
Affaldsordninger
Her kan du læse om vores forskellige affaldsordninger
-
Dagrenovation er det der er tilbage, når du har sorteret dit husholdningsaffald. Det kan for eksempel være: madaffald, mælkekartoner, pizzabakker, bleer, beskidt papir eller pap.
Er din fryser gået i stykker?
Hvis du står med en større mængde fordærvet kød - for eksempel hvis din fryser er gået i stykker - må du IKKE komme det i containeren til dagrenovation og det kan heller ikke leveres på genbrugspladsen.
Du kan aflevere det direkte på Reno-Nords Energianlæg i Aalborg i åbningstiden. Det koster ca. 1. kr. pr. kilo.
-
Genbrugscontaineren skal du bruge til småt plast/metal og pap/papir fra din husholdning.
Plast er for eksempel dunke og flasker fra opvaskemiddel, rengøringsmiddel, madlavningsolie, pålægspakker, plastbakker fra fisk, kød og frugt, indkøbsposer og fryseposer, plastikfolie, brødposer, bøtter fra skyr og cremefraiche. Det er også plastlegetøj og urtepotter, tandpastatuber, cremebøtter og shampooflasker.
Metal er for eksempel konservesdåser, aluminiumsbakker fra leverpostej, sølvpapir, bestik, gryder og pander, øl- og sodavandsdåser.
Småt pap er for eksempel æggebakker, æsker fra morgenmadsprodukter og tandpasta, rør fra toiletpapir og køkkenruller, karton og skotøjsæsker. Pappet må ikke være større end en skotøjsæske. Større ting af pap skal du aflevere på genbrugspladsen.
Papir er for eksempel aviser, ugeblade, reklamer, gavepapir, printerpapir, kuverter og rudekuverter. Papiret skal være rent og tørt. Hvis papiret er vådt, eller har madrester på sig, kan det mugne og ødelægge det rene indsamlede papir.
Affaldet skal være fri for rester og det skal lægges løst i containeren. Hvis affaldet er bundtet eller i poser bliver det ikke genanvendt.
Dit plast og metal affald bliver sorteret på RenoNords sorteringsanlæg i Aalborg.
På deres hjemmeside kan du se en video af hvordan det foregår:
-
Eksempler på farligt affald er: Batterier, elpærer, kemikalier, maling, spraydåser.
Mange af produkterne fra dit badeværelse skal også afleveres som farligt affald. Det gælder for eksempel: Neglelak og neglelakfjerner, parfumerester, afkalkningsmidler, kviksølvtermometre.
Farligt affald er affald, der kan skade miljøet, hvis det ikke behandles forsvarligt. Derfor må det ikke smides i skraldespanden eller hældes i kloakken. Affaldet skal afleveres i miljøkassen til farligt affald eller på genbrugspladsen.
Du kan også aflevere små elektronik i din miljøkasse, det kan eksempelvis være: Mobiltelefon inklusiv lader, lyskæder, lommeregner, lommelygter, fjernbetjeninger
Husk at miljøkassen ikke må veje mere en 4 kilo.
Hvis du ikke har en miljøkasse, kan du bestille en her under ordningen dagrenovation:
-
Du kan lave haveaffald, grøntsager, frugt, teblade og kaffegrums om til kompost, som du kan bruge i haven. Kompostbeholderen virker som en evighedsmaskine. For at dette kan ske, skal arbejderne i kompostbeholderen have gode arbejdsforhold. Arbejderne er usynligt småkravl, svampe og bakterier - og de synlige røde kompostorme. Gode arbejdsforhold betyder mad nok, ilt nok og en passende fugtighed. Mange har oplevet, at de i årevis, har fyldt grønt affald i kompostbeholderen uden at den bliver fyldt op.
Sådan gør du
Læg lidt groft materiale fra haven i bunden af kompostbeholderen (for eksempel hækafklip og smågrene), før du lægger køkkenaffald i. Vegetabilsk affald fra køkkenet kan falde sammen, så mikroorganismerne i komposten kommer til at mangle ilt. Hvis det sker, går komposteringen i stå. Du skal derfor tilføje lidt af det grove materiale fra haven, efterhånden som du lægger køkkenaffald i. Det fremmer komposteringsprocessen.
Kompostorm
Hvis du vil sætte yderligere gang i processen, kan du tilsætte kompostorm. Du kan købe kompostorm i mange havecentre og planteskoler.
Kompostbeholder
Du kan bestille en kompostbeholder hos os. Den koster 250 kr. incl. moms og levering. Du kan bestille en ved at kontakte affaldskontoret eller benytte selvbetjeningsløsningen. Du finder muligheden under ordningen dagrenovation:
-
Hvis du har ting, som du ikke kan smide i miljøkassen, dagrenovations- eller genbrugscontaineren, kan du benytte storskraldsordningen. Du kan bestille afhentning af storskrald otte gange om året på bestemte datoer. Du betaler et årligt gebyr til storskraldsordningen, som bliver opkrævet via det årlige renovationsgebyr.
Via storskraldsordningen kan du få afhentet glas og flasker, haveaffald, madrasser, møbler, gulvtæpper, elektronik og hårde hvidevarer. Det er ikke muligt at få afhentet farligt affald, keramik, vinduer og byggeaffald, jord, rødder, sten og brændeovne.
Har du ting til storskraldsordningen, er der nogle regler, som du skal huske at følge - ellers tager vi ikke dit affald med:
- Du skal bestille afhentning af storskrald senest torsdag ugen før der er afhentning på din adresse. Hvis du ikke bestiller, medtager vi ikke dit affald.
- Affaldet skal sorteres, og hver type affald skal stilles for sig
- Mindre genstande af samme slags skal puttes i klare plastsække
- Byggeaffald medtages ikke
- Der må højst være 15 enheder pr. husstand
- Haveaffald skal i papirsække eller bundtes med snor
- Pap skal bundtes med snor
- Storskrald skal være placeret ved vej eller fortov, så det er synligt fra skraldebilen, senest kl. 7.00 på afhentningsdagen
- Tingene må maksimalt måle 0,5 x 1 x 1 m og veje 15 kg. Store ting (fx møbler) der ikke kan skilles ad, må dog veje op til 30 kg og måle op til 2 x 1 x 1 m.
-
Find adresser og åbningstider på genbrugspladserne her.
I kommunen er der tre genbrugspladser, hvor borgere og erhvervsdrivende kan aflevere deres sorterede affald. Det er ikke tilladt at aflevere dagrenovation, hvilket betyder at affaldet ikke må indeholde madrester eller på anden måde være uhygiejnisk.
Affald i klare plastsække
Du skal altid aflevere dit affald i klare affaldssække. Så kan både du og personalet på pladsen bedre se, at affaldssækkene kommer i de rigtige containere. I sorteringsoversigten kan du se, hvordan du sorterer dit affald. Er du i tvivl om, hvilken container affaldet skal i, kan du spørge personalet på genbrugspladsen.
Tagplader med og uden eternit
På genbrugspladserne er der containere til tagplader. Du må aflevere 20 plader om året eller maksimum 200 kg. Mindre eternitplader skal i klare sække.
Hvis du har mere end de 20 plader, kan du aflevere det på deponiet i Rærup eller finde en aftager via
Hvad koster det?
Som borger betaler du et fast årligt gebyr for brug af genbrugspladsen, så du skal ikke betale yderligere når du kommer på pladsen.
Når en erhvervsdrivende besøger genbrugspladsen registreres bilens nummerplade automatisk ved ankomst til genbrugspladsen. Har du farligt affald med skal du henvende dig til personalet på pladsen. Der bliver efterfølgende sendt en regning til firmaet.
For godt til at smide ud?
Hvis du vil af med ting, som er for gode til at smide ud, har du på genbrugspladserne mulighed for at aflevere dem, så andre kan få glæde af dem. Der er etableret en 1-1 bytteordning - Det betyder, at når du sætter 1 ting ind i containeren, så skal du også tage 1 ting ud.
Klunsning er forbudt på kommunens genbrugspladser. Vi accepterer ikke systematisk udnyttelse af byttecontaineren. Pladspersonalet har derfor ret til at bortvise brugere, der klunser.
Pak traileren
Det er en fordel, hvis du sorterer dit affald hjemmefra. Så er turen på genbrugspladsen og arbejdet med at fordele affaldet i de rigtige containere hurtigt klaret.
Sortér affaldet efter, hvilken container det skal i, og put hver affaldstype i en klar sæk. Når du kommer ud til genbrugspladsen, tømmer du sækkene op i de rigtige containere og tager sækken med hjem til næste tur på genbrugspladsen.
Fordel affaldet på traileren
Når du skal fordele affaldet på din trailer, skal du sørge for, at de tungeste ting står på akslen. Både forvægt, bagvægt og overlæs kan give farlige situationer i trafikken.
Bind affaldet fast
Dit affald skal blive på traileren hele vejen til genbrugspladsen. Ellers ligger det og flyder på gader og veje - i stedet for at gøre nytte. Sæt derfor kroge eller dutter på kanten af din trailer, så du kan binde affaldet fast med reb eller et elastisk trailernet.
-
Glas og flasker skal afleveres tomme og rengjorte, men du må gerne lade låget blive siddende på - det bliver sorteret fra og genanvendt. De fleste typer af glas fra din daglige husholdning kan genbruges, som for eksempel dressingflasker, konserveringsglas, saftflasker, spiritusflasker, syltetøjsglas og vinflasker. Du kan aflevere glas og flasker på genbrugspladsen, via storskraldsordningen eller i de igloer, der er placeret centrale steder i byerne.
Hvis du afleverer glas og flasker i igloerne er det vigtigt, at der ikke kommer plastikposer og andet i igloerne. Vognmanden der tømmer igloerne skal bruge tid på at sortere dem fra og hvis han overser en pose, blæser den på et tidspunkt af lastbilen og ligger derefter og forurener.
På kortet herunder kan du se hvor den nærmeste iglo er.
-
Hvis du skal i gang med at renovere/bygge skal du anmelde arbejdet + affald via
Du kan kun aflevere byggeaffald i mindre mængder på genbrugspladsen, ligesom det kun er køretøjer på maks. 3500 kg der har adgang til genbrugspladserne. Overvej og planlæg derfor hvordan du kommer af med dit affald, inden du går i gang med arbejdet.
Affald til deponi anvises til Reno-Nord i Rærup, se mere på deres:
Du kan slå op i Affaldsregistret og finde godkendt transportør og modtager til dit affald.