Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Indstilling

Forvaltningen indstiller,


  • at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget tager kvalitetsrapporten til efterretning.
  • at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at målene for søgning til ungdomsuddannelserne i 2023 godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 3. maj 2022, pkt. 45:

Indstillingen godkendt.


Henriette Frølund Lyngberg deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 4. maj 2022, pkt. 71:

Indstillingen godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. maj 2022, pkt. 143:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

På baggrund af de lovgivningsmæssige krav om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og resultatmål udarbejdes der årligt en samlet kvalitetsrapport for uddannelsesvejledning i KUI. Opfølgningen på uddannelsesvejledningen skal ske i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne.


Kvalitetsrapport for uddannelsesvejledningen i Den Kommunal Ungeindsats Rebild

Kvalitetsrapporten indeholder en kort beskrivelse af opbygningen af vejledningsindsatsen i KUI i Rebild Kommune. Herefter redegøres der for uddannelsesplaner og uddannelsesparathedsvurderinger og hvordan der arbejdes med disse i vejledningsindsatsen. Dernæst redegøres der for aktiviteterne i hhv. grundskolevejledningen og ungevejledningen. Endelig redegøres der for FGU og samarbejdet omkring eleverne på FGU-skolerne samt resultaterne af de afsluttede forløb. Endeligt indgår måltallene for søgning til næste års ungdomsuddannelser.


Uddannelsesvejledningen i grundskolen indeholder en fælles kollektiv vejledning samt en række læringsaktiviteter som introkurser, brobygning, uddannelsesaften og erhvervspraktik, hvor eleverne kan gøre sig erfaringer med sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse og blive klogere på egne uddannelsesmuligheder.

Ved udgangen af grundskolens 9. klasse skal alle elever have en uddannelsesplan for videre uddannelse. Den skal indeholde elevens uddannelsesmål efter grundskolen, samt kommunens vurdering af elevens uddannelsesparathed. Vurderingen indledes i 8. klasse og for ikke-uddannelsesparate elever iværksættes i samarbejde med forældrene en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. Ser man på søgningen til ungdomsuddannelserne i 2021, var 10,4% af eleverne fra Rebild Kommune vurderet ikke-uddannelsesparate til deres uddannelsesønske med prioritet 1. På landsplan var andelen på 13,1%.

De 15-17-årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden uddannelsesrettet aktivitet. For unge som ikke lever op til denne forpligtelse, er det et krav, at kommunen kontakter dem inden for 5 hverdage og sikrer at de får et tilbud om en ny uddannelsesrettet aktivitet inden for 30 kalenderdage. I kalenderåret 2021 blev der registreret 57 afbrud af uddannelse for målgruppen. 53 blev kontaktet og 55 fik et nyt tilbud inden for tidsfristen.


Søgning til ungdomsuddannelserne

Tallet for 2022 viser, at 26% af de unge, direkte fra grundskolen, i år har søgt ind på en erhvervsuddannelse, hvormed målet på 27% i 2022 ikke blev opfyldt. Der er dog en fortsat en realistisk forventning om, at det endelige mål på 30% i 2025 kan nås. Til sammenligning kan det nævnes, at der på landsplan kun er 20% af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i 2022.


Det er tidligere besluttet, at andelen af unge fra Rebild Kommune, der søger en erhvervsuddannelse, årligt skal stige med 1 % frem til 2025. Det betyder, at målet for år 2023 vil være 28%. Der har de foregående år været en stabil udvikling i søgningen fra 2018 og frem til 2022, dog skilte resultatet i 2021 sig markant ud. Årets resultatet på 26 % viser, at den stabile udvikling fastholdes.


Beskæftigelsesudvalget har på møde i april 2022 foreslået at fastholde målsætningen om at hæve måltallet for søgning til EUD med et procentpoint hvert år frem mod 2025, hvor målet er 30%. På den baggrund foreslås det, at måltallet for 2023 sættes til 28 % og at målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, sættes til 68%. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under øvrige, eksempelvis FGU ikke overstiger 4%. Det samlede mål er, at 96% af de unge, direkte fra grundskolen, søger ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse.


Kvalitetsrapporten for 2020/21 er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Kommunalbestyrelsen skal jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år årligt udarbejde en kvalitetsrapport for uddannelsesvejledningen i Den Kommunale Ungeindsats (KUI). Ligeledes skal årets søgetal til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse opgøres. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af de opgjorte søgetal fastsætte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne. Opgørelse af søgetal og fastsættelse af måltal skal foretages en gang om året. Det besluttet at måltal for søgningen indarbejdes i den årlig kvalitetsrapport for vejledningsindsatsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Rebild Kommune beslutter om etablering af det foreslåede tilbud med en finansieringsmodel, der sikrer at Region Nordjylland og kommunerne sammen dækker etableringsomkostninger og underskudsdækning de første tre år, kan godkendes.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 4. maj 2022, pkt. 70:

Anbefales godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. maj 2022, pkt. 142:

Indstilles godkendt på betingelse af, at alle øvrige 10 nordjyske kommuner tilslutter sig etableringen af tilbuddet. Tilslutter ikke alle nordjyske kommuner sig, forelægges sagen på ny.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Kommunerne i Nordjylland oplever en stigning i målgruppen, af unge med svære socialpsykiatriske problemstillinger, og oplever samtidig at det er svært at finde tilbud som kan håndtere de komplekse problemstillinger og sikre progression, fordi det kræver en særlig specialisering samt en kobling til behandlingspsykiatrien.

Der blev i 2020 nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de nordjyske kommuner og regionen, som skulle kigge på behovet for et højt specialiseret tilbud til svært selvskadende unge. Arbejdsgruppen vurderede, at der er borgergrundlag for at drive et sådant tilbud i Nordjylland, og for at sikre driftsgrundlaget yderligere er målgruppen gjort bredere efter aftale med behandlingspsykiatrien.

Der er foretaget en stikprøveundersøgelse, hvor man følger udgifterne til 14 borgere i målgruppen, som er anbragt på private opholdssteder. I perioden 2017-1/8 2020 anvendtes i alt 69,3 mio. kr. på opholdssteder til de 14 borgere. Dertil kommer, at kommunerne i samme periode har brugt 5-8,7 mio. kr. om året til døgnanbringelser på et tilbud i Region Midtjylland, der er stort set identisk med det tilbud, der nu foreslås i Nordjylland (jf. bilag 1: analyse, hvor også data for Rebild Kommune er angivet).

Analysen tydeliggør, at der er et højt udgiftsniveau til målgruppen, og man ønsker at sikre den nødvendige kvalitet i ydelserne for det høje udgiftsniveau. Her vurderes det, at det er væsentligt, at der etableres et tilbud i de unges nærmiljø samt at det er nødvendigt at socialområdet og behandlingspsykiatrien rykker endnu tættere sammen i behandlingen – det er der gode erfaringer med fra andre regioner eks. Region Midtjyllands behandlingstilbud Holmstrupgaard.


Etablering af et nordjysk tilbud

DAS Social og Børne- og Ungedirektørerne vurderer således, at der er behov for et tilbud med 10 pladser til unge med svær selvskadende adfærd som primær målgruppe og unge med alvorlige psykiatriske problemstillinger som en sekundær målgruppe jf. bilag 2 for en nærmere beskrivelse af tilbuddet. Det vurderes, at det er nødvendigt med politisk godkendelse af etableringen i hver kommune.

Et nyopstartet tilbud af denne karakter vil ikke kunne varetage fuld belægning fra opstartstidspunktet, da målgruppen er for kompleks og det vil kræve tid at sikre den nødvendige specialisering. Der er derfor øgede udgifter ift. etablering og underskudsdækning de første år efter tilbuddet er etableret.

Tilbuddet er 100 % takstfinansieret, og har flere takstniveauer, så det kan rumme unge med varierende støtte- og behandlingsbehov. Kommunerne forpligter sig således til en finansiering af tilbuddet, mens Region Nordjylland forpligter sig som leverandør af indsatsen. Der forventes etablerings- og opstartsomkostninger grundet udgifter til eks. bygninger, personale og kompetenceudvikling, og der må ligeledes forventes et driftsunderskud i opstarten. Størrelsen af driftsunderskuddet afhænger af, hvor hurtigt, der kan forventes fuld belægning.

Det er en forudsætning for etablering af tilbuddet, at kommunerne er parate til at bidrage til etableringsomkostningerne og underskudsdækning de første 3 år. Børne- og ungedirektørerne og DAS Social har aftalt med Region Nordjylland, at kommunerne finansierer 75 pct. af etableringsomkostningerne og underskud de første 3 år og at Region Nordjylland dækker de resterende 25 pct. Det er uvist præcis hvor store omkostningerne bliver, og regionen og kommunerne vil indgå i en målrettet visiteringsstrategi som skal bidrage til at minimere omkostningerne mest muligt.

Region Nordjylland har udregnet tre realistiske scenarier for underskuddet afhængig af belægningen på tilbuddet, og det kan tyde på et beløb i størrelsen 4,27 mio. kr. og 5,59 mio. kr. som skal fordeles mellem kommunerne over en tre-årig periode – hvor den største udgift vil være i det første år. Udgiften for kommunerne vil dog først skulle betales i år 2 eller 3.

De 3 scenarier fremgår af oversigten nedenfor.

Såfremt kommunerne har en målrettet visiteringsstrategi, og der dermed hurtigt kommer fuld belægning på tilbuddet, vil omkostningerne blive mindre. Den fælles underskudsdækning gælder i de tre første år af tilbuddets drift, herefter vil det indgå i den nordjyske tilbudsvifte under almindelige vilkår.

Udgiften til etablering og opstart fordeles via en objektiv finansieringsmodel ud fra indbyggertal i kommunerne, jævnfør KKR Nordjyllands beslutning af 25. marts 2022. Af nedenstående oversigt fremgår udgifterne ved de 3 scenarier fordelt efter kommune.

Endelig skal det anføres, at Morsø og Læsø Kommuner har taget et administrativt forbehold for den objektive finansiering i forhold til etableringen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Direktørkredsene for Børne- og Ungeområdet og Voksensocialområdet (DAS Social) anbefaler, at der etableres et nyt tilbud i Nordjylland som er målrettet børn og unge med bl.a. svær selvskadende adfærd. Tilbuddet er et udtryk for et stigende behov for specialiserede døgntilbud til denne målgruppe samt et manglende udbud af den nødvendige type tilbud i Nordjylland.

Tilbuddet skal drives af Region Nordjylland. For at sikre økonomisk grundlag for etableringen skal kommunerne og regionen indgå i en aftale om dækning af etableringsomkostninger og underskudsdækning i de første tre år. Herefter er tilbuddet takstfinansieret.

KKR Nordjylland drøftede sagen på møde den 25. marts 2022 og besluttede at sende sagen videre til den enkelte kommunalbestyrelses godkendelse.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0