Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at endelig vedtage kommuneplantillæg nr. 3 og lokalplan nr. 314 med det ændringsforslag til lokalplanens § 5.5 som beskrevet i sagsfremstillingen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. december 2017, pkt. 179:

Godkendt.

Økonomi

Rebild Kommune ejer det meste af arealet. Der skal evt. købes en smule ekstra areal til etablering af nye parkeringspladser.

Der skal laves nye parkeringspladser til medarbejderne i Rebild Kommunes administrationsbygning.

Sagsfremstilling

Der er i høringsperioden modtaget 1 høringssvar fra ældrerådet.

Ældrerådet foreslår, at det præciseres, at handikapparkeringspladser i lokalplanens delområde 3 (arealet nord for Jernbanegade) skal udføres med belægningssten eller asfalt. Herudover foreslår de, at bygningerne på Jernbanegade 8 (den gamle butik vest for kroen) rives ned, og grunden bruges til parkering til administrationsbygningen.

Forvaltningen indstiller, at det tilføjes til lokalplanens § 5.5, at evt. handicapparkeringspladser i delområde 3 skal laves med asfalt eller belægningssten.

Forvaltningen finder ikke, at forslaget om Jernbanegade 8 bør give anledning til ændringer i lokalplan nr. 314.

I vedlagte notat Behandling af høringssvar kan læses en mere udførlig kommentering af ændringsforslagene.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til lokalplan nr. 314 og kommuneplantillæg nr. 3 har været i 4 ugers offentlig høring.

Planforslagene er lavet med henblik på, at omdanne grunden hvor den gamle administrationsbygning i Nørager ligger til ny anvendelse.

Planforslagene udlægger området til centerformål i form af tæt-lav boliger, etageboliger, servicevirksomheder, offentlige formål og liberalt erhverv.

Beslutning

Indstilles godkendt idet der inden byrådsmødet afsøges muligheder for alternative arealudtag.

Gert Fischer tilsluttede sig indstillingen fra mindretallet i TMU.

Gert Fischer ønsker ikke erhvervsarealer i Nørager og Suldrup udtaget og tilbageført til landbrug.

Holger Pedersen forbeholdt sin stillingtagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til lokalplan 316 og kommuneplantillæg nr. 5 sendes i 4 ugers offentlig høring.

(Udvalgets indstilling behandles samme dag i Økonomiudvalgets ordinære decembermøde).

Udvalget for Teknik og Miljø, 13. december 2017, pkt. 199:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Morten Lem, Ole Frederiksen og Rasmus Rask besluttede at godkende som indstillet.

Thomas Simoni Thomsen ønskede ikke at sende lokalplanen i høring.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

De to områder, hvor lokalplanerne ophæves og arealet tilbageføres til landzone, er kommunale erhvervsareal.

Sagsfremstilling

Planområdet omfatter et areal på ca. 1,8 ha. Arealet ligger i den sydøstlige del af Støvring. Lokalplanen omfatter bl.a. arealet, hvor SSV flugtskydeklub ligger i dag. Der ligger også en jagtforening, regnvandsbassin og pumpehus til spildevand inden for planområdet. Lokalplanen er ikke til hindre for, at jagtforeningen og forsyningen fortsat kan blive liggende i området.

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg nr. 5 udlægger området til erhvervsformål, hvilket betyder, at der skal udtages et tilsvarende areal, som udlægges til erhverv. Arealet som anvendes til regnvandsbassin og pumpehus skal dog ikke medregnes.

Der udtages:

  • ca. 0,6 ha ved Skelhøjsvej i Suldrup, hvilket sker ved delvis ophævelse af lokalplan nr. 44 og tilbageførsel til landzone.
  • ca. 0,65 ha ved Holmsvej i Nørager, hvilket sker ved delvis ophævelse af lokalplan nr. N.1.37 og tilbageførsel til landzone.

Udkast til lokalplan

Lokalplanen giver mulighed for lettere erhverv i op til miljøklasse 4 i form af servicevirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, produktions- og fremstillingsvirksomhed, lager- og oplagsvirksomhed, entreprenørvirksomhed samt forsyningsvirksomhed.

Samtidig giver lokalplanen mulighed for, at de eksisterende foreningsaktiviteter kan fortsætte i området.

Lokalplanen giver bl.a. mulighed for at opføre bebyggelse i op til 12,5 m, dog kan der gives tilladelse til større højde for bygningsdele såsom siloer og skorstene. Dele af lokalplanområdet skal friholdes for bebyggelse af hensyn til eksisterende regn- og spildevandsledning og udlægget af en vejadgang til området sydøst for planområdet. Lokalplanen fastlægger også at den eksisterende beplantning i den vestlige del af området skal bevares og at der ved ny bebyggelse skal etableres et 5 m bredt beplantningsbælte ved lokalplanens østlige grænse.

Ophævelse af lokalplan nr. 44 og 1.37

Efter planlovens § 33, stk. 1 kan kommunen ophæve lokalplaner og tilbageføre arealerne til landzone. Arealet, som foreslås udtaget i Suldrup, kan ikke udnyttes til erhverv på grund af beskyttelseslinjer omkring tre gravhøje. Arealet som foreslås udtaget i Nørager er en del af et areal, som er til salg på kommunens hjemmeside. På sigt kan der blive tale om at udvikle arealet sydøst for erhvervsområdet i Nørager til boliger. Arealet som udtages kan fungere, som buffer mellem erhvervsområdet og et eventuelt fremtidigt boligområde.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0