Vi laver ny hjemmeside ...

To borgere der kigger interesseret på kommunens hjemmeside
... og kunne virkelig godt bruge din hjælp!

Vi leder lige nu efter borgere i Rebild Kommune, som har lyst til at bruge en time sammen med os til et interview om brugen (eller ikke brug) af vores hjemmeside, rebild.dk.

Hvad kræves der af mig?

Vi har ingen forventninger om, at du har kendskab til hjemmesiden i forvejen. Måske har du ikke besøgt den endnu - eller måske kommer du der tit. Det er også underordnet, om du er ung, gammel, høj eller lav - vi er interesseret i alle meninger.

Hvornår er det?

Interviewene foregår hos Rebild Kommune på rådhuset i Støvring, Hobrovej 110, onsdag d. 26. februar i tidsrummet 14.00-20.00 og varer ca. en time.
Vi aftaler på forhånd, hvornår på dagen det passer dig bedst at kigge forbi.

Hvem møder jeg?

Interviewene bliver afholdt af ET AL – et designhus, som har specialiseret sig i digitale brugeroplevelser. Du kan læse mere om dem på www.et-al.dk

Hvad gør jeg nu?

Hvis du synes det lyder spændende og er interesseret i at hjælpe os, så kontakt Camilla fra ET AL på camilla@et-al.dk, så vi kan aftale nærmere.
Vi vil være meget taknemmelige for din hjælp og kvitterer med en lille gave som tak.

Bemærk!

Du må også meget gerne give lyd fra dig, hvis du ikke kan være med den 26. februar, men måske kunne tænke dig at hjælpe på et senere tidspunkt. Vi vil nemlig fremover meget gerne involvere jer borgere i den videre udvikling af kommunens hjemmeside.

Menu