Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

I august 2014 trådte reformen af folkeskolen i kraft. Hensigten med reformen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye, mere varierede undervisningsformer samt lektiehjælp og understøttende undervisning.

Folkeskolereformen her tre overordnede mål:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Herudover lægges der op til, at der anvendes praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen om den omgivende verden. Den længere tid i skolen gør det også muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får lektiehjælp. Der skal endvidere skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen.

Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via tiltagene i folkeskolereformen skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse.

I processen med at udvikle folkeskolen i Rebild Kommune til at understøtte målsætningen i folkeskolereformen er der formuleret 4 dogmer, med det formål, at kvalificere de initiativer, der bliver iværksat på den enkelte skole fra foråret 2014 og frem. Alle fire dogmer tager udgangspunkt i eleverne, og skal ses som gensidige afhængige begreber.

MOTIVATION – alle indsatser og aktiviteter skal være drevet af elevernes motivation for læring og deltagelse.

MENING – alle indsatser og aktiviteter skal være meningsskabende for eleverne.

HELHED – alle indsatser og aktiviteter skal medvirke til at skabe helhed og sammenhæng for eleverne.

LÆRING – alle indsatser og aktiviteter skal ses i sammenhæng med de læringsmål vi ønsker at opnå.

I Rebild Kommune har der gennem hele den forberedende proces og i implementeringen været en tæt dialog med repreæsentanter for de forskellige interessenter. Der blev således tidligt i forløbet nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra Skolelederforeningen, Himmerlands lærerkreds (DLF) og forvaltningen.

I denne kreds har der været afholdt løbende drøftelser om reformens implementering og de ændringer og udfordringer de ny arbejdstidsregler iht. lov 409 har medført, og der er udformet et fælles værdigrundlag der fungerer som afsæt for reformarbejdet på skolerne.

Værdigrundlaget er vedlgt som bilag.

Den 15. januar 2015 blev der på initiativ af denne gruppe afholdt et fællesarrangement med deltagelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra alle skoler. På mødet blev implementeringen af reformen drøftet ud fra tre forskellige perspektiver; 1) arbejdsmiljø og trivsel, 2) ny arbejdstidsregler samt 3) implementeringen af reformens pædagogiske elementer.

Opsamling fra de enkelte skoler er vedlagt som bilag.

Hovedkonklusion: 

På baggrund af tilbagemeldingerne og drøftelser på mødet, er den samlede konklusion, at det grundlæggende går godt, men der er stadig udfordringer og områder, der skal arbejdes med for at leve op til alle intentionere med reformen. Der er indført mange nye tiltag, og der er afprøvet forskellige muligheder - og disse evalueres og ændres løbende. Der er lokale forskelle, men set fra et overordnet perspektiv arbejdes der generelt i samme retning på alle skoler i et konstruktivt samarbejde mellem skolens interessenter og med afsæt i det fælles værdigrundlag.

Arbejdsmiljø og trivsel:

Der er generelt stor tilfredshed med, at skolerne har prioriteret etablering af individuelle arbejdspladser og forberedelsesfaciliteter. Trivsel og arbejdsmiljø er et tema der arbejdes meget seriøst med på alle skolerne og der er et stort fokus på dette.

Ny arbejdstidsregler

Der er generel enighed om, at det er svært at nå en kvalificeret forberedelse til alle timer, fordi tiden hertil er fordelt på mange små perioder. Det ønskes, at der fremadrettet tænkes i at planlægge med længere forløb til forberedelse, hvilket vil være et væsentligt element i planlægningen af det kommende skoleår.

Der er en meget stor del af lærerne, der er glade for den fulde tilstedeværelse og at have fri, når skolen forlades. De nye arbejdstidsregler betyder, at lærerne er på skolen 40 timer/uge og udfører alt deres arbejde indenfor denne ramme - det betyder, at de små udfordringer klares med det samme, men det kan stadig være svært at finde sammenhængende tid til møder mv. Derudover savnes der nogle steder overblik over, hvor meget tid ressourcepersoner har til diverse opgaver.

Implementering af reformens pædagogiske elementer.

Der er flere elementer, der er implementeret rigtig godt - fx. bevægelse i alle fag, som håndteres på mange forskellige måder, og der arbejdes på flere skoler med nye og anderledes læringsforløb - helt i tråd med reformen intentioner.

Der er en del skoler, der føler sig udfordret i forhold til lektiehjælp - og især bindingerne i forhold placeringen heraf i ydertimerne. Et område der arbejdes med i forhold til at finde nye måder at gribe det an på.

I forhold til den understøttende undervisning arbejdes der fortsat på at finde de bedste måder at implemetere denne på.

Flere af skolerne arbejder også seriøst i forhold til at tænke "den åbne skole ind". Det er et område hvor der er stor forskel på skolerne, hvilket meget hænger sammen med skolestørrelse og de lokale erhvervs- og foreningsforhold.

For at hjælpe skolerne er der, i samarbejde med Center Kultur og Fritid, nedsat en arbejdsgruppe, mhp. at facilitere samarbejdet med Kulturskolen, Musikskolen, Ungdomsskolen og bibliotekerne. Desuden er der på chefniveau iværksat et samarbejde med erhvervs- og turismechefen mhp. at etablere nogle muligheder for et samarbejde ad den vej.

Generelt stiller reformen større og helt andre krav til organiseringen af skoledagen - noget som de fleste skoler arbejder med for at gøre alle reformens elementer til en integreret del af skolen.

Kommende reformorienteringer til udvalget 

1) I forbindelse med reformen, skal der gennemføres en årlige trivselsmåling i folkeskolen på landsplan. I 2015 foregår dette i perioden fra 26. januar – 20. marts. Resultatet vil være tilgængeligt i løbet af maj måned og der vil i denne sammenhæng gives en orientering til børne- og ungdomsudvalget.

2) Der gennemføres fra forvaltningens side i efteråret 2015 en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommunens skoleledere, lærere og SFO pædagoger ift. reformarbejdet. Denne undersøgelse vil blive designet med henblik på at afdække 1) trivsel og arbejdsforhold, samt 2) give et overblik over, i hvilket omfang respondenterne vurderer at arbejdet med implementering af den understøttende undervisning, lektiehjælpen, de nye organiserings- og undervisningsformer og det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger foregår og udvikles i tråd med reformens og de kommunale dogmers intentioner. Resultateterne af undersøgelsen vil blive forelagt børne- og ungdomsudvalget til orientering når resultaterne foreligger.

ESDH ID
Sagsfremstilling

Monsido - statistik

Cookieinformation