Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

 Center Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for udsatte børn og ungeområdet for Børne- og Ungdomsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Børne- og Ungdomsudvalget i august 2016. 

Det er funktionslederen for det respektive område, som foretager ledelsestilsynet. Funktionslederne anvender den ledelsestilsynsskabelon som Deloitte har udarbejdet. Herudover anvender funktionslederen på børnehandicapområdet den ledelsestilsynsskabelon, der er udarbejdet af BDO for Servicelovens §§ 41 og 42.

Formålet med det kvalitative ledelsestilsyn er at sikre kvaliteten i sagsarbejdet. Ligeledes er der i ledelsestilsynet fokus på, at de tiltag der igangsættes i Center Familie og Handicap, bliver implementeret i rådgivernes daglige arbejde

En gang årligt reviderer funktionslederne for de respektive områder ledelsestilsynsplanen for at sikre, at ledelsestilsynene har det rette fokus (planen er vedlagt sagen). Fokus på de respektive fagområder er som følgende:

Socialområdet:

Den konkrete strategi for fokus af det kvalitative ledelsestilsyn er:

  • Januar 2017 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
  • April 2017 holdes primært fokus på området: Handleplaner
  • Juli 2017 holdes primært fokus på området: Indstilling til visitation med henblik på foranstaltninger for perioden januar 2017 til juni 2017 

Børnehandicapområdet:

Den konkrete strategi for fokus af det kvalitative ledelsestilsyn er:

  • Januar 2017 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
  • April 2017 holdes primært fokus på området: Handleplaner
  • Juli 2017 holdes primært fokus på området: Indstilling til visitation med henblik på foranstaltninger for perioden januar 2017 til juni 2017

Kvalitativt ledelsestilsyn på socialområdet børn og unge, januar måned 2017

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016), udarbejdes det konkrete ledelsestilsyn januar 2017. Sagsudsnittet på Socialområdet er 8 sager, der er udvalgt fra følgende kriterier: 

  • Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
  • Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper

Ledelsestilsynet omfatter sager fra to af de tre teams:

Børneteam - §50, §52, børnesamtale, handleplan, opfølgning.

Ungeteam - §50, §52, §76, børnesamtale, handleplan og opfølgning.

Resultatet af ledelsestilsynet viser denne gang, at der er sket et kvalitativt løft i samtlige gennemgåede sager. Sagerne er rettidigt fulgt op og de børnefaglige undersøgelser udarbejdet indenfor de 4 måneder.

Der er dog opmærksomhedspunkter, hvor der er skal ske en konkret udvikling/forbedring:

  • Målene i handleplanerne skal være mere konkrete (og dermed målbare).
  • Målene i handleplanerne skal være tidsafgrænsede.
  • Tydelige kriterier for målopfyldelse – altså hvornår er målene nået?
  • Tydeligere og mere konkret fokus på børnenes/de unges ressourcer/potentiale.
  • Skriftligt og mundtligt samtykke skal fremgå klart og tydeligt i sagerne.

Ovenstående er allerede en del af den daglige sparring og i fokus på teammøderne. Funktionsleder Jesper Jensen vil sammen med faglig koordinator gennemføre individuel sagsgennemgang (foråret 2017) med rådgiverne i alle tre teams på Familieområdet, og ovenstående vil være i fokus ved denne gennemgang.

Der er ligeledes aftalt undervisning af rådgiverne af både jurist Lajla Larsen og borgerrådgiver Eva Helene Antonsen.

Ledelsestilsyn for Børnehandicap området

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for januar 2017 på børnehandicapområdet med kontrol af 5 sager.

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

  • Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
  • Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det primære fokusområde i oktober kvartal 2016 på børnehandicapområdet er opfølgning.

På børnehandicapområdet er der valgt 5 sager, hvoraf en er fysioterapeutisk træning jf. SEL § 44 og fire henholdsvis handicapkompenserende merudgift jf. SEL § 41 og tabt arbejdsfortjeneste jf. SEL § 42.

Der foreligger korrekt bevillingsgrundlag og i samtlige sager er der tale om rettidig opfølgning.

Ledelsestilsynet viser stor grad af kvalitet i sagsarbejdet. Målgruppevurderingerne er gode og tydelige.

I forhold til de 4 sager, hvor der er tale om beregning og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste er samtlige disse sager gennemgået og revideret i forbindelse med afstemning ved regnskabsåret afslutning og som følge af beslutning om overlevering af opgaven til ny medarbejder.

For at sikre den enkelte rådgiver og teamets læring laves følgende opfølgning :

  • Den enkelte sag drøftes med rådgiveren med fokus på individuelle læringspunkter. 
  • Det samlede tilsyn drøftes med teamet for kollektiv læring. 

ESDH ID
Sagsfremstilling

Monsido - statistik

Cookieinformation