Referat

Dato: 
Onsdag, 7. december 2016 - 14:00
Udvalg: 
Børne- og Familieudvalget
Sted: 
Øster Hornum Børneunivers
123. Godkendelse af dagsorden

Print 00.01.00-P35-10-15
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning

Godkendt.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bilag:

Ingen bilag.

124. Disponeringsregnskab specialiseret børne- og ungeområde november 2016

Print 27.27.00-Ø00-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

Der er pr. november disponeret udgifter for samlet 66,1 mio. kr. ud af budgettet på 67,6 mio. kr. inklusiv overførsel fra 2015. Dermed er der 1,5 mio. kr. tilbage af budgettet til tilgange og ændringer af indsatser resten af året. Med baggrund i at nye indsatser og ændringer kun vil få begrænset økonomisk effekt i 2016, vurderes at forventet tilgang kan nedsættes til 0,8 mio. kr. Dermed er forventningen et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2016 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der et korrigeret budget på 67,6 mio. kr. inkl. overførsel fra sidste år. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 66,1 mio. kr. Dermed er der 1,5 mio. kr. tilbage af budgettet i 2016, som skal dække tilgange af nye sager og ændringer i eksisterende sager resten af året. Det vurderes, at forventet tilgang kan nedsættes til 0,8 mio. kr. med baggrund i tidspunktet på året og kvalitetssikring af disponeringen. Forventningen til årets resultat er et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Siden forrige opgørelse er de disponerede udgifter steget med 0,2 mio. kr. Forventet tilgang er derimod nedskrevet med 0,4 mio. kr. og dermed forbedres forventningen til årets resultat med 0,2 mio. kr.

Stigningen på 0,2 mio. kr. i forhold til forrige opgørelse omfatter:

  • 19 nye indsatser (heraf 2 nye anbringelser); 0,7 mio. kr.
  • 15 ophørte indsatser; -0,6 mio. kr.
  • 33 ændringer i eksisterende indsatser; 0,1 mio. kr.

Center Familie og Handicap arbejder i øjeblikket med at kvalitetssikre disponeringsdata så udgangspunktet for disponering 2017 bliver så korrekt som muligt.

Økonomi

Forventningen er på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på omkring 0,7 mio. kr.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter disponeringsregnskabet og taget det til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

125. Disponeringsregnskab for særlige dagtilbud og specialundervisning for 2016

Print 17.03.00-A00-1-14
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres Børne- og Ungdomsudvalget.

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud og specialundervisning er et bud på, hvordan regnskabet for 2016 ender på de to områder samlet set.

Sagsfremstilling

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud og specialundervisning er et bud på, hvordan regnskabet for 2016 ender på de to områder samlet set.

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som Kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens §32. Visitation foretages af det centrale visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år.

Disponeringsregnskabet medio november 2016:

 Tilbudstype

Antal børn

November 2016

Disponeret udgifter

Specialtilbud andre kommuner incl. Skibsted

6

2.944.654 kr.

Egne tilbud

7

2.096.618 kr.

Samlet disponering

5.041.272 kr.

Budget

-2.048.700 kr.

Midler fra Fremtidens dagtilbud til dækning af merforbrug (BU beslutning i maj)

-488.921 kr.

Omkontering - grundet fejlkontering

-104.414 kr.

Overført merforbrug 2015

1.319.694 kr.

Forventet merforbrug 2016

3.718.931 kr.

Samlet set forventes der således et merforbrug på området på 3,7 millioner kroner.

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler/dagbehandlingstilbud.

Midlerne til specialundervisning for skolens egne elever i kommunens egne specialklasser er delvist udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler, Skibstedskolen samt specialklasser og skoler udenfor kommunen.

Nedenstående viser en oversigt over det samlede budget og hvordan midler fordeles jf. visitationerne på området.

Det forventede mindreforbrug på skoleområdet forventes således at være på 282.000 kroner. Årsagen til den væsentlige stigning i forbruget skyldes hovedsageligt en bagudrettet betaling for en særlig inklusindsats på skole i egen kommune i skoleåret 2015-16. En særlig inklusionsindsats der dog betyder, at eleven nu går i et helt almindelig skoletilbud uden nævneværdig støtte.

Nedenstående viser en oversigt over udviklingen i antal elever fra Rebild kommune gennem 2016 og indtil på de forskellige specialtilbud.

(Tilbud med mindre end 2 elever ikke medtaget)

 

Økonomi

Der er et forventet merforbrug på området for særlige dagtilbud på 3,7 millioner kroner, mens der er et forventet mindreforbrug på specialundervisningsområdet på godt små 0,3 millioner kroner. Det vil sige et samlet merforbrug på godt 3,4 millioner kroner.

I juni måned besluttede udvalget, at der tages stilling til merforbruget på særlige dagtilbud i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager disponeringsregnskaberne til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

126. Disponering af de resterende af de ekstraordinære reformmidler 2016

Print 00.30.12-A00-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

Disponering af de resterende af de ektraordinære reformmidler på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde for 2016.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har tilbageholdt 0,63 mio. kr. af de ekstraordinære reformmidler i 2016 til senere disponering.

På udvalgsmødet i maj 2016 traf udvalget beslutning om, at reformmidlerne skulle anvendes til, at skolerne blev gældssaneret ift. merforbrug overført fra 2015 med i alt 6,35 mio. kr.  

Derudover besluttede udvalget at tildele 0,3 mio kr. til Karensmindeskolen og 0,3 mio. kr. til Skørping skole. Derudover er midlerne anvendt til puljer til iværsættelse af forskellige initiativer på skolerne.

Dette betød en rest på 0,63 mio. kr., som blev tilbageholdt med henblik på at disponere disse midler senere.

Forvaltningen foreslår, at disse midler tilbageholdes med henblik på at sikre budgetoverholdelse på udvalgets område.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at 0,63 mio. kr. disponeres til budgetoverholdelse på udvalgets område.

Beslutning

Godkendt.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bilag:

Ingen bilag.

127. Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Print 17.01.00-A00-3-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres Børne- og Ungdomsudvalget.

Status/evaluering af arbejdet med folkeskolereformen i Rebild Kommune efter 2 år.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på deres i møde september 2016 at få en status/evaluering af, hvordan arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune går. På mødet godkendte udvalget desuden et design for, hvad evalueringen skal indeholde i forhold til de tre overordnede mål med reformen og med det, der er besluttet i Rebild Kommune.

I august 2014 trådte reformen af folkeskolen i kraft. Hensigten med reformen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye, mere varierede undervisningsformer samt lektiehjælp og understøttende undervisning. Med folkeskolereformen blev der fastsat 3 overordnede mål og en række konkrete resultatkrav. Disse mål og resultatkrav danner baggrund for evalueringen.

Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan

Generelt viser indikatorerne for dette mål, at skolerne i Rebild kommune er godt på vej.

- Karaktergennemsnittet er stigende på kommunalt niveau over de seneste 3 skoleår – både i dansk, matematik og i de bundne prøver.

- Andelen af elever i Rebild Kommune med mindst 2 i både dansk og matematik er steget fra 87 procent i 2013/14 til 91,6 procent i 2015/16.

- Generelt en stigning (enkelte steder status quo) i både andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik samt et fald i andel af elever med dårlige resultater i de nationale test.

Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater

En indikator på, hvorvidt skolerne er gode til at mindske betydningen af den sociale baggrund er udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference.

Denne indikator er endnu ikke tilgængelig for skoleåret 2015-16, hvorfor vi har kigget på udviklingen over 3 år for skoleårene 2012-13 til 2014-15. Dermed siger denne indikator ikke meget omkring reformens betydning for at mindske den sociale baggrund, da data alene holdes op med resulataterne i de bundne prøver i skoleåret 2014-15, hvor reformen kun har virket i et år. Desuden er denne indikator kun på skoleniveau.

Resultatet viser, at på to af kommunens skoler har elever – over en tre årig periode - klaret sig signifikant bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. På en skole har eleverne klaret sig signifikant dårligere end elever med samme niveau på landsplan. På de resterende skoler har eleverne noglelunde samme resultat for elever med samme baggrund på landsplan.

Det er vanskelligt at drage konklusioner på ovenstående, grundet data kun er tilgængelig efter det første år med reformen - men det anses for positivt, at flere skoler rykker eleverne signifikant mere end elever med samme baggrund på landsplan.

Trivsel

Med reformens indførelse blev der desuden iværksat en lovpligtigt trivselsundersøgelse blandt alle elever i hele landet. Trivselsundersøgelsen udføres i perioden januar til marts - hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt er resultater for skoleråene 2014-15 og 2015-16.

Eleverne i 0.-3. klasse svarer på et reduceret spørgeskema, mens eleverne i 4.-9. klasse svarer på alle spørgsmålene. Hvis vi kigger på svarene fra Rebild kommunens elever, ligger de på nogenlunde samme niveua som på landsplan.

For eleverne i 4.-9. klasse er der på landsplan en samlet indikator for udviklingen blandt eleverne. For Rebild Kommune er der fra 2014-15 til 2015-16 sket en lille stigning, hvilket indikerer en udvikling i retning af større trivsel blandt elever i 4.-9. klasse.

Fravær

I forbindelse med designet for denne status på reformen i Rebild kommune besluttede udvalget at se på udviklingen i personalefravær på skole- og SFO-niveau på kommuneplan. Denne oversigt viser, at der siden indførelsen af folkeskolereformen er sket en stigning i sygefraværet på både skole og SFO-området. På SFO området er der dog igen 2016 sket et fald, således fraværet nu er ved at være på samme niveau som i august 2014. På skoleområdet er der sket en stigning fra august 2014 fra et fravær på godt 3 procent til nu godt 4 procent i oktober 2016. Umiddelbart ser det ud til, at fraværet i indeværende skoleår ligger stabilt på 4,4 procent, hvilket stadig ligger under niveauet for kommunen som helhed.

Skolernes individuelle statusbeskrivelser på implementering af reformen

Skolerne har i et samarbejde mellem ledelse, TR og AMR indsendt en status på arbejdet med reformen på hver enkelt skole. (Disse er vedlagt som bilag)

Den overordnede implementering af reformen og lov 409

Overordnet set har der på alle skoler været et tæt samarbejde mellem ledelse og personale omkring udmøntningen af lov 409. Der er flere forskellige udmøntninger heraf – bl.a. omkring arbejdstid, flex muligheder og aftalebaserede muligheder for at løse arbejdsopgaver andre steder end på skolen.

Det pædagogiske perspektiv

Varierende undervisningsformer.

Der arbejdes på alle skoler med forskellige former for varierede undervisningsformer for at sikre en varieret skoledag. Til dette anvendes bl.a. it, bevægelse, holddeling, forskellige arbejdsformer og læringsrum som eksempelvis udeskole på forskellig vis. Flere skoler anvender desuden ugeskemarevolutionen.

Lektiehjælp og faglig fordybelse samt understøttende undervisning

Lektiehjælp og faglig fordybelse håndteres meget forskelligt på den enkelte skole – og har tilsyneladende været et at de nye reformelementer, det har været udfordrende at få til at fungere optimalt. Dog er det vurderingen, at skolerne hver især er ved at finde en god form herpå. Især synes der at være en udfordring på mellemtrin og i udskolingen. Flere skoler har desuden konverteret noget af den understøttende undervisning til to-lærerordninger.

Holddeling

Fokus på holddeling har på flere skoler givet anledning til at tænke nyt og anderledes end tidligere. Der arbejdes fortsat på flere former for holddeling – bl.a. at tænke årgangene mere på tværs på de skoler, der ikke tidligere har haft tradition herfor. Desuden generelt et fokus på at skemalægge undervisningen parallelt på årgangene for at kunne udnytte holddeling på tværs.

Bevægelse

I forhold til bevægelse er det generelt tænkt ind på mange forskellige måder på skolerne – både som decideret aktivitetsbånd midt på dagen, brainbreaks og et generelt fokus på at gøre bevægelse til en del af skoledagen. Flere skoler har uddannet elever som bevægelsescoaches/bevægelseskonsulenter i et samarbejde med kommunens bevægelsesvejleder.

Den åbne skole

Hensigten med den åbne skoler er, at skolen åbner sig overfor det omgivende samfund ved at arbejde sammen med lokale organisationer (idrætsforeninger, musik- og billedskolen eller ungdomsskolen). Dette samarbejde skal bidrage til, at eleverne lærer mere samt får et større kendskab til samfund og foreningsliv.

Dette er et af de områder, hvor der er store forskelle på, hvordan og hvor meget der er sat i værk. Generelt er der dog på alle skoler et godt samarbejdet med lokalområdet. Nogle steder rigtig mange samarbejder med de lokale foreninger, virksomheder, ungdomsskolen samt inddragelse af bl.a. tidligere ansatte til eksempelvis understøttende undervisning.

Samlet status/evaluering  af arbejdet med reformen i Rebild kommune

Den overordende vurdering af arbejdet med reformen I Rebild Kommune er, at skolerne er i en positiv udvkiling i forhold til både elevernes læring og trivsel. De enkelte skoler arbejder med at få de nye elementer gjort til en naturlig del af skoledagen - dog er der fortsat udviklingspotentiale i forhold til at videreudvikle de igangsatte initiativer for at fastholde den positive udvikling fremadrettet.

Der bør være fortsat fokus på sygefravær blandt personalet, hvor der er ses en stigning siden indførelsen af reformen.

I forbindelse med kvalitetsrapporten for skoleåret 2015-16 vil der blive præsenteret uddybende data vedr. ovenstående på skoleniveau.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget

tager status/evaluering af reformen i Rebild Kommune til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Børne- og Ungdomsudvalget anerkender indsatsen på skolerne for at implementere folke-skolereformen og ser frem til at følge den fortsatte udvikling.  

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

128. Rammer for kvalitetsrapporten for skoleåret 2015-16

Print 17.01.10-A00-2-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres Børne- og Ungdomsudvalget.

Forslag til rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapport for kommunens skoler vedr. skoleåret 2015-16.

Sagsfremstilling

Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål.

Kvalitetsrapporten skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Rapporten skal endvidere danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet


Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år, i det omfang data er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver

  • Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
  • Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
  • Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:  

  • Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
  • Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
  • Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

  • Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
  • Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
  • Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
  • Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

Elevernes trivsel

  • Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række oplysninger, rapporten skal indeholde for skoleåret 2015-16. Det drejer sig om:

  • I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
  • Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data i lighed med tidligere suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår. Desuden foreslås kvalitetsrapporten drøftet på læringssamtalerne i de 6 distrikter i januar måned med et refleksivt fokus på skolens egne resultater

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten 2015-16 er den 31. marts 2016.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Forslag til tidsplan:

Tid

Hvem

Aktivitet

November

CBU

Indsamling af data i LIS (ledelsesinformationssystemet)

7. december

BU-udvalget

Godkendelse af rammer for kvalitetsrapport 2015-16

December

CBU

Indsamling af data / Rapportskrivning

Januar

CBU

Kontraktholdere og ledelsesteam

Drøftelse af data på læringsdistriktssamtalerne

-       data fra de enkelte skoler drøftes

1.-28 februar

Skolebestyrelser

Indhentelse af udtalelse ved skolebestyrelserne

15. marts

Bu-udvalget

Kvalitetsrapport til politisk behandling

22. marts

ØK

Kvalitetsrapport til politisk behandling

29. marts

Byrådet

Kvalitetsrapport til politisk behandling

Økonomi

Ingen

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget træffer beslutning om

at rammer og tidsplan for kvalitetsrapporten for 2015-16 godkendes

Beslutning

Godkendt.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bilag:

Ingen bilag.

129. Lærernes undervisningstid - opgørelse for 2016-17

Print 17.00.00-A00-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres Børne- og Ungdomsudvalget.

Overblik over hvor mange timer lærerne i Rebild Kommune forventes at undervise i gennemsnit pr. skole i skoleåret 2016-17

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget fik i maj måned 2016 en oversigt over lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal opgjort pr. 1. april for skoleåret 2015-16. I forlængelse af denne oversigt anmodede udvalget om at få en lignende oversigt ved det ny skoleårs start. På udvalgsødet i august bad udvalget om en ny opgørelse med sikkerhed for sammenlignelige og valide tal.

For at sikre mere valide og sammenlignelige tal var skolerne i november samlet for at foretage en indberetning med mulighed for at drøfte evt. spørgsmål omkring registreringen. Det har betydet en skarpere definition af, hvordan diverse forhold indberettes, da det viste sig, at tallene tidligere var indberettet forskelligt fra skole til skole, hvorfor de tidligere tal heller ikke anvendes til sammenligning. Fremadrettet vil opgørelser i august måned udarbejdes på tilsvarende vis, således der opnås sammenligelighed mellem skoleårene.

Skolerne har indsendt oplysninger på

1. Lærere, der primært varetager alm. undervisning,

2. Lærere, der udover UV varetager opgaver som vejleder, koordinator mm.

3. Pædagogiske medarbejdere på læreroverenskomst, der er 100% vejledere, koordinatorer osv.

Definitioner for indberetningen:

  • 1 fuldtidsstilling er lig med 1924 bruttotimer svarende til en nettonorm på 1680 timer (40 timer/uge i 42 uger).            
  • Ansættelsesgraden er reduceret ift. faktisk arbejdstid - eksempelvis nedskrives arbejdstiden ved drypvis barsel med en ugentlig fridag (20%)
  • Børnehaveklasselederne er med i opgørelsen                       
  • Ift. lærere på uddannelse nedskrives bruttoarbejdstiden ikke - men undervisningstiden er selvfølgelig nedskrevet iht. den enkelte lærers aftale med egen leder.               
  • Vejledere opgøres ift. den undervisning, de har udover vejledningsopgaven. Fuldtidsvejledere får dog som minimum udbetalt 750 timer med undervisningstillæg - også selvom deres reelle undervisningstimetal ligger under dette.  
  • Øvrig undervisning, fx. lejrskole og skole-hjemsamtaler er ikke medregnet som undervisning                               

Gennemsnitlig undervisningstid opgjort i procent for skoleåret for 2016-17

Gennemsnitlig undervisningstid samlet (pct.)

Gennemsnitlig undervisningstid (timer a 60 min)

Bakkehusene

                    39,55    

                  760,92    

Bavnebakkeskolen

                    37,05    

                  712,77    

Haverslev-Ravnkilde

                    36,05    

                  693,61    

Karensmindeskolen

                    37,13    

                  714,40    

Skørping Skole

                    35,79    

                  688,52    

Sortebakkeskolen

            38,02

           731,48

Suldrup skole

                    40,19    

                  773,28    

Terndrup Skole

                    40,91    

                  787,06    

Øster Hornum

                    36,88    

                  709,62    

Ovenstående oversigt viser, hvor meget den gennemsnitlige undervisningstid er på den enkelte skole for de lærere, der har undervisning, samt lærere der både underviser og varetager vejledningsfunktioner eller lignende.

Den reviderede oversigt viser et mere ensartet niveau for gennemsnitlig undervisningstid pr. lærer - dog er der enkelte skoler, hvor læreren i gennemsnit underviser noget mere. Det er især de skoler, der er økonomisk udfordret.

Hvis vi ser på fordeling af undervisningstimer blandt lærere, der hovedesageligt underviser og lærere, der både underviser og varetager vejledningsfunktioner, ser det således ud for den enkelte skole:

Gennemsnitlig undervisningstid for lærere med "ren" undervisning (timer)

Gennemsnitlig undervisningstid for lærere med både undervisning og vejl. funktioner mm. (timer)

Bakkehusene

                  762,63    

                                       752,43    

Bavnebakkeskolen

                  784,34    

                                       446,67    

Haverslev-Ravnkilde

                  753,80    

                                       549,10    

Karensmindeskolen

                  786,81    

                                       581,51    

Skørping Skole

                  768,41    

                                       493,88    

Sortebakkeskolen

                764,31 

                                    592,50    

Suldrup skole

                  795,63    

                                       592,41    

Terndrup Skole

                  801,20    

                                       709,45    

Øster Hornum

                  722,96    

                                       358,62    

Redegørelse fra skolerne om deres indsats for at nedbringe lærernes undervisningstid.

I forbindelse med udvalgets behandling af sagen i august måned anmodende udvalget om en redegørelse fra hver enkelt skole om deres indsats for at nedbringe lærernes arbejdstid. Udvalget besluttede i maj måned, at gældssanere skolerne samt give ekstra midler til Skørping og Karensmindeskolen. Udvalget henstillede samtidig til, at skolerne anvendte midlerne til at nedsætte lærernes undervisningstid. Hver skoler har i forlængelse af den nye opgørelse udarbejdet et kort notat om, hvordan man på den enkelte skole har arbejdet med at nedbringe lærernes undervisningstid

Generelt kan det udledes, at der har været et fokus på at nedsætte undervisningstiden for den enkelte lærer.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Børne- og Ungdomsudvalget noterer sig, at en række skoler har sænket lærernes undervis-ningstid.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

130. Godkendelse af de overordnede udbudsbetingelser for renovering af madkundskabslokale på Skørping Skole, samt orientering om skitseforslag.

Print 82.00.00-P20-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og ungdomsudvalget.

Der er udarbejdet skitseforslag for renovering af madkundskabslokale på Skørping Skole.

Materialet fremsendes til orientering sammen med de overordnede udbudsbetingelser.

Sagsfremstilling

Projektet følger den overordnede tidsplan, hvoraf det fremgår, at de overordnede udbudsbetingelser indstilles, og der orienteres om skitseforslag.

De overordnede udbudsbetingelser fremstilles her til udvalgets godkendelse for indarbejdelse i projekteringen.

Orientering om skitseforslag:

Projektgruppen afholdt møde d. 15.11.2016, hvor udarbejdet skitseforslag blev forelagt af arkitekt Bo Graugaard. Der blev forelagt 2 skitseforslag, med forskellige inddelinger af arbejdsstationer. Til hvert af de 2 skitseforslag er der udarbejdet yderligere variationer vedrørende ønsket om at få hæve/sænkeborde ved hver arbejdsstation.

Forslagene blev vurderet, og skitseforslaget der lå tættest op ad det ønskede blev valgt til yderligere bearbejdning. Vedhæftet er skitseforslag efter mindre revideringer, og som projektgruppen arbejder videre med, med henblik på udarbejdelse af anlægsbudget, og efterfølgende for- og hovedprojekt, samt tilbudsindhentning.

Økonomi

Der er en samlet budgetramme på 1.000.000 kr. for hele renoveringsprojektet.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender de overordnede udbudsbetingelser.

Beslutning

Godkendt.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

131. Kommissorium for tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

Print 28.00.00-A00-2-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

På møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 9/11-2016 besluttede udvalget at igangsætte proces omkring tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.

I nærværende sag findes forvaltningens forslag til kommissorium og tidsplan.

Sagsfremstilling

På bagrund af Børne- og Ungdomsudvalgets opsamling på Budget 2017 har forvaltningen lavet nedenstående udkast til kommissorium for udarbejdelse af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.

Kommissorium for udarbejdelse af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

Børne og Ungdomsudvalget besluttede på mødet d. 9. november 2016, at der skal udarbejdes en ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.

Rammer for arbejdet med tildelingsmodellen.

Tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet er målrettet de kommunale daginstitutioner (småbørnsgrupper og børnehaver).

I tildelingsmodellen skal der, udover de nuværende midler på området, indgå følgende nye midler jf. budget 2017:

  • Styrkelse af normeringer i daginstitutioner: Der disponeres 1 mio. kr. fra 2017 til ekstra normeringer i daginstitutioner
  • Finanslovspulje: der disponeres 750.000 kr. årligt fra 2017-20 til trivsel og læring i dagtilbud.

De nye midler kan anvendes til ny tildeling til institutionerne jf. udvalgets beslutning d. 9. november 2016. Rammerne for midler fra finanspuljeloven forventes udmeldt, når regeringen i starten af 2017 lancerer et dagtilbudsudspil.

Udover ovenstående er der i dag en række selvstændige puljer, som løbende udmøntes til dagtilbuddene i løbet af året ud over den almindelige tildeling. Disse puljer kan med fordel indgå i ny tildelingsmodel.

Forslag til tildelingsmodel skal udover de tilførte midler være indenfor den nuværende økonomiske ramme. 

I forbindelse med udarbejdelse af tildelingsmodellen inddrages socioøkonomiske nøgletal udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af ny tildelingsmodel på skoleområdet fra skoleåret 17/18. 

Elementer der kan indgå i en ny tildelingsmodel.

Følgende forhold vil kunne indgå i arbejdet med ny tildelingsmodel for dagtilbud:

  • Grundtildelingen
  • Tildeling pr. barn
  • Socioøkonomiske forhold i de enkelte distrikter.
  • Evt. andre særlige faktorer
  • Model for regulering af børnetal

Derudover kan tildeling til faste udgifter til ejendom, el, vand, varme mm. indgå i arbejdet.

Scenarier

Forvaltningen udarbejder et antal scenarier for nye tildelingsmodeller på området

I modellerne synliggøres forskellen mellem den ny tildeling og den nuværende tildeling, således at konsekvenserne for den enkelte institution fremgår.

Organisering

Børne- og Ungdomsudvalget er styregruppe.

Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Center Børn og Unge og Fællescenter Økonomi og IT. Formand for arbejdsgruppen er direktør for Center Børn og Unge.

Kontraktholderne på dagtilbudsområdet udgør referencegruppe.

Forslag til tidsplan 

Tid

Udvalg

Aktivitet

7. december 2016

Børne- og Ungdomsudvalget

Vedtagelse af kommissorium

8. december 2016

Referencegruppen

Input til arbejdsgruppen

21. december 2016

Referencegruppen

Input til scenarier

9. januar 2017

Referencegruppen

Drøftelse af scenarier

1. februar 2017

Børne- og Ungdomsudvalget

Beslutning om høringsmateriale

2. februar 2017 – 26. februar 2017

Forældrebestyrelser, LokalMED, SektorMED, BUPL, FOA

Høringsperiode

Uge 6

Høringsberettigede

Informationsmøde

1. marts 2017

Referencegruppe

Høringssvar og anbefalinger

15. marts 2017

Børne- og Ungdomsudvalget

Indstilling

22. marts 2017

Økonomiudvalget

Indstilling

29. marts

Byrådet

Beslutning

Økonomi

Forslag til kommissorium har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om:

- godkendelse af kommissorium for udarbejdelse af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.

Beslutning

Godkendt.

Informationsmøde holdes tirsdag, den 7. februar 2017 kl. 17.00.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bilag:

Ingen bilag.

132. Forsøgsordning med ladcykler i dagplejen

Print 28.09.00-P08-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

På baggrund af anmodning om igangsættelse af forsøg omkring ladcykler i dagplejen fremsat på mødet i Børne- og Ungdomsudvalget d. 17. august 2016 har dagplejerne i Ravnkilde-Mejlby udarbejdet en ansøgning om indkøb af ladcykler.

Sagsfremstilling

Ansøgning:

Dagplejerne i Ravnkilde-Mejlby har fremsendt ansøgning til Børne- og Ungdomsudvalget om indkøb af 4 ladcykler af typen "Family rider E-curve". Den fulde ansøgningen er vedlagt i bilag.

Siden afsendelse af ansøgningen er antallet af dagplejere i området dog gået fra 4 til 3 dagplejere. Denne sagsfremstilling tager derfor udgangspunkt i det nuværende antal dagplejere.

Formålet med indkøb af ladcyklerne er at styrke samarbejdet mellem de 3 dagplejere samt give den enkelte dagplejer mulighed for at komme rundt i nærmiljøet. Dagplejerne er på nuværende tidspunkt udfordret af at være geografisk spredt og manglende offentlig transport. Ladcyklerne vil øge dagplejernes mulighed for at komme ud i naturen og i nærområdet alene og i grupper. Ligeledes vil det give dagplejerne mulighed for at tage dagplejebørnene med på besøg i deres kommende børnehave og derigennem styrke samarbejdet med denne.

Ansøgningen fremhæver, at forsøget omkring ladcykler i dagplejen går godt i tråd med kommunens målsætning om øget samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne samt strategien omkring et sundt liv i en sund kommune.

Ladcyklerne "Family rider E-curve" koster knap 21.000 kr. Derudover skal der indkøbes 15 cykelhjelme samt 3 stole "Børnelift comfort (8-18 mdr.)" til de børn som endu ikke kan sidde stabilt selv.

Forsøgsordningen med ladcykler foreslås evalueret efter 1 år med henblik på at vurdere fortsættelse i distriktet samt eventuel indkøb af ladcykler til andre relevante distrikter.

Nuværende praksis:

MED-udvalget for dagplejen har tidligere taget stilling til brugen af ladcykler i dagplejen. Her blev det besluttet, at dagplejerne efter eget ønske kunne bruge ladcykler i hverdagen, men at dagplejeren selv var ansvarlig for indkøb og vedligehold af ladcyklen og tilbehør, samt finansiering heraf.

Forvaltningens anbefaling:

Forvaltningen ser mange gode aspekter ved forsøgsordningen. I særdeles muligheden for at styrke samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutionerne og give børnene mulighed for en mere glidende overgang mellem dagpleje og børnehave. Derudover passer dagplejens målsætning om at bruge cyklerne til at give børnene flere oplevelser i naturen godt sammen med kommunens fokus på natur og "et sundt liv i en sund kommune".

Derved foreslår forvaltningen også, at der ved beslutning om igangsættelse af pilotprojektet sættes krav til, at projektet evalueres efter et år med henblik på at måle:

  • omfang af samarbejde med daginstitutionerne
  • omfang af fælles og individuelle aktiviteter med fokus på bevægelse, sundhed og natur.
  • omfang af ladcyklernes anvendelse generelt.

Forvaltningen hæfter sig dog ved, at dagplejens eget MED-udvalg tidligere har taget beslutning om, at ladcykler skal indkøbes for dagplejerens egen regning, og at en enkelt dagplejer i et andet distrikt allerede har købt en ladcykel til egen dagpleje. Derved ændrer rammerne for pilotprojektet ved allerede vedtagne og implementerede retningslinjer for dagplejen.

Forvaltningen foreslår ladcyklerne finansieret i 2017 af puljen til Fremtidens dagtilbud. Puljen har i 2017 ca. 560.000 kr i ikke disponerede midler. Styregruppen for Fremtidens Dagtilbud har dog på nuværende tidspunkt endnu ikke haft mulighed for at fremlægge forslag til brug af midlerne.

Forvaltningen foreslår herudover, at eventuelle yderligere indkøb efter pilotprojektets udløb må ske i en kombination af dagplejens budget og egenfinansiering af den enkelte dagplejer.

Økonomi

Forsøgsordningen med 3 ladcykler hos dagplejerne i Ravnkilde-Mejlby vil i første omgang give en udgift på cirka 70.000 kroner til indkøb af udstyr. Derudover forventes udgifter til løbende vedligehold af udstyret.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om:

  • at opfordre Dagplejen til igangsættelse af forsøgsordningen med ladcykler i dagplejen Ravnkilde-Mejlby 
  • at udgiften til cykler mv. i pilotprojektet i finansieres af puljen til Fremtidens dagtilbud i 2017

Beslutning

Godkendt under forudsætning af forældrenes samtykke.     

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

133. Revision af bilag5a i Styrelsesvedtægt for Dagtilbud

Print 28.06.00-P00-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

Baseret på afgørelsen vedrørende driftsgarantier for private daginstitutioner på møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 28 .september 2016 er der foretaget ændring af styrelsesvedtægten for dagtilbud, bilag 5a (krav til private daginstitutioner i Rebild Kommune).

Ændringerne omhandler alene forholdene vedrørende institutionernes økonomiske forhold.

Sagsfremstilling

På Børne- og Ungdomsudvalgsmøde d. 28. september 2016 blev der taget beslutning om at foretage ændringer i bilag 5a til styrelsesvedtægten vedr. "Kriterier for godkendelse af private daginstitutioner" på to områder:

- Bilag 5a ændres så der ved godkendelse af nye private daginstitutioner i Rebild Kommune fremadrettet vil blive muligt løbende at justere driftsgarantien efter det aktuelle børnetal

- Bilag 5a ændres så kravene til driftsgarantien tydeligt viser, hvordan et eventuelt erstatningskrav fra kommunen skal opgøres.

Derudover ønsker forvaltningen ligeledes at tydeliggøre, på hvilken baggrund driftsgarantien udregnes, således at der ikke er misforståelser omkring begrundelserne for driftsgarantiens størrelse i den enkelte private daginstitution, samt at tydeliggøre hvilken dokumentation der skal gives ift. at sikre, at institutionen ikke har gæld.

Nedenfor gennemgås alle ændringer. I bilag findes en revideret udgave af bilag 5a. Den nye tekst fremgår med rødt.

Garanti:

I den nuværende styrelsesvedtægt for dagtilbud (bilag 5a, side 2) som godkendt d. 20/12-2012 står der i underpunkt 15 under punkt 1 "Kommunale krav til private daginstitutioner" (s.2):

De private daginstitutioner skal for at blive godkendt i Rebild Kommune "stille en bankgaranti svarende til 3 måneders drift af den godkendte privatinstitution af hensyn til leveringssikkerheden".

Underpunkt 15 under punkt 1 "Kommunale krav til private daginstitutioner" foreslås ændret til:

De private daginstitutioner skal for at blive godkendt i Rebild Kommune

"stille en bankgaranti svarende til 3 måneders driftsudgifter i overensstemmelse med punkt 5: Garanti

Der indsættes et nyt punkt 5 i slutningen af bilaget:

Punkt 5: Garanti

Privatinstitutionen skal i forbindelse med godkendelsen af institutionen stille en garanti for institutionens forpligtelser overfor Rebild Kommune.

Garantien skal stilles af et anerkendt pengeinstitut eller forsikringsselskab og skal i øvrigt opfylde følgende krav:

  • være stillet på anfordringsvilkår,
  • svare til 3 måneders tilskud,
  • skal kunne reguleres således, at garantien til enhver tid svarer til 3 måneders tilskud. Der foretages dog først regulering, hvis det aktuelle tilskud afviger mere end 10% fra det tilskud, garantien er beregnet af.

Rebild Kommune kan kræve kommunens forøgede omkostninger ved at opretholde forsyningssikkerheden i forhold til pasning af de børn, der er indskrevet på institutionen, dækket af garantien.

Rebild Kommune kan kræve omkostninger til drift af privatinstitutionen i en midlertidig periode på maksimalt 3 måneder indtil anden pasning kan findes, dækket af garantien. Omkostningerne kan kræves dækket, uanset om de i øvrigt betragtes som et tab for Rebild Kommune. Derudover kan Rebild Kommune kræve andre udgifter dækket under garantien, hvis udgifterne kan betragtes som et tab for Rebild Kommune som følge af privatinstitutionens ophør, eksempelvis forøgede omkostninger til virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, der overtages af kommunen, eller betaling til leverandører af tidligere restancer for at undgå leveringsophør.

Ved ophør af privatinstitutionen skal Rebild Kommune frigive garantien, når der ikke længere ydes tilskud til institutionen og senest 60 dage efter, kommunen har modtaget anmodning herom."

Gæld:

En yderligere ændring omhandler sikring af rette dokumentation for, at institutionen ikke har gæld. I det nuværende bilag 5a står der under punkt 1 "Kommunale krav til private daginstitutioner" i underpunkt 14 (s. 2):

"ikke have gæld til det offentlige og i øvrigt kunne dokumentere økonomisk hæderlighed (bankerklæring)".

Dette ændres til:

"ikke have gæld til det offentlige og kunne levere en serviceattest uden anmærkninger. Tilsvarende gælder for betyrelsesformanden og ledelsen af institutionen."

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om:

- at godkende den fremlagte revision af bilag 5a i styrelsesvedtægten for dagtilbud.

Beslutning

Godkendt.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

134. Tilsyn i dagtilbud - ændring af tilsynspraksis

Print 28.00.00-K09-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

På udvalgsmødet d. 11. maj 2016 informerede forvaltningen Børne- og Ungdomsudvalget om et igangsat pilotprojekt omkring tilsynspraksis på dagtilbudsområdet.

Indeværende sag indeholder evaluering af pilotprojektet samt forslag til tilrettet tilsynspraksis og bilag 6 i Styrelsesvedtægt for dagtilbud på baggrund af pilotprojektets erfaringer.

Sagsfremstilling

På baggrund af anbefalinger i EVA's evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner igangsatte Center Børn og Unge i foråret et pilotprojekt omkring anmeldte og uanmeldte tilsyn i daginstitutionerne.

 Anbefalingerne i EVA-evalueringen "Pædagogisk Tilsyn" er at:

- Styrke systematikken i tilsynet - dette gælder i særlig grad mht. at anvende et systematisk grundlag for tilsynets og mht. at sikre en systematisk opfølgning på tilsynet.

- Styrke uvildigheden i tilsynet - særligt i forhold til den rolle, den tilsynsførende i øvrigt har overfor institutionen.

- Sikre at de anvendte metoder giver indsigt i den pædagogiske praksis - f.eks. ved inddragelse af observationer eller interview.

- Styrke den systematiske opsamling på tværs af tilsynene - og derved sikre at viden fra tilsynene bruges til udvikling af et systematisk vidensgrundlag.

- Sikre at det uformelle tilsyn ikke står alene - opmærksomhed på den betydning det uformelle tilsyn tillægges.

- Sikre ensartet tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner.

Center Børn og Unge har på baggrund af ovenstående anbefalinger først og fremmest haft en målsætning om at udvikle en ny tilsynspraksis, der styrker metodikken, systematikken og uvildigheden i tilsynet af de kommunale daginstitutioner.

Derudover vil en styrkelse af tilsynet i daginstitutionerne spille godt sammen med Projekt Fælles Indsats, hvor en af målsætningerne er at styrke den tidlige indsats.

En tredje faktor, som har indgået i ændringen af rammerne for tilsynet, er kommunens ændrede struktur omkring dialogmøder, som tidligere har indgået som en del af tilsynsprocessen.

Center Børn og Unge ønsker derudover at bruge erfaringer og anbefalinger inden for daginstitutionsområdet til at løfte tilsynspraksis for dagplejen. Især i forhold til at lave klare retningslinjer for hvornår den enkelte dagplejer har lovpligitige tilsynsbesøg, og hvornår besøget omhandler sparring og rådgivning.

Pilotprojekt 2016

Pilotprojektet for ny tilsynspraksis i daginstitutionerne er blevet evaluereret i november 2016 med henblik på at undersøge 1) modellens brugbarhed ift. formålet og 2) form på tilsynet set i forhold til ressourcer og resultat.

Sammenfatning af evalueringen findes i bilag til denne sag, og evalueringens hovedkonklusioner er:

  • Pilotprojektet har vist et hidtil udækket behov for et styrket tilsyn.
  • Pilotprojektet har vist, at kontrol, i form af nysgerrig kritisk opmærksomhed fulgt op af en konstruktiv dialog, er en brugbar vej.
  • Daginstitutionerne har været yderst positive over for den nye tilsynspraksis.
  • Dialogen ved tilsynet har skabt rum for refleksioner i personalegrupper, som har ført til konkrete ændringer i praksis
  • Forvaltningen har fået styrket sit kendskab til den enkelte institution og til områder på tværs af institutioner, som kræver særligt fokus.

På baggrund af pilotprojektets gode erfaringer og på baggrund af EVA rapportens anbefalinger er det forvaltningens anbefaling, at tilsynsmodellen indføres i både daginstitutioner og dagplejen i både kommunalt og privat regi.

Ny tilsynspraksis i Rebild Kommune

En ny tilsynspraksis i Rebild Kommune kræver en ændring i Styrelsesvedtægten for dagtilbud. Nuværende praksis er beskrevet i bilag 6 "Rammer for tilsyn". Denne foreslås erstattet af et nyt bilag 6 "Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud". Et nyt bilag 6 til styrelsesvedtægten findes i bilag til denne sag.

Hovedpunkterne i den nye praksis er:

  • Der er oprettet et nyt tilssynsteam i Center Børn og Unge, som skal foretage tilsyn i dagplejen og daginstitutioner. Dette er gjort for at sikre uvildighed i tilsynet og adskille de lovpligtige tilsyn fra den daglige sparring og faglige rådgivning. Derved bliver det mere tydeligt for dagplejere og institutionsledere, hvornår der er tale om tilsyn, og hvornår der er tale om rådgivning og sparring.
  • Tilsynet tilrettelægges systematisk både i forhold til hyppighed og indhold. Der er udarbejdet skabeloner til tilsynsrapporterne, som udfyldes af både institution/dagpleje og tilsynsførende. I rapporterne indgår alle seks lovpligtige temaer samt udvalgte fokusområder for Rebild Kommune. Derudover er der fastsat klare rammer for processen ift. tilsynsbesøg, dialog, rapport, og opfølgning. Ligeledes er der udviklet et årshjul, der skaber overblik i forhold til hyppighed og placering af tilsynsbesøg. Årshjul er vedlagt i bilag til sagen.
  • Den nye tilsysnpraksis lever op til lovgrundlagets formuleringer om, at tilsynet bør tilrettlægges så rammerne for tilsynet er ensartet for offentlige og private institutioner. Fremover vil både de private og kommunale dagtilbud i Rebild Kommune få 2 årlige tilsynsbesøg, hvoraf 1 vil være uanmeldt.
  • Tilsynsteamet vil arbejde målrettet med at bruge informationerne fra tilsynene til at udvikle insitutionernes praksis og metode. Ligeledes vil der internt i tilsynet være fokus på at udvikle tilsynenes metoder og vurderingsgrundlag for at sikre et klart indblik i den pædagogiske praksis og skabe rammer, hvor udviklingen hviler på et systematisk vidensgrundlag.

Forvaltningen anbefaler en ændring af bilag 6 i styrelsesvedtægten på baggrund af pilotprojektets erfaringer, og på baggrund af den øgede systematik, uvildighed, ensrettehed og fokus på metodeudvikling som indgår i den nye tilsynspraksis. Tilsynspraksissen vil give et generelt kvalitetsløft på tværs af dagtilbud og på tværs af kommunale og private.

En godkendelse af et nyt bilag 6 om tilsynspraksis har effekt for det på udvalgsmødet d. 13. april 2016 godkendte "Procedure og kriterier ved godkendelse af private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere i Rebild Kommune".

Ændringerne omhandler som udgangspunkt den nye tilsynspraksis og tilsynsteamet, samt mindre redaktionelle og indholdsmæssige ændringer. Proceduren er vedlagt i bilag, hvor alle indholdsmæssige ændringer fremgår.

Desuden er det forvaltningens anbefaling, at "Procedure og kriterier ved godkendelse af private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere i Rebild Kommune" bliver tilføjet styrelsesvedtægten som bilag og erstatter det nuværende bilag 5b "Godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger samt tilskud til disse".

Afrapportering fra tilsyn i Rebild kommunes daginstitutioner 2016

I pilotprojektets fase har der været afholdt både anmeldte og uanmeldte tilsyn i alle kommunens daginstitutioner. På den baggrund har tilsynsførende sammenfattet en overordnet rapport over tilsynenes generelle observationer omkring daginstitutioner i Rebild Kommune. Rapporten findes i bilag "Afrapportering vedr. tilsyn i Rebild Kommunes daginstitutioner 2016".

Overordnet set viser tilsynsrapporten et positivt billede af kvaliteten i daginstitutioerne i Rebild Kommune, og rapporten konkluderer, at tilsynene har vist daginstitutioner med klare mål, overblik, tydelighed og høj faglighed.

Derudover peger rapporten på nogle fokusområder, hvor der bør handles for at sikre en fremtidig høj kvalitet.

Rapporten viser bl.a. observationer omkring:

  • Personalet i daginstitutionerne besidder en høj grad af faglighed.
  • I stort set alle daginstitutioner er der sprogpædagoger, motorikpædagoger, og pædagoger med særlige kompetencer inden for IT didaktik.
  • Tilsynet har mødt børn i trivsel.
  • Høj grad af forældretilfredshed.
  • Tydelig og nærværende ledelse.
  • Positivt samarbejde med Fælles Indsat-teams.
  • Mangelfuld rengøring og hygiejne.

Rapporten anbefaler bl.a.:

  • Der bør kigges samlet på de udfordringer der ligger på det sproglige område, ikke mindst omkring tosprogede børn.
  • Det bør sikres, at sprog-, motorik- og it-pædagoger har den nødvendige tid til at vejlede kollegaer.
  • I forhold til sammenhængskraften mellem centrene i forvaltningen og de eksterne institutioner, kunne det være en mulighed at drøfte en udbredelse af tankerne i FI til den generelle sagsbehandling.
  • Den generelle rengøringsstandard bør være et opmærksomhedspunkt.

Tilsynenes konklusioner vil ud over denne gennemgang indgå i kvalitetsrapporten for dagtilbud, som vil blive fremlagt udvalget i første halvår af 2017.

Økonomi

Ændring af tilsynspraksis har ingen økonomiske konsekvenser idet der er tale om en intern reorganisering indenfor rammerne.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om

  • godkendelse af styrelsesvedtægt for dagtilbud i Rebild Kommune, bilag 6 "Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud".
  • godkendelse af nyt bilag 5b "Procedure og kriterier ved godkendelse af private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere i Rebild Kommune".
  • tager orienteringen om "Tilsynsrapport for daginstitutioner 2016" til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Der gives en årlig status på tilsyn til Børne- og Ungdomsudvalget

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

135. Flytning af småbørnspladser i Børnehusene i Skørping

Print 28.03.04-P19-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

Forældrebestyrelsen i Børnehusene Skørping har fremsendt ansøgning til Børne- og Ungdomsudvalget vedrørende forslag om at flytte 10 pladser fra småbørnsgruppen i Børnehuset 100 m skoven til Børnehuset Skovtrolden. Ansøgning findes vedlagt sagen som bilag.

Sagsfremstilling

Ansøgning:

Børnehuset 100 m skoven er normeret til 30 børn i småbørnsgruppen og 30 børn i børnehaven.

Denne fordeling af pladser har givet institutionen flere udfordringer:

  • Overgangen fra småbørnsgruppe til børnehaven gør, at børnehavegruppen i gennemsnit har ligget på 45-47 børn.
  • Overbelægningen giver pres på de fysiske rammer.
  • De seneste 3 år har Børnehusene i Skørping ikke kunne imødekomme forældrenes ønske om søskende i samme institution.

Forældrebestyrelsen i Børnehusene Skørping foreslår, at der flyttes 10 småbørnspladser fra Børnehuset 100 m skoven til Børnehuset Skovtrolden.

Dette giver en bedre fordeling mellem småbørnspladser og børnehavepladser i den enkelte institution, ønsker om søskende i samme institution ville kunne imødekommes og der vil være tilbud om småbørnsgrupper i hver ende af Skørping by.

Ændringen foreslås igangsat 1. april 2017.

Børnehusenes MED-udvalg støtter op om forslaget.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen støtter ligeledes op om forslaget, da det giver en mere hensigtsmæssig fordeling mellem børn i småbørnsgrupperne og børnehavebørn.

En fordeling på 30-30 mellem småbørnsgruppen og børnehaven giver et uhensigtmæssigt pres på børnehaven ved overgang fra én gruppe til en anden. Det giver derved langt bedre rammer for børn, forældre og institution, at småbørnsgruppens størrelse er i forholdet 2:3 til børnehavegruppen.

Økonomi

Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser. Midlerne følger børnene, og Børnehuset Skovtrolden er allerede indrettet til at rumme en småbørnsgruppe.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om

  • at godkende overflytning af to småbørnspladser fra Børnehuset 100 meter skoven til Børnehuset Skovtrolden.

Beslutning

Godkendt.

Vippenormering anvendes som hidtil.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

136. Projekt Sprogstart - bibliotekernes indsats for børnehavebørn

Print 00.15.02-A00-6468-07
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.

Rebild Bibliotekerne er med i et projekt om børnehavebørns sprogudvikling.

Sagsfremstilling

Projekt ”Sprogstart – bibliotekernes indsats for børnehavebørn” har til mål at undersøge og udvikle koncepter for, hvordan bibliotekerne kan påvirke børns sprogfærdigheder i alderen 3—5 år. Dette sker via et formaliseret samarbejde mellem bibliotek og udvalgte børnehaver. Projektet løber frem til sommeren 2018 og Børnehaven Tuen, Haverslev og Bakkehusene, Bælum er tilmeldt som test børnehaver med én stue fra hver.

Formålet

Det overordnede mål med projektet er at mindske det sproggab, der er mellem de sprogsvage og de sprogstærke børn ved skolestart. Dette sproggab følger børnene hele livet. 

Forløbet

I projektforløbet vil der foregå forskellige sessioner i børnehaverne med sprogaktiviteter med henblik på at udvikle og afprøve hvor stor betydning og effekt en målrettet intensiv indsats har for børnenes sprogfærdigheder. Helt konkret betyder det et sprogforløb, udført af en bibliotekar i samarbejde med en pædagog. Tre gange om ugen i 8 uger besøger bibliotekaren den udvalgte stue i institutionen á 30 minutters varighed pr. gang. Indholdet vil bestå af højtlæsning, dialogisk oplæsning, arbejde med genfortælling, film, aktiv lytning, kreative og motoriske lege mm.  

Undervejs sammenlignes resultaterne fra børn der ikke er med i forløbet.  

Effekten

Effekten af projektet vil forhåbentlig give børnene nogle rigtig gode oplevelser samtidig med at deres sprogfærdigheder bliver bedre og at de på længere sigt bliver bedre læsere.  Desuden vil bibliotekarerne og pædagogerne få et fagligt kompetenceløft og inspiration til arbejdet med læsning og sprogstimulerende aktiviteter, og endelig vil projektet bane vejen for et fortsat godt samarbejde på tværs.

Projektet samarbejder med Trygfondens Børneforskningscenter og Århus Universitet om at måle og dokumentere effekten, så der via evidensbaseret forskning kan ligge dokumentation for den samfundsøkonomiske gevinst af indsatsen. Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Jammerbugt, Morsø, Rebild og Thisted kommuner er alle tilknyttet projektet, der er støttet af udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Økonomi

Projektet er delvist finansieret af eksterne midler. Bibliotekets bidrag, primært personaleressourcer, afholdes inden for eget budget.

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.



Kultur- og Fritidsudvalget, 6. december 2016, pkt. 121:

Taget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget finder projektet spændende og glæder sig til at følge resultaterne.

Beslutning

Taget til efterretning.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bilag:

Ingen bilag.

137. Actioncards til brug ved radikalisering

Print 27.25.12-A26-1-16
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget

Sagsfremstilling

Det er i Nordjyllands kredsråds samarbejdsplan for 2016 vedtaget, at samtlige kommuner i politikredsen skal have en fælles procedure for håndtering af sager med borgere i kommunen, der påtænker at udrejse for at deltage i væbnet konflikt eller hjemrejser efter deltagelse i væbnet konflikt.

Procedurerne er til anvendelse af kommunens medarbejdere, i fald der opstår mistanke om eller kendskab til en borgers eventuelle radikalisering; dennes udrejse til - eller hjemrejse fra - væbnet konflikt i udlandet.

Kommandovejene er overskueliggjort på 2 actioncards (se bilag):

1) Actioncard ved hjemrejse fra eller udrejse til væbnet konflikt i udlandet (over 18 år)

2) Actioncard ved hjemrejse fra eller udrejse til væbnet konflikt i udlandet (under 18 år)

 SSP har en koordinerende rolle i handlingsproceduren og har det overordnede ansvar for, at de rette aktører i og uden for kommunen hurtigt informeres og aktiveres.

Actioncards efterbehandles af kommunikation og distribueres ud til de af kommunens medarbejdere, der har borgerkontakt.  

Der vil blive mulighed for at tilgå actioncards elektronisk via Kulissen.

Actioncards har været sendt til høring hos de involverede parter og er også forelagt Det Koordinerende Børneteam og Lokalrådet.

Lokalrådet bakkede op om de nuværende actioncards med forslag om tilføjelse af telefonnumre.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning



Arbejdsmarkedsudvalget, 5. december 2016, pkt. 93:

Taget til efterretning

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

138. Orientering

Print 00.00.00-A00-11-15
Børne- og Ungdomsudvalget

Resume

Sagen afgøres i: Børne og Ungdomsudvalget
Samme som sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

  • Personaleforhold
  • Mødeplan for foråret
  • Kommende sager til behandling i BUU (bilag vedlagt)
  • Evaluering af mødet

Økonomi

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Indstilling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at BUU træffer beslutning om at tage sagen til efterretning

Beslutning

Småbørnskapacitet i Støvring: Der er pt. fundet plads til alle børn pr. 1.1.17. Der annonce-res efter nye dagplejere igen bl.a. på facebook. Desuden kan det blive nødvendigt at tage vippekapacitet i småbørnsgrupperne i brug, indtil der findes en langvarig løsning i forbindel-se med moderniseringsplanerne for dagtilbud.  

Børne- og Ungdomsudvalget understreger, at dagplejeplads skal anvises indenfor det op-rindelige skoledistrikt.

Der blev orienteret om resultat af afstemning om frokostordning.

Menu