DETAIL: Hvordan kan oplevelser skabe merværdi for dine kunder?

På 3. netværksmøde får vi besøg af Anna fra butikken Anna & Søs i Odder. Anna er efterhånden blevet landskendt for hendes kæmpe engagement og evne til at skabe ekstraordinære oplevelser i den fysiske detailhandel.
Praktisk info om arrangementet
Dato: 
Onsdag, 29. august 2018 -
7:30 til 9:30
Sted: 
Østre Alle 6
9530 Støvring
Arrangør: 
Business Rebild
Sidste tilmeldingsfrist: 
Mandag, 27. august 2018 - 12:00
Kontaktoplysninger
tlf: +45-41776198

Anna kommer og fortæller om, hvordan hun arbejder med oplevelser i sin butik, hvorefter vi efterfølgende helt konkret vil arbejde med, hvilke muligheder vi kan gribe sammen i butikkerne i Rebild Kommune.
Glæde dig til et møde med masser af inspiration fra “det virkelige liv” og til gode netværkssnakke med kolleger fra andre butikker.

BAGGRUND FOR DANNELSE AF NETVÆRK

Den fysiske detailhandel i de mindre byer er udfordret fra mange forskellige kanter, og det kan have stor betydning for butikkens eksistens. Større indkøbscentre, stigende nethandel, ændring i forbrugernes købsmønstre, større forventninger til kundeoplevelsen og udviklingen af den digitale teknologi er med til at stille større krav til din butik.

I Rebild Kommune er detailbranchen sat på agendaen, hvilket betyder at der vil blive sat fokus på, hvordan butikker i alle byer i kommunen kan vækste, udvikler sig og via netværk styrke kompetencer. Og vigtigste af alt, hvordan kan netværk være med til at styrke din butik.

I Rebild Kommune mener vi, at en sund og velfungerende detailhandel i bybilledet har en stor betydning for byens fremadrettet potentiale, da denne kan være med til at skabe vækst, nye arbejdspladser, styrke fællesskabsfølelsen og øge befolkningstilvæksten. Og derfor er dette netværket, Detailnetværk Rebild, stablet på benene. Det er gratis for alle aktører i service- og detailbranchen i hele Rebild Kommune.

Vil du vide mere om netværket, eller har du andre spørgsmål?

KONTAKT
Mia Bentsen
Erhvervskonsulent, Business Rebild
Mail: mibe@rebild.dk
Tlf.: 41 77 61 98

Menu