Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

På sidste udvalgsmøde fik Børne- og Ungdomsudvalget fremlagt kvalitetsrapporten for skoleområdet, baseret på skoleåret 2013-14. Samlet set er der fremgang på en række områder. F.eks. lægger karaktergennemsnittet i de bundne prøver samt dansk og matematik over landsgennemsnittet. Desuden er 91,5% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hvilket også er over landsgennemsnittet. Men de faglige resultater dækker også over store forskelle skolerne imellem, og forskellene er blevet større siden sidste kvalitetsrapport.

Det har givet anledning til, at Børne- og Ungdomsudvalget ønsker at iværksætte en grundig ekstern undersøgelse af kvalitetsrapportens resultater og anvisning af handlemuligheder. Der er på den baggrund udarbejdet et udkast til kommissorium for, hvad den eksterne undersøgelse skal indeholde.

Formålet med undersøgelsen er, at kvalificere grundlaget for beslutninger, der skal bidrage til at højne den faglige kvalitet for hele skoleområdet i Rebild Kommune, og mindske de faglige forskelle skolerne imellem.

Konkret ønskes følgende belyst:

  • Hvordan kan vi understøtte en styrkelse den positive faglige udvikling på skolerne generelt.
  • Hvordan kan vi mindske de faglige forskelle skolerne imellem, ved at styrke de udfordrede skolers mulighed for at hæve det faglige niveau.
  • Hvordan kan vi styrke den positive udvikling med sammenhæng i det gode børneliv fra 0-16 år.
  • Hvordan kan vi styrke skolernes handlemuligheder og fleksibilitet i forhold til de inkluderende indsatser, undervisningens tilrettelæggelse, brug af faglige spidskompetencer mv.
  • Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for eleverne.
  • Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for medarbejderne.

Dermed skal de konkrete målsætninger også bidrage til at indfri folkeskolereformens målsætninger på alle skoler i Rebild Kommune. Analysen skal have fokus på de ovenstående punkter set i et progressivt perspektiv. Dvs. at målet ikke er, at alle skoler kommer ud med de samme slutresultater, men derimod at vi samlet set understøtter eleverne bedst muligt og dermed skaber mest mulig udvikling, faglig, personlig og socialt. Rapporten skal indeholde en analysedel, der ser nærmere på faglige resultater, organisation og økonomi/ressourcer. Samt handleanvisninger der peger på mulige ændringer på skoleområdet. Det er vigtig, at handleanvisningerne har et bredt perspektiv og herunder tager højde for samarbejdet mellem dagtilbud og skole.

Den samlede rapport skal præsenteres for Børne- og Ungdomsudvalget i november måned.

Der foreslås nedsat en styregruppen bestående af:

  • Direktør Ulrik Andersen
  • Børn- og Ungechef Torben Rune
  • Konsulent Helle Grynderup, Center Børn og Unge
  • Konsulent Morten Fedders Buskov, Center Økonomi

Styregruppen skal i dialog med de eksterne konsulenter sikre, at der er sammenhæng mellem analysen og det politiske intentioner med at iværksætte undersøgelsen. Samt sikre, at de eksterne konsulenter får den nødvendige support og datamateriale fra Rebild Kommune til at understøtte kvaliteten af undersøgelsen. Der nedsættes ad hoc konkrete arbejdsgrupper der skal levere information og/eller sparring til de eksterne konsulenter.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Forslag til kommissorium for undersøgelse af skoleområdet Rebild Kommune.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller en implementering af model 1 efter den såkaldte ”Pladsmodel”.

Et flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Den Sociale Fællesliste, Dansk Folkeparti og Enhedslisten besluttede at få en nærmere beskrivelse af indholdet og konsekvenserne for model 2 og model 3 i november 2015, med henblik på genoptagelse af sagen. Herunder en status fra de forskellige arbejdsgrupper den 23. september 2015.

De Radikale Venstre ønsker en implementering af model 3 pr. 1. januar 2016.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at afvente økonomivurderingen i forhold til beslutning om dagplejens økonomiske efterslæb.

Forvaltningen orienterede, at det ikke er lovligt at lægge et loft over antallet af private børnepassere. Orientering rundsendes skriftligt til byrådet.

Dog ønsker et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Den Sociale Fællesliste og Enhedslisten, at forvaltningen ser på muligheden for at skærpe kravene til godkendelse af privat børnepassere.

Indstilling

at udvalget drøfter sagen

Økonomi

Model 1 – implementering af ny tildelingsmodel, vil i den form arbejdsgruppen anbefaler (Pladsmodellen), indebære en årlig mertildeling til dagplejen på omkring 1,7 mio.kr.

Model 2 og 3 vil foruden udgifterne til en ny tildelingsmodel, omfatte følgeudgifter til implementering og kompetenceudviklling.

Sagsfremstilling

Baggrund

På sit møde den 15. april fik Børne- og ungdomsudvalget forelagt forslag til en handleplan for Rebild Kommunes dagpleje. Handleplanen, der er udarbejdet af en til formålet nedsat arbejdsgruppe, blev af udvalget besluttet udsendt i høring frem til den 25.maj. Ved høringsfristens udløb var der indkommet 24 høringssvar.

Baggrunden for at handleplansarbejdet ultimo 2014 blev igangsat, var, at dagplejen de seneste år har været styringsmæssigt udfordret, hvilket konkret har afspejlet sig i et akkumuleret merforbrug på omkring 3,6 mio.kr. ved indgangen til 2015.

Fra politisk side blev der af denne grund udtrykt ønske om frembringelse af en handleplan, indeholdende 2-3 scenarier, spændende fra tiltag af mindre indgribende karakter - såsom en ændret tildelingsmodel - til tiltag af mere indgribende karakter - såsom ændringer i struktur og organisering af dagplejen.

Tre-trinsmodel

Handleplanen, der har været udsendt i høring samt været drøftet på et høringsmøde den 20.5., består overordnet i en tretrins-model for måder at imødegå dagplejens udfordringer. Mens trin 1 alene består i en omlægning af dagplejens økonomiske tildelingsmodel, indeholder trin 2 og 3 også strukturelle og organisatoriske omlægninger. De to sidstnævnte trin sigter mod at øge pasningstilbuddets styrbarhed og planlægningshorisont og forudsætter samtidig iværksættelse af  trin 1. Trin 1 kan godt iværksættes alene, men vurderes dog ikke umiddelbart at kunne løse dagplejens styringsmæssige udfordringer på længere sigt.

De tre trin og konsekvenserne heraf er beskrevet nærmere i handleplanen, men består overordnet af følgende:

Trin 1: Ændret tildelingsmodel

Implementering af ny tildelingsmodel, som med uændret tildeling pr. barn giver dagplejen grundlag for bedre styring af organisationens økonomi. Arbejdsgruppen anbefaler en model, hvor der lægges en prognose for budgetåret, hvortil der tillægges et antal uudnyttede pladser.

Trin 2: Ændret tildelingsmodel + decentralisering af økonomistyring, pladsanvisning og gæstepleje samt decentralisering af dagplejeledelsen.

- Dagplejerne organiseres distriktsvis og ledes fremover af de enkelte daginstitutionskontraktholdere.

- Pladsanvisning og gæsteplejen udlægges til kontraktholderne i distrikterne

- Dagplejepædagogerne tilknyttes distrikterne, men ansættes og ledes fortsat centralt på forvaltningen.

Trin 3: Ændret tildelingsmodel + decentralisering af økonomistyring, pladsanvisning og gæstepleje samt decentralisering af dagplejeledelsen + samling af tilsyn og de pædagogiske konsulentfunktioner i et ny-organiseret PPR.

Dette trin indebærer i tråd med "Perspektiver på det gode børneliv" yderligere en intern omorganisering i Center Børn og Unge, med det formål at understøtte den nu decentrale organisering og sikre den faglige kvalitet.

- Dagplejepædagogernes opgaver udvides til at omfatte tilsynet med alle de kommunale og private dagtilbud (0-6 år) i samarbejde med de nuværende pædagogiske konsulenter i CBU.

- Alle tilsyns- og pædagogiske konsulentopgaver flyttes over i Inklusionsafdelingen, der omdøbes til PPR, udvikling og tilsyn.

 

Høringssvar og proces

Idet trin 1 alene indeholder en omlægning af økonomien og ikke organisatoriske og strukturelle elementer, vil dette trin ikke nødvendiggøre en grundig efterfølgende implementeringsproces.

Derimod fordrer trin 2 og 3 en proces, som kan sikre en vellykket implementering, hvilket i prakis indebærer detailplanlægning af de mange delprocesser- og spørgsmål, som disse ændringer vil medføre.

De forskellige grader af decentalisering, som ligger i trin 2 og 3, skal ses som udtryk for et ønske om, at gøre dagplejetilbuddet mere fleksibelt, lettere styrbart og dermed i sidste ende også mere økonomisk robust samt sikre den pædagogiske udvikling og kvalitet for børnene ved at knytte tilbuddet tættere an mod den fælles dagtilbuds- og skolepolitik. Generelt har arbejdsgruppen i sin handleplan sigtet mod at styrke dagplejen, ikke afvikle den.

Høringssvar

Hovedparten af de indkomne høringssvar tilslutter sig det politiske ønske om udarbejdelse af en handlingsplan for dagplejen. En stor del af svarene gør dog opmærksom på, at man gerne havde set planen mere udfoldet i detaljen, idet man finder det svært helt at vurdere konsekvensen af de forskellige trin i handlingsplanen.

Med sidstnævnte forbehold in mente, er der dog ikke desto mindre en relativt stor andel af høringssvarene, som direkte peger på et af de tre trin (14 ud af 24). Af disse høringssvar er de 4 fortalere for trin 1, mens 10 høringssvar peger på trin 3. Blandt de resterende 10 høringssvar finder nogle trin 3 attraktiv, men ser sig ikke istand til at komme med en endelig anbefaling. Endelig nøjes en del med at komme med kvalificerende inputs og opklarende spørgsmål uden at pege entydigt på en foretrukken løsningsmodel. Ingen høringssvar peger på trin 2 som en mulig løsningsmodel.

De høringssvar der direkte peger på trin 1 begrunder primært dette med, at man ønsker at bevare dagplejen som en selvstændig organisation og fælles enhed, med det faglige fællesskab og den pædagogik, som er kendetegnende for organisationen. Et enkelt af de høringssvar, der peger på trin 1 som den foretrukne løsning, er fra en daginstitution. Dette begrundes overvejende med de mange usikkerheder, om blandt andet den fremtidige ledelses- og ressourcetildeling, som man ser forbundet med modellens øvrige trin. Bortset fra dette høringssvar, er det værd at hæfte sig ved, at såvel dagplejepædagoger som dagplejere, samt disses faglige organisation, ikke ønsker ændringer der går videre end trin 1. Udover ovennævnte bekymringer for en opdeling af dagplejen påpeges det desuden i disse høringssvar, at den hidtidige tildelingsmodel har været for urealistisk, hvilket - kombineret med et vigende børnetal - har gjort det styringsmæssigt nærmest umuligt, at holde budgetterne. Med en bedre tildeling vurderes det i disse høringssvar, at man kan opnå en økonomisk bæredygtig dagpleje.  

De høringssvar der peger på trin 3 finder overordnet, at implementering af dette trin kan højne kvaliteten på hele 0 - 6 årsområdet ved at sikre bedre sammenhæng og koordination indenfor dagpleje- og daginstitutionsområdet. Ydermere peger flere på, at dette trin er bedst forenelig med intentionerne i den sammenhængende skole- og dagtilbudspolitik - "Det gode børneliv".

Konkret peges der bl.a. på, at man ude i de enkelte pasningsdistrikter vil kunne sammensætte nogle fleksible pasningstilbud, som både sikrer trivsel for børn og tilfredshed for forældrene.

Hovedparten af disse høringssvar påpeger dog, at indfasning af trin 3 forudsætter en lang række forudgående afklaringer samt tilførsel af ressourcer decentralt til løsning af de opgaver, der tænkes decentraliseret.

Stort set alle høringssvar gør samstemmende opmærksom på behovet for - såfremt det fra politisk side besluttes at føre trin 2 eller 3 ud i livet - at der sker en nærmere fintænkning af den faktiske organisering efterfølgende, ledelse, økonomi mv. Endelig er det et gennemgående tema, at man fra høringsparternes side frygter, at dagplejens nuværende akkumulerede underskud, i forbindelse med en eventuel decentralisering blot kanaliseres med ud, ligesom det frygtes, at der generelt ikke vil følge ressourcer med til de opgaver der decentraliseres. Netop i forhold til muligheden for en decentralisering, og de opgaver der i den forbindelse vil følge med ud, gør en del høringssvar opmærksom på, at man finder det mere optimalt også at decentralisere tilsynsopgaven ifht. dagplejerne, fremfor at fastholde denne opgave centralt, som foreslået i handlingsplanen.

Proces - implementering

Såfremt det besluttes at gå videre med trin 2 og 3, tænkes Center HR og udvikling inddraget i afklarings- og implementeringsprocessen, startende fra start august og løbende frem til udgangen af 2015. Dette med henblik på implementering af en ny struktur primo 2016.

Arbejdsgruppen har med baggrund i det politiske opdrag haft fokus på, at opstille forslag, der kan gøre dagplejen økonomisk bæredygtig, sikre fortsat faglig udvikling og ruste tilbuddet til fremtidige udfordringer.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0