Referat

Dato: 
Torsdag, 10. september 2020 - 8:00
Udvalg: 
Økonomiudvalget
Sted: 
Mødelokale 2A - Rådhuset i Støvring, Hobrovej 110, 9530 Støvring
219. Godkendelse af dagsorden

Print 00.01.00-P35-9-19
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning

Godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bilag:

Ingen bilag.

220. Ekstraordinær midtvejsregulering (Covid-19)

Print 00.15.00-S00-1-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


I forbindelse med KL og regeringens økonomiforhandling for 2021 blev der også aftalt en ekstraordinær midtsvejsregulering af økonomiaftalen for 2020.

Reguleringen er med baggrund i Covid-19 situationen og den deraf følgende ledighed. Udbetalingen til kommunerne finder sted her i september 2020 - Rebild Kommunes andel udgør 37,5 mio. kr.

Sagsfremstilling

Regeringen og KL har ved forhandlingen om midtvejsregulering af overførsler, beskæftigelsestilskud samt kompensation for Covid-19 relaterede udgifter lagt vægt på, at udgifterne hertil ikke må fortrænge driftsudgifter på velfærdsområderne eller reducere mulighederne for at igangsætte investeringer.

Den ekstraordinære situation som følge af Covid-19 stillede store krav til omstilling og tilpasning af opgaveløsningen i kommunerne. Det har medført en række direkte udgifter samt afledte mer- og mindreudgifter. Situationen har også medført stigende ledighed og dermed større udgifter til overførsler.

KL og regeringen har på den baggrund indgået aftale om en ekstraordinær reguering af økonomiaftalen for 2020. Regulering udgør i alt 37,5 mio. kr. for Rebild Kommune og er fordelt således:


(t.kr.)

Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet

20.076

Midtvejsregulering af overførsler

9.660

COVID kompensation

6.972

Tilskud til kommuner vedr. fastholdelse af social kontakt

504

Tilskud til kommuner vedr. dagsture til plejehjemsbeboere

204

Tilskud til kommunervedr. dagsture til beboere på botilbud

108

Samlet regulering 1. september

37.524


Beskæftigelsestilskud og overførsler:

Rebild Kommune oplever i lighed med resten af landet en markant stigning i ledigheden med deraf følgende udgifter til forsørgelse samt ekstra udgifter til indsatser med henblik på at kvalificere ledig til arbejdsmarkedet. Jævnfør seneste økonomivurdering forventes der for Arbejdsmarkedsudvalget et samlet merforbrug på 29,1 mio. kr. Midtvejsregulering for beskæftigelsestilskuddet og overførsler er i alt på 29,7 mio. kr.

I Rebild Kommunes styringspolitik gives der normalt ikke tillægsbevilling grundet merforbrug, da det betragtes som at "flytte målet efter bolden". Det er dog en særlig situation her i 2020, hvorfor midtvejsreguleringen bør tilføres som tillægsbevilling. Som følge heraf bør et eventuelt mindreforbrug ikke udløse en overførsel til budget 2021.


COVID kompensation:

Kompensationen til Covid-19 udgifter er beregnet på baggrund af KL's opgørelse af perioden fra nedlukning og frem til 10. maj. Der er ikke taget stilling til finansiering af kommunernes udgifter efter den periode, det vil indgå i finansloven og de kommende økonomiforhandlinger.

I Rebild Kommune er der foretaget en konkret opgørelse af ekstraudgifter til indkøb af værnemidler, udendørsfaciliteter, rengøring mv., samt en opgørelse af ekstra timeforbrug. Heri er der også taget højde for sparede timer i nedlukningsperioden. Ved beregningen af ekstraudgifter indgår perioden fra nedlukning og frem til sommerferien, opgørelsen viser et større forbrug end 7 mio. kr., hvorfor kompensationen er fordelt forholdsmæssigt efter forbrug. Kompensationen er beregnet ud fra områdernes egne opgørelser af udgifter til og med juni måned. Midtvejsreguleringen dækker "kun" frem til 8 maj. Såfremt der indgåes yderligere aftale om kompensation fra den 8 maj og resten af året er det vurderingen at opmråderne kan få dækket deres samlede opgjorte udgifte.

Der vil til Økonomiudvalgets møde foreligge en opgørelse med fordeling af kompensationen på sektorniveau.


Særtilskud:

I forbindelse med den ekstraordinære midtvejsregulering er der udmeldt følgende tilskud til initiativer i forbindelse med COVID-19.

Særtilskuddene vedrører:

- Et tilskud på 0,5 mio.kr. til genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt for svækkede ældre. Tilskuddet er fordelt efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

- Et tilskud på 0,2 mio.kr. til tilbud om gratis dagsture til beboere på plejehjem mv. Tilskuddet er ligeledes fordelt efter udgiftsbehovet på ældreområdet.

- Et tilskud på 0,1 mio. kr. til tilbud om dagsture og andre udendørs sociale aktiviteter til beboere på socialpsykologiske botilbud og andre botilbud. Tilskuddet er fordelt efter indbyggertallet pr. 1. januar 2020.



Økonomi

Midtvejreguleringen på 37,5 mio. kr. modtages 1. september 2020 som et ekstra tilskud.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byråd anbefaler at

- der gives tillægsbevilling til finansiering (skatter og tilskud) på 37,5 mio. kr.

- der gives tillægsbevilling til Arbejdsmarkedsudvalget på 29,7 mio. kr. dækning af merudgifter, samt at eventuel positiv overførsel fra budget 2020 til 2021 nulstilles

- der gives tillægsbevilling på 7 mio. kr. til Covid-19 jævnfør fordeling i udleveret opgørelse

- der gives tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. til Sundhedsudvalget til fastholdelse af social kontakt, dagsture til plejehjemsbeboere og dagsture til beboere på botilbud.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


221. 1. behandling af budget 2021 - 2024

Print 00.30.00-G01-1-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Jævnfør den politisk besluttede budgetproces for 2021-24 skal Økonomiudvalget på dette møde indstille budgettet til 1. behandling i Byrådet.

Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 1. september 2020 sag om udmelding af driftsrammer til fagudvalgene til deres videre budgetbehandling. Økonomiudvalget tog på dette møde endvidere stilling til anlægsniveauet og finansieringsgrundlaget i budgetforslaget til Byrådets 1. behandling. 

Sagsfremstilling

Med baggrund i basisbudget 2021-24 og præsentationen af basisbudget, muligheder og udfordringer på budgetseminaret den 17. august 2020, skal Økonomiudvalget på nuværende tidspunkt som minimum tage stilling til følgende forhold vedr. budgetforslag for 2021 - 24:

1. De overordnede rammer for budgetforslaget

2. Sigtepunkter for finansiering og finansiel balance, herunder lån og skatter mv.

3. Stillingtagen til dispensationsansøgninger for lån. Ministeriets svar på Rebild Kommunes ansøgninger forventes modtaget senest den 31. august og vil således være kendte på mødet.

4. Driftsrammer for udvalgenes videre budgetlægning herunder:

Det anbefales, at de udmeldte driftsrammer til udvalgene betragtes som totalrammer indenfor de respektive udvalgs områder. Udvalgene vil således selv skulle finansiere ønsker og udfordringer indenfor den besluttede ramme.

5. Investeringsoversigt på anlæg 2021 – 24 og herunder den videre behandling af investeringsprogrammet 2021-24.

Med baggrund i en stillingtagen til ovennævnte samt udvalgenes videre behandling heraf, vil forvaltningen udarbejde et samlet budgetforslag til Byrådets 1. behandling den 17. september 2020.


Økonomi

Økonomi jævnfør basisbudget 2021 - 24.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget træffer beslutning om

  • de overordnede rammer for budgetforslag 2021-24
  • sigtepunkter for finansiering og finansiel balance, herunder lån, skatter, budgetbalancer mv. dispensationsansøgnigner for lån
  • anlægsprogram 2021-24 herunder den videre behandling af anlæg 2021-24


Samt at økonomiudvalget overfor fagudvalgene træffer beslutning om

  • driftsrammer for udvalgenes videre budgetlægning

Økonomiudvalgets beslutning er fremsendt til fagudvalgene i umiddelbar forlængelse af mødet den 1. september 2020.


Økonomiudvalget den 1. september 2020 pkt. 217:

Et flertal (Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti) vedtog:

ØK konstaterer, at Rebild Kommune er udfordret af en stram serviceramme, der er 17 mio. kr. lavere end basisbudgettet.

Hvis dette skulle fordeles på fagudvalgene ville det indebære rammebesparelser på


AMU = 210.000 kr.

BFU = 7.042.000 kr.

KFU = 620.000 kr.

SU = 5.540.000 kr.

TMU = 780.000 kr.

ØK = 2.800.000.


I den konkrete stillingtagen hertil afventes yderligere afklaring af de budgetmæssige muligheder.

- Der planlægges efter en anlægsramme på 105 mio. kr.

- Der anvendes statsgaranti for skatter, tilskud og udligning.

- Rebild Kommune har ansøgt om tilskud til skattenedsættelse på op til 0,2%. Beslutning om skatteprocent afventer svar fra ministeriet.

- Der forudsættes fuld låneoptagelse i henhold til tilsagn fra ministeriet. Der er ikke modtaget tilsagn endnu.

- Fagudvalgene skal finansiere eventuelle udfordringer og ønsker indenfor egen ramme i basisbudgettet.

Med baggrund i overstående udarbejdes et budgetforslag til Byrådets 1. behandling af Budget 2021-24 den 17. september.

Det Konservative Folkeparti stemte imod, idet Det Konservative Folkeparti ønskede stillingtagen til overførsel af merforbrug på 10 mio. på SUU.


Fagudvalgenes beslutninger forud for 1. behandling af budget 2021-24:


Økonomiudvalget den 1. september 2020 pkt. 218 Budget 2021-24 - Fagudvalgene:

Godkendt


Arbejdsmarkedsudvalget den 1. september 2020 pkt. 62 Budget 2021-24 - Fagudvalgene:

Arbejdsmarkedsudvalget beder forvaltningen om at overveje forslag til besparelser for en ramme på 0,2 mio. kr. til udvalgets kommende møde med henblik på at skabe råderum for evt. prioriteringer.


Arbejdsmarkedsudvalget den 1. september 2020 pkt. 63 Budget 2021-24 Indledende drøftelser:

Udvalget ønsker på et senere møde en beskrivelse af, hvordan virksomhedsservice kan styrkes indenfor den eksisterende ramme.

Udvalget ser positivt på forslag om udvidelse af indsatsbudget i 2021 og oversender notat til budgetdrøftelserne. Udvalget bemærker, at indsatsbudgettet er uden for servicerammen. Udvalget anbefaler samtidig, at der fra 2022 ses på en reguleringsmodel for dette budget.


Sundhedsudvalget den 1. september 2020 pkt. 86 Budget 2021-24 - Fagudvalgene:

Sundhedsudvalget drøftede budgetsituationen på baggrund af Økonomiudvalgets udmeldte rammer.

Udvalget ønsker til kommende møde et oplæg fra forvaltningen til råderum indenfor Sundhedsudvalgets område. Oplægget behandles på næste møde med henblik på at finde finansiering til udvalgets budgetudfordringer.

Sundhedsudvalget gør endvidere opmærksom på, at det ikke er muligt for udvalget at reducere tidligere års overførte merforbrug på 10 mio. kr.


Sundhedsudvalget den 1. september 2020 pkt. 87 Budget 2021-24 Indledende drøftelser Pleje og omsorg og Sundhed fortsat:

Sundhedsudvalget drøftede budgetudfordringerne.

Etablering af frivilligcenter medtages som budgetudfordring, under forudsætning af, at der kan findes samfinansiering med Kultur- og Fritidsudvalget.


Børne- og Familieudvalget den 2. september 2020 pkt. 94 Budget 2021-24 - Fagudvalgene:

Udvalget ønsker til kommende møde et oplæg fra forvaltningen til råderum indenfor udvalgets område til evt. politiske prioriteringer.

Udvalget har umiddelbart vanskeligt ved at se mulighed for reduktion i budgetter til dagtilbud og skoler i lyset af regeringens løft af områderne over en årrække, som netop skal løfte antallet af lærere og pædagoger. På det specialiserede børneområde er der vedvarende stærkt fokus på udgiftsstyring med henblik på budgetoverholdelse.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.


Børne- og Familieudvalget den 2. september 2020 pkt. 94 Budget 2021-24 Indledende drøftelser:

Udvalget anbefaler etablering af ny selvstændig integreret institution i Nørager samt udvidelse af vuggestuegruppen i Suldrup og oversender notaterne til budgetdrøftelserne.

Notat om kapacitet og efterspørgsel på vuggestuepladser tages til efterretning.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.


Kultur- og Fritidsudvalget den 2. september 2020 pkt. 83 Budget 2021-24 - Fagudvalgene:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede budget med udgangspunkt i Økonomiudvalgets udmeldte rammer.

Til drøftelsen på kommende møde udarbejder forvaltningen et oplæg til et økonomisk råderum indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets område, som udvalget kan drøfte i forhold til finansiering af nye budgetudfordringer på udvalgets område.

Kultur- og Fritidsudvalget vurderer dog, at det i lyset af de sidste 2 års budgetlægning, ikke vil være muligt for udvalget at finde finansiering til budgetudfordringerne på ialt 0,66 mio. kr. indenfor egen budgetramme.

Udfordringerne omfatter Midler til Folkeoplysningsområdet (0,1 mio. kr.), Aftale med KulturenRebild (0,15 mio. kr.), Frivilligcenter (0,35 mio. kr.) og drift af fælles sekretariat LAG Himmerland (0,06 mio. kr.).

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Teknik- og Miljøudvalget den 2 september 2020 pkt. 165 Budget 2021-24 - Fagudvalgene:

Godkendt

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.



Administrativ bemærkning

Det bemærkes, at der er modtaget lånetilsagn efter økonomiudvalgets rammeudmelding den 1. september. Rebild Kommune har fået tilsagn om, at kunne låne 8 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. mindre end forudsat i basisbugettet. Det indebærer at finansieringsgrundlaget i basisbudgettet falder med 12 mio. kr. i lån, mens udgiften til renter og afdrag reduceres i 2022-24 med 1,3 mio. kr. om året. Da der ikke forudsættes afdrag i optagelseåret er der ingen reduktion i afdrag og renter i 2021

På Byrådets møde den 26. august pkt. 83. blev det besluttet at ansøge om yderligere låneoptagelse i 2020 til fremrykning af renoveringsopgaver. Ministeriet har den 3. september 2020 meddelt tilsagn til optagelse af lån på yderligere lån på 10 mio. kr.. Dette indebærer, at der skal budgetteres med yderligere 1 mio. kr. om året i rente og afdrag for årene 2021-24 under forudsætning af 10 årige lån.

Sidst indebærer Økonomiudvalgets rammeudmelding, at anlæg forøges fra 87,5 mio. kr. brutto til 105 mio. kr. brutto. Dette indebærer et træk på bundlinjen på 17,5 mio. kr.


Der er vedlagt ny hovedoversigt for Budget 2021 - 24, hvor ændringerne er indarbejdet. De foretagne ændringer siden basisbudget 2021-24 betyder at bundlinjen fra basisbudget 2021 på et overskud på 30,7 mio. kr., nu viser et overskud på 0,2 mio. kr.


Der er endvidere vedlagt en ny anlægsoversigt, hvor forøgelsen af anlægsrammen til 105 mio. kr. er indarbejdet.


Indstilling:

Forvaltningen indstiller:


at Økonomiudvalget oversender budgettet til byrådets 1. behandling.

Beslutning

Budgettet oversendes til byrådets 1. behanding. Økonomiudvalget bidrager med en rammebesparelse på 2 mio. kr.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


222. Støttet byggeri i Jernbanegade

Print 03.02.00-G01-3-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.


Der er modtaget anmodning om kommunal tilkendegivelse vedrørende støttet byggeri i Jernbanegade.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget planer om et byggeri i Jernbanegade i bygningen vest for Købmandsgården. I stueplanet planlægges der med lokaler til erhverv. I den sammenhæng er vi blevet kontaktet om mulighed for at disponere grundkapital til opførelse af almene boliger i de øverste etager i samme ejendom. Grundet stor tidspres har Vivabolig anmodet om kommunal tilkendegivelse af mulighed for at støtte projektet og fremsendt vedhæftede projektbeskrivelse.


Økonomi

Vivabolig oplyser at disponering ikke er helt på plads, men at ansøgt grundkapital ikke vil overstige 2 mio.kr.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter henvendelsen

Beslutning

Økonomiudvalget ser positivt på projektet, idet der tages endelig stilling til sagen gennem skema A.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


223. Nordjyllands Trafikselskab - Budgetforslag 2021 i høring

Print 00.30.14-7-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Nordjyllands Trafikselskab (NT) har sendt deres budgetforslag for 2021 i høring

Sagsfremstilling

Som i mange andre sammenhænge er budgetforslaget fra NT påvirket af COVID-19-situationen, og det er endnu en væsentlig usikkerhed i hvilken grad effekterne strækker sig ind i 2021. Trafikselskaberne vil i 2020 blive direkte kompenseret for eksempelvis manglende passagerindtægter og ekstra omkostninger til rengøring. Aftalen omhandler dog kun kompensation for 2020, men NT har indregnet en forventet kompensation på samlet 35,5 mio. kr., som svarer til NT's egne forventede nettomerudgifter, som for eksempel nedgang i passagerindtægter, ekstra rengøring og værnemidler.


Budgetforslaget fra NT på bustrafik og flextrafikken for Rebild Kommune vises nedenfor. Til sammenligning er NT's budgetforslag fra 2020 medtaget.



I budgetforslaget ses der en samlet stigning på 0,6 mio. kr. fra 2020 til 2021. Der er i forhold til 2020 ingen ændringer i serviceniveauet for Rebild Kommune. Stigningen ses under flextrafikken, hvor stigningen delvist kan tilskrives omkostninger som følge af kapacitetsbegrænsninger og restriktioner grundet COVID-19. COVID-19-situationen har størst indvirkning for ejerne i forhold til faktiske afregninger, som er gældende med afregningen for flextrafikken. For flextrafikken er COVID-19 kompensationen kun indregnet i forhold til mistet egenbetaling på Flexhandicap. NT's administration afventer endelig afklaring i forhold til, hvordan ejernes nettomerudgifter og mindreindtægter skal håndteres særligt i forhold til Flextrafikken.


Generelt for alle kommunerne tager NT's budgetforslag for flextrafikken udgangspunkt i aktivitetsniveauet for 2019, prisreguleret til 2021 niveau.


I NT's budgetforslag er der under Bustrafik indarbejdet en ekstraordinær post til indefrosne feriemidler som følge af den nye ferielov. Posten er samlet på 7,2 mio. kr., hvoraf Rebild Kommunes andel udgør 0,1 mio. kr. jf. fordelingsnøglen for bus-, tog- og flextrafik. NT's administration foreslår en 1-årig opskrivning af budgetforslag 2021, hvor forhøjede acontobetalinger for bustrafikken skal finansiere det samlede indefrysningsbeløb.


NT har igangsat et effektiviseringsprojekt for flextrafikken, hvor de sammen med ejerne arbejder på at realisere markante effektiviseringer på tværs af flextrafikken. Derfor er lønudgifterne til administration for flextrafikken steget fra 2020 til 2021. NT har ikke indarbejdet øgede udgifter i form af projekttiltag samt eventuelle besparelser i budgetoverslagsårene, da det præcise omfang endnu er ukendt.



Nedenfor ses fordelingen af NT's budgetforslag sammenlignet med Rebild Kommunes basisbudget for 2021


Rebild Kommunes basisbudget for 2021 udgør 26,3 mio. kr. Derfor er der ud fra budgetforslaget fra NT, tale om en merudgift på 0,9 mio. kr. i forhold til Rebild Kommunes basisbudget.

Økonomi

NT's budgetforslag indebærer en merudgift i forhold til Rebild Kommunes basisbudget for 2021 på 0,9 mio. kr.


I basisbudget 2020 var Rebild Kommunes udfordring til NT ca 2,6 mio. kr., samt 0,6 mio. kr. på grund af merudgifter til befordring, som følge af en kortere skoledag.

I budgetforliget for 2020 blev det besluttet at tilføre budgettet 2 mio. kr.


Udviklingen i NT's budget 2020 til budgetforslag 2021 viser samlet en ændring på 0,6 mio. kr. Denne ændring består væsentligst af forventede covid-19 merudgifter (ejerkredsudgifter), merudgifter på ca 140.000 kr. til afregning af indefrosne feriemidler, samt andel af merudgifter til løn på ca. 40.000 til effektiviseringsprojekt på flextrafikken.


Basisbudgettet for Rebild Kommunes er reduceret med 0,5% (råderumsreduktion) svarende til ca. 130.000 kr. Der er endvidere ikke indregnet covid-19 kompensationer i Rebild Kommunes basisbudget 2021.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at vedhæftede høringssvar til NT godkendes
at budgetudfordringen overgår til budgetforhandlingerne for 2021



Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. september 2020, pkt. 103:

Indstilles godkendt.


Tommy Degn og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 166:

Godkendt

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen

Beslutning

Indstilles godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


224. Godkendelse af Vandforsyningsstrategi

Print 14.01.09-P21-1-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Nordjyllands Beredskab har udarbejdet en vandforsyningsstrategi, der ønskes godkendt af byrådet.

Sagsfremstilling

Nordjyllands Beredskab har udarbejdet en vandforsyningsstrategi for anvendelse af brandhanevand, sådan at kommunerne bedre kan disponere brandhanenettet.

Det er et fremtidigt ønske at minimere vandforsyningen fra brandhaner, der forsynes af drikkevandsledninger.

Vandforsyningsstrategi skal udmønte de konkrete initiativer, der i samarbejde med de Nordjyske kommuner ønskes iværksat, for at opfylde de strategiske overskrifter i Nordjyllands Beredskab 2021 planen, der er den risikobaserede dimensionering for Nordjyllands Beredskab i perioden 2018-2021.

Der er orienteret om vandforsyningsstrategien i de 11 ejerkommuner via:

  • Møde med Direktører med ansvar for det tekniske område den 21. januar 2020
  • Møde i KDK den 24. januar 2020
  • Møde i Bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab den 28. januar 2020


Efterfølgende har vandforsyningsstrategien være udsendt i høring i 4 uger. Forvaltningen havde ingen bemærkninger til strategien.

Vandforsyningsstrategien er endelige behandlet hos i bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab den 12. maj 2020


Vandforsyningsstrategien omhandler 3 hovedtemaer:

  • Nedbringelse af antal brandhaner
  • Begrænse brugen af rent drikkevand til brandslukning
  • Anvende vand fra alternativer til brandslukning


Visse forhold gør dog, at der er områder, hvor afstanden mellem brandhanerne planlægges kortere. Det er blandt andet forhold som:

  • områder med tæt eller høj bebyggelse
  • Særlige objekter i henhold til risikoanalyse
  • industriområder eller lignende
  • institutioner og lignende
  • færdselsmuligheder i et område


Ved disse forhold kan yderligere udbygning af brandhanenettet eller en fastholdelse af det bestående komme på tale, sådan at der kan planlægges endnu kortere køretid.

Et samlet billede er dog, at der kan planlægges færre brandhaner både indenfor eksisterende og fremtidige bebyggelser.

Formålet helt overordnet er at ændre indsatstaktikken, så der i vides muligt omfang begrænses brugen af drikkevand til brandslukning. At samarbejde med de 11 kommuner om egnede alternative vandforsyningsmuligheder og endelig at udarbejde et dimensioneringsværktøj til brandhanenettet.


Vandforsyningsstrategi stemmer fint i tråd med byrådets beslutning om at påbegynde fjernelse af brandhaner, der ikke anvendes længere.

Økonomi

-

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at godkende vandforsyningsstrategien



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 168:

Godkendt


Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning

Indstilles godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


225. Vedtagelse af lokalplan nr. 324 - Forbud mod boliger i erhvervsområder

Print 01.02.00-P16-2-19
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 324 har været fremlagt i 4 uger. Kommunen har modtaget 6 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til om planforslaget skal vedtages.

Sagsfremstilling

Lokalplanen fastlægger, at der ikke må opføres eller etableres nye boliger i lokalplanområdet.

Lokalplanen regulerer kun fremtidige forhold, og eksisterende lovlige boliger indenfor områderne kan derfor fortsat opretholdes. Eksisterende boliger må dog ikke tilbygges eller nedrives for at genopføre dem. Samtidig ændrer lokalplanen ikke ved de øvrige bestemmelser i de eksisterende lokalplaner.

Lokalplanen dækker flere dele af kommunen. De erhvervsområder som er omfattet af lokalplanen, ligger i Bælum, Nørager, Ravnkilde, Støvring, Suldrup, Sørup, Terndrup og Øster Hornum.


I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar, som omhandler de eksisterende boliger i erhvervsområderne, omdannelse af erhvervsområderne i Støvring, afviklingen af høring og boliger i forbindelse med små selvstændige virksomheder. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 4.


Omdannelse af erhvervsområderne i Støvring

Høringssvarene omhandler erhvervsområderne ved Mercurvej og Buderupholm i Støvring. Der stilles spørgsmål ved om man ikke skulle gøre det modsatte i de erhvervsområder. Man burde omdanne områderne til fremtidig at indeholde boliger, og samle industri og erhverv i Porsborgparken.

Forvaltningen vurderer, at bemærkningen giver anledningen til, områderne tages ud af lokalplanen, og afventer revisionen af kommuneplanen, da der i forbindelse med revisionen af kommuneplanen skal arbejde med en plan for erhvervsområderne i Støvring.


De eksisterende boliger i erhvervsområderne

Høringssvarene omhandler begrænsningen af mulighederne for eksisterende boliger i erhvervsområderne

Forvaltningen vurderer, at formålet med at forbyde boliger i erhvervsområder er, at sikre erhvervsaktiviteterne bedre vilkår. De eksisterende boliger kan ikke ombygges eller tilbygges, for at sikre at boligerne ikke kommer tættere på nabovirksomhederne og at fremme nedlæggelsen af boliger. De eksisterende lovlige boliger i erhvervsområder, der er omfattet af lokalplanen, kan fortsat anvendes til boliger. For at give de eksisterende boliger mulighed for at udnytte de bygningsregulerende bestemmelser i lokalplanen gældende for det område, kan man i denne lokalplan give mulighed for at de eksisterende boliger kan lave tilbygninger til eller ombygge deres bolig.


Redaktionelle ændringer

Der er foretaget en række redaktionelle ændringer.


Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at der træffes beslutning om at der skal tillades tilbygning eller ombygninger af eksisterende boliger
at områder i Støvring tages ud af lokalplanen og lokalplanen vedtages endelig.



Teknik- og Miljøudvalget, 10. juni 2020, pkt. 118:

Udvalget besluttede at udsætte sagen.



Genoptagelse af sagen:

Virksomheder bliver påvirket af at have boliger tæt på, da der er ekstra hensyn der skal tages vedr. støj, lugt og luftemmisioner (støv/kemi). Hvis man har boliger i erhvervsområder vil der være virksomhedstyper, som man ikke kan placere i områderne, da der kommer til at være kort afstand til boliger, og derfor stor risiko for klager samt indskrænkede aktiviteter for virksomhederne. Desuden begrænses virksomhederne i udvidelsesmuligheder og de risikerer større udgifter i forbindelse med klagesager og foranstaltninger pga. nærliggende boliger. Det er især i aften- og natteperiode virksomhederne kan blive begrænset pga. støjkrav. I mange tilfælde er natarbejde umuligt, når der er boliger i nærheden, da natteperioden (kl. 22 – 07) er ekstra beskyttet.

Der er vedhæftet et notat, der beskriver problemstillingerne med boliger i erhvervsområder yderligere.


De enkelte områder i lokalplanen er udvalgt ud fra omfanget af aktive virksomheder i de enkelte erhvervsområder og mulighederne for at forbedre deres udvidelsesmuligheder. I disse områder vil flere boliger i erhvervsområder forringe virksomhedernes muligheder. Der er vedhæftet kort der viser, hvilket områder indenfor lokalplanområderne der er kommunalt og privat ejet, og kort der viser, hvilke funktioner lokalplanområderne grænser op til.


Udover områderne i denne lokalplan, er der stadig erhvervsområder, hvor der er mulighed for boliger, men disse områder er valgt ikke at tage med i denne lokalplan pga. der er meget få eller næsten ingen virksomheder tilbage i områderne eller der findes et antal af boliger i og omkring områderne i sådan et omfang, at boligerne allerede i dag begrænser de tilbageværende virksomheders udvidelsesmuligheder. Flere boliger i de områder vil ikke forringe virksomhedernes udvidelsesmuligheder.


Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler


at der træffes beslutning om at der skal tillades tilbygning eller ombygninger af eksisterende boliger
at områder ved Mercurvej og Buderupholm i Støvring tages ud af lokalplanen og lokalplanen vedtages endelig.



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 169:

Morten Lem stemte for indstilling. Anna Oosterhof og Ole Frederiksen stemte imod. Kim Edberg ønskede sagen oversendt til byrådet.


Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning

Socialdemokraterne og Radikale Venstre indstillede godkendt som indstillet af forvaltningen. Venstre og Dansk Folkeparti indstillede til forkastelse. Konservative forbeholdt sin stillingtagen.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

226. Forslag til lokalplan nr. 329 og kommuneplantillæg nr. 20 for boligområde, Høje Støvring etape 3, Støvring.

Print 01.02.00-P16-4-16
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at igangsætte planlægningen for arealet ved Høje Støvring etape 3, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 329 og kommuneplantillæg nr. 20. Der skal tages stilling til om planforslagene skal sendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for at anvende området til åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Lokalplanen bygger videre på de bærende principper fra dispositionsplanen for Høje Støvring.

Lokalplanområdet er ca. 9 ha stort, og ligger i Støvring by. Området grænser op til Høje Støvring etape 2. Planområdet er den 3. etape af Høje Støvring.

I planlægningen har der været et særligt fokus på at videreføre de overordnede principper fra dispositionsplanen for Høje Støvring. I planlægningen har der været fokus på, at videreføre de samme bestemmelser som i etape 1 og 2 herunder bl.a. bebyggelsens ydre fremtræden.

Lokalplanen fastlægger at tagene skal udføres som flade tage eller tage med ensidig taghældning.

En af kvaliteterne ved området Høje Støvring er, at det skiller sig ud fra andre udstykninger i Støvring, fordi tagene kun kan udføres som flade tage eller tage med ensidige taghældning. Denne bestemmelse giver området et kendetegn.

Bygherre har et ønske om andre tagformer. Bygherre og rådgivers argumentation er vedlagt som bilag 5.

Forvaltningen har vurderet, at det er vigtigt at fastholde det samme udtryk som Høje Støvring etape 1 og 2, da det er godt at have et varieret udbud af byggegrunde i Støvring, som hver især har deres kvaliteter. Høje Støvrings kvalitet er det ensartede udtryk, og at det kun kan udføres med flade tage eller tage med ensidig taghældning. Området skiller sig ud fra andre udstykninger, og forvaltningen vurderer, at det gør området attraktiv.

I planlægningen har der været fokus på håndtering af lugt fra landbrugsejendommene, som er beliggende syd for lokalplanområdet. Beregningerne for lugt har resulteret i at lokalplanområdet er blevet reduceret, da der ikke må udlægges areal til boliger indenfor et område, som er lugtbelastet.

Derudover har der i planlægningen været fokus på håndtering af støj fra nærliggende virksomhed og trafikstøj fra Hobrovej. For at sikre at støjgrænseværdierne er overholdt, skal der etableres en støjvold indenfor lokalplanområdet. Efter at planområdet er blevet reduceret, har den kommende Ny Nibevej ikke påvirkning på planområdet, da støjgrænseværdierne overholdes.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2017. Der er gennemført en forudgående offentlighed, og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Der blev afholdt en foroffentlighed med indkaldelse af ideer og forslag til 11 potentielle nye områder til boliger i perioden den 21. september 2018 til 19. oktober 2018. I den forudgående foroffentlighed indsendte private grundejere konkrete arealer, som ønskes udlagt til boligformål.

Gennem tillægget udvides boligrammen 09.B12 med ca. 7,6 ha, og det tekniske anlæg 09.T3 reduceres med ca. 1,13 ha til regnvandsbassinets faktiske udformning. Særlige bestemmelser for boligrammen 09.B12 udgår med kommuneplantillægget, da boliger ikke længere bliver betragtet som grundvandstruende og der er derfor ikke krav om det i kommuneplanen. Udover den geografiske justering og at de særlige bestemmelser fjernes, ændres der ikke yderligere i rammebestemmelser.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af en miljøscreening er det vurderet, at planforslaget kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er udarbejdet en miljøvurdering, som er vedlagt i bilag 4. Emner belyst i miljøvurderingen er: trafikstøj, virksomhedsstøj, lugtpåvirkning, regnvandshåndtering og påvirkning af grundvand herunder; vurdering af nedsivningens påvirkning af grundvandet, vurdering af skybrudsveje og placering af bebyggelsen, vurderingen af Mastrup Bæk ved udledning af overfladevand og vurdering af placering af evt. regnvandsbassin.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til tillæg nr. 20 til kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger
at forslag til lokalplan nr. 329 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 170:

Et flertal godkendte indstilling. Morten Lem stemte imod, idet han ikke ønsker Høje Støvring udbygget før trafiksikring langs Hobrovej er håndteret.


Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning

Et flertal, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative indstiller godkendt med mulighed for saddeltag i område 2 og 3.

Radikale Venstre indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen

Socialdemokraterne indstiller til forkastelse, idet Høje Støvring ikke ønskes udbygget før trafiksikring langs Hobrovej er håndteret.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


227. Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 25 for solenergiplanlægning i kommuneplanen

Print 01.02.00-P16-18-18
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har ikke modtaget nogle høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til om planforslaget skal vedtages.

Sagsfremstilling

Formålet med kommuneplantillægget er at tilføje retningslinjer for solenergianlæg til kommuneplan 2017. Retningslinjerne vil give et grundlag til at behandle de ansøgninger om større solenergianlæg som kommunen fremover modtager.


Forslag til tillæg nr. 25 til kommuneplan 2017 har været i høring fra d. 29. maj til d. 24. juli 2020. I høringsperioden er der ikke indkommet nogle høringssvar og der er derfor ikke foretaget ændringer i kommuneplantillægget.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til tillæg nr. 25 til kommuneplan 2017 vedtages og indarbejdes i kommuneplanens retningslinjer for planlægning af solenergianlæg



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 172:

Indstilling godkendt


Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning

Indstilles godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


228. Godkendelse af skema A for 45 almene familieboliger - Torvegyden 3, Skørping (Rytters Plads) - Himmerland Boligforening

Print 03.02.00-G01-1-19
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På byrådsmødet 29. august 2019 blev skema A for 40 almene boliger på Torvegyden 3, Skørping (Rytters Plads) godkendt. Efterfølgende har Himmerland Boligforening ansøgt om en projektændring, således der nu ansøges om 45 almene boliger, hvilket kræver en ny godkendelse af skema A.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter den del af Rytters Plads, der er lokalplanlagt til boliger. Der er ansøgt om godkendelse af 45 almene familieboliger. Projektet omfatter 12 rækkehuse og 33 etageboliger, det er planlagt at opføre 15 toværelses-, 24 treværelses- og 6 fireværelsesboliger. Boligerne varierer i størrelse fra 70 m² til 110 m². Der ansøges om i alt 4000 m² bruttoetageareal til boliger, hvilket medfører en gennemsnitlig boligstørrelse på 89 m², hvormed den kommunale grundkapital udgør 8 % af den samlede anskaffelsessum. Ved den tidligere godkendelse var den gennemsnitlige boligstørrelse 100 m², hvilket ville medføre en kommunal grundkapital på 10 % af den samlede anskaffelsessum.


Området indrettes med etageboligbebyggelsen længst mod nord og rækkehusene i den sydlige del af området. Etageboligerne er alle disponeret med private opholdsarealer, terrasser på terræn og altaner på første og anden sal. Rækkehusene er disponeret med private for- og baghaver. Desuden er der sikret areal til fælles opholdsareal i området.


Byggeriet opføres i materialer, der er i overensstemmelse med lokalplanen. Facaderne udføres i hovedtræk i tegl. Ud fra et totaløkonomisk perspektiv, lægges der fra boligselskabets side vægt på, at der generelt vælges gode gedigne materialer med en lang levetid.


Projektet er i overensstemmelse med lokalplan 277 mht. bebyggelsesprocent og parkering. Projektet kræver to dispensationer i forhold til tagudformning, og en dispensation i forhold til disponering af byggeriet. Lokalplanen fastlægger, at tage skal udføres som symmetriske sadeltage med en hældning mellem 25° og 45°. Rækkehusene opføres med asymmetrisk sadeltag, der er 1 m forskudt fra gavlens midte. Etageboligerne opføres med symmetrisk sadeltag med en hældning på 22°. Dispensationerne er søgt af hensyn til indretningen af rækkehusene, samt for at overholde bygningshøjden ved etageboliger. Efter nabohøring er der meddelt dispensation til det ansøgte. Disse dispensationer blev givet i forbindelse med godkendelse af skema A i august 2019. Derudover fastlægger lokalplanen, at delområde 2 er udlagt til etagebyggeri, mens delområde 3 er udlagt til tæt-lav byggeri. I forbindelse med projektændringen ansøges om flere etageboliger, hvorved de trækkes længere mod syd, således de kommer til at strække sig 20 m ind i delområde 3. Der er meddelt dispensation til overskridelsen på baggrund af en naboorientering, hvor bl.a. Aalborg Stift er blevet hørt. Forud for dispensationsafgørelserne er det, i samråd med en rådgiver indenfor støttet byggeri, blevet afklaret, at der kan meddeles dispensation forud for godkendelsen af skema A. Projektet skal leve op til det gældende bygningsreglement og energiklasse.


Maksimumsbeløbet for støttet byggeri udgør 345.000 kr. pr. bolig samt 16.750 kr/m² boligareal for tilsagn givet efter 1. august 2020. Det samlede maksimumsbeløb for projektet udgør 82.525.000 kr. Dette byggeri udnytter det fulde maksimumsbeløb, hvorved den samlede anskaffelsessum på byggeriet svarer til 82.525.000 kr. Anskaffelsessummen fordeles som vist herunder:


Grundkøb

Entrepriseudgifter

Omkostninger og gebyrer

17 % af anskaffelsessummen

(13,725 mio. kr.)

73 % af anskaffelsessummen

(60,370 mio. kr.)

10 % af anskaffelsessummen

(8,430 mio. kr.)


Fordelingen mellem grundkøb, entrepriseudgifter samt omkostninger og gebyrer svarer til den fordeling, der blev godkendt i forbindelse med det første tilsagn på 40 boliger. Omkostningsfordelingen i dette projekt er fornuftig, idet størstedelen af udgifterne ligger på entreprisen, som giver den direkte værdi i byggeriet. Som hovedregel bør udgifter til grundkøb ikke overstige 20 % af anskaffelsessummen, der skal ligge mindst 60 % på entreprisen og max 20 % på omkostninger og gebyrer, hvilket er overholdt i dette projekt.


Anskaffelsessummen finansieres som vist herunder:


Realkreditlån (90 %)

Kommunal grundkapital (8 %)

Beboerindskud (2 %)

74,273 mio. kr.

6,602 mio. kr.

1,650 mio. kr.


Til trods for en højere anskaffelsessum i dette projekt, er den kommunale grundkapital lavere end i den oprindelige ansøgning, da grundkapitalen differentieres på baggrund af den gennemsnitlige boligstørrelse. Forskellen på den kommunale grundkapital svarer til 1,222 mio. kr. Disse vil Himmerland Boligforening ansøge om, ved indsendelse af en ansøgning om skema A godkendelse, at de overflyttes til et projekt ved børnehaven Enggården, som nedrives for at kunne opføre rækkehuse. Dette behandles på et særskilt dagsordenspunkt, når ansøgningen indsendes.


Huslejeniveauet spænder fra 6.012 kr./md for en lejlighed på 70 m² til 8.719 kr./md for en rækkehusbolig på 110,5 m². Det svarer i gennemsnit til 982 kr./m², hvoraf driftsudgifterne udgør 341 kr./m². Umiddelbart vurderet ligger driftsomkostningerne på et fornuftigt niveau. Den resterende del af huslejen (kapitaludgifterne) er lovbestemte, og kan således ikke ændres.


Økonomi

Frem mod 2021 er der afsat 17,1 mio. kr. til grundkapital til nyt alment boligbyggeri. Den kommunale grundkapital udgør i dette projekt 6,602 mio. kr.


I forbindelse med byggeriets afslutning, skal der stilles kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60 % af ejendommens værdi.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at der gives tilsagn som støtte efter lov om almene boliger til et projekt med en støtteberettiget anskaffelsessum på 82,525 mio. kr.


at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på 6,602 mio. kr., svarende til 8 % af anskaffelsessummen.


at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges.



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 173:

Godkendt med tilkendegivelse af at boligselskabet skal følge Rebild Kommunes udbudsregler


Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af TMU.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Bilag:

Ingen bilag.

229. Ankestyrelsens opfølgning på kommuners brug af eksterne konsulenter på socialområdet

Print 17.00.00-G01-1-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


I december 2019 og januar 2020 fremsendte Ankestyrelsen en række spørgsmål til landets kommuner vedrørende anvendelsen af private konsulenter på socialområdet. Ankestyrelsen har på denne baggrund i juni måned fremsendt en tilsynsudtalelse samt en opfølgning med en række uddybende spørgsmål til Rebild Kommunes byråd. I nærværende sag præsenteres et udkast til en svarskrivelse.

Sagsfremstilling

Baggrund
Ankestyrelsen udsendte den 20. december 2019 og den 9. januar 2020 høringer vedrørende kommunernes brug af private konsulenter indenfor socialområdet (vedlagt som bilag). Baggrunden var en henvendelse fra Social- og Indenrigsministeriet, der efter en række pressehistorier om anvendelsen af konsulenter på socialområdet, satte spørgsmålstegn ved lovligheden i denne praksis. Høringen skulle af denne grund afdække, hvorvidt der var grund til en egentlig tilsynssag i kommuner, der har benyttet sig af denne type konsulentydelser. Rebild Kommunes byråd vedtog på sit møde den 26. februar 2020 en svarskrivelse, som efterfølgende blev sendt til Ankestyrelsen (BY26/2-20- pkt. 30)

Tilsynsudtalelse med yderligere spørgsmål
Med baggrund i gennemgangen af kommunernes svar, og de medsendte kontrakter med private konsulenter, har Ankestyrelsen den 24. juni og den 10. juli fremsendt en tilsynsudtalelse samt en opfølgning med en række yderligere spørgsmål (vedlagt som bilag). Spørgsmålene stiller især skarpt på kommunens anvendelse af private konsulenter aflønnet efter princippet "no-cure-no-pay", idet man fra Ankestyrelsens side slår fast, at "Kommuner kan ikke lovligt aflønne konsulenter for ydelser, der indebærer sagsforberedelse i afgørelsessager. Dette skyldes, at konsulentfirmaet må anses for at have en direkte økonomisk interesse i sagens udfald, og dermed vil der foreligge inhabilitet."

Som det ses af vedlagte udkast til svar fra Rebild Kommune, er kommunens anvendelse af private konsulenter på det sociale område - som konkret har ført til ændringer i otte sager - ikke af en karakter, der bør give anledning til, at kommunens habilitet betvivles.

Frist for byrådets svar til Ankestyrelsen er fastsat til den 15. september. Grundet de politiske møders placering kommer sagen dog først på byrådet den 17. september, hvorfor Ankestyrelsen tidligst vil få svar den 18. september. Denne forsinkelse er afstemt med styrelsen.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at udkast til svar på Ankestyrelsens opfølgning på tilsynsudtalelse, vedr. kommunens brug af private konsulenter, godkendes.



Beslutning fra Sundhedsudvalget, 1. september 2020, pkt. 90:

Godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


230. Fremrykning og frigivelse af midler til opstartsproces for projekt MeNaTeket

Print 04.04.00-A00-1-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På budget 2020 er der i 2022 og 2023 afsat 6,35 og 3,65 mio. kr. til MeNaTeket i Øster Hornum. Arbejdsgruppen omkring MeNaTeket ansøger om frigivelse af 305.000 kr til opstartsproces (ansøgning, opgavebeskrivelse og tilbud findes i bilag). Opstartsprocessen indebærer bl.a. arkitektbistand og energiberegninger og er en forudsætning for, at MeNaTeket kan søge fonde til yderligere finansiering. Da midlerne er afsat i 2022 skal Byrådet tage stilling til at fremrykke og frigive dele af de afsatte midler.

Sagsfremstilling

Arbejdsgruppen bag MeNaTeket er nu så langt i deres proces, at de kan påbegynde at søge fundmidler. I den forbindelse har gruppen ønsket forudbetaling af 305.000kr af de 10 mio. kr afsatte midler til præprojektering og opstartsproces. Dette indebærer blandt andet arkitektbistand og energiberegninger og er en forudsætning for, at MeNaTeket kan søge fonde til yderligere finansiering. Da midlerne først er afsat på budget i henholdsvis 2022 (6.35 mio kr) og 2023 (3.65), kræver en forudbetaling at Byrådet beslutter at fremrykke de afsatte midler.

Den 13. maj 2020 blev Kultur- og fritidsudvalget orienteret om status for de 4 store anlægsprojekter (MeNaTeket, Haverslev Idræt- og Kulturcenter, Aarstrup multihus og STUB-huset). Statusberetning fra arbejdsgruppen omkring MeNaTeket var som følger:

Udfordringer

  • Covid-19 har udfordret arbejdet, da det er vanskeligt at mødes i arbejdsgrupperne.
  • Den tilknyttede landskabsarkitekt, der skulle beskrive udearealer, har ikke længere mulighed for at arbejde på projektet.
  • Landskabsarkitekten har dog set på udfordringen med landskabets niveauforskel. Det vurderes, at det videre arbejde med denne udfordring ikke kan foretages uden beregninger og vurdering af jordbundsforhold. Det estimeres til at koste 60.000kr.
  • Vurderingsarbejdet med hensyn til niveauforskel i landskabet er vigtigt, da udeareal, adgangsforhold og p-pladser skal være beskrevet i fondsansøgninger.

Arbejdsgruppens efterspørgsler

  • Det er vanskeligt at søge fondsmidler til projektering, særligt i forbindelse med beskrivelser og beregninger af niveauforskellen. Derfor er der behov for midler til denne proces. Det gælder:
  • beregninger og måling på energi og varmetab for det eksisterende (energioptimering og bæredygtighed)
  • ovennævnte udgift til landskabsarkitekt til udearealer samt beskrivelse af indretning (valg af materialer også i forhold til bæredygtighed)


Arbejdsgruppen har til hensigt, på baggrund af ovenstående, at ansøge Kultur- og Fritidsudvalget om midler til projekteringsarbejdet, enten gennem ekstra bevilling eller frigivelse af midler.

Forvaltningen har på baggrund af statusberetningen bedt arbejdsgruppen bag MeNaTeket om at beskrive deres udfordringer med projektering yderligere, herunder økonomiske forhold.

Forvaltningen har nu fra arbejdsgruppen bag MeNaTeket modtaget en ansøgning om frigivelse af midler til opstartsproces. Ansøgning, opgavebeskrivelse og tilbud findes i bilag.

Ansøgningen gengives i hovedtræk nedenfor:

Et krav fra fonde er, at man godtgør, at der må bygges på pågældende placering. Således skal selve byggeriet være beskrevet i forhold til byggetilladelse og placeringen i landskabet, hvor den store niveauforskel ved Øster Hornum Hallen udfordrer, således både i forhold til skrænten ned mod fodboldbanen, uderummet og p pladser. Antallet af p pladser og placering af disse er endvidere obligatorisk at få beskrevet løsning på. Ligesom klimasikring bla klimaskærm, regnvand og energi skal beskrives. Opgaver som kræver professionel rådgivning og samarbejde med Rebild kommune. Hvor man i kontakten med Rebild kommune omkring bla p pladser har efterspurgt oplæg fra projektgruppen. Endvidere har vores byggegruppe arbejdet med bæredygtighed, som også er obligatorisk i forhold til fonde bla. energiforhold og klimavenlige løsninger. Også her mangler en professionel vurdering vedr. forhold omkring konstruktionen af byggeriet og energiberegninger for, at energi forbedringen kan færdig beskrives. Byggegruppen har haft kontakt til bla Cowi, som har rådgivet os gratis som led i deres sociale profil, men når det gælder konstruktionsberegninger osv, er der brug for et kontraktforhold, så rådgivers forsikringsforhold er dækket korrekt ved den type rådgivning. det samme gælder beregninger omkring energi. Vi har udgifter til denne præproces, som er nødvendige. Lokalbefolkningen i Øster hornum og foreninger har allerede ydet stor støtte. Vi har brug for tilførsel af yderligere midler til projekt processen for at kunne få projektbeskrivelsen til fondene helt i mål. Konkret gælder det til i forhold til udearealer, energi osv.

● Udgift til landskabs arkitekt til beskrivelse af udearealer både i forhold til funktion, beplantning (inkl. biodiversitet), p plads- og adgangsforhold, regnvand,

skybrudssikring og kloakeringsforhold.

● Screening af den skitserede tilbygning i forhold til energi, teknik og konstruktive forhold. Inkl. beregninger og måling på energi og varmetab for det eksisterende ( i

forhold til energioptimering som en del af bæredygtigheden for stedet)

● Beskrivelse af forhold omkring energi og installationer inkl forhold omkring klimaskærm, energioptimering og forsyningsforhold.

● Udgift til arkitekt til at få bearbejdet og ajourført projektmappe med ovenstående.

Således ansøger vi hermed KFU og byråd om, at Rebild kommune, ligesom man har gjort ved tidligere projekter, frigiver midler til disse opgaver hhv. 59.000 kr. ekskl. moms samt 185.000 kr. ekskl. moms.

Forvaltningens bemærkning

Forvaltningen gør opmærksom på, at Rebild Kommune vil bære risikoen ved at forudbetale tilskuddet, forstået således at hvis det senere viser sig, at projekt MeNaTeket ikke realiseres, er det forudbetalte tilskud "tabt", medmindre Rebild kommune gør krav om tilbagebetaling. Forvaltningen gør videre opmærksom på, at beslutningen kan danne præcedens for fremtidige projekter.
Besluttes det, at der ikke forudbetales tilskud til MeNaTeket, er alternativet, alt andet lige, at projektet bliver yderst vanskeligt at realisere.

Lignende sag har været behandlet i Byrådet den 1. juni 2017. Byrådet besluttede i forbindelse med 100-personerssalen, at frigive 100.000 til præprojektering (udarbejdelse af materiale til fundsansøgninger). Midlerne blev ikke fremrykket, men dog frigivet til lignende proces, som MeNaTeket nu søger om.

Økonomi

I 2022 og 2023 er der afsat 6,35 og 3,65 mio. kr. til MeNaTeket i Øster Hornum. Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for 25 mio. kr. excl. moms.

MeNaTeket ansøger nu om frigivelse og udbetaling af i alt 244.000 kr ekskl. moms. Da MeNaTeket ikke er momsregistreret betyder det, at de skal have beløbet inkl. moms, altså 305.000 kr. Beløbet tages af de allerede afsatte anlægsmidler til projektet.

Da beløbene er afsat i henholdsvis 2022 og 2023, vil en udbetaling i 2020 kræve, at Byrådet beslutter en fremrykning af det ansøgte beløb, 305.000 kr.

Der er i 2019 afsat 1,9 mio kr til udviklingsprojektet i Aarestrup. I 2020 er der afsat 3,0 mio kr til udviklingsprojektet i Haverslev. Begge projekter forventes tidligst udbetalt i 2021.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byråd indstiller, at 305.000 kr af de afsatte anlægsmidler til MeNaTeket fremrykkes fra 2022 til 2020 og at beløbet samtidig frigives.



Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 2. september 2020, pkt. 85:

Godkendt.


Kultur- og Fritidsudvalget besluttede samtidig, at der skal fastsættes nogle generelle principper for, hvordan anlægsprojekter i fremtiden kan få forudbetalt tilskud, således at der sikres ensartede vilkår for alle. Det gælder i forhold til omfang og formål med forudbetaling. Forvaltningen udarbejder et oplæg til principper til behandling i udvalget.


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning

Indstilles godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


231. Dagtilbudsrapport 2020

Print 28.00.00-A00-29-20
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Dagtilbudsrapport for 2019. Rapporten indeholder en beskrivelse af kvaliteten på dagtilbudsområdet med henblik på politisk orientering og drøftelse.


Sagsfremstilling

Baggrund

I Rebild Kommune er det besluttet, at der hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbud - ligesom der gøres for skolerne. Dagtilbudsrapporten er en samlet oversigt, der vurderer kvaliteten i Rebild Kommunes dagtilbud og skaber et grundlag for den politiske drøftelse af kvaliteten, som lovbestemt skal forekomme hvert andet år. Dette skal ske med henblik på at vurdere, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af dagtilbudslovens afsnit II: "Dagtilbud til børn indtil skolestart".


Rapportens periode og proces

Rapporten er vedlagt i bilag og beskriver dagtilbud i Rebild Kommune i 2019 med enkelte træk frem til dags dato. I Rebild Kommune følges udgivelse af dagtilbudsrapporten med kvalitetsrapporten for skoleområdet, så kvaliteten af dagtilbud og skole drøftes samtidigt. Udgivelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet for Rebild Kommune skal fremover udgives i lige år, hvor rapporterterne i Rebild Kommune tidligere har været udgivet i ulige år. Derfor udgives der på ny en rapport allerede halvandet år efter seneste rapport og dækker alene primært et år; 2019. Fremover vil rapporten udkomme med et toårigt interval som tidligere, hvorfor den næste rapport vil dække over årene 2020 og 2021


Rapportens indhold er bygget op omkring emnerne: Organisatorisk kvalitet, Faglig kvalitet og Resultatmæssig kvalitet. Disse emner bidrager samlet set til at afdække, hvad der er kvalitet i dagtilbud jf. nyeste forskning.

Institutionerne har bidraget med indhold via læringsdistriktsamtaler med forvaltningen og 'omslag' til deres nye styrkede læreplaner, som udgør deres respektive pædagogiske grundlag. De respektive læreplaners pædagogiske grundlag kan frem til 1. januar 2021 findes her: https://drive.google.com/drive/folders/11iU54BFdMf8f83WfJKpVX-potnSkSMTE?usp=sharing.Efterfølgende vil de være offentligt tilgængelige på dagtilbuddenes respektive hjemmesider. Det pædagogiske grundlag beskriver, hvordan man I det enkelte dagtilbud arbejder med temaerne fra læreplanen. Temaerne vedrører blandt andet leg, læring, børnefællesskaber og dannelse. I Rebild Kommune er der udarbejdet en fælles skabelon til læreplanerne, med henblik på at skabe genkendelighed og en rød tråd i kommunens læreplaner. På den måde bliver det også nemmere for forældre og andre interesserede at orientere sig i de forskellige tilbud, der er i kommunen.


Derudover er der hentet data til rapporten fra kommunens centrale økonomisystem, Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingsenhed og KL. Center Børn og Unges tale/høre-konsulenter har beskrevet kommunens sprogindsats i relation til en ny analyse af kommunernes arbejde med sprogudvikling på dagtilbudsområdet, der er udkommet i maj 2020. Endelig har Team Tilsyn og Udvikling bidraget med deres faglige vurdering af kvaliteten, som de har beskrevet på baggrund af deres tilsyn i institutioner og ved dagplejere.

Dagtilbudsrapportens resultater

Rapporten konkluderer overordnet, at 2019 har været et år hvor implementering af Den styrkede pædagogiske læreplan og decentralisering af ledelse, sparring og vejledning af dagplejen har været centralt. Generelt er forvaltningens vurdering, at der arbejdes målrettet på at give børnene en hverdag i deres pasningstilbud med fokus på trivsel og udvikling. Arbejdet med den styrkede lærerplan har været med til at sætte yderligere fokus på legen, læringsmiljøet og især på børnenes perspektiv.

Rebild Kommune er fortsat en kommune i udvikling, og der er et stigende behov for pladser til pasning i dagtilbud - især i byerne. Den udvikling har betydet, at der er bygget en ny institution i Støvring samt sket udvidelse af båbe børnehaver og vuggestuer i kommunen. Desuden er der i 2020 sket en udvidelse af antallet af vuggestuer.

I den offentlige debat fylder normering fortsat. Siden 2018 er normeringeringen i Rebild steget i dagpleje og børnehave, mens normeringen er faldet i vuggestuerne. Det betyder, at antallet af børn pr. voksen er steget ved dagplejerne og i børnehaverne, samtidig med at der er blevet færre børn pr. voksen i vuggestuerne i 2019. Rebild Kommune ligger fortsat over landsgennemsnittet med en højere normering (flere børn pr. voksen). Rapporten viser samtidig, at der nu er flere midler pr. barn i dagtilbuddene, og med de yderligere budgettildelinger fra nationalt og kommunalt niveau forventes normeringen af falde yderligere i de kommende år.

I Rebild Kommune har en høj andel af personalet en pædagoguddannelse. I forhold til de nyeste sammenlignelige data lander Rebild Kommune på en 8. plads i pædagog-andel i forhold til resten af landets kommuner (KL, 2020). Jævnfær nyeste forskning, er det et af de parametre, der har størst betydning for kvaliteten i dagtilbud.

Dagtilbuddene arbejder meget med børnenes sproglige udvikling i forlængelse af den politisk vedtagne sprogstrategi. Strategien har i høj grad understøttet en øget kontinuerlig og ensartet indsats for børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddene, hvor alle børn sprogvurderes, som minimum når de er tre år gamle.

I 2019 steg sygefraværet for dagtilbuddene generelt set, men der var tale om store forskelle tilbuddene/institutioner imellem. Der arbejdes konkret med sygefraværet de steder, hvor der er behov herfor både lokalt og samlet set i hele kommunen. Sygefraværet er jf. de nyeste data faldet igen i 2020.

Endelig viser rapporten, at der i Rebild Kommune er meget få skoleudsættelser. Det vurderes i høj grad at tilskrives det store fokus på gode overgange, der er i alle distrikter særligt i og omkring mini-SFO.

Decentralisering af dagplejens ledelse, sparring og vejledning i 2019 har medført, at de lokale kompetencer er kommet tættere på dagplejen, og det er forventningen, at det kan være med til at styrke samarbejde og vidensdeling på tværs af dagtilbuddene, så dagplejere i højere grad kan profitere af de lokale ressourcepersoner, ligesom ressourcepersonerne såvel som medarbejdere i daginstitutionerne får et større kendskab til dagpleje-området.

Tilsynsteamet ser generelt en faglig udvikling i dagtilbuddene fra år til år, hvor dagtilbuddene arbejder konstruktvt videre i forlængelse af dialogmøder med daginstitutioner og dagplejere. Det vurderes i høj grad at være med til at højne kvaliteten af den pædagogiske praksis i Rebild Kommune til gavn for alle kommunens børn i pasning.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at Dagtilbudsrapport 2019 godkendes.



Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. september 2020, pkt. 101:

Indstilles godkendt.


Udvalget roser den flotte indsats i kommunens dagtilbud.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

232. Kvalitetsrapport for skoleåret 2019-19

Print 17.01.10-A00-2-16
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Kvalitetsrapport vedrørende skoleåret 2018-19. Rapporten indeholder en beskrivelse af skoleområdets - og de enkelte skolers faglige niveau i forhold til folkeskolereformens målsætninger.

Sagsfremstilling

Baggrund
I december 2017 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget rammerne for den lovpligtige kvalitetsrapport på skoleområdet. Rapporten indeholder de lovpligtige data suppleret af et dataark pr. skole. De konkrete data fra skolerne er drøftet med skolerne på læringssamtaler i april/maj måned. Samtalerne har haft et refleksivt fokus på skolens egne resultater og er drøftet sammen med lederne i distriktet. Det er forvaltningens vurdering, at disse samtaler har været lærerige for både den enkelte skole og for det enkelte distrikt - og har affødt et samlet fokus på de udfordringer, der er i de forskellige distrikter. De respektive skolers dataark sidst i rapporten har været sendt til udtalelse i de enkelte skolebestyrelser, og deres kommentarer til skolens egne resultater er indsat i rapporten under hver enkelt skole.

Rapporten indeholder en beskrivelse af skoleområdets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål i forhold til reformmålene, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Udgivelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet for Rebild Kommune skal fremover ske i lige år, hvor rapporterterne i Rebild Kommune tidligere har været udgivet i ulige år. Derfor udgives der på ny en rapport allerede halvandet år efter seneste rapport, og denne dækker alene primært skoleåret 2018-19. Fremover vil rapporten udkomme med et toårigt interval som tidligere, hvorfor den næste rapport vil dække over skoleårene 2019-20 og 2020-21.

Overordnet om resultaterne i rapporten
Generelt ligger Rebild Kommune på alle parametre i kvalitetsrapporten over eller lige omkring landsgennemsnittet, hvorfor det samlet set vurderes at være et tilfredsstillende niveau. Den overordnede vurdering er samtidig, at der på skoleområdet i Rebild Kommune til stadighed arbejdes godt med en styrkelse af såvel elevernes læring som trivsel. Nedenstående er en opsummering i forhold til de enkelte parametre/mål.

- "Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan"
Over de sidste tre år er karaktergennemsnittet faldet både i dansk, matematik og de bundne prøver - både når det angår Rebild Kommune og landsgennemsnittet. Dog har der været en mindre stigning i karaktergennemsnittet det seneste år. I forhold til andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik, er det steget i Rebild Kommune, så andelen nu er højere i Rebild Kommune end landsgennemsnittet. Det betyder, at gruppen af elever, der ikke opnår mindst to i dansk og matematik er faldet, og derfor er der færre elever, som går ud af folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik.

I forhold til de nationale test må de konkrete resultater ikke offentliggøres. Det er meget forskelligt, hvordan resultaterne for årgangene udvikler sig over de forrige tre år. Generelt er der dog sket en positiv udvikling for de ældste elever i både matematik og dansk med undtagelse af en enkelt årgang, mens de mindre klasser overvejende opnår status quo eller en mindre negativ udvikling.

- "Betydning af social baggrund i forhold til de faglige resultater skal mindskes"
Udviklingen i karaktergennemsnit i de bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference viser, at skolerne i Rebild Kommune generelt opnår et karaktergennemsnit, der svarer til, hvad man kunne forvente baseret på elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Sortebakkeskolen formår dog at hæve karaktergennemsnittet signifikant sidste år i forhold til, hvad der var forventeligt.

- " 95 procent af alle timer i skoleåret 2025/26 skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i det fag, de underviser i, eller kompetencer svarende hertil. "
Rebild Kommune har en kompetencedækning på 92,2 procent i forhold til andelen af den planlagte undervisning, som varetages af undervisere, der enten har undervisningskompetence i faget eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem uddannelse. Dette er over landsgennemsnittet og i Rebild Kommune har andelen været stigende set over en 3-årig periode. Enkelte skoler indfrier allerede målsætningen om fuld kompetencedækning (95 procent), som er gældende fra 2025-26. Den positive udvikling menes bl.a. at hænge sammen med, at Rebild Kommune, sammen med otte andre nordjyske kommuner, deltager i et projekt støttet af A.P Møller fonden. Projektet har til formål at sikre formel kompetenceudvikling i et praksisnært design, som muliggør, at kompetenceudviklingen kan foregå i tilknytning til lærernes daglige praksis/undervisning, børnenes læring og arbejdet i fagteam. Derudover har der hidtil været afsat puljemidler lokalt til vikardækning i forbindelse med kompetenceudvikling.

- "95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse."
Andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, er faldet lidt inden for de seneste tre år og ligger nu et par procent under landsgennemsnittet (42,1 procent i Rebild og 44,2 på landsplan). Det tilskrives i høj grad elever, der går i 10. klasse generelt og på efterskoler samt elever der tager til udlandet på high school eller lignende. Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes faldet et par procenter i Rebild Kommune, men er til gengæld væsentligt højere end landsgennemsnittet (91,7 procent i Rebild mod 87,9 på landsplan). Desuden forventes 88 % af ungdomsårgangen fra 2018 at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket er over landsgennemsnittet på 85 % men under målsætningen om 95 %.

- " Elevernes trivsel skal øges"
Trivsel undersøges gennem den nationale, årlige trivselsmåling. Svarene fra Rebild kommunens elever ligger nogenlunde samme niveau som på landsplan. Samtidig ses det, at resultaterne stort set er uændrede i de to målte skoleår.

- "Folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn"
Rebild Kommune inkluderer 95,6 procent af eleverne i den almene undervisning, hvilket har været forholdsvis stabilt de seneste tre år dog med et mindre fald. Rebild Kommune ligge fortsat ca. 1 procent over landsgennemsnittet.

Fremadrettet udvikling
Med Centerkontrakten for Center Børn og unge arbejdes der med en række prioriterede indsatser på skolerne i nærværende rapports periode. Centerkontrakten danner afsæt for indsatser, der understøtter Børne- og ungepolitikken samt kommunens vision 2030. Temaerne i centerkontrakten for 2019-20 er: "Leg, læring og bevægelse", "Dannelse", "Trivsel og tidlig indsats" samt "Fællesskab".

I 2019 blev analysen af tildelingsmodellen for specialområdet afsæt for en større proces mod en fælles retning for arbejdet med inklusion i Center Børn og Unge. Status på arbejdet med Fælles retning for inklusion er, at der er udarbejdet et udkast til et fælles grundlag, som består af en fælles mindset, mål og en række pejlemærker for inklusionsindsatsen. Udkastet behandles på samme dagorden. Næste skridt i processen er igansættelse af prøvehandlinger i forlængelse af det nye fælles grundlag samt vidensdeling på tværs af skoler.

Derudover har Center Børn og Unge arbejdet med samskabelse sammen med Center Arbejdsmarked og Center Familie og Handicap. I 2019 formulerede de tre centre en række fælles principper for det tværgående samarbejde og samarbejdet med borgeren. Arbejdet er en del af det ekstra fokus, som de tre centre har på samarbejde på tværs og samskabelse med borgerne. Sidstnævnte ved at invitere borgerne ind for at blive klogere på, hvordan kernopgaven løses bedst muligt. Det har afstedkommet nye samarbejdsformer på tværs af centrene med inddragelse af elever og forældre i kommunens skoler.

Endelig er udvikling af en spændende og varieret skoledag, herunder arbejdet med talent iværksat i 2020. Under overskriften 'Kreativ tænkning for ledere' er der indledningsvis sat fokus på kreativ problembaseret læring. Som fremlagt for Børne- og Familieudvalget på mødet i 10. juni 2020 vil den væsentligste samarbejdspartner omkring implementeringen af PBL være Center for Kreativ Tænkning, der har et særligt fokus på en kreativ tilgang til den problembaserede læring. Konkret vil samarbejdet være fokuseret på udviklingen af kreativ tænkning og kreativ problemløsning på tre niveauer: 1) Kompetenceudvikling af lederne på skolerne i ”ledelse af kreativitet”, 2) Kompetenceudvikling af medarbejdere på skolerne i ”kreativ tænkning og problemløsning i et undervisningsperspektiv”, 3) Undervisning af eleverne i ”kreativ tænkning og kreativ problemløsning” (de uddannede kreativitetsmedarbejdere underviser eleverne) .

Ovenstående er alle tiltag, der er med til at realisere centerkontrakt for Center Børn og Unge 2019-20, Børne- og ungepolitikken og Rebild Kommunes Vision 2030. Det skal sikre Rebild Kommunes elever opnår de kompetencer, som de får brug for i fremtidens samfund. Ved at udvikle skoleområdet er målet at bevare og forbedre de tilfredsstillende resultater fra den aktuelle rapport også i fremtiden.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at kvalitetsrapport for skoleområdet 2018-19 godkendes



Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. september 2020, pkt. 102:

Indstilles godkendt.


Udvalget kvitterer for en stor indsats på skolerne. Udvalget ønsker en senere temadrøftelse om rapportens resultater og mulige fokuspunkter fremadrettet.


Tommy Degn og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


233. Orientering

Print 00.01.00-P35-9-19
Økonomiudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Bilag:

Ingen bilag.

Menu