Iværksætteriet blomstrer i Rebild Kommune

Tummerum ApS
I Rebild Kommune elsker vi entreprenante ildsjæle og idémagere, og værner om disse på bedst mulig måde. Denne opgave ligger hos Business Rebild, som er grundstenen i Rebild Kommunes iværksættermiljø. Business Rebild har hjulpet en lang række iværksættere og virksomheder med at føre deres drøm og virksomhed ud i livet. Målet er at give kommunens iværksættere og etablerede virksomheder optimale rammer til at skabe vækst og udvikling.

Rådgivning og sparring

Business Rebilds erhvervskonsulenter står til rådighed ift. uvildig sparring og rådgivning, som hjælper det lokale erhvervsliv med at udvikle deres idéer, belyser eventuelle blinde vinkler og være virksomhedernes støtte på vejen til vækst og succes.

 

Tummerum – En iværksættervirksomhed på vej frem

En af de virksomheder der har haft glæde af denne sparring og rådgivning, er Tummerum ApS. Marie-Louise Rasmussen startede i 2018 virksomheden Tummerum ApS, som er et rejseformidlingsbureau der planlægger ophold i Danmark, hvor destinationen er en overraskelse – en såkaldt 'mystery travel’.

”Med en passion for at opleve nye dele af både Danmark og verden, startede vi Tummerum, med et ønske om at skabe unikke oplevelser for folk, og pakke det hele ind i en overraskelse. – Vi skal skabe minder og oplevelser, som giver folk nye indtryk og sætter spor” – Marie-Louise Rasmussen

Tummerums mission er at skabe en unik og anderledes oplevelse der skiller sig ud fra et ordinært weekendophold. Trods Tummerum stadig en relativ ny virksomhed går det stærkt fremad. En lang række gæster har allerede været afsted på de skræddersyede rejser - og med stor succes. Succesen med det private betyder at de nu også satser på erhvervslivet, og på at sammensætte rejser, der skaber bedre sammenhold og en stærkere kultur i virksomhederne. 

 

Business Rebild møder dig i øjenhøjde

Tummerum har haft erhvervskonsulent Jacob Werner Sand Nielsen fra Business Rebild tilknyttet, som har bistået virksomheden med sparring og rådgivning ift. de mange udfordringer det følger med opstart af ny virksomhed.

”Det har været enormt trygt at have Jacob med på sidelinjen. Der er rigtig mange ubekendte når man starter ny virksomhed, og bl.a. derfor er det dejligt at have en kompetent sparringspartner, der kan skubbe i den rigtige retning. Business Rebild har fra start vist stor interesse for vores koncept, og ikke mindst hvordan vi fortsat kan udvikle og optimerer det. Jacob og Business Rebild har bl.a. præsenteret os for en række tilskudsmuligheder som eksempelvis kan bruges til at mindsket vores udgifter til bl.a. revisorer og advokater. ” – Marie-Louise Rasmussen.

Erhvervskonsulent Jacob Werner Sand Nielsen har bl.a. været en bærende kraft i udviklingen af Tummerums koncept.

”Jacob har været og er en enormt vigtig aktør i forbindelse med udviklingen af vores virksomhed.  Hans erfaring og indsigt er uvurderlig for en nystartet virksomhed som vores, og hans inputs har bl.a. været medvirkende til at skabe merværdi for vores kunder. Et eksempel herpå er postkortet som vi sender vil vores kunder. Det skaber en personlig relation mellem Tummerum og vores kunder, og samtidig gør vi med en personlig hilsen os bemærket i et stærkt konkurrencepræget marked. ” – Marie-Louise Rasmussen

 

VIP Vækstiværksætter – En økonomisk håndsrækning til iværksættere

Jo bedre grundlag du starter din virksomhed på, jo større chance er der for, at du skaber en sund forretning. Vores vejledning tager derfor udgangspunkt i din aktuelle situation og dine behov. Et af vores mange tilbud til iværksættere er bl.a. vækstpakker, som giver luft i iværksætterens økonomi. Tummerum er bl.a. blevet introduceret til vores tilbud, ViP Vækstiværksætter, som er en håndsrækning til vækstende virksomheder, hvor man for en beskeden brugerbetaling får adgang til Vækstiværksætter Pakken, der indeholder 10 vækstguidetimer og mulighed for at indkøbe op til 25 vækstrelevante timer hos eksterne rådgivere.

 

Praktikant fra UCN

Foruden Business Rebild har Tummerum også arbejdet sammen med UCN. I februar startede en studerende fra UCN Grafisk designteknolog, Laura, som praktikant hos Tummerum, og har siden da hjulpet med virksomhedens visuelle identitet og visuel produktudvikling. En af Lauras hovedopgaver har været at målrette den visuelle kommunikation mod erhvervslivet.  

”Det har været en stor hjælp at få Laura ind, som med sine kompetencer, inden for det grafiske felt, har bidraget til udviklingen af vores virksomhed, specielt ift. vores nylige fokus på erhverv. Det har givet os mulighed for at udvikle vores produkter, uden at skulle springe budgettet. Til gengæld har vi kunne tilbyde Laura en unik mulighed for at danne netværk med erhvervslivet, samtidig med at hun har fået prøvet sine kompetencer af i praksis. ” – Marie-Louise Rasmussen.

 

Læs mere om Tummerum her

Drømmer du om at starte egen virksomhed, eller har du brug for sparring og rådgivning? Kontakt Business Rebild og hør mere om hvad vi kan tilbyde dig og din virksomhed.

Menu