Kommuneplan 2025
Har du ideer til udviklingen i Rebild Kommune?
- Dato for offentliggørelse: Den 17. juni 2024
- Høringsfrist: 30. august 2024
Vedlagte dokumenter
Høringssvar
Råd og nævn
Øvrige
-
Forslag til forbedringer for de bløde trafikanter
Cykling er en gevinst for vores byer, klima og sundhed. Gode trafikforhold og cykelstier vil få
flere til at vælge cyklen fremfor bilen. I Rebild kommune er det tiltrængt med nogle
forbedringer på trafikområdet. Bedsteforældrenes Klimaaktion foreslår derfor, at der
udarbejdes en helhedsplan for trafikken, hvor især de bløde trafikanter tilgodeses.
Det skal gøres mere attraktivt og sikkert at transportere sig på cykel og til fods fremfor bilen
på de kortere afstande. (20% sparet i co2 ved at bruge cyklen fremfor bilen på ture under 2
km.)
Vi foreslår, at den tidligere planlagte cykelsti mellem Hellum og Skørping bliver gennemført,
så børn og unge får en sikker skolevej, og vi andre kan færdes trygt på cykel.
I Skørping vil forskellige tiltag kunne afhjælpe de trafikale problemer, som især er en
udfordring i myldretiden. Jyllandsgade kan gøres mere sikker, bl.a ved at lave en tydelig
markering af cykelområdet og en begrænsning af parkerede biler på Jyllandsgade og ved
KulturStationen. En fartgrænse på 30 km vil gøre det mere sikkert at færdes i byen.
Sikkerheden ved Møldrupvej og i rundkørslen ved Buderupholmvej er fortsat ikke optimal og
bør forbedres.
Det kan gøres mere attraktivt at bruge cyklen til indkøb i hverdagen ved at lave
overdækninger ved butikscentre.
Lad os sammen gøre Rebild Kommune til en god cykelkommune.
Bedsteforældrenes Klimaaktion
Privatperson
-
Pluk de lavthængende frugter
Vi hører igen og igen: Kommunen mangler penge, derfor kommer dette forslag om to lavthængende frugter:
Der indføres en 40 km hastighedsbegrænsning i Jyllandsgade, på Sverriggårdsvej og på Møldrupvej fra Jyllandsgade til hen Under Broen til rundkørslen, hvor der i dag er 30 km hastighedsbegrænsning.
Det burde være en selvfølge, at der kan indføres denne hastighedsbegrænsning, eftersom der både i Støvring og Øster Hornum er en 40 km hastighedsgrænse.
Der etableres fodgængerfelt med tavler og blink over Møldrupvej, der hvor der i dag er en mulighed for overgang med en helle midt på vejen, så skolebørnene og andre fodgængere kan komme sikkert over Møldrupvej. Desværre er et skolebarn blevet ramt af en bilist på dette sted. Det må ikke ske igen.
Der er blevet holdt mange møder om områdefornyelse i Skørping med fokus på de bløde trafikanter. Det er helt åbenlyst, at trafiksikkerheden for de bløde trafikanter er et stort problem i Skørping og fordrer en helhedsorienteret løsning. MEN indtil det sker, så opfordres Rebild Kommune til at plukke de lavthængende frugter.Bitt Juul Jensen
-
Som nabo til og nylig ejer af Hanehøjvej 29, 9520 Skørping - ønskes det nuværende perspektiv for byudviklingen i Skørping Nord hen over samme ejendom, bevaret i den kommende Kommuneplan, mens reelt arealudlæg tages op til vurdering i samarbejde med Kommunen i forbindelse med Kommeneplan 2029, da behovet ikke vurderes aktuelt p.t.
-
Omlægning af landbrugsareal til naturpark , Drikkevandsbeskyttelse, biodiversitet, skovrejsning samt naturgrunde for naturelskere/beskyttere.
-
Trafiksikkerhed ved kulturstationen , kunne ordnes forholdsvis enkelt og uden store økonomiske konsekvenser , ved at lave en "rundkørsel" Sverigårdsvej , Jyllandsgade , Gl.Skørpingvej . Hvis den så går rundt Jyllandsgade, Sverigårdsvej , Gl.Skørpingvej , så bliver det naturligt at komme til lægehuset på Herman B vej , uden at skulle lave et kæmpe "herresving" som man skal nu man kommer fra Gl.Skørping.
-
Forbedring af Vaseholmstien.
Hvor er det godt, at man har planer om, at forbedre og udbygge stisystemerne i Rebild Kommune, så der skabes en bedre forbindelse til den skønne natur, der omgiver os. Jeg håber, at det også kommer til at omfatte Vaseholmstien. Som tilflytter til Rebild Kommune, der benytter cyklen i hverdagen, er jeg forundret over, at der ikke findes en sikker cykelvej mellem Skørping og Støvring. Budumholmvejen er en udfordring for cyklister, og Vaseholmstien kunne være et godt alternativ og tillige en smuk rute. Desværre er stien i en meget dårlig forfatning, fyldt med huller og løse sten, som gør den usikker at køre på. Tilkørslen fra Støvring er blevet forringet efter at broen er blevet fjernet og erstattet med en grusvej med løse sten og huller. Tilkørslen fra Skørping trænger til at blive udjævnet på det stykke, hvor asfalten hører op ned imod Egholm. En opgradering af stien vil gøre underværker og betyde at cyklister en sikker cykelvej mellem Skørping og Støvring.
-
Forbedring af Vaseholmstien.
Hvor er det godt, at man har planer om, at forbedre og udbygge stisystemerne i Rebild Kommune, så der skabes en bedre forbindelse til den skønne natur, der omgiver os. Jeg håber, at det også kommer til at omfatte Vaseholmstien. Som tilflytter til Rebild Kommune, der benytter cyklen i hverdagen, er jeg forundret over, at der ikke findes en sikker cykelvej mellem Skørping og Støvring. Budumholmvejen er en udfordring for cyklister, og Vaseholmstien kunne være et godt alternativ og tillige en smuk rute. Desværre er stien i en meget dårlig forfatning, fyldt med huller og løse sten, som gør den usikker at køre på. Tilkørslen fra Støvring er blevet forringet efter at broen er blevet fjernet og erstattet med en grusvej med løse sten og huller. Tilkørslen fra Skørping trænger til at blive udjævnet på det stykke, hvor asfalten hører op ned imod Egholm. En opgradering af stien vil gøre underværker og betyde at cyklister en sikker cykelvej mellem Skørping og Støvring.
Forening og selvejende institution
-
se vedhæftede
-
se vedhæftede
Virksomhed
-
På vegne af Lidl Danmark K/S fremsendes høringssvar.
Støvring er en by i vækst, som er attraktiv at investere i. Lidl Danmark K/S foreslår derfor, at bymidten udvides i nordlig retning for at give mulighed for etablering af dagligvarebutikker nord for den eksisterende bymidteafgrænsning.
Den eksisterende bymidteafgrænsning begrænser mulighederne for udvikling af ny detailhandel. En moderne dagligvarebutik med ordentlige parkeringsforhold og trafiksikker varelevering kræver plads, og i den eksisterende bymidte er det praktisk ikke muligt at etablere en dagligvarebutik, der opfylder de sædvanlige krav til ordentlige parkeringsforhold og sikker varelevering. I forhold til infrastruktur og bymæssig udvikling fremstår en bymidteudvidelse mod nord som mest hensigtsmæssig.
Lidl Danmark K/S foreslår konkret, at bymidten udvides langs Hobrovej, så bymidten også omfatter området ved Mercurvej, hvor infrastrukturen er optimal.
Lidl Danmark K/S arbejder med vedhæftede projekt på Mercurvej 2, som ikke kan realiseres med den nuværende bymidteafgrænsning. Realisering af projektet er betinget af en ændret geografisk afgrænsning af bymidten, og en dagligvarebutik det pågældende sted vil kunne være startskuddet til en dynamisk udvikling af bymidten i Støvring.
Ingen rolle
-
Vi mangler virkelig byggegrunde og lejeboliger i Suldrup. Der er mange børnefamilier, der ønsker at bygge i byen, men der er ingen muligheder og flere og flere ældre der bor i huse de gerne vil væk fra, for at bo til leje i noget mindre.
Med muligheden for flere tilflyttere herunder børnefamilier, vil det have en positiv effekt på byen. -
Rebild kommune ef en attraktiv kommune at bo i og rummer mange forskellige mennesker og adgang til noget af det bedste natur Danmark har. Og mange børn og unge der mødes på tværs af kommunen. Derfor bliver der brugt meget tid på transport i biler der skader miljøet og mulighed for udvikling af børn og unges selvstændighed særligt i eftermiddags og aften timerne. Skab et bedre offentligt transport system mellem byerne i rebild kommune og til omkring liggende kommuner. Små busser, og særligt cykelstier. F.eks mellem Terndrup og Bælum. Hellum og Skørping. Cykelsti helt ud til øster hurup. Så kan der cykels til rold skov. Det ville blive lettere at komme til og fra skole, til vennerne, sport, på stranden uden brug af bil. Motion, klima, mindre skærmtid, forebyggende sundhed for alle i Rebild.
Skørpin-Rebild Lokalråds kommentarer til kommuneplanrevision:
1. Lokalrådet ønsker at en ny kommuneplanramme indfrier grundejers ønske om landbrugsparceller og naturarealer på Hanehøjvej. Lokalrådet argumenterer med naturlig byudvikling og god afrunding af Skørping mod nordøst, herunder afvikling af traditionelt landbrug tæt på byen. Positivt med offentlighedens adgang til natur gennem området. Lokalrådet foreslår flere og mindre udstykninger til glæde for flere nybyggere. Og at eksisterende gård bibeholdes som fælleshus og lade til fx maskinpark og opstaldning for det nye områdes beboere.
2. Lokalrådet ønsker at kommunen medvirker til fremme af seniorboligfællesskab på 2 lokationer i Rebild: i bymidten ved den gamle gård som kommunen har opkøbt samt på campingareal, som ophører.
3. Lokalrådet mener kommunen snakker om bæredygtighed, men uden at handle på det. Kommunen skal vise, at den har fokus på bæredygtighed ved nye anlægsprojekter som fx ved modernisering af Teglgårdsminde Ældrecenter, hvor nedrivning af et kun 50 år gammelt smukt kompleks betragtes som absolut uacceptabelt og unødvendigt.