Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

dreng med skoletaske

Bekymrende skolefravær? Tilbud om Back2School

Back2School er et tilbud til børn og unge fra 0. til 10. klasse i Rebild Kommune, som har bekymrende skolefravær.

Formålet med Back2School er at hjælpe dit barn tilbage i skole.

Hvad er Back2School?

Back2School er et manualbaseret, kognitivt funderet, lettere behandlingstilbud i PPR. Forløbet er individuelt tilrettelagt og justeret til netop dig og dit barns vanskeligheder.

Programmet er udviklet af Aarhus Universitet og er et nyt tiltag i Rebild Kommune, som afprøves indtil udgangen af 2022. Du kan læse mere om programmet på Aarhus universitets hjemmeside

Back2School

I Back2School arbejder vi med at få løst de udfordringer, som kan være grunden til, at dit barn har svært ved at komme i skole og give dig som forælder flere/nye handlemuligheder i forhold til at hjælpe dit barn. Det sker i et samarbejde mellem dit barn, dig som forælder, dit barns skole og en Back2School-psykolog.

For at være i målgruppen til Back2School, er der nogle kriterier, som skal være opfyldt:

  1. Dit barn skal være i det rette skoletilbud
  2. Dit barn har 10% procent fravær eller derover gennem mindst 3 måneder (det svarer til en dag hver anden uge eller at være i nedsat skema)
  3. Du skal som forælder være motiveret for, at dit barn kommer i skole - og du skal kunne motivere dit barn til at deltage i behandlingsforløbet
  4. Der skal have været dialog mellem skole og hjem om, hvordan fraværet kan nedbringes og gerne være forsøgt andre tiltag inden

Hvad består et forløb af?

Inden forløbet begynder, skal du og dit barn udfylde nogle spørgeskemaer. Herefter bliver du og dit barn inviteret til en forsamtale med psykologen. Denne samtale kan tage op til 4 timer. Her fortæller du psykologen mere om jeres situation og behov. Efter forløbet er slut, skal du igen udfylde et spørgeskema.

Forløbet består af 11 mødegange, hvor både du som forælder og dit barn deltager. Hvert møde varer mellem 1-1,5 time. Derudover skal du til 4 møder med dit barns skole, hvor psykologen også deltager. En vigtig del af forløbet er hjemmeopgaver. Dem skal du og dit barn arbejde med mellem samtalerne. Du vil få hjælp til, hvordan du bedst muligt støtter dit barn i arbejdet med hjemmeopgaverne. Det er vigtigt, at begge forældre deltager i forløbet.

Møderne vil foregå på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.00.

Back2School-forløbet tager tre måneder. Cirka tre måneder efter sidste samtale vil der være et opfølgende møde med psykologen og et opfølgende møde med skolen.

Det er ikke sikkert, at alle udfordringer med dit barns skolefravær vil være løst efter forløbet. Men vi forventer, at I vil være godt på vej.

Hvad gør jeg for at komme i betragtning til et forløb?

Du kan henvende dig via linket nedenfor. Her kan du skrive lidt om dig selv og dit/jeres barn, dit barns skolegang og hvad I håber at få ud af forløbet. Du vil indenfor 14 dage bliver ringet op af en Back2School-psykolog.

Anmod om deltagelse i Back2School

 

Hør mere om Back2School her

PPR-psykologerne Malene og Karin fortæller om forløbet og om hvad du kan forvente.

Monsido - statistik

Cookieinformation