Sundhedssamtaler

Sundhedssamtale
En sundhedssamtale kan gøre dig opmærksom på sundhedsproblemer, give dig større viden og skabe motivation for at ændre vaner. Sundhedssamtaler er for alle!

I samtalen tages der udgangspunkt i, hvordan du har det – dit helbred og dine vaner. Det er alt sammen med henblik på, at du får nye ideer og lyst til selv at skabe forbedringer af dine sundhedsvaner. Samtalen danner baggrund for, om du skal modtage andre tilbud fra Center Sundhed.

Der aftales en individuel samtale af ca. ½ times varighed. Samtalen afholdes i Center Sundhed, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring.

Alle har mulighed for at komme til en sundhedssamtale hos os, det kræver blot at du bestiller en tid. Denne kan bestilles ved at kontakte Center Sundhed på telefon 99 88 84 50 eller e-mail cskf@rebild.dk.

Menu