at få lempede støjvilkår ved udeservering i centerområder.

Rebild Kommune vil gerne give mulighed for at restauranter og cafeer kan servere udenfor i længere tid end det er muligt nu. Samtidig må det naturligvis ikke genere de der bor i nærheden. Vi har vedtaget en Restaurationsforskrift der skal sikre begge dele.

Restaurationsforskriften gælder restaurationer i hele kommunen – også eksisterende.

Hvad tæller som en restauration?

  • Selvstændige erhvervsvirksomheder med servering af spise- og/eller drikkevarer
  • Foreningsmæssigt drevne virksomheder
  • Restaurationer
  • Værtshuse
  • Cafeterier
  • Pizzeriaer
  • Diskoteker
  • Kaffebarer
  • Grillbarer
  • Cateringvirksomheder
  • Lignende erhvervsmæssigt drevne virksomheder.

Alle de nævnte restaurationstyper er omfattet, uanset om de har en alkoholbevilling efter Restaurationsloven eller ej.

Hvordan får jeg tilladelse til udeservering?

I forbindelse med tilladelse til udendørsservering efter Restaurationsforskriften, så skal Rebild Kommune
som udgangspunkt have oplysninger om:

  • Driftstid for restaurationen (hvornår er der aktivitet i lokalerne)
  • Åbningstid
  • Ønsket tidsrum for udendørs servering (både hvilke ugedage, men også hvilke måneder)
  • Kort over areal ønsket til udendørs servering
    - brug evt. Rebild Kommunes digitale kort
    - læs en kort manual her
  • Spilles der musik indenfor, og er der tale om svag baggrundsmusik (se § 2, stk. 6 og 9)
  • Er der vindfang/lydsluse?
  • Er dørene i indgangspartiet udstyret med automatisk lukkeordning?
  • Er der beboelse i samme bygning som restaurationen?
  • Hvad kan/vil restaurationen gøre for at reducere støj til omgivelserne?

Du kan læse mere om kravene i forskriften og i vejledningen, hvor du bl.a. også kan læse hvordan du søger om tilladelse.

En tilladelse til udeservering gælder i fem år fra den meddeles.

Menu