Info til arrangører i Klima Rebild

Tuscher, post-its og papir
Her på siden finder du nyttig info, hvis du er med til at lave arrangementer eller aktiviteter i Klima Rebild.

Klima Rebild er for alle. Hvis du har lyst til at lave et åbent arrangement, eller hvis du laver noget internt i din institution, virksomhed, forening mv. kan du finde nyttige informationer ved at folde de nedenstående faner ud. 

Når du er med i Klima Rebild har du mulighed for at være en del af den fælles markedsføring. Som arrangør har du selv ansvar for at levere de informationer, der skal til, for at vi kan hjælpe med at gøre reklame for din aktivitet/arrangement. Se hvordan under fanen Fælles markedsføring - aktivitetsskema

 

Følg med i planlægningen

Koordineringsmøder

Alle er velkomne til de åbne koordinerigsmøder, som vi bruger til gensidig inspiration og sparring.

De næste møder er:

mandag d. 30. januar kl. 16-18 i Siem Forsamlingshus, Skørpingvej 36, Siem, 9575 Terndrup.

onsdag d. 15. februar kl. 16-18 i Himmerlandssalen på Kulturstationen, Skørping

 

Arbejdsdokument

Her finder du et link til det arbejdsdokument, som vi bruger til at holde styr på alle arrangementerne og aktiviteterne i planlægningsprocessen. Dokumentet indeholder både allerede planlagte aktiviteter, aktiviteter der er undervejs, og ideer der ligger og bobler. 

Hvis du har opdaterede informationer til dokumentet, så send dem på email til Sara Tornøe på sato@rebild.dk.

De forskellig arrangører er generelt meget åbne for samarbejde og ideer, så kan du også bruge dokumentet til at finde samarbejdspartnere, hvis du får øje på noget, som du gerne vil bidrage til. Hvis ikke du finder kontaktinformationerne i dokumentet, så skriv til Sara Tornøe sato@rebild.dk eller Sussi Handberg sussihandberg@gmail.com, så formidler vi kontakt. 

Fælles markedsføring - aktivitetsskema

Når du er med i Klima rebild har du mulighed for at være en del af den fælles markedsføring. Som arrangør har du selv ansvar for at levere de informationer, der skal til, for at vi kan hjælpe med at gøre reklame for din aktivitet/arrangement.

Hvis du udfylder aktivitetsskemaet sørger Klima Rebild-redaktionen for, at du får omtale:

  • www.rebild.dk/klimarebild
  • på Klima Rebilds facebookside (og via denne muligvis også på Rebild Kommunes facebookside)
  • i avisannonce (åbne arrangementer i ”program” og øvrige aktiviteter i omtale)

Her finder du det skema du skal bruge, hvis du vil være med i den fælles markedsføring i Klima Rebild.

Aktivitetstilskud

Byrådet har afsat 100.000 kr. til Klima Rebild 2017.

Du har mulighed for at søge tilskud fra puljen til aktiviteter/arrangementer i forbindelse med klimaugerne.

Du ansøger ved at udfylde det ansøgningsskema, du finder hvis du klikker her. Ansøgningsskemaet skal du sende til Sara Tornøe på sato@rebild.dk senest d. 6. februar. Du kan forvente svar på ansøgningen d. 14. februar.

Puljen skal foruden aktivitetstilskud dække udgifter til markedsføring og møder i forbindelse med Klima Rebild. Det er Klima Rebilds styregruppe, der fordeler midlerne.

oplevrebild.dk, kulturen.net og bladet Kulturen

Hvis du laver arrangementer, der er åbne for offentligheden, kan du som arrangør SELV sørge for at blive synlig via oplevrebild.dk og kulturen.net

Hvis du udfylder formularen på kulturen.net bliver dit arrangement automatisk OGSÅ vist på oplevrebild.dk (det fungerer ikke den modsatte vej).

Når du udfylder den del af formularen, der handler om, hvem der er arrangør, så husk at sætte flueben både ved din egen forening/virksomhed/institution og ved Klima Rebild.

Har du brug for hjælp, så kontakt Tina Lauritsen Rasmussen på tlra@rebild.dk eller 99887706.

 

Bladet KULTUREN

Redaktionen bag Kulturen udvælger blandt de indtastede arrangementer (se ovenfor), hvilke arrangementer, der bringes i det trykte blad. 
OBS - Der er deadline allerede d. 26. januar for materiale til det trykte blad. 
Redaktionen garanterer ikke at alle arrangementer får spalteplads. Fotos og gode omtaler er en forudsætning for at blive optaget i bladet!

Det tilstræbes at arrangementer der relaterer sig til Klima Rebild samles eller markeres med Klima Rebilds logo.

Flag og bannere

Du kan låne flag/bannere til brug ved dit arrangement. Der er begrænset antal, så det er først til mølle og med forventning om, at du afleverer umiddelbart efter dit arrangement, så andre kan få glæde af dem. Kontakt projektleder Sara Tornøe på sato@rebild.dk eller 99887714 for at reservere/høre, hvad der er på lager. 

Grafikelementer og skabeloner til plakater og flyers

Hvis du vil lave plakater eller flyers til at gøre reklame for dit arrangement, kan du finde grafikelementer her, som du frit kan bruge.

Der er for eksempel grafikelementer til plakater/flyers i størrelserne A3, A4 og A5. 

Vi har også forberedt skabeloner i Word med top og bundfrafik som er lige til at gå til (grafikelementerne ligger i sidehoved/fod og ser derfor "grå" ud - det er de ikke når du printer dem).

Opsætning, tryk og distribution står I som arrangører selv for.

Vi har også skabeloner og så videre liggende i Adobes grafiske programmer (.ai, .idd, .psd) - hvis I har brug for disse grafikelementer og filer så kontakt Sara på: sato@rebild.dk.

Kontaktinformationer

Initiativtager og inspirator

Sussi Handberg, Det Grønne Råd

email: sussihandberg@gmail.com

telefon: 24 48 40 45

Projektleder

Sara Tornøe, Center Kultur og Fritid

email: sato@rebild.dk

telefon: 99 88 77 14

 

Menu