
Lær at tackle job og sygdom
Kurset er for dig, der er sygemeldt fra dit job eller dig, der går på arbejde, men har brug for redskaber til at tackle din sygdom, så du kan fortsætte i dit job.
Du kan deltage i selvhjælpskurset ”Lær at tackle job og sygdom” sammen med andre voksne, der er i samme situation som dig. Kurset ledes af frivillige instruktører, som selv har skullet tackle hverdagen med job og sygdom.
På kurset, som er holdundervisning, er der fokus på at tackle de udfordringer der er, når man er syg og gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet, så det er dig og ikke dine skavanker der styrer dit liv.
På kurset får du mulighed for at
- få inspiration til, hvordan du kan komme tilbage på arbejde
- tale om dine problematikker blandt ligesindede
- håndtere stres
- at sætte mål - og nå det
Komiteen for sundhedsoplysning anbefaler kurset til alle, som har været sygemeldt i 81 uger.
Næste kursus og tilmelding
Vi opretter kurser løbende. Er du interesseret, kan du tilmelde dig via linket nederst på siden her, så bliver du kontaktet af koordinator Charlotte Andersen.
Alle tilmeldte skal inden kursusstart have en kort samtale med koordinator Charlotte Andersen.
Bemærk: Du er ikke tilmeldt kurset, før du modtager en bekræftelse fra os.
Undervisningssted
Oplyses ved tilmelding
Pris
Prisen for at deltage er 100 kr. Det inkluderer materiale og kaffe. Du kan indbetale pengene via mobilepay: 48965 eller medbringe kontanter på en undervisningsgang.
Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00
Hvem møder du...

Charlotte Andersen
Sygeplejerske
Mail: chaa@rebild.dk
Tlf. 9988 9542