Referat

Dato: 
Torsdag, 30. april 2015 - 17:00
Udvalg: 
Byrådet
Sted: 
Administrationsbygningen i Terndrup
58. Godkendelse af dagsorden

Print 00.01.00-A00-4-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at dagsordenen godkendes.

Beslutning

Godkendt. 

Bilag:

Ingen bilag.

59. Afskrivninger regnskab 2014

Print 00.32.10-A00-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Hvert år inden godkendelse af regnskabet, skal kommunens løbende afskrivninger behandles jf. kommunens regulativ for økonomisk styring.  De samlede afskrivninger
for år 2014 udgør ialt kr. 780.584.

Sagsfremstilling

Inden regnskab 2014 kan godkendes af byrådet, skal de afskrivninger, der løbende
er foretaget hen over regnskabsåret forelægges til godkendelse jf. Rebild
Kommunes regulativ for økonomisk styring.

Afskrivningerne vedrører uerholdelige fordringer, der typisk opstår på grund af forældelse

og dødsfald. Herudover kan der være særlige forhold fra år til år, der giver særlige
udsving i de årlige afskrivninger.

De samlede afskrivninger for regnskabsåret 2014 udgør ialt kr. 780.584,14.

Til sammenligning udgjorde afskrivningerne i år 2012 og 2013 hhv. 1,1 og 2,4 mio.

Afskrivningerne i år 2014 er hovedsageligt krav, der er optaget i kommunens debitor

system (kr. 639.000), hvor de største afskrivninger er på kontanthjælp og regningskrav.

De øvrige afskrivninger udenfor debitorsystemet (kr. 140.000) består hovedsageligt af udlæg
til begravelser og forskellige boligindskudslån til f.eks. plejeboliger.

I de samlede afskrivninger indgår knapt 100.000 kr., som krav SKAT og udbetaling ikke har kunnet inddrive og derfor valgt at afskrive.

I de vedhæftede bilag er der en nærmere opgørelse over de enkelte poster, der er afskrevet.

I oversigten over hvad der er afskrevet fra debitorsystemet er der en begrundelse for hvorfor
de enkelte krav er afskrevet. Begrundelserne er opdelt i henholdsvis bortfald jf. lovgivning,
konkurs/gældssanering, boudlæg og forældelse.

Økonomi

Der er afskrevet 780.584,14 over balancen. Afskrivningerne har således inden driftsmæssig
betydning for regnskabet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at de foretagne afskrivninger indstilles godkendt.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 118:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

60. Årsregnskab 2014

Print 00.32.10-A00-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Årsregnskabet for 2014 er afsluttet og klar til politisk behandling. Det samlede årsregnskab viser et likviditetsoverskud på 27,1 mio. kr. mod et budgetteret overskud i det oprindelige budget 2014 på 33 mio. kr. Omkostningsregnskabet viser et overskud på 26,4 mio. kr. og en forbedring af kommunens egenkapital på 9,7 mio. kr. 

Sagsfremstilling

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2014 for Rebild Kommune. Regnskabet udsendes særskilt. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteres uden § 40 bevillinger (styrelseslovens § 40, fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillinger.

Det samlede resultat for 2014 viser en likviditetsoverskud på 27,1 mio. kr.

Det driftsmæssige resultat for 2014 viser et mindreforbrug på 20,9 mio. kr., hvoraf 13,9 mio. kr. er indstillet overført til 2015 jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 22 mio. kr., hvoraf 20,8 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2013. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 44,9 mio. kr., hvoraf 43,5 mio. kr. er indstillet overført til 2015 jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger til anlæg på 72,2 mio. kr., hvoraf 52,1 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2013. Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2014.

Det samlede resultat på finansiering viser et mindreforbrug/merindtægt på 23,2 mio. kr., hvoraf den væsentligste afvigelse er et ældreboliglån på 20 mio. kr., som vedrører udgifter afholdt i 2013.

Ovenstående er skematisk opstillet i følgende regnskabsoversigt.

Anm. Det bemærkes at et negativt fortegn er lig med en indtægt/ et mindreforbrug

Omkostningsregnskab 2014

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et overskud på 26,4 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

Dette skal ses i forhold til det udgiftsbaserede regnskabsresultat, hvor resultatet viser et overskud på 27,1 mio. kr.

Forskellen i resultatet er specificeret i nedenstående tabel i Mio. kr.

Anm. Det bemærkes at et negativt fortegn er lig med en indtægt/ et mindreforbrug

Det omkostningsbaserede regnskab viser samlet, at Kommunens egenkapital jf. angivne retningsliner er steget fra 672,2 mio. kr. ultimo 2013 til 681,9 mio. kr. ultimo 2014.

Den væsentligste årsag er det økonomisk positive årsregnskab på kommunens drift, samt en værdiregulering i forhold til optagelse af pensionsforpligtigelser på lærerområdet.

Økonomi

Jf. endelige regnskab for 2014. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at regnskab 2014 oversendes til Byrådet med henblik på godkendelse og afgivelse til revisionen samt,
at afvigelser mellem forbrug og bevillinger godkendes.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 122:

Indstilles godkendt som indstillet.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt. 

Bilag:

Ingen bilag.

61. Overførsel drift 2014-2015

Print 00.32.10-A00-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Ved regnskab 2014 er der en række områder, hvor der enten er merforbrug eller mindreforbrug i forhold til budgettet. Overførsler mellem 2014-2015 sker i henhold til de gældende overførselsregler, som senest er evalueret i byrådet november 2014. Den samlede overførsel fra 2014-2015 er opgjort til 13,6 mio. kr. ud af et samlet driftsresultat på 20,9 mio. kr.  

Sagsfremstilling

Overførselsreglerne for regnskab 2014 er i hovedtræk:

  • At der max. kan overføres 5 % af bruttobudgettet.
  • At overskud større end 5 % som udgangspunkt tilgår kassen, dog således, at der efter ansøgning kan bevilges større opsparing end 5 % til konkrete projekter og lignende.
  • At der maksimalt accepteres underskud på 2 % af bruttobudgettet, men at 100 % af underskuddet overføres.
  • At underskud over 2 % vil medføre, at kontraktområdet skal udarbejde en konkret handlingsplan for afvikling af underskuddet, med administrativ opfølgning hver måned.
  • At eksterne midler (EU-tilskud m.v.) automatisk overføres via mellemregning mellem årene.
  • At takstområder ikke overføres.
  • At overskud under 100.000 kr. overføres 100%.
  • At der er max overførsel på +/- 1 mio. kr. på henholdsvis de specialiserede områder og arbejdsmarkedsområdet.

Bemærk:

Jf. anmodning fra Sundhedsudvalget er underskud på BPA (borgerstyret personlig assistance) lagt sammen og behandlet sammen med det specialiserede voksenområde. I henhold til overførselsreglerne overføres der max et merforbrug på 1 mio. kr. samlet for BPA og det øvrige specialiserede voksenområde. Ændringen forudsætter dog Byrådets endelige godkendelse.

Der er en del eksterne midler, som ikke automatisk er overført via mellemregning mellem årene. Disse er istedet indregnet med 100% overførsel.

Derudover er politiske beslutninger om 100% overførsler indarbejdet (se bemærkninger på vedlagte oversigt) og vedligeholdelsespuljen på ejendomme er indregnet med 100% overførsel.

Udfra regelsættet kan overførslerne sammenfattes i nedenstående oversigt. Overførslerne er opdelt på udvalgsniveau.

I henhold til overførselsreglerne skal kontraktområder, der har et merforbrug på over 2% af bruttobudgettet udarbejde handleplan for afvikling af underskud. I vedhæftet oversigt er overførslerne for disse kontraktområder markeret med rødt.

Samlet er der 7,2 mio. kr. som tilfalder kassen på grund af 5% grænsen på mindreforbrug og max. +/-1 mio. kr. grænsen på de specialiserede områder og arbejdsmarked. Nedenstående oversigt viser, hvor meget der tilfalder kassen fordelt på udvalg.

Ansøgning om overførsel af mindreforbrug ud over 5%:

Center Sundhed har indsendt ansøgning om overførsel af uforbrugte midler på 1,1 mio. kr. vedr. patientrettet forebyggelse. Denne ansøgning er ikke indarbejdet i overførslen på de 13,6 mio. kr.

Økonomi

Forslaget indebærer, at der overføres et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. til budget 2015.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at udvalget indstiller overførslerne inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler.



Udvalget for Teknik og Miljø, 15. april 2015, pkt. 66:

Udvalget indstiller, at overførslerne indenfor udvalgets område overføres i henhold til gældende regler.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 



Børne- og Ungdomsudvalget, 15. april 2015, pkt. 44:

Børne- og Ungdomsudvalget indstillede overførslerne inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler.

Bent Skovgaard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. april 2015, pkt. 38:

Kultur- og Fritidsudvalget indstillede overførsler inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler.

Sundhedsudvalget, 14. april 2015: pkt. 49:

Indstillingen blev godkendt.

Sundhedsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at BPA flyttes, idet udvalget ikke finder det rimeligt, at budget afsat til de ældre, anvendes til opdrift på voksen handicap området.

Sundhedsudvalget anbefaler desuden, at ansøgning om overførsel af 1,1 mio. kr. til sundhedsområdet imødekommes, idet Sundhedsudvalget ønsker at prioritere patientrettet forebyggelse.

Arbejdsmarkedsudvalget, 13. april 2015, pkt. 30:

Indstillingen blev godkendt.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 119:

Indstilles godkendt som indstillet af fagudvalgene.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Beslutning

Godkendt. 

62. Overførsel anlæg 2014-2015

Print 00.32.10-A00-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med regnskabets afslutning udarbejdes en opgørelse over kommunale anlæg der henholdsvis har brugt for lidt penge eller for mange penge i 2014. Der er vedlagt sagen en detaljeret oversigt over hvilke projekter, der står til at få overført både mer- og mindreforbrug til anlægsbudgettet i 2015.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for anlægsoverførslerne er at der er overførsler på alle uafsluttede anlægsprojekter. Dog er der for de løbende anlægsbevillinger alene overførsel på allerede disponerede beløb. Uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) i forbindelse med forsinkelser af projekter kan overføres, idét anlægsprojekterne forventes, at fortsætte uden yderligere ophold.

Overskud og underskud fra afsluttede projekter overføres ikke.

Som det fremgår af nedenstående oversigt fordelt på udvalgene, er der et anlægsmæssigt mindreforbrug på netto 44,3 mio. kr., og der er et forslag om at få overført 43,5 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug dækker over, at der er brugt 56,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Samtidigt er der kommet 12,5 mio. kr. flere indtægter på indtægtssiden end budgetteret.

På Børn og Ungeudvalgets område overføres 9,2 mio. kr., som primært vedrører Terndrup skole.

For Kultur og Fritidsudvalget overføres 15,4 mio. kr. Denne overførsel skyldes blandt andet vedligeholdelse af haller på 2,6 mio. kr., samt Terndrup idrætscenter med 12,3 mio. kr.

På Sundhedsudvalget område overføres 4,4 mio. kr. De uforbrugte midler kommer primært fra udmøntningsanalyse for boliger på ældre/handicapområdet på 2,0 mio. kr. samt 1,0 mio. kr. til flytning af boformerne.

Teknik og Miljø står til at få overført 26,1 mio. kr. til budget 2015. Denne overførsel vedrører bl.a. ny genbrugsplads i Sørup på 12,7 mio. kr, gangtunnel ved Skørping på 3,0 mio. kr. samt udskiftning af gadelys til 3,2 mio. kr.

For Økonomiudvalget overføres -11,6 mio. kr., overførslen vedrørende blandt andet salg af Støvring Hobrovej 88 -15,0 mio. kr. og renovering af Terndrup administrationsbygning på 1,1 mio. kr.

De foreslåede anlægsoverførsler fremgår nedenfor.

Økonomi

Hvis der overføres jævnfør indstillingen betyder det, at anlægsbevillingen i 2015 forøges med 43,5 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at der indstilles overført 43,5 mio. kr. til budget 2015



Udvalget for Teknik og Miljø, 15. april 2015, pkt. 67:

Udvalget indstiller, at der overføres 43,5 mio. kr til budget 2015.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Børne- og Ungdomsudvalget, 15. april 2015, pkt. 43:

Børne- og Ungdomsudvalget indstillede, at der overføres 43,5 mio. kr. til budget 2015.

Bent Skovgaard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. april 2015, pkt. 37:

Kultur- og Fritidsudvalget indstillede overførsel af 43,5 mio. kr. til budget 2015.

Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 48:

Indstillingen blev godkendt.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 120:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt. 

63. Løbende revisionsberetning 2014 nr, 6

Print 00.32.00-K01-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kommunernes Revision BDO har fremsendt deres løbende revisionsberetning nr. 5 og 6 for 2014. Beretningen er udarbejdet i henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Rebild Kommune. Beretningen omfatter revisionsarbejder vedrørende 2014 udført indtil ultimo februar 2015.

Der er endvidere modtaget en løbende beretning nr. 5. Denne beretning er udarbjdet i overensstemmelse med god revisionsskik, da der er valgt nyt byråd pr.1. januar 2014: beretningen indeholder revisors opfattelse af lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar.

Sidst er der vedlagt decisionsskrivelse fra ankestyrelsen vedrørende regnskab 2013.

Sagsfremstilling

Kommunernes Revision BDO har fremsendt deres løbende revisionsberetning nr. 5 og 6 for 2014. Beretningen er udarbejdet i henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Rebild Kommune. Beretningen omfatter revisionsarbejder vedrørende 2014 udført indtil ultimo februar 2015.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger.

Revisonen har fulgt op på tidligere revisionsbemærkning i beretning nr. 4 personsager på det sociale område vedrørende især merudgifter til børn og voksne og tabt arbejdsfortjeneste.

Revisionen konstaterer, at Rebild Kommune i umiddelbar forlængelse af revisionsbemærkningen har iværksat en handleplan - godkendt af byrådet den 18. september 2014- for at sikre korrekt udbetaling. Revisionen konkludere endvidere at de i perioden 28 august 2014 - 9. september har udført en udvidet revision af alle aktive sager på området og forestået en kompetenceudvikling af medarbejderne. De vil foretage en ny opfølgning ved den løbende revision i 2015.

Ankestyrelsen har endvidere fremsendt en decisionsskrivelse vedrørende 2013, hvor de anmoder om en redegørelse på status for ovenstående. Forvaltningen anbefaler at Rebild Kommune fremsender løbende beretning nr. 6, samt behandling heraf, som besvarelse. Ankestyrelsens decisionsskrivelse konkludere udover førnævnte at kommunens refusionshjemtagelse er tilfredsstillende.

Generelt

Revisionen er udført ved stikprøver med det formål, at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

I forbindelse med revisionen vurderes det endvidere, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger, og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Revisionen har undersøgt følgende:

Regnskabsføring og interne kontroller, herunder Kasse- og regnskabsregulativet, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller.

Det er revisionens opfattelse, at områderne er velbeskrevet og velfungerende og dermed tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

Bilagsbehandling, herunder funktionsadskillelse og interne kontroller.

Det er revisionens opfattelse, at bilagsbehandlingen er velfungerende og hensigtsmæssig tilrettelagt, hvor økonomiafdelingen har et tæt tilsyn til bilagsbehandlingen i de enkelte bogføringsenheder. 

Beholdningseftersyn, herunder gennemgang af udvalgte balanceposter, samt decentralt besøg på to ældrecentre.

I forhold til decentralt besøg er det revisionens vurdering at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende arbejdsrutiner, dog har revisionen noteret et par administrative forretningsgange som ændres fremadrettet. Ét ældrecenter administrerer tre legater som ikke umiddelbart er indregnet i kommunens status - Fællescenter Økonomi følger herpå og indregnet disse fremadrettet.

Budget- og bevillingskontrol (økonomivurderinger)

Det er revisionens opfattelse, at budgetopfølgningen er foretaget i overensstemmelse med de regler, som byrådet har vedtaget samt de generelle bestemmelser i Styrelsesloven.

Løn- og personaleområdet, herunder forretningsgange og sagsrevision, samt vederlag m.v. til politikere.

Det er revisionens opfattelse, at kommunens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrationen er betryggende og fungerer hensigtsmæssig. Revisionen har ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i de gennemgåede stikprøver.

 

Revision af de sociale områder med statsrefusion, herunder personsager.

Ved revisionen er der udover den almindelige sagsrevision, påset at der er sket opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger jfr. bemærkninger under punktet "Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger".

 

Det er revisionens opfattelse, at administrationen har fulgt op på de tidligere afgivne bemærkninger og iværksat de aftalte tiltag. På den baggrund vurderer revisionen endvidere, at den udførte sagsrevision, på trods af enkelte fejl og områder hvor der er behov for opstramninger, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler.

Senere i 2015 afgives der beretning for årsregnskabet.

Økonomi

ingen 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at

revsionsberetning nr. 5 og 6 indstilles godkendt og efterfølgende oversendes til tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetning nr. 6 sendes sammen med behandling af dette punkt til Ankestyrelsen, som svar på decisionsskrivelsen fra Ankestyrelsen



Arbejdsmarkedsudvalget, 13. april 2015, pkt. 31:

Indstillingen blev godkendt. 



Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 50:

Indstillingerne blev godkendt



Børne- og Ungdomsudvalget, 15. april 2015, pkt. 46:

Børne- og Ungdomsudvalget indstillede revisionsberetningen godkendt.

Bent Skovgaard Olsen og Michael Portefee Lex deltog ikke i behandlingen af sagen. 



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 125:

Indstilles godkendt som indstillet.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt. 

64. Godkendelse af Skema A - 38 almene boliger på Hobrovej 88, 9530 Støvring

Print 02.00.00-A26-8-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Boligselskabet Nordjylland - Hobrovej 88, "Rådhushaven", 9530 Støvring - Ansøgning om støtte til opførelse af 38 almene familieboliger.

Godkendelse af Skema A.

Sagsfremstilling

Boligselskabet Nordjylland, Arsenalvej 20, 9800 Hjørring, ønsker at opføre 38 almene boliger på Hobrovej 88, 9530 Støvring.

Fremsender, via Kuben Management, Skema A for nærmere godkendelse.

Der er tale om 30 boliger som etableres som etagebyggeri i 3 etager mod Hobrovej(øst), mod Super Best (nord) og 8 boliger

i 2 etager mod Bavnebakken (Vest) - ialt 3.840 kvm.

Byggeriet opføres i "Rådhushaven" i Støvring, beliggende Hobrovej 88 og Bavnebakken 9. "Rådhushaven" er centralt beliggende i Støvring by
og området er præget af det høje byggeri på vestsiden af Hobrovej og villakvarteret på Bavnebakken.
Boligselskabet Nordjylland vil bygge primært 3-værelseslejligheder i 3 etager og 8 rækkehuse i 2 plan.

Projektet kan ikke opføres efter den gældende Lokalplan 147 idet denne lokalplan kræver at der etableres butikker i stueetagen mod Hobrovej.

En ny Lokalplan 291 er under udarbejdelse og er i netop nu i intern høring - den nye Lokalplan åbner op for bl.a. boliger i stueetagen mod Hobrovej.

Etagebyggeri:  3-rums boliger på ca. 100 kvm         Tæt/lav byggeri:   4-rums boliger på ca. 105 kvm.

Byggeriet er oplyst projekteret, så det som minimum overholder energikravene til lavenergibygninger i Bygningsreglement 2010 (klasse 2015).

Der er ikke ved nærværende godkendelse af Skema A foretaget en nærmere screening af projektet for evt. mangler/uoverensstemmelser i forhold

til den nye Lokalplan 291 - ligesom der heller ikke er tagest stilling til bebyggelsens placering, udformning og arkitektoniske udtryk m.v.

Økonomi

Anskaffelsessum og finansiering marts 2015:

Anskaffelsessum:             Realkreditlån (84%):             Kommunal grundkapital (10%):               Beboerindskud (2%):                       Kommunal garanti(1) :

kr. 73.440.000                 kr. 64.627.000                     kr. 7.344.000                                       kr. 1.469.000                                 kendes ikke

(1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes
senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten.

Udgiftsfordeling:             grundudgifter 20%               omkostninger 66%                håndværkerudgifter 14%

Anskaffelsessum/kvm.:
Den samlede anskaffelsessum pr. m2 er på 19.125 kr. - svarende til gældende maximums beløb for alment boligbyggeri i 2015, og er inkl. energitillæg på 1.095 kr.

Huslejen:
Den årlige husleje pr. m2 er i ansøgningsmaterialet beregnet til 845 kr., heraf udgør kapitaludgifterne 588 kr. og de øvrige driftsudgifter 257 kr. ekskl. forsyningsudgifter.
Huslejeniveauet betragtes som rimeligt under hensyntagen til lejlighedsstørrelsen og den centrale beliggenhed i Støvring.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at    der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på 73.440.000 kr.,
at    der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på 7.344.000 kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen og
at    den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges (kendes sandsynligvis først ved Skema B)



Udvalget for Teknik og Miljø, 15. april 2015, pkt. 81:

Et flertal i udvalget (Morten Lem og Ole Frederiksen) indstiller, at forvaltningens indstilling følges.

Jeppe Ugilt forbeholder sig sin stilling til sagen.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 131:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt. 

65. Anmodning om flytning af budget for Borgerstyret Personlig Assistance

Print 00.00.00-G01-11-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sundhedsudvalget fremsender anmodning til Økonomiudvalg og Byråd om flytning af budgetpost vedrørende Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) fra Pleje & Omsorgsområdet til det specialiserede voksenområde.

Sagsfremstilling

Budgetposten Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) fremgår i dag af budgettet for Pleje & Omsorgsområdet.

En BPA-ordning er en bevilling efter Serviceloven, der gør det muligt for personer med svært fysisk eller psykisk handicap at ansætte egne hjælpere og blive boende i eget hjem. Der er med andre ord tale om en ydelse, der er målrettet voksne handicappede.

I 2013/2014 har udgifterne til BPA været i betydelig stigning, og budgettet har måttet korrigeres fra 9,6 mio. kr. i det oprindelige budget for 2014 til 13,5 mio. kr. i løbet af 2014. Merudgiften på 3,9 mio. kr. har således været finansieret fra ældreområdets budget.

Idet BPA er en budgetpost der hidrører voksne handicappede, anmoder Sundhedsudvalget Økonomiudvalg og Byråd om flytning af det oprindelige budget på 9,6 mio. kr. budgettet fra Pleje & Omsorgsområdet til det specialiserede voksenområde. Begrundelsen er, at BPA budgettet udhuler budgettet til de ældre, og riskerer at medføre servicereduktion på dette område.

Økonomi

Såfremt det oprindelige budget til BPA overflyttes til det specialiserede voksenområdet medfører dette, at der samlet forventes et merforbrug på i alt 10,4 mio. kr. på det specialiserede voksenområde. De vedtagne overførselsregler medfører, at overførsel på det specialiserede område max. kan udgøre +/- 1,0 mio. kr.

For Pleje & Omsorgsområdet betyder en overflytning af det oprindelige budget for BPA, at området kan reducere et merforbrug fra 6,6 mio. kr. til 2,7 mio. kr. i 2014, hvilket vil øge mulighederne for budgetoverholdelse i 2015.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der gennemføres en budgetomplacering af det oprindelige budget for BPA på 9,6 mio. kr. fra Pleje & Omsorgsområdet til det specialiserede voksenområde.



Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 58:

Udsættes til regnskabets behandling i april.  



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 123:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt. 

Bilag:

Ingen bilag.

66. Direktionsmodel og direktøransættelse

Print 00.01.00-G01-4-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Fortsat behandling af sag fra byrådsmødet i marts.

Sagsfremstilling

Byrådet drøftede på sig møde den 26. Marts 2015 ansættelse af en direktør og traf følgende beslutning:

Byrådet, 26. marts 2015, pkt. 45:

Venstre foreslog:

Ansættelse af ny direktør udsættes.

Direktionsmodellen drøftes og evalueres i byrådet i perioden frem til den 25. juni 2015 med henblik på stillingtagen til fremtidig ledelsesstruktur i Rebild Kommune.

For stemte 12 (Venstre, Den Sociale Fællesliste, Tommy Degn, Jeppe Ugilt, Bent Skovgaard, Søren Søe)

Imod stemte 11 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Lise Bech)

Godkendt.

Jan Brøndum og Anders Norup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagen om opfølgning på byrådets beslutning om evaluering af direktionsmodellen har herefter været behandlet på Økonomiudvalgets møde den 13. april 2015.

Forvaltningen indstiller:

at sagen drøftes

Økonomiudvalget, 13. april 2015, pkt. 116:

Drøftet.

 

Fortsat sagsbehandling.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at sagen drøftes

Beslutning

Udsat. 

Bilag:

Ingen bilag.

67. Tegningsret og underskriftbemyndigelse

Print 00.01.00-A30-3-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Revidering af tegningsret og underskriftbemyndigelse 

Sagsfremstilling

 Af § 32 i Lov om kommunernes styrelse fremgår det:

Dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser,

skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand

(næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

 

Alle de udpegede skal være personligt udpegede af byrådet, således at deres navne fremgår

af beslutningsprotokollen. Det er ikke tilstrækkeligt, at beføjelsen er knyttet til en bestemt

stilling.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan udpeges, men det er forudsat,

at det enten er et medlem af byrådet eller en person, der er ansat i kommunen.

Økonomi

 Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at kommunaldirektør Jes Lunde bemyndiges til at underskrive sammen med borgmester

eller 1. viceborgmester

at direktør Ulrik Andersen bemyndiges til at underskrive sammen

med borgmester eller 1. viceborgmester

at direktør Anne Krøjer bemyndiges til - i Jes Lunde

og Ulrik Andersens fravær - at underskrive sammen med borgmester eller 1. viceborgmester



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 127:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Bilag:

Ingen bilag.

68. Høring af Plan for sygehuse og speciallægepraksis samt Psykiatriplan

Print 29.30.00-K04-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Region Nordjylland har sendt Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015-2020 samt Psykiatriplan 2015-2020 i høring. Plan for sygehuse og speciallægepraksis omhandler planlægningsgrundlaget for regionens sygehuse samt aktiviteten på speciallægepraksisområdet i Region Nordjylland. Psykiatriplanen beskriver, hvordan behandlingspsykiatrien skal udvikle sig de kommende år.

Sagsfremstilling

I henhold til Sundhedsloven er regionen i hver valgperiode forpligtet til at udarbejde en sundhedsplan for regionens samlede sundhedstilbud. Plan for sygehuse og speciallægepraksis og Psykiatriplanen indgår som delplaner i regionens samlede Sundhedsplan.

Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015-2020 omfatter planlægningsgrundlaget for regionens sygehuse samt aktiviteten på speciallægepraksisområdet i Region Nordjylland. Planen indeholder forslag til strukturelle ændringer og aktivitetstilpasninger på sygehuse og i speciallægepraksis, herunder flytning af aktivitet på sygehusområdet og justeringer i ydernumre på speciallægepraksisområdet. Derudover berører planen anbefalinger vedrørende forskellige typer af patientforløb i form af akutte og planlagte forløb, udredningsforløb samt kroniske og varige forløb.

Psykiatriplanen 2015-2020 beskriver, hvordan behandlingspsykiatrien skal udvikle sig i de kommende år. Den beskriver visioner for udviklingsarbejdet og de rammer, vilkår og udfordringer, der skal tages højde for i udviklingsarbejdet. Blandt de emner, som planen berører, er psykiatriens struktur/kapacitet og sammenhæng i patientforløb (herunder sammenhæng mellem psykiatri og somatik og mellem region og kommuner).

Repræsentanter fra nordjyske kommuner har bidraget med input til planen via deltagelse i planens styregruppe og deltagelse i arbejdsgrupper.

Regionsrådet tager efter høringsperiodens afslutning stilling til begge planer i juni 2015.

Høringsbrev, udkast til planer og udkast til høringssvar er vedlagt som bilag. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

Det indstilles, at udkast til høringssvar drøftes og godkendes.



Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 61:

Indstillingen blev godkendt.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 138:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

69. Godkendelse af praksisplan for Fysioterapi 2015-2018

Print 29.00.00-K04-1-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Samarbejdsudvalg for Fysioterapi har i løbet af 2014 udarbejdet en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske behandling i regionen. Praksisplan for fysioterapi udarbejdes/revideres hver fjerde år.

Udkast til Praksisplan har været sendt i høring fra den 16. oktober til 1. december 2014. Den 27.november 2014 afgav byrådet i Rebild Kommune høringssvar i forhold til praksisplan for fysioterapi. Høringssvaret var positivt og tilkendgav stor opbakning til praksisplanens indhold. Rebild Kommunes høringssvar er vedlagt som bilag.

Efter høringsfasen er de indkomne høringssvar blevet fremlagt for Samarbejdsudvalg for Fysioterapi. Samarbejdsudvalget har på deres møde d. 18. december 2014 godkendt udkast til Praksisplanen og anbefaler i forlængelse heraf, at praksisplanen godkendes i samtlige nordjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet. KKR Nordjylland har på deres møde d. 27. februar 2015 drøftet og godkendt Praksisplan for Fysioterapi og planen fremsendes hermed til godkendelse i de 11 nordjyske kommuner.

Sagsfremstilling

Praksisplanen er et værktøj i den fremtidige tilrettelæggelse af og udvikling på fysioterapiområdet og skal medvirke til at styrke samarbejdet mellem sektorerne. Herudover skal praksisplanen beskrive den økonomiske udvikling, antal fysioterapeutiske klinikker, praksisformer og kommunalt oprettede tilbud om vederlagsfri fysioterapi.

Praksisplanen indeholder en beskrivelse af den eksisterende kapacitet i fysioterapeutpraksis i alle områder i regionen, en beskrivelse af de kommunale tilbud vedrørende vederlagsfri fysioterapi samt en ydelsesoversigt over præsterede ydelser fordelt på fysioterapeutpraksis i regionen og på kommuneniveau.

Tidligere har der været en særskilt Praksisplan for ridefysioterapi. Sidste gang denne blev revideret var i 2006. Denne gang er det besluttet at inkludere ridefysioterapien som en del af den samlede Praksisplan. I forhold til ridefysioterapien er der sket en mindre kapacitetsudvidelse siden 2006, blandt andet fordi regionen har overtaget 3 rideskoler fra Region Midt ved kommunalreformen.  

Praksisplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat i regi af Samarbejdsudvalg for Fysioterapi bestående af repræsentanter fra regionen, de nordjyske kommuner samt de praktiserende fysioterapeuter. Der er via Det fælleskommunale Sundhedssekretariat og det kommunale netværk på området sket en administrativ inddragelse af kommunerne undervejs i processen.

Kommunerne har i processen haft særlig fokus på udvikling af samarbejdet på tværs og på arbejdet med kvalitetsudviklingen på området. Herudover er der lagt vægt på at få udarbejdet en overskuelig og letforståelig Praksisplan. Kommunerne har gennem hele forløbet arbejdet ud fra en forudsætning om, at den fysioterapeutiske kapacitet i vores region er passende, og der er i Praksisplanen ikke truffet beslutning om kapacitetsudvidelse i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi.

Hovedelementerne i Praksisplan om Fysioterapi 2015-2018 er:

Vedr. Fysioterapi i Nordjylland

• Der er i Region Nordjylland 57 kapaciteter over 30 timer og 145 kapaciteter under 30 timer. Kapaciteterne er fordelt på 56 klinikker samt 1 fysioterapeut uden fast adresse.

• I regionen er den gennemsnitlige ventetid til behandling for ikke-akutte patienter 0,5 uge.

• 54 ud af 56 klinikker tilbyder hjemmebehandling. Ca. 90 procent tilbyder behandling på plejecentre og 40 % yder behandling andre steder, f.eks. på skoler, i institutioner mv.

• Holdtræning bliver benyttet af 90 % af alle klinikker. Af de klinikker, som ikke tilbyder holdtræning, vurderer 30 %, at lokalernes størrelse er en begrænsning for patienternes adgang til holdtræning.  

• Ud af de elleve nordjyske kommuner er der syv kommuner, herunder Rebild, som er leverandører af vederlagsfri fysioterapi.  

• De samlede udgifter til fysioterapi var i 2013 på 143 mio. kr. i Region Nordjylland, inkl. ridefysioterapien. Fra 2009-2013 er udgiften til vederlagsfri fysioterapi steget med 3,2 %. Den gennemsnitlige udgift pr. sikrede i Region Nordjylland var 210 kr. i 2013. Gennemsnittet på landsplan for samme tidsrum var 189 kr.

• I Region Nordjylland er det gennemsnitlig 20 % af udgiften, som anvendes på holdtræning, mens 74 % anvendes på individuelle ydelser. De resterende 6 % går til at dække udgifter til afstandstillæg.

• Den generelle kapacitet i regionen er vurderet som passende.

• Der udføres ridefysioterapi med offentligt tilskud på 9 rideskoler i Region Nordjylland. Antallet af rideskoler, hvor der udføres behandling, er uændret fra 2006-2014. Kapaciteten er i samme periode blevet udvidet en smule.

• De praktiserende fysioterapeuter er en del af det samlede sundhedsvæsen, og det er derfor vigtigt, at de kommunikerer og samarbejder optimalt med de øvrige sektorer. Især borgere, som modtager vederlagsfri fysioterapi, vil ofte have brug for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats.

• Velfungerende samarbejdsfora vil kunne bidrage til øget samarbejde, eksempelvis omkring specifikke patientgrupper. Samarbejdet mellem kommune og fysioterapeuter kan være uformelt eller af mere formaliseret karakter.

Vedr. Kvalitetsudvikling

• Implementering af centrale kvalitetstiltag samt det at arbejde med mere sammenhængende patientforløb bliver vigtige elementer i fremtiden.

• I de nye overenskomster, som er trådt i kraft d. 1. januar 2015, er der flere nye initiativer vedr. kvalitetsudvikling. Der fokuseres i næste overenskomstperiode på 3 områder fra centralt hold:

  • Udarbejdelse af en udgave af Den danske Kvalitetsmodel tilpasset fysioterapipraksis,
  • Implementering af nationale kliniske retningslinjer
  • Gennemførelse af en analyse, der skal føre til udarbejdelsen af et inspirationskatalog med forslag til eventuelle moderniseringer af området og overenskomsten.

Vedr. Fremtidens fysioterapeutiske klinik

• I sundhedsvæsenet er der et stigende fokus på at sætte patienten/borgeren i centrum og ud fra det perspektiv skabe så effektive behandlingsforløb som muligt.

  • Kravene fra patienter om service, information, kvalitet, faglighed og faciliteter vil stige. Dette stiller også krav til fysioterapipraksis.

Økonomi

Intet at bemærke 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at Sundhedsudvalget overfor Byrådet anbefaler, at Praksisplan for Fysioterapi 2015-2018 godkendes.



Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 62:

Indstillingen blev godkendt.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 136:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

70. Afrapportering hjerneskadeprojektet

Print 29.00.00-P20-2-13
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I 2011 besluttede Folketinget at afsætte 150 millioner kr. på Finansloven til styrkelse af hjerneskaderehabilitering. Rebild Kommune fik bevilget 1.058.000 kr. Den styrkede indsats har bl.a. afsæt i et samarbejde med Taleinstituttet omkring kompetenceudvikling af medarbejdere. Byrådet besluttede som en del af projektet, at kommunen skulle have en hjerneskadekoordinator. Projektperioden udløber med udgangen af 2014 og dermed skal der fremsendes en afrapportering til sundhedsministeriet.

Sagsfremstilling

Der er nu udarbejdet en evaluering, som fremsendes til Ministeriet inden udgangen af marts 2015.

I projektansøgningen var formålet at Rebild Kommune, på tværs af sektorer og på tværs af kommunens centre – Center Sundhed, Center Arbejdsmarked, Center Familie og handicap og Center Pleje og Omsorg:

  • At kunne koordinere en sammenhængende tværfaglig indsats
  • At udvikle kvalificerede tilbud til borgere med hjerneskade med det formål, at mindske følgerne af hjerneskaden
  • At løfte rehabliteringen i kommunen op på det niveau, der kræves i forhold til forløbsprogrammerne
  • At borgeren så vidt muligt opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
  • At øge livskvalitet for borgere med erhvervet hjerneskade samt deres pårørende.

Resultater

I projektansøgningen er der opstillet 4 delmål, som alle er implementeret og forankret.

Delmål 1 var, via en egentlig hjerneskadekoordinatorfunktion, at sikre en enstrenget indgang fra anden sektor til Rebild Kommune. Med etablering af en hjerneskadekoordinator i 10 timer om ugen – forankret i Center Sundhed, er der sikret denne éne indgang. Projekts styregruppe har udarbejdet funktionsbeskrivelse for Hjerneskadekoordinator med efterfølgende politisk godkendelse i 2014.

Delmål 2 var at styrke en koordineret sammenhængende tværfaglig indsats. Projektet har medvirket til, at alle fagligheder er kommet i spil. Sagssparringer har betydet, at medarbejdere har fået viden og indsigt på tværs af fagligheder, og der er opstået et fælles sprog. Indsatsen for den enkelte borger er blevet mere sammenhængende, da alle ved hvad planen er og hvem, der gør hvad.

Delmål 3 var at opkvalificere de neurofaglige kompetencer hos det sundhedsfaglige personale. Der er afholdt temadage som planlagt med deltagelse af mellem 18 – 25 medarbejdere. Som supplement til kompetenceudviklingen af medarbejderne, er der etableret skræddersyede kurser for ”Den fysiske håndtering af den hjerneskadede borger ” - kurser der er målrettet medarbejdere på plejecentre og hjemmeplejen og ”Neurofaglig viden på et praksisrelateret niveau” - målrettet socialfaglige medarbejdere på beskæftigelsesområdet”.

Delmål 4 var at udvikle en egentlig model for en formaliseret samarbejdsprocedure. Der har i hele projektperioden været arbejdet med en model for samarbejdet, opbygget omkring hjerneskadekoordinatorfunktionen. Modellen er blevet døbt Rebild-modellen og er et flowdiagram, der viser vejen igennem et sparringsforløb, spilleregler og hvem, der har ansvaret for hvad. Modellen er nu så udbredt, at hjerneskadekoordinatoren ikke længere fremadrettet bliver omdrejningspunktet for igangsætning af den tværfaglige sparring, det bliver et decentralt ansvar. Hjerneskadekoordinatoren deltager i møderne.

Evalueringens anbefalinger til det videre arbejde er fortsat at sikre sammenhængende og koordinerede rehabiliteringsforløb.

Anbefaling kan opsummeres i følgende punkter:

• Fokus på formidling af Rebild-modellen til nye medarbejdere

• Styregruppen fortsætter i et år, hvor der afholdes læringsmøder, således at udviklingen i overgangsfasen fra projekt til drift følges tæt.

• Fokus på fortsat faglig udvikling og ikke mindst vedligeholdelse af opnåede kompetencer.

Projektet overgår nu til drift, og Rebildmodellen kan fungere uden supervision udefra.

Rapporten er vedlagt som bilag.

Økonomi

Projektet har brugt de hjemsøgte midler og øvrige udgifter er holdt inden for egne rammer i centrene. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at orienteringen tages til efterretning



Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 58:

Orienteringen blev taget til efterretning.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 137:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

71. Kvalitetsstandarder - Rusmidler - efter høring

Print 29.24.00-A26-1-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sundhedsudvalget besluttede den 2. december 2014 at sende kvalitetsstandarderne i høring hos Rusmiddelteamets brugere, da dette er et lovkrav. Kvalitetsstandarderne har nu været i høring og fremlægges nu til godkendelse. Der er sket enkelte ændringer på baggrund af ny lovgivning, men ikke på baggrund af høringen.

Sagsfremstilling

De væsentligste ændringer i de kvalitetsstandarder, der blev fremsat i december 2014 var

  • Telefonisk opfølgning 1 og 6 måneder efter endt behandling
  • Fastsættelse af timetal og varighed af forløb, der kan forlænges ved behov
  • Hidtidig praksis om, at behandlingen som udgangspunkt foregår i Rusmiddelteamets lokaler, indskrives i kvalitetsstandarderne
  • Der indføres to nye ydelser - familieorienteret alkoholbehandling samt afklarende og motiverende samtale
  • Der opstilles måltal på status efter endt behandling

Høringssvaret var positivt og indeholdt et enkelt ændringsønske. Brugerne ønsker, at behandlingsgarantien skal være kortere end de lovpligtige 14 dage. Da der skal gennemføres op til 3 udredningssamtaler inden den første behandlingssamtale, som skal være indenfor 14 dage efter henvendelsen, kan dette ønske ikke honoreres indenfor den nuværende økonomiske ramme.

På grund af ny lovgivning er der dog tilføjet to ændringer i kvalitetsstandarderne:

  • Der er frit valg på substitutionsbehandling
  • Borgeren har krav på en lægelig samtale om stofmisbrugsbehandling, hvis borgeren ønsker det, indenfor 14 dage efter henvendelse til kommunen

Dertil er der et par redaktionelle ændringer, som blandt andet indebærer, at Rusmiddelteamet ikke skal henvise til egen psykolog, men kan henvise til eksterne. Ændringerne er markeret med rødt i bilagene.

Økonomi

Ændringerne kan holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at kvalitetsstandarderne godkendes med de beskrevne ændringer



Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 63:

Indstillingen blev godkendt. 



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 139:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

72. Øget behov for boliger til flygtninge

Print 00.10.00-Ø00-1-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet 

Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet er på møderne i februar 2015 orienteret om, at Rebild Kommune i år forventes at modtage 98 flygtninge, hvilket er ca. 3 gange så mange kvoteflygtninge som det seneste år. Herudover kan der på et senere tidspunkt blive tale om familiesammenføringer. Det øgede antal flygtninge udfordrer administrationens arbejde med at finde passende boliger til flygtningene. Forvaltningen fremsætter derfor forslag om anvisning af boliger til nyankomne flygtninge.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet er på møderne i februar 2015 orienteret om, at Rebild Kommune i år forventes at modtage 98 flygtninge, hvilket er ca. 3 gange så mange kvoteflygtninge som det seneste år. Herudover kan der på et senere tidspunkt blive tale om familiesammenføringer. Det øgede antal flygtninge udfordrer administrationens arbejde med at finde passende boliger til flygtningene.

Det fremgår af Integrationslovens § 12, at kommunalbestyrelsen skal anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen. Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise flygtningene et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig.

Hidtil har strategien været, at flygtningene så vidt muligt anvises permanent bolig fra start. Dels i boligselskaber, dels i private lejemål. Flygtningene er boligplaceret i byer, hvor der er adgang til offentlig transport, således at de kan deltage aktivt i deres integrationsprogram, herunder sprogundervisning. Aktuelt er der blandt andet indgået aftale med boligselskabet Nordjylland i afdeling 87 i Nørager, hvor der er 14 lejemål. Lejlighederne er ved at være udlejet.

Med den øgede kvote af flygtninge kan midlertidig boligplacering ikke længere undgås. Baggrunden er dels, at der er pres på at finde egnede boliger, som de nytilkomne flygtninge har råd til at bebo. Dels, at forvaltningen som regel først ca. 14 dage før, kan være sikker på antallet der skal modtages primo en måned. Med det stigende antal, kan der ikke findes permanente boliger til alle fra begyndelsen, f.eks. modtages 11 nye flygtninge 1. april og yderligere en familie medio april.

Midlertid/permanent boligplacering:

Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære forhold m.v.

Kommunen har inden for disse rammer mulighed for at beslutte, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde sted. Der kan fx være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, fx omdannelse af eksisterende bygninger, herunder tidligere plejecentre eller skoler, privat indkvartering og indkvartering på hoteller, i ledige ældreboliger eller lignende.

Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Det betyder fx, at den pågældende ikke kan påberåbe sig lejelovens opsigelsesregler. I forhold til privat indkvartering vil det være kommunen, der udlejer opholdsstedet til flygtningen, som dernæst betaler et nærmere fastsat lejebeløb. Kommunen vil ved midlertidig indkvartering være ansvarlig for lejemålet, herunder skulle hæfte for eventuelle skader på boligen m.v.

Efter integrationslovens har kommunen en særlig adgang til at erhverve, indrette eller leje boliger i kommunen. Med henblik på udlejning kan kommunalbestyrelsen således købe eksisterende beboelsesejendomme, villaer, nedlagte landbrug m.v. samt købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri i kommunen. Med henblik på videreudlejning kan kommunalbestyrelsen endvidere leje boliger. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke med hjemmel i bestemmelsen opføre nye boliger. For kommunernes boliganvisningsforpligtelser efter integrationsloven er der fastsat særlige låneregler, som ikke gælder for andre kommunale boligsociale opgaver. Kommunerne har automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse efter integrationsloven, uanset om der er tale om permanente boliger eller midlertidige opholdssteder. Kommunernes låneramme belastes ikke af lån til formål, hvortil der er automatisk låneadgang. Derfor skal der ikke ske kommunal deponering ved en eventuel lånoptagelse. Som led i udfordringen med at boligplacere, forventer Rebild kommune at modtage en pulje på ca. en mio. kr.

Miljøministeriet har den 5. februar 2015 udsendt lovforslag om ændring af planloven i høring vedr. mulighed for midlertidig indkvartering af flygtninge. Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens og KL's integrationsaftale, hvorefter regeringen bl.a. vil søge Folketingets tilslutning til en midlertidig ændring af planloven således, at kommunerne får mulighed for at dispensere fra lokalplaners formåls- og anvendelsesbestemmelser med henblik på hurtig og midlertidig indkvartering af flygtninge. Selvom der med lovændringen ikke vil være krav om at iagttage planlovens hørings- og procedureregler i forbindelse med midlertidige boliger til flygtninge, kan der stadig være høringspligt efter forvaltningsloven. Lovforslaget ændrer således ikke på de almindeligt gældende forvaltningsretlige regler og principper. Lovændringen er ikke et udtryk for en planlægning, og bestemmelsen vil derfor kun have betydning i de tilfælde, hvor en ejer af en ejendom eller en bygning selv ønsker at stille arealet eller bygningen til rådighed for etablering af midlertidige boliger til flygtninge.

Muligheden for at leje ledige skoler, eksempelvis Lynghøj Efterskole og Sønderup Friskole afhænger af vedtagelsen af lovforslaget. Efter en vedtagelse, vil der om fornødent blive taget kontakt til ejerne af relevante ejendommen, med henblik på et samarbejde om evt. etablering af midlertidige boliger.

Såfremt Rebild kommune ikke kan udleje ledige ungdoms- eller ældrebolig til den berettigede personkreds, kan kommunen anmode det konkrete boligselskab om, at udleje ældreboligerne til andre boligsøgende på almindelige vilkår i henhold til de til enhver tid gældende regler og forskrifter, som beskrevet i den til enhver tid gældende lovgivning. Dette vil eksempelvis kunne omfatte ledige ældreboliger, beliggende udenfor ældrecentrene.

Huslejeomkostninger til flygtninge:

En flygtnings egenbetaling ved en midlertidig boligplacering følger en bestemt takst. Pr 1. Januar 2015 udgør taksterne: 2.122 kr. for enlige med og uden børn, 3.885 kr. for par uden børn, 4.239 kr. for par med et, to eller tre børn og 4.592 kr. for par med fire eller flere børn. Uanset kommunens udgift til den midlertidige indkvartering kan der ikke opkræves højere egenbetaling og ej heller yderligere betaling for el og varme.

Ved boligplacering i permanente boliger indgås en lejekontrakt mellem udlejer og flygtning, som følger lejelovens almindelige regler. For flygtninge over 25 år kan den maksimale huslejeudgift incl. forbrug i praksis maksimalt udgøre ca. kr. 5.500,- og under 25 år, maksimalt kr. 3.500,- inclusiv forbrug på grund af kontanthjælpens takster. Rebild kommune yder bistand med etablering af kontakten mellem lejer og udlejer samt medvirker til at flygtningen opnår kendskab til principperne for at bebo et lejemål, hvad enten det er i en almen bolig eller hos en privat udlejer.

Rebild kommunes strategi for fremtidig boligplacering:

Det er forvaltningens anbefaling at der tages kontakt til de private udlejere og almene boligorganisationer med henblik på at fremskaffe det fornødne antal boliger, herunder både midlertidige og permanente. Dette ved personlig kontakt og annoncering. Boligerne bør placeres på en sådan måde, at det er muligt for den enkelte flygtning at transportere sig til sprogskole, jobmuligheder mv.

Forvaltningen anbefaler ligeledes, at der, arbejdes videre med realisering af brugen af tomgangsramte almene boliger på ældre- og handicapområdet, således disse eventuelt kan anvendes til anden målgruppe herunder som permanente familieboliger til flygtninge. Denne drøftelse startes i Sundhedsvalget, idet der netop er foretaget en analyse af behovet for ældreboliger i perioden 2015-2025.

Endelig er det forvaltningens anbefaling, at der tages fornyet kontakt til ejerkredsen bag Lynghøj Efterskole hvis den varslede lovændring medfører mulighed for hurtigt at oprette et antal midlertidige eller permanente boliger til flygtninge samt at der ses på muligheden for at oprette et bofællesskab i SFO-delen af Sønderup Friskole.

Økonomi

Ved permanent boligplacering vil det som det fremgår ovenfor umiddelbart ikke være kommunale udgifter forbundet med permanent boligplacering, idet reglerne for den almindelige lejelov følges og vedgår aftale mellem udlejer og lejer.

Ved midlertidig indkvaring vil der fortsat være kommunale udgifter, idet der er fastsat takster for midlertidig indkvartering.

Udgifter til boligplacering kan afholdes ud af det særtilskud fra puljen til modtagelse og integration af flygtninge, der som led i Finansloven for 2015 udmøntes til investeringer i kommunerne. Puljen er tænkt som en økonomisk håndsrækning til de ekstraordinære udgifter der kan være forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten, både i forhold til midlertidig og permanent boligplacering.

Såfremt modellen med oprettelse af bofællesskab i SFO-delen af Sønderup Friskole eller Lynghøj Efterskole forfølges vil der skulle indgås forhandlinger og ses på behov for boligændringer, således at stederne kan leve op til betingelserne for midlertidig boligplacering og således at der kan beregnes en forventet kommunal udgift.

Ved anvisning af permanent boligplacering i ledige ældreboliger kan udgiftsniveauet til tomgangsramte ældreboliger reduceres i Rebild Kommune. Tomgangslejen forventes i 2015 at udgøre 3 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at

der tages kontakt til de private udlejere og almene boligselskaber med henblik på etablering af permanente lejeaftaler mellem udlejere og flygtninge

at

forvaltningen i samarbejde med private udlejere og almene boligorganisationer placerer flygtninge i hele Rebild kommune under forudsætning for, at det er muligt for den enkelte flygtning at transportere sig til sprogskole mv.

at  forvaltningen kontakter f.eks. SFO-delen af Sønderup Friskole eller Lynghøj Efterskole med henblik på oprettelse af midlertidig indkvartering, såfremt planloven ændres.



Arbejdsmarkedsudvalget, 13. april 2015, pkt. 33:

Et flertal på 4 (Holger Pedersen, Henrik Christensen, Lars Hørsman og Henrik Konnerup) godkendte indstillingerne.

Lise Bech fandt, at det er urimeligt at pålægge Rebild Kommune denne byrde. Borgmesteren bør sende et officielt og åbent brev til Regeringen, hvor han på vegne af Kommunalbestyrelsen beder om at asylreglerne bliver strammet, fordi der kommer for mange flygtninge til kommunerne.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 140:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

For stemte 22.

Imod stemte 2 (Dansk Folkeparti)

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Bilag:

Ingen bilag.

73. Integrationsindsats

Print 00.10.00-Ø00-1-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet fik i februar 2015 en status på modtagelse af flygtninge i 2015.

I februar 2015 var der flere ubekendte faktorer, så forvaltningen kunne på daværende tidspunkt ikke beskrive hvilke konsekvenser, det øgede antal flygtninge ville få for Rebild Kommune.

Forvaltningen har nu fået udmeldt det forventede antal kvoteflygtninge for 2015, samt udmøntning af centrale puljer.

På baggrund af de nye oplysninger redegør forvaltningen for, hvilke konsekvenser det øgede antal flygtninge vil få for Rebild Kommune, herunder indstilling til tilførsel af ressourcer.  Ydermere indstilles det at der igangsættes en proces for at få beskrevet en integrationspolitik for Rebild Kommune.

Sagsfremstilling

Den oprindelige forudsætning for 2015, var at Rebild Kommune skulle modtage 35 flygtninge. Efterfølgende blev det ændret til 98 personer. Erfaringsmæssigt vil der udover kvoten kunne forventes familiesammenføring af voksne og børn.

For nyankomne flygtninge og familiesammenførte er der i lovgivningen fastsat særlige krav og vilkår for de første år i landet. Det drejer sig blandt andet om flygtninges boligplacering, et introduktionsprogram i 3 år, samt at sikre aktiv deltagelse i programmet som forudsætning for en varig opholdstilladelse, og om at give nyankomne udlændinge et tilbud om danskuddannelse.

Derudover har kommunen også ansvaret for at koordinere den almindelige integrationsindsats, som finder sted på kommunens forskellige velfærdsområder, hvad enten det drejer sig om indsatsen i forhold til børn og unge, beskæftigelse, sundhed, fritid og kultur.

Center Arbejdsmarked og Borgerservice vurderer, at opgaven ikke vil kunne håndteres inden for den nuværende ramme. Ved en kvote på 98 flygtninge vil der være behov for en udvidelse af Center Arbejdsmarkeds nuværende økonomiske ramme.

Udvidelsen af rammen er med henblik på at sikre drift og lovmedholdelighed i forbindelse med modtagelsen og opfølgning på flygtningeområdet.  Uden tilførsel af ekstra ressourcer vil Center Arbejdsmarked have svært ved at overholde lovgivningens krav til rettidighed, indsatser og koordinering i udarbejdelsen af helhedsorienterede integrationsplaner, hvilket er afgørende for en vellykket integration.

Ekstraordinære tilskud i 2015:

Der er på finansloven for 2015 afsat to centrale puljer på henholdsvis 125 mio. kr. og 200 mio.kr., som skal understøtte tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse af flygtninge.

Puljen på kr. 125 mio. kr. – investeringstilskud til boligplacering, fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune vil modtage udover den første udmeldte kvote. Puljen på kr. 200 mio. kr. - ekstraordinært integrationstilskud til håndtering af flygtninge, fordeles på baggrund af kommunens andel af flygtninge og familiesammenførte.

De ekstra tilskud i 2015 forventes i alt at udgøre ca. 2 mio. kr., jf. beregninger på baggrund af forståelsen af aftalen mellem KL og regeringen. Og ca. 1 mio. kr. er til håndtering af det ekstraordinært høje antal flygtninge.

Økonomi

Center Arbejdsmarked søger om tillægsbevilling på 1 mio. kr. til ansættelse af ekstra ressourcer til håndtering af opgaven. Udgiften kan finansieres af det ekstraordinære tilskud på ca. 1 mio. kr.

Tilskuddet gælder alene for 2015 og finansieringen af udgifterne i 2016 afklares i forbindelse med budget 2016, når resultatet af forhandlingerne mellem KL og regeringen vedr. kommunernes økonomi for 2016 kendes.

På driftssiden med forsørgelse og integration af flygtninge vil der også komme ændringer, disse medtages i økonomivurderingen, der fremlægges i maj 2015.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at der gives en tillægsbevilling på 1 mio. kr. til Center Arbejdsmarked
at tillægsbevillingen finansieres af det ekstraordinære tilskud i 2015 



Arbejdsmarkedsudvalget, 13. april 2015, pkt. 32:

Et flertal på 4 (Holger Pedersen, Henrik Christensen, Lars Hørsman og Henrik Konnerup) godkendte indstillingerne.

Lise Bech fandt, at det er urimeligt at pålægge Rebild Kommune denne byrde. Et ekstraordinært tilskud på 1 mio. kr. dækker ikke omkostningerne. Allerede nu meldes der om et tilsvarende antal flygtninge i 2016. Borgmesteren bør sende et officielt og åbent brev til Regeringen, hvor han på vegne af Kommunalbestyrelsen beder om at asylreglerne bliver strammet, fordi der kommer for mange flygtninge til kommunerne.

Et enigt udvalg besluttede at anbefale overfor Byrådet, at der skal udarbejdes et forslag til integrationspolitik for Rebild Kommune. Der skal indgå forslag om etablering af et Integrationsråd i forslaget.



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 141:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

For stemte 22.

Imod stemte 2 (Dansk Folkeparti)

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Bilag:

Ingen bilag.

74. Endelig vedtagelse af Spildevandsplan 2014-17

Print 06.00.05-P15-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Spildevandsplan 2014-2017 fremlægges til endelig vedtagelse og offentliggørelse. Planen fastsætter rammerne for den fremtidige afledning og rensning af spildevand i Rebild Kommune. Planen er grundlæggende en sammenskrivning af spildevandsplanerne for de tre tidligere kommuner, som nu udgør Rebild Kommune, suppleret med udlagte arealer i Kommuneplan 2013 - 2025. Forslaget til Spildevandsplan har været i 8 ugers høring.

Sagsfremstilling

Forvaltningen fremlægger hermed Spildevandsplan 2014-2017 for Rebild Kommune til endelig vedtagelse. I forbindelse med offentliggørelsen af forslaget indkom der en klage over planens miljøvurdering fra Rebild Vand og Spildevand A/S (RVS), som oplyste, at det fremsendte mest handlede om visse faktuelle fejl i miljøvurderingen og ikke en klage over miljøvurderingen som helhed. Efter drøftelse mellem RVS og forvaltningen om de enkelte punkter, trak RVS klagen tilbage, idet forvaltningen her fremlægger en revideret udgave af miljøvurderingen.

RVS har også sendt et høringssvar til forslaget til Spildevandsplan. RVS og forvaltningen har drøftet disse bemærkninger og kommentarer. Forvaltningen har på den baggrund heraf dels udarbejdet en endelig spildevandsplan, hvor de tekster, som udgår i forhold til det offentliggjorte udkast er med grå skrift og tilføjede tekster er med rød skrift og dels foretaget mindre justeringer i et kortbilag.

Foruden ovennævnte rettelser har forvaltningen indarbejdet Statens nyligt vedtagne vandplaner i Spildevandsplanen. Vandplanerne erstatter retningslinjer i Regionplan 2005.

I forbindelse med drøftelserne mellem RVS og forvaltningen kan det fremhæves, at en præcisering om forbud mod køkkenkværne i Rebild Kommune er medtaget, ligeledes er en byrådsbeslutning af 18. december 2014 om spildevandsslam indarbejdet i den endelige plan.

RVS har også fremsat et ønske om at indføre en praksis, hvor regnvandstilslutninger fra den enkelte grund i eksisterende områder ikke må øges i forhold til det nuværende niveau. Da der her kan være tale om en væsentlig ændring i forhold til det offentliggjorte forslag til plan, finder forvaltningen, at dette ønske skal afklares ved den næste revision af spildevandsplanen eller i et tillæg til spildevandsplan.

OBS: Hvidbog (notat), der opsamler og kommenterer de indkomne bemærkninger, er tilføjet sagen mandag den 23. februar 2015. Et efterfølgende tillæg til Hvidbog af 30. marts 2015, indgår som bilag til sagen.

Økonomi

Der er ikke drekte udgifter forbundet med Spildevandsplanen, idet kloakering både i by og på land finanseres af brugerne efter forureneren-betaler-princippet.

Dog er der en indirekte udgift for Kommunen i form af vejafvandingsbidrag, der afhænger af selskabets investeringsomfang.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at den fremlagte Spildevandsplan 2014-2017 vedtages endeligt med forbehold for mindre, redaktionelle ændringer
at miljøvurderingen i den foreliggende udgave godkendes



Udvalget for Teknik og Miljø, 26. februar 2015, pkt. 45:

Udsat. 



Udvalget for Teknik og Miljø, 15. april 2015, pkt. 72:

Udvalget indstiller, at den fremlagte Spildevandsplan 2014-2017 vedtages endeligt og at miljøvurderingen godkendes.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 134:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

75. Vedtagelse af vandhandleplanen til Vandplan 1 (2010-2015)

Print 06.00.10-P15-5313-12
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Vandplan 1 (2010-2015) blev vedtaget af staten den 30. oktober 2014. De enkelte kommuner skal senest ½ år efter denne dato sende en vandhandleplan i 8 ugers høring. Det indstilles at TMU sender vandhandleplanen videre til ØK, BY med indstilling om at vandhandleplanen sendes i 8 uger høring.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har nu tilrettet den vandhandleplan som byrådet vedtog den 29. november 2012, lige før Natur- og Miljøklagenævnet sendte vandplanerne tilbage til fornyet høring, da NMKN mente at høringsfristen til en supplerende høring havde være for kort.

Efter den nye høring blev vandplanerne endeligt vedtaget af staten den 30. oktober 2014. Forvaltningen gør opmærksom på, at hvis ikke vandhandleplanen godkendes og sendes videre til ØK, BY kan Rebild Kommune ikke overholde kravet om at vedtage en vandhandleplan senest 6 mdr. efter Statens godkendelse af vandplanen.

Staten har sat rammerne for et indsatsprogram, der fastlægger, hvor der skal gennemføres indsatser. Det er herefter kommunernes opgave at finde ud af, hvordan de forskellige indsatser skal gennemføres.

Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er jf. miljømålslovens § 3 stk. 2 bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne. 

Rebild Kommunes byråd har på mødet den 26. februar 2015 besluttet, at indsatserne med AAL numrerne 29651, 29654, 29655 og dele af 29656 i alt 535 meter ikke skal gennemføres. Dette har resulteret i, at Rebild Kommune har gjort indsigelse mod Mariagerfjord Kommunes vandhandleplan, da ovenstående strækning ligger i grænsevandløbet Simested Å. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelser skal regionsrådet mægle mellem kommunerne. Hvis der forsat ikke kan opnås enighed forelægges sagen for miljøministeren, der træffer den endelige afgørelse.

Det skal også  bemærkes, at miljøministeren (ved Naturstyrelsen) kan fremsætte indsigelse mod et forslag til kommunal vandhandleplan, fx hvis forslaget ikke indeholder de indsatser, der fremgår af den vandplan, som handleplanen skal udmønte. Forslaget til handleplan kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem kommunen og ministeren om de nødvendige ændringer. Der henvises herved til miljømålslovens § 31 e. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnåes enighed, træffer ministeren afgørelsen. Her henvises til § 31e stk.2 i miljømålsloven.   

En del indsatser er udgået i den nye vandplan (2010-2015).

Dette angår både indsatstyper og antal indsatser, der skal gennemføres. Således er indsatsen "ændret vedligeholdelse" udgået i hele landet.

Øvrige indsatser, der er ændret i Rebild Kommune:

- Der er ikke længere nogen indsats vedr. renseanlæg

- Vedr. spildevandsrensning i det åbne land, er to indsatsområder udgået

- Okkerindsatser i vandløb udgår

- Restaurere vandløb: her er indsatsen faldet fra 33 til 16 strækninger

- Åbne rørlagte vandløb: her er indsatsen faldet fra 29 til 28 strækninger

- Sikre kontiniutet: her er antallet faldet fra 83 til 74 indsatser

Endelig er vådområdeindsatsen steget fra 5 til 7 kommunale vådområder. Heraf er det ene af de 5 gamle områder reduceret markant.

Rebild Kommune forventer at nå de mål, der fremgår af den statslige udmelding, bortset fra ovenstående 535 meter vandløbsstrækning. I følge de oplysninger Rebild Kommune har, mener Naturstyrelsen, at målet er opfyldt hvis der er ansøgt om forundersøgelse på alle indsatser inden udgangen af 2015.

I Rebild Kommune er der ca. 118 indsatser, og der er forundersøgt ca. 95 indsatser. Dvs der mangler at blive søgt om forundersøgelse på ca. 23 indsatser i løbet af 2015. Dette forventer vi at nå.

Godkendelse af vandhandleplanen er et led i den samlede godkendelsesprocedure og gennemførelse af indsatserne i vandplanerne.    

Forvaltningen gør opmærksom på, at både Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommune også har sendt deres vandhandleplan i høring. Begge kommuners vandhandleplaner indeholder indsatser, som er beliggende i grænsevandløb, hvor Rebild Kommune også er myndighed. Mariagerfjord Kommune forudsætter i sin vandhandleplan, at indsatserne gennemføres i overensstemmelse med de pågældende vandplaner.

Udkastet til Rebild Kommunes vandhandleplan er vedlagt som bilag. Den strækning, som BY har besluttet ikke skal gennemføres i Simested Å, er taget ud af Rebild Kommunes vandhandleplan (strækningen er markeret som en gul streg).

Det bemærkes, at der for hver indsats skal laves en forundersøgelse, som belyser de tekniske muligheder, lodsejernes holdning, vurdering af konsekvenserne og lodsejernes eventuelle ønsker til erstatning. På baggrund heraf kan byrådet / byrådene vurdere, om det / de vil søge Naturstyrelsen om at den pågældende indsats realiseres eller om det / de vil anmode Naturstyrelsen om at indsatsen udgår, enten fordi indsatsen ikke har den ønskede effekt eller fordi den ikke er omkostningseffektiv.

Økonomi

Indsatserne er 100% finansieret af staten og EU. For vandløbsindsatserne er det EU's fiskeriprogram og for vådområdeindsatsen er det landdistriktsmidler. Til myndighedsarbejdet er kommunerne tildelt midler efter DUT-ordningen.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at TMU anbefaler overfor ØK og BY at vandhandleplanen for Rebild Kommune sendes i høring i 8 uger.



Udvalget for Teknik og Miljø, 26. februar 2015, pkt. 44:

Udsat. 



Udvalget for Teknik og Miljø, 15. april 2015, pkt. 70:

Et flertal i udvalget (Morten Lem og Ole Frederiksen) indstiller, at vandhandleplanen for Rebild kommune sendes i høring i 8 uger.

Jeppe Ugilt undlod at stemme.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 133:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

For stemte 21.

Imod stemte 0.

Undlod at stemme 3 (Jeppe Ugilt, Jan Brøndum, Ole Frederiksen)

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

76. Godkendelse af licitationsresultat for ombygning af tandklinik i Skørping

Print 82.20.00-P20-1-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sagen har tidligere være behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget, men da der er tale om en frigivelse af anlægsmidler, skal anlægsbevillingen i henhold ti styrelsesloven endelig godkendes af Byrådet.

Sagsfremstilling

Efter licitationen den 10.12.2014, har totalrådgiver Rebild Arkitekterne gennemgået tilbuddene og fremsendt redegørelse for den samlede økonomi på ombygningsprojektet.

Tidsplan for projektets gennemførelse er uændret i forhold til den tidsplan der blev fremlagt på børne- og ungdomsudvalget den 12. november 2014, med afsluttende aflevering og ibrugtagning medio juni 2015, forudsat godkendelse af licitationsresultatet.

Der er tilknyttet en projektgruppe med repræsentanter for de fremtidige brugere af bygningen. Projektgruppen har været med igennem hele projekteringsfasen frem til licitationen og har haft mulighed for at påvirke projektet indenfor de økonomiske rammer.  

Ombygningen består i hovedtræk af:

- Ny tagbelægning (tagpap)

- Nye lofter + efterisolering

- Ny belysning

- Nye facadepartier

- Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding

- Nye gulvbelægninger

- Malebehandling af vægge mv.

- Nyt køkken

- Renovering af toiletter

- Tilpasning af el, vand og varme-installationer

- Energioptimering af el, vand og varme-installationer

Økonomi

Den samlede økonomiske ramme som blev godkendt på børne- og ungdomsudvalget den 12. november 2014 er i alt 2,0 mio. kr. + moms (heraf 0,2 mio til energioptimeringer) 

Vedhæftet økonomisk redegørelse fra totalrådgiver Rebild Arkitekterne for den samlede økonomi efter licitation, dateret 17.12.2014.

Den samlede økonomi, i hovedtræk:

Håndværkerudgifter

Kr.

1.738.500

Omkostninger

Kr.

356.500

Besparelser

Kr.

-95.000

I alt, excl. moms

Kr.

2.000.000

Besparelserne er valgt for at sikre nødvendig økonomi til: Uforudseelige udgifter, særlige vinterforanstaltninger og forbrug i byggeperioden.

Besparelsespunkterne vedrørende udvendig terrassebelægning og elevskabe (løst inventar) er tillægsønsker fra projektgruppen, som blev medtaget i udbudsmaterialet.

Besparelsespunkterne vedrørende byggepladsforanstaltninger og installationer fremkommer ved at rådgiver og entreprenør gennemgår projektet for generelle optimeringer.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at licitationsresultatet godkendes, for kontraheringen i uge 4, 2015.
at redegørelsen for den samlede økonomi, i alt 2,0 mio + moms godkendes.



Børne- og Ungdomsudvalget, 14. januar 2015, pkt. 11:

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte licitationsresultatet for ombygningen af tandklinikken i Skørping.

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte redegørelsen for økonomien i projektet.

Administrativ bemærkning

Sagen er tidligere godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget, men da der er tale om en frigivelse af anlægsmidler, skal anlægsbevillingen i henhold til styrelsesloven endelig godkendes af Byrådet.

Forvaltningen indstiller:

at anlægsbevilling på 2 mio. kr. frigives
at anlægsbevillingen finansieres af anlægsbevilling til tandklinik på 1,8 mio. kr., samt
at der anvendes 0,2 mio. kr. af anlægsmidlerne afsat til energioptimeringer



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 130:

Indstilles godkendt som indstillet.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.  

Bilag:

Ingen bilag.

77. Årsrapport 2014 - helhedsorienteret sagsbehandling

Print 32.45.04-G01-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Årsrapporten 2014 indeholder oplysninger om kontrolmedarbejderens resultater og indsatser i 2014. Det økonomiske afspejler 3 måneders kontrolarbejde og et kommunalt provenu på 422.416 kr. i regnskab 2014.

Sagsfremstilling

Årsrapporten 2014 indeholder oplysninger om kontrolmedarbejderens resultater og indsatser i 2014.

Resultatet for 2014 afspejler kontrolmedarbejderens arbejde for 3 måneder i 2014, da stillingen har været vakant i de første 3. kvartaler af 2014. Der er afsat 1 årsværk til kontrolarbejdet.

Årets arbejde i kontrolgruppen har genereret en fremadrettet besparelse på 876.364 kr. og et tilbagebetalingskrav på 56.561 kr., hvoraf 422.416 kr. er den kommunale andel.

Der er i alt behandlet 31 sager:

·         16 sager med provenu

·         15 sager uden provenu

Udover de 31 sager, har kontrolmedarbejderen ydet assistance i andre sager, som ikke indgår i opgørelsen.

Arbejdet med kontrol foregår på tværs i hele Rebild Kommune.  Der er lagt stor vægt på det helhedsorienteret samarbejde, hvilket vurderes, at medvirker til, at synliggøre og opklare socialt bedrageri. Desuden har det en præventiv effekt.

Den indsats og de resultater, der er opnået i 2014, er sket via et tæt samarbejde med kommunens øvrige centre, som har bidraget positivt til det samlede resultat.

Myndigheden udbetaling Danmark har herudover oplyst, at kontrolsamarbejdet med Rebild Kommune i 2014 har medført et samlet provenu på 329.280 kr. på det statslige område, som Rebild Kommune ikke har økonomisk andel i. Dette skyldes at Udbetaling Danmark har overtaget myndighedsområdet med pensionsydelser, barselsdagpenge, boligsikring samt familieydelser.

Årets resultat fordelt på ydelser:

Type af ydelser

Tilbagebetaling

Fremadrettet

Total

% af samlet sum

Økonomisk Friplads

123.097,00

123.097,00

13 %

Kontanthjælp

56.561,00

590.202,00

646.763,00

69 %

Tabt arbejdsfortjeneste

163.065,00

163.065,00

17 %

Sygedagpenge

0,00

0,00

0,00

0 %

Fleksydelse

0,00

0,00

0,00

0 %

Fleksjob

0,00

0,00

0,00

0 %

Ledighedsydelse

0,00

0,00

0,00

0 %

Samlet sum

56.561,00

876.364,00

932.925,00

100 %

Kommunal andel

16.968,00

422.416,00

439.384,00

47 %

Der vil i 2015 fortsat blive arbejdet på, at udvide den helhedsorienterede kontrol, og derigennem styrke samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdsparter for hele tiden have fokus på at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen og dermed styrke retssikkerheden for borgerne.

Der arbejdes blandt andet med følgende projekter i 2015:

  • Tidlig opfølgning på selvstændige sygemeldte (skal ses i sammenhæng med virksomhedskontroller).
  • Virksomhedskontroller – både selvstændigt og i samarbejde med SKAT.
  • Fælles Dataenhed hos Udbetaling Danmark
  • Adresseprojekt fordi mange sociale ydelser knytter sig op på folkeregisteradressen.
  • Opfølgning af selvstændige erhvervsdrivende i fleksjob. Arbejdet vil bestå af gennemgang af regnskaber og bilagsmateriale, samt afklaring og vejledning i vurdering af forsørgelsesgrundlaget.

Økonomi

Der var for 2014 budgetteret med en forventet indtægt på kr. 1.000.000 kr., som ikke er realiseret på grund at stillingsvakance i 9 måneder. Mindreindtægten er en del af overførselssagen fra regnskab 2014 til budget 2015.

Rebild Kommunes regnskab 2014 er forbedret med samlet 422.416 kr. som følge af kontrolarbejdet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at orienteringen indstilles taget til efterretning



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 126:

Indstilles taget til efterretning.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.  

78. Endelig aftale om regionaltogstrafik og initiativer til bevarelse af to IC-togstop i Rebild Kommune

Print 13.05.00-A00-2-14
Byrådet

Resume

Transportministeren og Region Nordjylland har indgået en aftale, der kun rummer mulighed for ét fremtidigt IC togstop i Rebild Kommune.

Sagsfremstilling

Sagens baggrund

Den 30. september sidste år behandlede regionsrådet i Nordjylland en sag om overtagelse af den regionale togbetjening. Anledningen var et udkast til "Aftale mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om overdragelse af trafikkøberansvaret for regionaltogstrafik mellem Skørping og Frederikshavn". Af aftaleteksten fremgår, at DSB fra december 2016 kun vil lade IC tog stoppe ved én station i Rebild Kommune i modsætning til den nuværende køreplan, hvor IC togene stopper ved to stationer. Aftalen peger på, at det ene stop skal være i Skørping. Men at "(d)ette stop kan ændres til Støvring, hvis regionen senest 15 måneder forud for et køreplanskifte fremsætter ønske herom".

Politiske initiativer for at bevare to IC togstop i kommunen

Kort efter behandlingen i regionsrådet, henvendte Rebild Kommune sig til både Region Nordjylland og trafikministeren med et brev, der argumenterede for bevarelse af to IC togstop i kommunen. Regionsformanden henviste i sit svar til transportministeren, der i den 28. oktober 2014 afviste ønsket om bevarelse af to togstop med den begrundelse, at transporttiden til og fra Aalborg vejer tungt, og at stop i både Støvring og Skørping derfor ikke kan lade sig gøre.

I starten af november anmodede Rebild Kommune om foretræde for Folketingets Transportudvalg. På foretrædet den 27. november og i et forudgående brev til Transportudvalget fremlagde borgmesteren en række argumenter, der taler for bevarelse af to IC togstop. Dels er Rebild en udpræget pendlerkommune, hvor mere end 4.000 passagerer i alt hver uge tager toget til og fra Skørping og Støvring. Dels spiller gode togforbindelser en vigtig rolle for udviklingen i begge byer. I Støvring er der med Støvring Ådale lagt op til en tæt bymidte omkring stationen. Skørping Station har et stort opland øst og vest for byen, og byen ligger et stykke fra motorvejen og har ringere busbetjening. Mange borgere har valgt at bo i de to byer ud fra en forventning om, at der er gode togforbindelser mod både nord og syd. Endelig vil en væsentlig forringelse af togbetjeningen i kommunen flytte mange rejsende fra kollektiv til individuel transport, til skade for miljøet.

I et brev af 19. januar 2015 fastholdt transportministeren beslutningen om, at der kun vil blive ét IC togstop i kommunen. Dagen efter afsendte borgmesteren et svar til ministeren og til Transportudvalget, hvor han anmodede om genovervejelse af beslutningen. Kort tid efter blev samtlige nordjyske MF'ere kontaktet per brev og anmodet om at støtte kommunens sag.

Den 4. februar svarede ministeren med et sidste brev, hvor han udbyggede sin argumentation for at fastholde ét togstop i kommunen.

Indgåelse af aftale mellem Region Nordjylland og Transportministeriet

Den endelige aftale mellem regionen og ministeriet er dateret den 2. februar 2015, altså to dage før ministerens svar. Afsnittet om IC togstop i Rebild Kommune er det samme, som blev forelagt for regionsrådet i september sidste år.

Yderligere initiativer

Ud over de formelle henvendelser til de politiske system - regionsråd, transportminister og Transportudvalg - har borgmesteren forsøgt at påvirke sagen ved at henvende sig til offentligheden. Efter aftalen var underskrevet, skrev bormesteren et åbent brev til ministeren og Transportudvalget. Efterfølgende lagde Rebild Kommune to opslag på Facebook med små film, hvor borgmesteren, MF'erne Flemming Møller Mortensen og Bjarne Laustsen samt folketingskandidat Per Bisggaard argumentede for bevarelse af to IC togstop. Dette blev fulgt op af et interview med borgmesteren i P4 Nordjylland. Nordjyske Stiftstidende har desuden optaget læserbrev skrevet af borgmesteren.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at sagen drøftes. 

Beslutning

Borgmesteren forslog:

”Byrådet anbefaler, at Rebild Kommune får to ordinære IC-togstop således: 1. prioritet Skørping, 2. prioritet Støvring.

Da trafiktal, lokal planlægning og udviklingen i øvrigt tilsiger det, forbeholder byrådet sig ret til stadigt at arbejde for yderligere et IC-togstop i kommunen”.

For stemte 21,

Imod stemte 3 (Anders Norup, Jeanette Sagan, Lene Aalestrup)

Undlod at stemme 1 (Klaus Anker Hansen)

Godkendt.

Anders Norup og Lene Aalestrup ønskede en vedtagelse med modsat prioritering.

79. LED-belysning i Rørbæk og Skørping

Print 05.01.12-P20-9-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Efter at Rørbæk Gadelysforening er overtaget af Rebild Kommune og det er besluttet at overtage Skørping Gadelysforening, skal den eksisterende belysning i begge byer udskiftes til LED-belysning. Udvalget skal tage stilling til om der skal gennemføres et nyt udbud, eller om arbejdet skal udføres i den eksisterende kontrakt.

Sagsfremstilling

Aktuel status

Ca. 75-80% af den eksisterende gadebelysning i Rebild Kommune er på nuværende punkt udskiftet til LED-belysning. De armaturer i Skørping by som ejes af Rebild Kommune (ca. 235 stk.) er allerede udskiftet til LED-belysning.

I Skørping er det ca. 620 armaturer vi overtager fra gadebelysforeningen heraf ca. 120 stk. på privatveje.

I Rørbæk er det ca. 100 armaturer vi overtager fra gadelysforeningen.

Der er indgået en aftale med en entreprenør om opsætning og fremadrettet drift af kommunens øvrige gadelys. Denne aftale udløber med udgangen af 2018 med mulighed for forlængelse i 2 gange 1 år.

Tre scenarier:

Der kan opstilles tre scenarier til at få omlagt gadebelysningen i Rørbæk og Skørping til LED-belysning:

 1. Indkøb af armaturer, opsætning og efterfølgende drift kan indeholdes i den nuværende aftale omkring gadelys

Ved det sidste udbud af LED-gadelys blev der indarbejdet en mulighed for at kunne udvide aftalen til også at dække Rørbæk og Skørping. Der kan derfor indgås aftale med den nuværende entreprenør uden nyt udbud.

Fordelene ved den model er, at gadelys i Rebild Kommune får et ensartet udseende og vil være af samme fabrikat og type som de allerede monterede armaturer. Dette scenarie vil være mindre bureaukratisk for administrationen, idet der kun skal administreres een aftale frem for to.

Tidsmæssigt vil dette scenarie kunne iværksættes umiddelbart.

Ulemperne ved denne model er, at prisen på opgaven ikke afprøves i det nuværende marked.

2. Der afholdes en ny licitation på både opsætning og drift dækkende Rørbæk og Skørping (den resterende del)

Fordelene ved denne model er, at prisen på ydelsen afprøves i markedet og at der er en ny mulighed for entreprenørerne for at vinde opgaven. En licitation vil tage ca. 6-7 måneder. Forvaltningen anbefaler i den forbindelse, at der antages en ekstern rådgiver til at gennemføre licitationen.

Tidsperspektivet vil være:

Maj: Godkendelse i TMU af, hvilke rådgivningsfirmaer, der inviteres til at give bud på opgaven

Juni: Valg af rådgiver i TMU

September: Godkendelse af udbudsmateriale samt hvilke firmaer, der indbydes til at give bud i TMU.

November: Godkendelse af licitationen samt frigivelse af bevillingen i BY.

Det vil være udgifter til udarbejdelse af licitationsmateriale (omend, der vil være noget genbrug fra den sidste licitation) samt til rådgiver.

Ulemperne vil være, at de fremtidige betalinger vil skulle relatere sig til to udbud, hvilket kræver ekstra kontrol og administration. Endvidere vil der kunne blive forskel på de forskellige opsatte armaturer i kommunen. Dette vil især blive markant i Skørping, hvor Rebild Kommune allerede har ansvaret for en del armaturer. Ved denne løsning skal kontraktens varighed tilpasses så der kan laves en samlet kontrakt når den eksisterende kontrakt udløber.

3. Der afholdes en ny licitation kun på opsætning dækkende Rørbæk og Skørping (den resterende del), driften fremadrettet tilrettelægges indenfor rammerne af den eksisterende aftale

Scenarie 3 er en kombination af 1 og 2, hvor opsætningen af LED udbydes i licitation, mens drift og vedligehold tilføres den eksisterende kontrakt. Fordelen er at vi fremadrettet kun har en vedligeholdelseskontrakt, ligesom i scenarie 1. Ulempen kan være at når indkøb, opsætning samt fremadrettet drift ikke varetages af samme firma kan man risikere det valgte firma ikke har et incitament til at levere en langsigtet løsning, der virker. Endvidere risikerer vi at der vil være snitfladeproblemer omkring fejlretning, garanti, faglig kvalitet m.v. mellem to firmaer. Samt at der vil kunne blive forskel på de forskellige opsatte armaturer i kommunen. Dette vil især blive markant i Skørping, hvor Rebild Kommune allerede har ansvaret for en del armaturer.

Økonomi

Med baggrund i de armaturpriser der er i den nuværende entreprisekontrakt, vurderes indkøb af samtlige nye/ekstra armaturer at beløbe sig til ca. kr. 2.400.000 eks. moms.

Demontage af eks. armaturer og montage af de ca. 700 nye armaturer beløber sig til ca. kr. 375.000 eks. moms.

Udover udgifter til montage vil der komme udgifter til udskiftning af træmaster ca. kr. 60.000, nye kabler ca. kr. 500.000 samt diverse udgifter til opgradering til Kl. II anlæg på ca. kr. 275.000.

Vedligehold af de nye armaturer koster ca. kr. 6-8000 eks. moms pr. år.

Samlet set er der tale om en investering på ca 3,6 mio.kr..

Udgifterne til udskiftning vil være låneberettigede jf. lånebekrendtgørelsens regler om energiinvesteringer. De hidtidige erfaringer med LED-belysning viser, at der er markante besparelse på over 60 % på elregningen forbundet ved overgangen. Der forventes derfor en tilbagebetalingstid på 7-8 år.

I takt med udskiftning af armaturerne i de 2 byer, kan Rebild Kommune sælge den overskydende CO2 kvote til Energi Nord. Det beløber sig til en engangsindtægt på ca. kr. 60.000.

Ved et udbud vil vil der være et projekteringshonorar på ca. kr. 120.000. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at

udvalget beslutter hvorvidt udskiftning til LED-armatuer skal foretages indenfor den nuværende aftale (scenarie 1) eller om opgaven skal sendes i udbud som skitseret i sagsfremstillingen (enten scenarie 2 eller 3) .

 

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. april 2015, pkt. 78:

Udvalget indstiller, at opgaven sendes i udbud som skitseret i scenarie 2 i sagsfremstillingen.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 132:

Indstilles godkendt som indstillet af Teknik og Miljøudvalget, idet der på samtidigt hjemtages priser på hængepartier jfr. Teknik og Miljøudvalgets møde den 13/8 2014.

Mikkel Hoffmann forbeholdt sig sin stilling.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Administrativ bemærkning:

Borgerne i henholdsvis Solbjerg St. by, Terndrup og Suldrup havde i 2014 fremsat ønsker om etablering af gadelys i henholdsvis Solbjerg St. by, Terndrup og Suldrup. Der var samlede ønsker for kr. 720.000,-. Det blev d.13.8.2014 besluttet i TMU at sende ønskerne til forhandlingerne om budget 2015 og at arbejderne udføres under den nuværende kontrakt for udskiftning af LED belysning. Der er imidlertid ikke afsat anlægsmidler til udførelse af arbejderne under budget 2015.

Beslutning

For indstillingen fra TMU stemte 9 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative)

Imod stemte 14 (Venstre, Dansk Folkeparti, Oplandslisten, Jeppe Ugilt, Den Sociale Fællesliste )

Undlod at stemme 1 (Enhedslisten)

Forkastet

For indstillingen fra ØK stemte 16 (Venstre, Dansk Folkeparti, Oplandslisten, Jeppe Ugilt ,Den Sociale Fællesliste, Konservative)

Imod stemte 7 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti)

Undlod at stemme 1 (Enhedslisten)

Godkendt

Socialdemokraterne og Radikale Venstre ønskede en principiel diskussion inden optagelse af flere anlæg.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

80. Henvendelse fra byrådsmedlem Tommy Degn om at få optaget et punkt på dagsordenen - Køkken på Haversdal

Print 27.42.00-G01-1-15
Byrådet

Resume

Sagen afsluttes i: Byrådet

Tommy Degn ønsker et punkt optaget på byrådets dagsorden.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Tommy Degn har bedt om at få følgende optaget på byrådets dagsorden:

"jeg vil gerne have etablering af køkken på Haversdal på som punkt  til næste byråds møde

går ud fra at forvaltning vil finde ud af hvad koster det at og drive"

Økonomi

Beregninger afventer politisk stillingtagen til, om forslaget skal undersøges. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at sagen drøftes. 

Beslutning

Oversendes til Sundhedsudvalget. Det undersøges bl.a. hvilket ældrecenter der pt. er bedst egnet til at være forsøgskøkken for produktion af mad.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bilag:

Ingen bilag.

81. Køb og renovering af bygninger til Børnecenter Himmerland

Print 82.03.00-Ø54-955-07
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet. 

Økonomiudvalget besluttede på møde den 10. september 2014, at der skulle arbejdes hen imod et køb af de lejede bygninger, der huser Børnecenter Himmerland i Skørping. Der har efterfølgende været forhandlet med Red Barnet, der ejer bygningerne. Forhandlingerne har resulteret i at bygningerne vil kunne erhverves for 4,25 mio. kr. Der blev samtidig præsenteret en plan for energirenovering og vedligeholdelse af bygningerne, som en den af et samlet projekt ved eventuel køb.

Sagsfremstilling

Baggrund

Rebild Kommunes døgninstitution Børnecenter Himmerland har gennem længere tid ønsket at renovere centerets bygninger, der ligger på Rebild Skovhusevej 2 i Skørping. Bygningerne er lejet af Red Barnet ud fra en lejeaftale der blev overtaget fra det gamle Nordjyllands Amt ved kommunalreformen 2007. Den årlige husleje udgør 388.000 kr. og de årlige varmeudgifter ca. 400.000 kr. Lejeaftalen fastlægger, at såvel indvendig som udvendig vedligehold påhviler lejeren. Bygningerne trænger til en gennemgående energirenovering, som først og fremmest indebærer isolering af de for nuværende uisolerede ydervægge samt udskiftning af vinduer og døre. Energirenoveringen er nødvendig dels af hensyn til indeklimaet for børn og ansatte, dels grundet de høje varmeudgifter.

Foruden energirenoveringen har Børnecenter Himmerland længe ønsket at foretage nogle nødvendige indvendige renoveringer.

Mulighed for køb af bygningerne

Da der er tale om en større renovering af børnecenteret, er der blevet ført dialog med Red Barnet i forhold til deres mulighed for at medfinansiere renoveringsarbejdet. Sidstnævnte er blevet afvist af Red Barnet under henvisning til, at det i henhold til lejekontrakten ikke påhviler dem som udlejer. Som led i dialogen omkring renoveringen har Red Barnet imidlertid tilbudt Rebild Kommune at købe ejendommen: I den forbindelse bad Rebild Kommune en ejendomsmægler om en vurdering af ejendommen. Ejendommen blev ultimo 2013 vurderet til 3,9 millioner kr. (vurdering er vedlagt tidligere behandling som bilag).

Såfremt kommunen køber bygningerne, der huser Børnecenter Himmerland, kan købssummen bl.a. afdrages med den udgift der for nuværende går til husleje - 388.000 kr. om året. Hertil kommer at udgiften til varme med en grundig energirenovering anslås, at kunne indebære en årlig besparelse på 300.000 kr. pr. år. (rapport fra energirådgiver har tidligere været vedlagt som bilag).

Energirenoveringen samt de øvrige nødvendige renoveringer af børnecenterets bygninger vurderes efter en fornyet gennemgang af bygningen, at beløbe sig 4,5 mio. kr.

Udover at foretage en gennemgående energirenovering samt nødvendig indvendigt vedligehold, må der løbende forventes vedligeholdelsesudgifter på de omkring 60 år gamle bygninger. Som nævnt ovenfor er pligten - og dermed udgiften - til vedligehold af bygningerne i forvejen pålagt Rebild Kommune som lejer. Et køb vil derfor sikre, at det er kommunens ejendom der bruges penge på at vedligeholde og ikke udlejers. Med baggrund i den foretagne bygningsgennemgang vurderes det, at den løbende vedligeholdelse, efter energirenoveringen, vil kunne holdes inden for det eksisterende budget hertil.

Institutionens ønske

Institutionen ønsker at blive på den nuværende lokalitet, idet placeringen midt i skoven giver tryghed og udfoldelsesmuligheder for de anbragte børn. Samtidig er man tæt på Skørping by, som dels giver børnene adgang til skole og fritidsaktiviteter, dels er der gode muligheder for offentlig transport til og fra byen. Sidstnævnte er en fordel, når børnene skal have besøg på centeret, når de selv tager på hjemmebesøg, eller transporterer sig til et uddannelsestilbud uden for Skørping. Langt hovedparten af børnene på Børnecenter Himmerland kommer fra andre kommuner. Ifølge Børnecenterets kontraktholder er centeret et populært tilbud blandt anbringende kommuner, hvilket både skyldes centerets faglige kompetencer, men i høj grad også stedets beliggenhed og historie.

Forhandling med Red Barnet

Der har den 9. marts 2015 været afholdt møde med Red Barnet., der efterfølgende har oplyst, at Red Barnet efter forhandling vil sælge ejendommen for 4,25 mio. kr. pr. 1. januar 2016. Red Barnet er enig i, at der ikke umiddelbart forligger noget enkelt prisindeks, der kan beskrive udviklingen fra tidspunktet for ejendomsmælgervurderingen i 4. kvartal 2013 til 1. kvartal 2016. Red Barnet har fastsat salgsprisen til 4,25 mio. kr. i betragtning af de forventede gunstige konjunkturer, og i betragtning af, at Red Barnet mener at påtage sig risikoen for, at markedet bliver endnu gunstigere op til overtagelsestidspunktet.

Økonomi

Ejendommen kan erhverves for 4,25 mio. kr. pr. 01. januar 2016.

Der er vurderet nødvendige engangsudgifter til renovering af ejendommen på 4,5 mio. kr. , hvoraf 4,0 mio. kr. er energirenovering, som kan finansieres ved automatisk låneadgang. Den resterende andel 0,5 mio. kr. kan i 2016 finansieres af sparet husleje, samt varmebesparelsen i 2016.

Der betales i dag 388.000 kr. i husleje pr. år.

Energioptimeringen af bygingen er beregnet til at give en årlige varmebesparelse på kr. 300.000 pr. år. (dog kr. 200.000 i år 1)

Et lån på 4 mio. kr. over 10 år koster d.d. ca. 430.000 i årlig ydelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at der træffes beslutning om, at købe bygningerne for 4,25 mio. kr. pr. 1. januar 2016
at eventuel købssum indarbejdes i budget 2016
at ejendommen renoveres for 4,5 mio. kr.
at der fremlægges et samlet projekt for energi- og øvrig renovering med finansieringsforslag inden sommerferien, med henblik på indarbejdelse i budget 2016 (såfremt det besluttes at købe ejendommen).
at borgmesteren bemyndiges til at afslutte handlen



Børne- og Ungdomsudvalget, 15. april 2015, pkt. 54:

Børne- og Ungdomsudvalget indstillede forvaltningens indstilling godkendt.

Bent Skovggard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen. 



Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 143:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen og Lise Bech deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Bilag:

Ingen bilag.

82. Indstilling af 5 firmaer til totalrådgiverudbud for ny administrationsbygning i Nørager

Print 82.20.00-A00-1-14
Byrådet

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Indstilling til valg af 5 firmaer til deltagelse i totalrådgiverudbud i forbindelse med projektering og udbud m.m. af ny administrationsbygning i Nørager

Sagsfremstilling

Totalrådgiveropgaven til byggeriet med ny administrationsbygning i Nørager har været annonceret med prækvalifikation.

Indenfor tidsfristen er der indkommet ansøgninger fra 18 teams, som ønsker at byde ind på opgaven.

Der er i prækvalifikationsannoncen krævet følgende oplysninger, som skal ligge til grund for udvælgelsen af de firmaer, som inviteres til at byde på opgaven:

1.    Oplysninger om navn, adresse, cvr-nr. og ejerforhold på såvel totalrådgiveren som de tilknyttede underrådgivere.

2.    Navn, tlf. nr. og mailadresse til ansøgerens kontaktpersoner.

3.    Oplysning om antal medarbejdere de seneste 3 år.

4.    Oplysning om omsætning og økonomiske nøgletal (egenkapital og omsætning)for de seneste 3 år.

5.    Tro og love erklæring om evt. gæld til det offentlige.

6.    Virksomhedens referencer for lignende opgaver de seneste 5 år.

7.    Oplysninger svarende til nøgletal,faktablade for tidligere gennemførte evalueringer for relaterede referenceprojekter.

Oplysningerne i pkt. 3, 4, 6 og 7 skal således også afgives for eventuelle underrådgivere, hvis underrådgivernes kompetencer skal indgå i vurderingen af prækvalifikationsanmodningen på de nævnte punkter.

Behandling og vurdering af ansøgningerne har ført til den prioritering, som fremgår af vedhæftede oversigt, hvor følgende 5 firmaer har højere score end de øvrige.

De 5 firmaer er:

Arkitekterne Bjørk og Maigård ApS, Aalborg

Kærsgaard & Andersen A/S, Aalborg

SAHL Arkitekter A/S, Viby J.

GPP Arkitekter A/S, Aarhus C.

Bjerg Arkitektur A/S, Hjørring.

De firmaer som inviteres til at byde på opgaven, skal efterfølgende vurderes på deres honorartilbud, det team der sættes til opgaven, evnen til at projektere og gennemføre et byggeri samt evnen til at styre tid og økonomi. 

Økonomi

Oprindeligt var der afsat et budget på 15,5 mill. kr.

Efterfølgende er rammen udvidet med 1,5 mill. kr.

Samlet en ramme på 17 mill. kr.

Ud af den samlede ramme på 17 mill. kr. er der forbrugt ca. kr. 0,4 mill. til bygherrerådgivning,

og diverse forundersøgelser m.m. i forbindelse med totalentrepriseudbuddet.

Restbeløbet er ikke endelig opgjort og anslås med mindre forbehold til ca. kr. 16,6 mill.

kr. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at følgende 5 firmaer inviteres til at afgive bud på opgaven:

Arkitekterne Bjørk og Maigård ApS, Aalborg

Kærsgaard & Andersen A/S, Aalborg

SAHL Arkitekter A/S, Viby J.

GPP Arkitekter A/S, Aarhus C.

Bjerg Arkitektur A/S, Hjørring.

Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 144:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen, Lise Bech og Lene Aalestrup deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Menu