I maj 2014 blev der fordelt midler til skolerne på baggrund af indsendte projektbeskrivelser for at understøtte implementeringen af folkeskolereformen. Puljerne er finansieret af det ekstraordinære bloktilskud Rebild kommune fik til finansiering af folkeskolereformen - konkret er der arbejdet med puljer indenfor øget holddeling, den åbne skole og understøttende undervisning. Ialt er der fordelt 2,9 mio. kr.
Skolerne har fremsendt evaluering af deres egne projketer, som alle er vedlagt som bilag.
Der er arbejdet med forskellige projekter inden for de 3 overskrifter.
Bakkehusene har igangsat et flerårigt projekt med fokus på målstyret undervisning, feedback, evaluering og holddeling i skolens praksis samt gentænke det fysiske undervisningsmiljø for at understøtte inklusion og øget læringsudbytte. Alle lærerne har nu gennemført et grundkursus incl. sparring heri.Tilbagemeldingerne fra den læringsmålstyrede undervisning indikerer, at eleverne får langt bedre indsigt i egne evner og læring. Lærerne fortæller, at de oplever en øget arbejdsglæde og stolthed. Projektet er skrevet ind i Bakkehusenes kontrakt 2015 - 2017, så projektet fortsætter og udvides. I forhold til det fysiske læringsmiljø er der indkøbt inklusionsmøbler til 2. klasse. Hele projektet evalueres i 2016.
Bavnebakkeskolen har lavet et projekt, hvor formålet var at skabe erfaringer med forskellige muligheder inden for øget holddeling, den åbne skole og understøttende undervisning. Målet var at styrke elevernes læring og udvide det pædagogiske handlerepertoire. Der er et ressourceteam i forhold til den understøttende undervisning og holddeling. Dette har medført en række erfaringer. Helt overordnet har ressourceteamet primært bevæget sig inden for det praksis-musiske felt. Eleverne har været sammensat på tværs af årgange og klasser og har i vid udstrækning været båret af ønsket omkring elevsejre og succesoplevelser set i motivations- og trivselsperspektiv. Generelt har klasseteamene og ressourceteamet oplevelsen af mærkbare elevresultater. På lærersiden opleves der også tilfredshed med tiltaget, og ytrer glæde ved den ekstra ressource. Ressourceteamet får en fremtidig rolle som eksperter og konsulenter omkring den understøttende undervisning.
Haverslev-Ravkilde Skole vil anvendt midlerne på at udvikle deres koncept omkring aktivitetsbånd ved bl.a. at inddrage det omkringliggende samfund og sætte gang i aktiviteter, som eleverne ellers ikke ville stifte bekendtskab med. Skolen har udvidet deres koncept med aktivitetsbånd således, at de har etableret godt samarbejde med rigtig mange af de lokale foreninger og erhvervsdrivende, som bidrager aktivt ind i skolen i forhold til deres aktivitetsbånd.
Karensmindeskolen har arbejdet under visionen "Karensmindeskolen - en skole for alle", hvor det overordnede tiltag er at skolens læringsmiljø skal tilgodese alle elever ud fra deres individuelle læringsforudsætninger og behov. Dette er en evaluering efter det første år af et flerårigt forløb, som videreføres kommende skoleår jf. behandling af sagen i april om projekterne for skoleåret 2015-16. Der er det første år bl.a. arbejdet med at ændre de fysike rammer i indskolingsklasserne, som har haft stor effekt i forhold til læring og inklusion. Der er samtidig arbejdet med ny pædagogik og det inkluderende klasseværelse. En trivselsundersøgelse (jf. anden sag) viseren høj tilfredshedscore.
Skørping Skole har arbejdet med et projekt under overskriften: Ændret organisering af skoledagen, hvor målet er at få en skoledag, der ikke er styret af lektioner, moduler eller klokke - men af elevernes behov for læring. Det er kommet godt i gang og evalueres løbende, hvilket har medført en række justeringer i forhold til planlægningen af kommende skoleår - der er ingen klokke, der ringer, lærernes tid er organisaret med børnene i et basisskema og i et blokskema. Basisskemaet dækkes af klassens team, mens blokskemaet dækkes af lærere fra andre teams (lånelærere). Erfaringen er, at fleksibiliteten er størst, hvor klassens team dækker flest timer, hvilket indtænkes i planlægningen fremadrettet. Den understøttende undervisning er blevet implementeret på forskellige måder og af lærere/pædagoger i og uden for eget team. Desuden har projktet vist, at det giver de bedste resultater, hvis den understøttende undervisning varetages af alle lærere/pædagoger i eget team, fordi det giver bedre sammenhæng mellem den læringsmålstyret undervisning og den understøttende undervisning.
Sortebakkeskolen har arbejdet med 2 projekter. Det ene projekt handler om øget samarbejde med erhvervsskolen i Aars for at øge motivationen for især skoletrætte udskolingselever. Der er lavet en evaluering blandt elever, forældre og lærere, som vist stor tilfredshed med forløbet - og mere motiverede elever under selve forløbet. Efterfølgende er eleverne dog faldet tilbage til gamle roller og udviser igen skoletræthed - de savner de mere praktisk betonede fag. Det andet projekt har fokus på kognitiv læringstræning i de aldersblandede indskolingsklasser, som ved evalueringen i maj måned viste en stor tilfredshed med elevernes udbytte. Det indtænkes i det nye skoleår, men flyttes til midt på dagen, for at øge variationen i skoledagen og forventning om endnu større effekt. Der er desuden udarbejdet fælles materialer herom hvilket har bidraget til at udvide et fælles billede blandt lærere og pædagoger om, hvad læring er.
Suldrup skole har arbejdet med 3 projekter: En gruppe voksen plus en gruppe elever er lig med muligheder; Skolen om omverdenen - et macht der muliggør sammensmeltning af teori og praksis samt mål og udvikling i elevhøjde - evalueringskultur ind i en ny kontekst. I forhold til det sidste projekt er skolen godt igang og fortsætter dette arbejde i det kommende skoleår, da der stadig er potentiale til forbedring. I forhold til projektet omkring den åbne skole viser det sig, at der er godt for eleverne at møde rigtige "fagfolk" og det forventes at kunne minimere betydningen af social arv.
Terndrup Skole igangsatte projektet "Det gode skoleliv", hvor de for at fremme intentionerne med reformen ville iværksætte tiltag omkring fleksibel holddeling, sikre kobling af bevægelse og læring samt fokus på at få eksperterne ind i skolen/eleverne ud til eksperterne. I forhold til fleksibel holddeling har de fleste af tiltagene været med stor effekt - og disse tænkes og udvides i kommende skoleår. I forhold til bevægelsesdelen har det også givet gode resultater og dette udvides fremadrettet blandt andet ved at SFO'en søger om af blive certificeret DGI-SFO. Der er arbejdet med den åbne skole og især sat fokus på at få "eksperterne" ind i skolen på alle klassetrin. Og det er anvendt yderligere i forhold til elever med ringe motivation, hvor samarbejdet har resulteret i flere lærepladser.
Øster Hornum Skole har arbejdet med et bånd med holddannelse, med det formål at øge muligheden for at udfordre alle elever optimalt både fagligt og socialt. Der har været et bånd hver dag fra 8.30 - 10.00 på tværs i henholsvis indskoling og mellemtrin. Der har været mulighed for at planlægge holddeling ud fra forskellige udgangspunkter i forhold til fagligt niveau, læringsstil eller køn. Resultaterne i bl.a. faglige test tyder på, at tiden og midlerne hertil har været givet godt ud. Erfaringerne tænkes ind i det kommende skoleår og anvendes ligeledes til at styrke det arbejde, der igangsættes med det inkluderende klasseværelse og ugeskemarevolutionen.
Skibstedskolen har anvendt midlerne som tilskud til at etablere en skolesansehave - primært tiltænkt børn med multiple sansenedsættelser. Haven er nu etableret og skal nu, hvor vejret tillader det, til for alvor at vise sin anvendelighed. Æstetisk står den mål med vores forventninger. Sansehaven er ikke afsluttet idet det er en løbende proces.
Udskriv
Læs højt
