Rygestop - individuelt eller på hold

colourbox Cigaretter der former NEJ
Er du motiveret til at starte dit liv som ikke-ryger? Få hjælp til dit rygestop med gode råd og vejledning!

Under et rygestopforløb får du:

  • konstruktive værktøjer og gode råd til, hvordan du kan ændre dine rygevaner
  • viden om risici ved rygning og fordele ved dit rygestop
  • sparring og vejledning i forhold til de dilemmaer der kan være ved et rygestop
  • mulighed for, at få et tilskud til rygestopmedicin eller nikotinsubstitution

Målgruppe

Alle der er motiverede for at kvitte røgen - du behøver ikke være røgfri ved start. Føler du dig klar, kan du ringe og lave en aftale.

Individuelt forløb

Vi tilpasser det individuelle forløb så det passer til dig, men det vil typisk bestå af 5-6 samtaler (evt. suppleret med telefonisk kontakt) fordelt over 1,5-2 måneder.

Kom og Kvit-kurset

Hver torsdag eftermiddag afholdes der Kom og Kvit-kursus. Her kan du få hjælp til dit rygestop – både med støtte fra en uddannet rygestoprådgiver samt andre, der ønsker at kvitte tobakken. Kurset tager udgangspunkt i en individuel samtale, hvorefter du vil blive en del af Kom og Kvit-holdet.
Tidspunkt: Hver torsdag fra kl. 16.30 – 18.00. Der er løbende optag, så kontakt os med det samme, hvis vi kan hjælpe dig. Der gennemgås 8 emner over 8 uger – vi anbefaler, at du deltager i alle 8 uger.

Kontakt sundhedscentret for nærmere information på telefon 99 88 84 50 eller e-mail cskf@rebild.dk.

Menu