Ved tildeling af støtte til alment boligbyggeri, skal byrådet godkende 3 faser:
Skema A
Indsendes af bygherre ved opstart af projekt.
Skema A indeholder de skønnede anskaffelsesomkostninger og anvendes til at godkende projekt og rammerne for den offentlige støtte.
Skema B
Indsendes af bygherre, når der har været afholdt licitation på byggeriet og inden byggeriet starter.
Skema B indeholder forventede anskaffelsesomkostninger jf. licitationen og anvendes til at fastlåse økonomien i projektet.
Skema C
Indsendes af bygherre når byggeriet er afsluttet, og der er udarbejdet et revisionspåtegnet byggeregnskab.
Skema C indeholder faktiske anskaffelsesomkostninger. Anvendes til at godkende endelig anskaffelsessum og offentlig støtte.
Nørresundby Boligselskab har fremsendt skema C (byggeregnskabet) for opførelse af 10 almene familieboliger beliggende Veggerbyvej 31B.
Skema B (efter licitationen) blev godkendt af byrådet 21. marts 2018 med en samlet anskaffelsessum på 18.230.000 kr. - skema C er dog opgjort til 17.976.000 kr. hvilket er en reduktion i forhold til det tidligere godkendte
Byggeriet overholder således den samlede anskaffelsessum.
Af det revisorpåtegnede byggeregnskab fremgår det, at der ikke er noget at bemærke i forhold til byggeregnskabet.