Kursus for dig med en hjertekar-sygdom

Kvindeben på løbebånd - colourbox.com
Et kursus til dig der har en hjertekar-lidelse og er borger i Rebild Kommune. Kurset varer 10 uger med to ugentlige mødegange, der veksler mellem undervisning og træning.

Formålet er, at du gennem undervisning og træning kan få ideer til at leve et godt, sundt og aktivt liv med din sygdom.
Vi forventer, at du deltager aktivt i kurset, det er lavet, så alle kan være med. Du skal dog kunne klare dig selv og have gangfunktion. Og du skal selv kunne komme dig til og fra undervisning og træning

Tid og sted

Tirsdag er der undervisning og træning fra kl. 9.00-12.15 i Støvring Multihus ved Støvring Svømmehal Kr. Østergaardsvej 4, 9530 Støvring
Torsdag er der naturtræning fra kl. 13-14.15 i Rold Skov ved Skørping Idrætscenter.

Har du ikke mulighed for at deltage i dagtimerne, har vi også et hold for erhvervsaktive

Hvad indeholder kurset?

Samtale med sygeplejerske inden opstart af kurset.

Undervisning i blandt andet fysisk aktivitet, lær at forstå din sygdom, hjertevenlig kost og dagligdagen med en hjertesygdom.

Træning i motionscenter, hvor du prøver forskellige træningsformer, som planlægges ud fra dine behov. Træning i Rold Skov, hvor vi bruger naturen til både at få pulsen op og styrke musklerne. Derudover vil der være fokus på balance og åndedræt.

Hvem står for undervisningen?

På kurset vil du møde en fysioterapeut, sygeplejerske og en kostvejleder.

Kunne du tænke dig at deltage?

Så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 99 88 84 50 eller E-mail: cskf@rebild.dk. Du kan også henvende dig til din læge, som kan henvise dig til vores kursus. 

Menu