Naturrødder

Skov i efterårsfarver - Colourbox.com
Er du mand og har du, eller har du haft kræft? Så er "Naturrødder" måske noget for dig.

Rebild Kommune har startet et nyt naturtræningshold med blandt andet socialt samvær og fysisk aktivitet for mænd, der har, eller har haft kræft.

Det hele finder sted i naturen, hvor vi får en snak og en kop kaffe omkring bålet. Derudover er vi fysisk aktive blandt andet i form af cirkeltræning og forskellige typer skovarbejde i samarbejde med Naturstyrelsen.

Formålet er, at du får redskaber til at håndtere dit hverdags- og arbejdsliv under og efter behandlingen af din sygdom.

Den eneste betingelse for at deltage er, at du har, eller har haft kræft.

Hvornår?

Vi mødes hver torsdag eftermiddag fra kl. 15.00-17.00, og vi bestræber os på at være ude året rundt – men der er et lokale til rådighed, hvis vejret bliver for slemt.

Hvor?

Vi har flere mødesteder afhængigt af sæsonen, men vi har som udgangspunkt base ved:

Naturskolen

Møldrupvej 22, 9520 Skørping

Tilbuddet er gratis

Kontakt Center Sundhed for yderligere information om holdet

Tlf.: 99 88 84 50

E-mail: cskf@rebild.dk

Menu