Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.
""

Borgmesterens budgettale

Her er den tale borgmester Jesper Greth indledte budgetforhandlingerne med, på byrådsmødet den 22. september.

Næste punkt på dagsordenen er 1. behandlingen af det udkast til budget for 2023, som Økonomiudvalget har oversendt. Det er jo et punkt, vi ser på dagsordenen hvert år omkring denne tid. Men i år er mange ting alligevel anderledes, end de plejer at være.

Anderledes ikke så meget fordi, dette er det første budget, der skal vedtages i min borgmestertid. 

Nej, anderledes, fordi vi står i en helt anden og uhørt presset situation, end vi har været vant til i Rebild Kommune.

Men heldigvis også anderledes, fordi det nye byråd har fulgt op på den beslutning, som det forrige byråd traf om at anbefale en ny proces for arbejdet med vores budget. Det var generelt en god idé, fordi den gamle proces ikke fungerede optimalt. Og det er i særlig grad godt, fordi udfordringerne i år er så store, at chancen for at komme i mål havde været meget lille, hvis ikke vi havde startet tidligt op og også afsat god tid til indholdsmæssige politiske snakke for de partier, som vil være med til at tage ansvaret for en budgetaftale. Så tak til den gamle byråd for den kloge beslutning om at indføre en ny proces.

For vi står nemlig som antydet over for en utrolig svær opgave i dette års budgetlægning, nemlig at vedtage et budget der både indeholder en god service, de helt nødvendige investeringer i daginstitutioner og skoler, og samtidig sikre balance i kommunens økonomi i en svær situation. 

Og den svære opgave er der flere grunde til:

For det første befinder vi os lige nu som land i en krisetid rent økonomisk. Det mærker de fleste i deres private husholdninger, og det mærker vi også som kommune. Det skyldes bl.a. krigen i Ukraine og eftervirkninger af coronapandemien, som både smitter af på Rebild Kommune direkte, og som skærer betydeligt i statens økonomiske bidrag til den kommunale økonomi, som i Rebild Kommune udgør ca. en femtedel af vores indtægter.

For det andet – og på lang sigt måske mere alvorligt – så kan man konstatere, at vi i Rebild Kommune har en drift, som desværre ikke er i balance. Vi har indrettet os strukturelt på en måde med mange små enheder decentralt, som samlet set ikke er bæredygtigt økonomisk. Og hvad værre er, så udfordrer det også det faglige indhold af den ydelse, vi som kommune skal levere til borgeren, ligesom det giver udfordringer i forhold til rekruttering mv. Det er ikke rimeligt over for kommunens borgere, hvis ikke vi tør tage fat på de udfordringer. 

Det er ikke ansvarligt at løse fremtidens udfordringer ved at hælde flere skattekroner i at løse opgaverne på fortidens måde. Det er helt nødvendigt, at kommunens driftsvirksomhed bliver moderniseret til at kunne håndtere fremtidens udfordringer.

Vores økonomiske udfordringer er altså ikke kun midlertidige, sådan som nogle har fremstillet det. I givet fald kunne det være besnærende at overveje, om man i en periode blot skulle sætte alt aktivitet i stå eller presse likviditeten, som i forvejen er lav, helt i bund – altså forsimplet sagt "tømme kassen". Men det går ikke i den nuværende situation. Hvis ikke vi får styr på vores driftsvirksomhed og skaber økonomisk balance, så kommer vi billedligt talt til at løse nutidens problemer med fremtidens penge. Og det er ikke ansvarligt og holdbart – og slet ikke ansvarligt over for kommende generationer. 

Derfor er det helt afgørende for mig, at vi får vedtaget et budget, som over en relativt kort tid kommer i balance. Det har jeg som borgmester sat mig i spidsen for at sikre. Og det ansvar tager jeg på mig, selvom det er svært, og det kommer til at betyde, at der skal træffes beslutninger, som jeg isoleret set helst havde været foruden. 

Jeg ved godt, at det vil kunne komme til at gøre ondt nogle steder, og jeg vil gerne understrege, at jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt. Men samtidig vil jeg gerne kraftigt henstille til, at vores debat om de her emner - på Facebook og andre steder - foregår i en konstruktiv tone. Den svære situation fortjener en god og ordentlig debat. 

Men min tilgang til forhandlingerne er altså, at vi skylder Rebild Kommunes borgere at fremtidssikre vores drift og tage ansvar for at bringe vores økonomi i balancen. 

Bl.a. pga. situationen med krigen i Ukraine og coronapandemiens eftervirkninger har vi dog med det materiale, der er sendt til 1. behandling, for det første accepteret en voldsom reduktion i vores anlægsaktivitet i 2023 – og det fra et i forvejen meget lavt niveau. 

Vi er blandt de kommuner, som i de senere år har brugt færrest kroner pr. borger på anlæg - netop fordi der ikke har været balance i driften. Vi kan i mine øjne ikke reducere anlæg yderligere, da der er ting, som skal bygges, inden for en kort tidshorisont - bl.a. daginstitutioner. 

I den forbindelse vil jeg gerne aflive en myte i forhold til, hvad der alternativt kunne bidrage. Forslaget om Ny Nibevej er allerede skubbet ud af overslagsårene i budgettet og belaster altså ikke de kommende år, hvor der skal skabes balance. Og min holdning er, at vi bør gøre det samme med Byens Bro i Støvring.

En anden myte, som jeg gerne vil aflive, er, at stort set al kommunens anlægsaktivitet er foregået i Støvring. Det er simpelthen ikke rigtigt. Støvring er – trods den vækst, byen har oplevet, som logisk set burde have ført til, at byen lå forrest på denne liste – kun den by i kommunen, hvor der er brugt fjerde flest anlægskroner pr. borger siden 2018. Og hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt, er, at Støvring er den eneste by, hvor stort set alle anlægskroner er brugt på byggeri af skoler og dagtilbud. Der er altså så godt som ingen penge brugt på andre anlægsprojekter i byen i perioden. Situationen er nok snarere den, at væksten i Støvring har bidraget til at betale for udvikling i andre dele af kommunen. Og bare lige for en god ordens skyld. Det synes jeg ikke er dårligt, så det var bare for at aflive myten om, at ”Støvring får det hele”.

Vi skal have genoprettet vores økonomi, og vi har som led i genopretningen af driften lagt op til, at vi over de næste 2 år trækker yderligere ca. 30 mio. kr. på kassen. Vi er i forvejen en kommune, som i sammenligning med andre kommuner har en forholdsvis lav likviditet pr. indbygger, og dette yderligere træk på ca. 30 mio. kr. bringer vores likviditet meget langt ned. Jeg vil derfor også gerne aflive den myte, at udfordringerne kunne håndteres ved yderligere et kassetræk. Det er ikke ansvarligt i den usikre tid, vi lever i. Og selv hvis de kunne, ville det i øvrigt ikke bringe vores drift i balance. 

Jeg har også hæftet mig ved, at nogle har peget på, at en skattestigning er løsningen. Den vej er jeg heller ikke enig i. Det er i mine øjne ikke den ansvarlige vej at gå. 

I forhold til en eventuel skattestigning har der været omtalt forskellige stigninger og bare lige for at slå fast, så er det kun 0,13 procent, svarende til 6,8 mio. kr., vi har fået godkendelse til. Og pga. tekniske regler vil effekten af denne skattestigning i de første år være meget beskeden. 

Og en eventuel skattestigning på 0,5 procent kan ikke rummes inden for den kollektive aftale, som kommunerne har indgået med regeringen, så det er i mine øjne heller ikke en ansvarlig vej at gå og vil i øvrigt medvirke til at udløse kollektive økonomiske sanktioner fra staten mod kommunerne.

Så med de her præciseringer, er det altså her, vi står lige nu.

I sidste uge startede vi – i overensstemmelse med vores nye budgetprocedure – for alvor op på de fælles politiske forhandlinger om næste års budget. Forud har ligget et godt og grundigt stykke arbejde i fagudvalg og Økonomiudvalget. 

Vi er altså kommet langt og har et særdeles godt grundlag for de svære videre snakke, selvom jeg nok forventer en vis justering af materialet under de videre forhandlinger, som skal skabe en bæredygtig drift fagligt såvel som økonomisk, og samtidig understøtte lokalområderne og det lokale liv. Det er vigtigt for kommunen. Jeg vil i denne sammenhæng nævne, at jeg har store ører i forhold til, hvordan vi kan støtte lokalområder.

Vi bliver i denne omstilling nødt til at se det på en ny måde at tænke vores lokale forankring på. Alle lokalområder kan ikke have samme tilbud. Forankring af kommunens drift skal bygge på behov og styrker. Bæredygtig drift skal kombineres med en fordeling af kommunens aktivitet på lokalområder. 

Et politisk forhandlingsforløb handler jo om, at partier, som oprigtigt tror på, at man kan få enderne til at mødes, samles og drøfter ”de sten vi hver især har i skoen”, inden man er helt i mål. Der er som bekendt mange svære udfordringer i dette års budget, og for at få så gode og målrettede forhandlinger, som muligt, er det ekstra vigtigt i år. 

Jeg kunne på første forhandlingsmøde konstatere, at der var partier, som så i en anden retning end mig og flertallet, og forlod forhandlingerne. Jeg har stor respekt for, at man gerne vil gå en anden vej, end den, jeg her har skitseret, men jeg ærgrer mig over, at der ikke er flere ansvarsbærende partier, som vil være med til at præge indholdet af de svære beslutninger, som vi er nødt til at træffe. 

Mit ønske er således fortsat, at budgetforliget bliver så bredt, som muligt. Det er en oprigtig invitation herfra til alle partier, som med det afsæt, som jeg har skitseret, er klar til at tage ansvar. En svær tid som denne kalder på, at vi står sammen og ikke graver grøfter.

Med de ord vil jeg give ordet frit, inden vi går til afstemning.

Monsido - statistik

Cookieinformation