Rammen for dit byrådsarbejde

Byrådsmedlemmets do's and don'ts.

Som byrådsmedlem er der mange love og  paragraffer, som du skal forholde dig til og agere efter. Rammen for dit politiske liv er blandt andet dannet af:

Den kommunale styrelseslov

De lovmæssige rammer, som landets kommuner fungerer under - styrelsesloven er altså dine juridiske spilleregler som byrådsmedlem.

Normalforretningsordenen for kommuner

Beskriver de processuelle forhold for byrådet, og hvordan du som politiker skal agere inden for de lovmæssige rammer.

Styrelsesvedtægten

Refererer til styrelsesloven og er vores beskrivelse af, hvordan vi forvalter styrelsen her i kommunen - herunder blandt andet vores styreform, antallet af medlemmer i byrådet og hvilke stående udvalg, vi har nedsat.

Forretningsordenen

Beskriver regelsættet for, hvordan arbejdet i byrådet skal foregå, blandt andet hvor ofte du skal mødes med byrådet.

Inhabilitet

Inhabilitetsreglerne har baggrund i det grundlæggende krav om saglig forvaltning. Det betyder blandt andet, at hvis du har en direkte og individuel, personlig eller økonomisk interesse i udfaldet af en foreliggende sag ikke må medvirke ved behandlingen af den pågældende sag (speciel inhabilitet).

Regler om generel inhabilitet findes i kommunestyrelseslovens § 29.

Tavshedspligt

Byrådets drøftelser og beslutninger foregår som hovedregel for åbne døre (jf. styrelseslovens § 10). Bestemmelsen åbner dog mulighed for, at byrådet kan beslutte, at en sag skal behandles for lukkede døre, hvis det findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed.

Sager, hvor der forventes at komme fortrolige oplysninger frem, behandles for lukkede døre. Om en oplysning anses for at være af fortrolig karakter, afhænger af en konkret vurdering af, om oplysningerne anses som fortrolige efter forvaltningslovens regler.

Normalforretningsorden § 1 stk. 1 peger i den forbindelse på følgende sager:

  • Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold 
  • Sager om køb og salg af fast ejendom
  • Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

Udvalgenes møder er ikke åbne for offentligheden (jf. styrelseslovens § 20). Som lovgivningen er formuleret, er der ikke hjemmel til, at udvalget kan beslutte, at forhandlingerne skal ske for åbne døre. Resultatet af udvalgets arbejde er derimod tilgængeligt.

Dagsorden og sagsfortegnelse er fremlagt et eller flere steder i kommunen (jf. styrelseslovens § 20 stk. 7). Dog har du som byrådsmedlem tavshedspligt med hensyn til videregivelse af oplysninger om, hvad andre byrådsmedlemmer har givet udtryk for af synspunkter i de debatter, der er gået forud for beslutningerne.

Tavshedspligten gælder også i forhold til partimedlemmer.

Sager, der behandles for lukkede døre - og fortrolige oplysninger i øvrigt - kan ikke drøftes på gruppemøder, hvor der deltager personer, som ikke er medlemmer af byrådet.

Tilsynet med kommunerne

Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der gælder for offentlige myndigheder. Det kan for eksempel være kommunestyrelsesloven, regionsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Du kan læse mere om reglerne for tilsynet i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven.

Sagsindsigt

Du har som medlem af byrådet - som et led i varetagelsen af dit hverv - ret til at gennemse sagsmateriale i den kommunale forvaltning. Det gælder også internt materiale men ikke dokumenter, der reelt har status af kladde/er under udarbejdelse.

Hvis du ønsker indsigt i en sag, skal du, jf. lovgivningen, rette henvendelse til borgmesteren. I praksis er det dog ofte sådan, at en henvendelse normalt kan ske til kommunaldirektøren, hvilket er den procedure, vi følger. Så ønsker du sagsindsigt, skal du rette henvendelse til kommunaldirektør Jes Lunde.

Du skal anmode skriftligt og på en måde, der gør det muligt af afgrænse materialet. Du kan få hjælp af administrationen til dette.

Retten til sagsindsigt omfatter alene sager, som vil kunne indbringes for byrådet. Efter en lovændring i retssikkerhedsloven på det sociale område, jf. ovenfor, så gælder retten til sagsindsigt pr. 1. januar 2010 også sager, der omhandler ydelser til enkeltpersoner.

Den viden, et byrådsmedlem kan få gennem sagsindsigt, kan have betydning for, hvordan det pågældende byrådsmedlem vil udøve rollen som politiker. Sagsindsigten kan endvidere være en forudsætning for, at et medlem kan gøre brug af sin ret til at bringe sager/spørgsmål op i byrådet.

Sagsindsigten er videre i sin udstrækning end aktindsigten efter offentlighedsloven, fordi sagsindsigten også omfatter interne dokumenter og fortrolige oplysninger. Dette er ikke tilfældet for aktindsigten efter offentlighedsloven. De fortrolige oplysninger, du på denne måde får indsigt i, er selvfølgelig omfattet af tavshedspligten (forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152 ff.), hvilket du vil blive oplyst om, når din indsigt imødekommes.

Borgmesteren/formanden kan begrænse retten til sagsindsigt, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller hvis det er forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder. Byrådsmedlemmer vil ikke løbende kunne få tilsendt sagsmateriale, fx. ved at angive at man ønsker det og det løbende tilsendt.

Reglerne om sagsindsigt fremgår af kommunestyrelseslovens §9.

Den kommunale styrelseslov

'Den kommunale styrelseslov' er de lovmæssige rammer, som landets kommuner fungerer under - styrelsesloven er altså dine juridiske spilleregler som byrådsmedlem. 

Normalforretningsorden for kommuner

'Normalforretningsordenen for kommuner' beskriver de processuelle forhold for byrådet - hvordan du som politiker skal agere indenfor de lovmæssige rammer.

Styrelsesvedtægt

'Styrelsesvedtægten' refererer til styrelsesloven og er vores beskrivelse af, hvordan vi her i kommunen forvalter styrelsen, herunder blandt andet vores styreform, antallet af medlemmer i byrådet og hvilke stående udvalg, vi har nedsat.

Byrådets forretningsorden

Forretningsordenen danner ramme for byrådets arbejde - den handler om vores procedure for mødeindkaldelse, for dagsordensmateriale, mødeledelse osv. 

 

Kommunalfuldmagten

Kommunernes opgaver er ikke altid bestemt ved lov. Kommunerne har mulighed for at varetage visse opgaver på grundlag af de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler om kommunernes ulovbestemte opgaver. Hvis en kommunal opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser), skal opgavevaretagelsen ikke også vurderes i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagtsreglerne viger således for den skrevne lovgivning.

Den nærmere afgrænsning af, om en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne har mulighed for at varetage en bestemt opgave, er ofte en kompliceret øvelse. Det skyldes, at kommunalfuldmagtsreglerne består af en række upræcise regler, der ofte overlapper hinanden.

Reglerne indebærer blandt andet, at de opgaver, som kommunen ønsker at varetage eller støtte, skal være af en vis nytte for kommunens indbyggere. Kommunen må ikke varetage opgaver, der er henlagt til andre myndigheder, og der må ikke ydes støtte til enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder uden specifik hjemmel i lovgivningen.

Et klassisk eksempel på opgaver, som kommuner kan varetage efter kommunalfuldmagtsreglerne er for eksempel tiltag inden for fritids-, kultur- og idrætsområdet. Det antages også, at kommuner efter kommunalfuldmagtsreglerne må producere til eget brug, for eksempel i form af vaskeri tilknyttet kommunens institutioner.

Menu