Rebild Erhvervsudviklingsråds Årsmøde 2020

Mia Wagner
Kom med til Årsmøde 2020, hvor én af Rebilds helt store spillere inden for kundespecifikke løsninger til industrielle- og elektronikvirksomheder, Mekoprint, åbner dørene op for produktionen i Støvring, og give et indblik i deres innovative rejse. Og så kommer Mia Wagner, direktør for Freeway, som også er aktuel i programserien Løvens Hule på DR1, og fortælle om sin rejse.

Fra papir til digital kundetilpasset workflows  

Kom og hør om Mekoprints digitale udviklingsrejse, som er en 100 % ordreproducerende virksomhed. En virksomhed med fuld fokus på digital differentiering. Adm. direktør Anders Kold vil give os et indblik i de største udfordringer, der er i samspillet mellem forretningsbehov og it-udvikling, og vi vil høre om, hvordan man udvikler traditionelle processer i spring fra papir til digitale bruger- og kundetilpassede workflows. Mekoprint blev i 2017 kåret som prisvinder inden for Talent og teknologi i Årets Ejerleder konkurrence og vandt Entrepreneur Of The Year 2019 i Nordjylland. Virksomheden, som er blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser, er familieejet og har eksisteret i 65 år.

 

Når en løvinde skifter retning

Mia Wagner er udover at være ny løvinde i Løvens Hule direktør for Freeway-koncernen. Mia Wagner fortæller, hvordan hun som målrettet, struktureret og dedikeret karrierekvinde gik benhårdt efter sine mål og levede livet efter den masterplan, hun havde lagt. Den holdt bare ikke helt, og masterplanen blev skiftet ud med en ny livsstrategi: ”Life is what happens to you when you are busy making other plans”.

Seneste eksempel på, at alt ikke kan planlægges, og at livet nogle gange viser vejen, er hendes medvirken i DR’s populære iværksætterprogram “Løvens Hule”. En spændende mulighed som hun ikke kunne lade gå fra sig.

I Løvens Hule er Mia med til at give håbefulde iværksættere chancen for succes. Når processen med de spændte og forventningsfulde iværksættere starter, har Mia stor gavn af alle sine erfaringer som hhv. advokat, konfliktmægler, leder og direktør.

Både som investor i Løvens Hule og som direktør for Freeway-koncernen har hun værdier som åbenhed og engagement med sig. Disse værdier udgør noget af fundamentet i hendes ledelsesstil.

Hør hvad der sker, efter kameraerne er slukket i Løvens Hule, og hvordan processen er, når håbefulde iværksættere har pitchet deres idé ind til panelet. Due diligence, budgetter og den vigtige forventningsafstemning ikke mindst.

PROGRAM

16:00 Velkomst v/ Erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg

16:05 Præsentation af Mekoprint V/ Anders Kold - herefter rundvisning & demo på fabrikken

17:00 Formandens beretning v/formand Marianne Westergaard

17:10 Erhvervs- og turismestatus & indblik i 2020 v/Erhvervs- og turistchef Jane

17:20 Valg til Rebild Erhvervsudviklingsråd

18:10 Buffet & networking

19:00 ”Når en løvinde skifter retning” v/Mia Wagner

20:00 Uddeling af Vækst- & Udviklingspris 2020 v/Forretningsudvalget

20:05 Resultat af valg til Rebild Erhvervsudviklingsråd

20:15 Tak for i dag 

TILMELD DIG LIGE HER

VIGTIG INFO TIL DELTAGERE!
Dette arrangement er kun for erhvervsdrivende i Rebild Kommune. Vi påtager os retten til at afmelde deltagere, som ikke driver virksomhed i kommunen.

Ved udeblivelse påkræves et no-show-fee på 250 kr.

Abonnér på nyheder

Menu