Lokale Udviklingsplaner (LUP)

Høringssvar fra Ældrerådet vedr. Lokale Udviklingsplaner (LUP)
Forslag til koncept for arbejdet med lokale udviklingsplaner:
Ældrerådet har generelt gode erfaringer med de eksisterende Lokalråd, hvorfor det vil være nærliggende at
tage udgangspunkt i disse i forbindelse med etableringen af de nye ”Lokalområder”.
Det kunne rent praktisk organiseres ved at tage udgangspunkt i de eksisterende Lokalråd og sammenlægge
dem med de omkring liggende landsbyer. Lokalrådene vil således fungere som Lokale udviklingsgrupper der
så vil repræsentere et afgrænset geografisk område. Dette vil styrke den lokale interesse for arbejdet og
samtidig vil antallet af medlemmer i ”LUP – forum” formindskes og fremstå mindre bureaukratisk.
Det er uheldigt, hvis ikke alle områder har fået udarbejdet en udviklingsplan inden starten. Derfor skal
eksisterende ordninger fortsætte indtil en fælles start er mulig, hvilket kan betyde en længere indkørings
periode.
Økonomi til lokal drift og udvikling i lokalområder
Hvis den lokale interesse og store arrangement skal fastholdes, er det tvingende nødvendigt at fastholde de
nuværende takster til Lokalrådene og det faste beløb til de enkelte Landsbyer. Hvis beløbet sænkes vil man
lokalt får svært ved at søge eksempelvis eksterne fonde og arbejdet vil blive uinteressant.
Udviklingspuljen
Her er der vigtigt, at Lup-forum kan give et projekt en forhåndsgodkendelse m.h.t. støttens
omfang. Herefter vil det være muligt for Lokalområderne at gå ud og søge eksterne midler. Viser
det sig ikke muligt af fremskaffe de nødvendige midler eksternt trækkes forhåndsgodkendelse
naturligvis tilbage, og midlerne vil derefter kunne bruges til andet formål.

1. Lokalrådet mener, at Skørping/Gl. Skørping og Rebild samt Fræer stadig skal udgøre et naturligt lokalområde med fælles skole, børneinstitutioner, foreningsliv, togstation etc. Det skal kommunen ikke tage fra os!
2. Lokalrådet ønsker mere end 2 ansøgningsfrister/år.
3. Lokalrådet ønsker ingen ”hæmmende” medfinansiering til projektansøgninger mv fra lokalområderne.

Høringssvar fra Landsbyrådets bestyrelse til Lokale udviklingsplaner (LUP)

Landsbyrådet bestyrelse har følgende indsigelser overfor de fremlagte LUP-planer:

1) Områdeinddelingen:
Det kan virke lidt tilfældigt, hvilke byer der er blevet sat sammen til et LUP område. Særligt i de 10 områder, hvor der ikke indgår en lokalby (byzoneby) ville det have været en stor fordel at have haft en dialog med byerne. Processen er gået for hurtigt og landsbyerne er ikke blevet inddraget eller hørt. Vi ønsker derfor at processen forlænges og alle byer og landsbyer inddrages. Desuden ønsker Landsbyrådet, at der kan samarbejdes på tværs af flere LUP-områder, så f.eks naturområder eller stier kan laves på tværs af LUP-grænser.

2) Bysamarbejde:
Der lægges op til et samarbejde mellem byer i de fleste af LUP-områderne. Der har stort set ikke været tradition for samarbejde mellem byerne i den stuktur, der har været hidtil med de 9 Lokalråd og Landsbyrådet. Vi har i Landsbyrådet mange års erfaring med, at lokalbyerne har deres egen dagsorden, og der er som regel længere fra en lokalby til en landsby end omvendt.

I lokalbyerne er man ofte ikke opmærksomme på landsbyernes særlige problemstillinger. Også de landsbyer, der er samlet i en egen LUP, har ofte ikke traditioner for at samarbejde og det kan virke kunstigt for byer som f.eks Rebild, Gravlev og Oplev at være tvunget til et samarbejde, som der ingen traditioner er for. Vi mener, at der i processen skal være en fase, hvor byerne i et LUP-område skal lære at samarbejde og lære at lytte til hinandens ønsker.

Samarbejde mellem byerne har heller ikke været på programmet i de fleste af LUP-processer forvaltningen har kørt i 2024. Kun i Ravnkilde er de omkringliggende landsbyer blevet lidt inddraget. Det er en stor mangel og kan i værste fald føre til kamp om midlerne mellem de enkelte byer i et LUP-område. Alle byer burde høres i forhold til hvordan de ser inddelingen og hvordan de ser fremtidige samarbejdsmuligheder.

3) LUP-processen:
I de områder, hvor flere byer/landsbyer deles om et LUP-område virker det uklart hvordan LUP-processen skal foregå og følgende spørgsmål skal derfor præciseres i en LUP:

1. Skal en LUP laves når en af byerne i et LUP-område henvender sig eller skal alle blive enige først?
2. Kan kan forestille sig at en by er klar til processen, men andre byer i samme LUP-område ikke er klar, og hvilken betydning kan det få i forhold til både processen og det økonomiske.
3. Vil hver by i et LUP-område få sin egen del af den samlede LUP?
4. Vil ønske til en LUP kunne afvises med den begrundelse at nabobyen har fået til det samme f.eks shelter, stier, petanbane eller andet?

4) Landsbyerne økonomi:
I LUP-forslaget er der lagt op til at alle udviklingsmidlerne lægges i en pulje, der fordeles i forhold til de konkrete planer, der lægges i hvert område.
Landsbyrådet mener, at hver by i et LUP-område skal have et minimumsbeløb (eks. 3000 kr.) som tilfalder den forening, som repræsenterer byen eks. borgerforening eller by-laug. Derudover skal forsamlingshuse tilgodeses på samme må som i dag.

3: Landsbyrådets rolle
Med udgangen af 2026 ophører Landsbyrådet iflg. planen. Det erstattes af de enkelte LUP råd og et LUP-forum. Det mener Landsbyrådets bestyrelse ikke er en god plan.

Som Landsbyrådet før har fremhævet i LUP-processen samt overfor både udvalget og byrådet, bor ca. 1/3 af kommunes borgerne udenfor byzonebyerne, og for manges vedkommende i en landsby. Vi har oplevet, at livet på landet er blevet vanskeligere og de særlige problemstillinger, der er forbundet med at bo i en landsby, bliver der i reglen ikke taget hensyn til.

Det handler både om skoler, uddannelse, trafikforhold, indkøbsmuligheder, børnepasning og ældreboliger. Der ingen skoler, børnehaver, sportshaller eller ældreboliger i landsbyer i Rebild Kommune. Der findes heller ikke dagligvarebutikker og busser ser vi sjældent. Kirker har vi heldigvis nok af.

Landsbyrådet har i mange år forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på den meget ulige fordeling af disse goder og vi mener, at landsbyrådet fortsat skal kunne være talerør for landbyerne i Rebild Kommune i fremtiden. Nedlægges Landsbyrådet helt, vil der i fremtiden ikke være et samlet talerør for landsbyerne og landdistrikterne i Rebild kommune. Det erstattes af LUP-forum, og det mener Landsbyrådets bestyrelse ikke er godt nok.

Vi mener, Landsbyrådet har en rolle i forhold til landdistriktspolitik, der bliver vigtigere i takt med, at levebetingelserne i de mindre byer forringes. Vi har set, at også de mindre lokalbyer som Ravnkilde, Bælum, Haverslev, Blenstrup og Øster Hornum kæmper for at beholde funktioner som skoler, ældrecentre, børnepasning, læger, offentlig trafik og indkøbsmuligheder.

Landsbyrådet mener derfor, at der skal være fokus på en ligeværdig og reelt udvikling mellem by og land, som der også er lagt op til i den kommunale udviklingsstrategi. Med udgangspunkt i Landdistrikternes Fællesråd’s definition på en landsby (under 4000 indbyggere) bor over 2/3 af Rebild Kommunes indbyggere i en landsby. Kun Støvring er undtaget. Det skal afspejdes i LUP-planerne.

Fra: Fritidsrådet i Rebild Kommune

Fritidsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende rammerne for de lokale udviklingsplaner (LUP) og udviklingspuljen. Vi sætter stor pris på det arbejde, der er lagt i at udvikle disse planer, og vi vil gerne fremhæve nogle specifikke punkter, som vi mener er vigtige at adressere.

Pilotprojekter og LUP
Vi har et opmærksomhedspunkt i forhold til de fire pilotprojekter, der blev udvalgt på en anden baggrund, inden arbejdet og informationen om LUP var kendt. De inddelte lokalområder og grænserne, der inddeler dem, var ikke kendt, da pilotprojekterne gik i luften. Derfor vil nogle lokalområder tæt på de fire byer (Ravnkilde, Øster Hornum, Terndrup og Haverslev) føle sig overset, da de ikke vidste, at de ville blive en del af det større lokalområde efterfølgende. Det vil formentlig efterlade nogle med en dårlig fornemmelse af at være blevet snydt for chancen til at være en aktiv del af udarbejdelsen. Det er derfor vigtigt at afklare, om de fire områder vil få en ny LUP, eller om de skal fortsætte med den eksisterende. Klarhed omkring dette vil sikre, at alle områder får de bedst mulige betingelser for udvikling.

Fritidsrådets Rolle i LUP-processen
Fritidsrådet ønsker at fortsætte med at være tæt på LUP'erne, også efter de to år i bevillingsudvalget i overgangsperioden. Vi i Fritidsrådet er bekymrede for, at den viden, vi besidder og som vi vil bidrage med i overgangsperioden, vil gå tabt, hvis vi træder ud efter de første to år. Derfor foreslår vi, at Fritidsrådet forbliver en del af det kommende LUP Forum, som også har medindflydelse på, hvordan midlerne bevilliges i årene derefter. Vores indsigt og erfaring kan bidrage positivt til udviklingen og implementeringen af LUP'erne, og vi ønsker at forblive en aktiv part i processen for at sikre, at de lokale udviklingsplaner fortsat understøtter fritidslivet i kommunen.

Med afsæt i vores drøftelse med Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, hvor vi bød ind på at være et aktivt medlem i processen med LUPerne, ønsker vi at understøtte det frivillige foreningsliv, skabe bevidsthed om vigtigheden af at ”passe på” vores frivillige samt sikre viden og kendskab til Fritidsrådet. Alt dette gør, at vi ser os selv som en vigtig medspiller i det videre arbejde med lokale udviklingsplaner og udviklingspuljen. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og samarbejde om disse vigtige emner.

Med venlig hilsen,

Jonathan Linnemann
Formand, Fritidsrådet i Rebild Kommune

Høringssvar fra Øster Hornum Lokalråd

I Øster Hornum er vi stolte af vores stærke fællesskab og lokale engagement, som gang på gang manifesterer sig i konkrete initiativer og projekter, der skaber værdi for området. Vores lokalråd har gennem årene været en afgørende drivkraft for udviklingen i Øster Hornum og har bidraget til en lang række projekter, der har forbedret vores by og styrket det lokale sammenhold.

Et eksempel er vores vedholdende arbejde med vores tidligere udviklingsplan, hvor vi ikke blot har skabt visioner, men også realiseret dem i praksis. I Øster Hornum er vi et af de områder, hvor samtlige punkter i den seneste udviklingsplan er blevet gennemført – et tydeligt bevis på, at lokal forankring, handlekraft og borgerinddragelse virker. Projekter som modernisering af bymidten, etablering af rekreative områder og forbedring af lokale faciliteter er blot nogle af de resultater, der er blevet skabt gennem lokalrådets indsats.

Disse initiativer realiseres ofte uden økonomisk støtte, men der er også mange tiltag, hvor en mindre startkapital eller underskudsgaranti har været afgørende for, at de kunne blive til virkelighed. Lokalrådet har traditionelt spillet en aktiv rolle i at sikre disse midler, hvilket mange borgere og foreninger i Øster Hornum har draget nytte af.

Vi er derfor dybt bekymrede for, at den foreslåede ordning vil hæmme denne udvikling. Ved at fjerne den lokale fleksibilitet og i stedet centralisere administrationen af midlerne, frygter vi, at flere gode initiativer aldrig vil blive realiseret. Lokale ildsjæle og frivillige har ikke tid til lange sagsbehandlingstider eller bureaukratiske benspænd – de har brug for en smidig proces, hvor midler hurtigt kan komme i spil til gavn for lokalsamfundet.

Lokalrådet er den instans, der har det tætteste kendskab til vores område, og vi ser initiativerne blive realiseret og de konkrete resultater, de fører med sig. Vi sikrer, at midler anvendes korrekt, følger op på projekter og skaber synergieffekter, så initiativer kan vokse ud over deres oprindelige form. Hvis kommunen overtager denne rolle, frygter vi, at udviklingen i Øster Hornum – og mange andre lokalområder – vil gå i stå.

Desuden er det stærkt bekymrende at se dette forslag i lyset af kommunens arbejde med bymønstre. Det er tydeligt, at definitionen af lokalområder får stor betydning for, hvordan midler fremadrettet vil blive fordelt. Vi stiller os tvivlende over for, om der reelt arbejdes med borgerinddragelse, eller om beslutningerne allerede er truffet på forhånd.

Endelig må vi på det kraftigste opponere imod det øgede bureaukrati, som dette forslag vil medføre. Kommunen kæmper allerede for at følge med i sin egen organisation, og nu ønsker I at pålægge jer selv endnu flere administrative opgaver. Det er tydeligt, at centraliseringen fortsætter – på trods af gentagne bekymringer fra lokalråd, borgerforeninger og andre lokale aktører.

Vi opfordrer derfor Rebild Kommune til at genoverveje dette forslag og i stedet fastholde en model, hvor beslutninger om lokale midler træffes lokalt. Det vil være til gavn for nærdemokratiet, for lokalsamfundene – og ikke mindst for den fortsatte udvikling af Øster Hornum.

Høringssvar vedrørende Lokale Udviklingsplaner (LUP) og udviklingspuljen.

Kulturrådet i Rebild Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de Lokale Udviklingsplaner (LUP) og den tilhørende udviklingspulje. Vi anerkender initiativet og ser det som en vigtig mulighed for at styrke lokalsamfundene og skabe en dynamisk kommune.

REBILD KOMMUNE SOM KULTURKOMMUNE
Rebild Kommune er en kulturkommune, hvor kulturen spiller en afgørende rolle for både borgere og besøgende. Kultur skaber sammenhængskraft, identitet og attraktivitet og bør være en integreret del af de lokale udviklingsplaner og prioriteres i udviklingspuljen.

KULTURENS ROLLE I UDVIKLINGSPLANER OG PULJEN
For at sikre en stærk kulturprofil foreslår Kulturrådet:

- Forankring af kultur i LUP-koordineringsgrupper.
- Fortsat sikring af kulturlivets repræsentation i lokale LUP-grupper gennem kulturforeninger, kunstnere og andre aktører.
- Kultur som et selvstændigt indsatsområde, f.eks. ved bibeholdelse af Kulturrådet.
- Hver lokal udviklingsplan bør inkludere en sektion om kultur med konkrete initiativer.
- Prioritering af midler til kulturprojekter.
- En del af udviklingspuljen bør øremærkes til kulturprojekter, så de får en reel mulighed for støtte.
- Tværgående samarbejder om kultur - her tænkes både på økonomisk støtte og muligheden for at sprede opmærksomhed og forbindelser.
- Kultur bør indgå i tværgående initiativer som kulturhistorie, festivaler og kunst i det offentlige rum.
- Sikring af adgang til kulturfaciliteter, både ift. økonomisk råderum og f.eks. kropslige udfordringer for den enkelte.
- Fokus på tilgængelighed til biblioteker, forsamlingshuse og kulturhuse i udviklingsplanerne.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNING
Kulturrådet ser positivt på LUP og den øgede lokale inddragelse, det medfører. Vi håber, at vores anbefalinger vil blive inddraget, så kulturen fortsat kan være en stærk drivkraft og identitetsmarkør i Rebild Kommune.

Med venlig hilsen
Kulturrådet i Rebild Kommune

Høringssvar vedhæftet i PDF

Høring vedrørende lokale udviklingsplaner (LUP)
Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget har udsendt konceptet for Lokale udviklingsplaner i høring sammen med retningslinjer og beskrivelse af udviklingspuljen.
Rebild kommune har fremadrettet en stor opgave med at styrke sammenhængskraften og udvide det lokale demokrati. Det er helt grundlæggende, at alle borgere føler sig hørt, værdsat og engageret i beslutninger, der vedrører deres lokalområde.
Umiddelbart lyder tankerne om lokale udviklingsplaner meget godt. Det giver sikkert god mening at landsbyråd og lokalråd i fremtiden skal erstattes af 19 lokalområder. Det giver også god mening at afholde dialogmøde, erfaringsudveksling m.m. Så langt, så godt.
Rebild kommune udsender et koncept for det fremtidige arbejde mellem kommunen, landsby- og lokalråd. Konceptet minder mest af alt om en forretningsmodel fra det private erhvervsliv. En klar og tydelig beskrivelse hvordan fremtidige udviklingsplaner og ikke mindst økonomien i en udviklingspulje skal håndteres. Det finder jeg problematisk. Det ville være langt vigtigere hvis kommunen vælger at fokuserer på, hvordan samarbejdet med lokalområderne skaber sammenhængskraft og udvider det lokale demokrati?
• Er konceptet med til at fremme borgerinddragelse?
• Er konceptet med til at øge gennemsigtigheden og tilliden til kommunen?
• Er konceptet med til at styrke frivillighed og fællesskab?
• Er konceptet med til at udvikle lokale demokratiske initiativer?
• Er konceptet med til at sikre en mangfoldighed i beslutningstagen?
• Hvad med medier og kommunikation?
• Hvad med lokalområderne og samarbejdet mellem politikerne, embedsværket og borgerne?
Projektbeskrivelser, formål, ansøgningskriterier, krav til medfinansiering. Et tydeligt forretningskoncept, hvor der stilles tydelige krav til lokalområderne og deres repræsentanter. Frivillighed er ifølge oplægget en meget vigtig del af konceptet. Men hvad med frivillighed og lovgivning? Omfanget og forpligtelser? Ansvar og kompetencer?
Den anden aften blev jeg kontaktet af et medlem af et af kommunens lokalråd. ”Jeg er med i lokalrådet fordi jeg godt kan lide at være med til drive ting frem, men ikke, hvis det skal være ligesom et arbejde. Hvis jeg skal i fremtiden skal være aktiv deltager, har jeg brug for at kommunen eller andre med de nødvendige kompetencer tager min ryg”. Hvad med professionel rådgivning i konceptet?
Jeg forstår bekymringen. Hvad er det frivillige kræfter skal kunne håndtere for at leve op til konceptets retningslinjer? Risikerer vi at frivillige ildsjæle brænder ud, fordi opgaveløsningen er for vanskelig?
Endelig er der økonomien. Det er trods alt Rebild kommune. Det vil ikke være første gang, hvis det viser sig at økonomien ikke er på plads, når et projekt skal gennemføres.
Der skal selvfølgelig altid følge penge med til det enkelte lokalområde. Det skal ikke være afhængig af hvor god man er til projektbeskrivelser og skaffe medfinansiering. Det er i sig selv svært nok skulle jeg hilse at sige.
Kommunen skal ikke udarbejde et koncept, der udfordrer sammenhængskraften og det lokale demokrati. Tænk jer rigtig godt om!

Rebild, Skørping og Gl. Skørping hænger meget sammen og der er en god symbiose imellem de områder. Hvorfor dog dele dem fra hinanden? På nuværende tidspunkt er det jo nærmest samme by og med et stort og godt sammenhold.
Er der tænkt naturlige sammenhold i den måde områderne er inddelt? Fx også hvor folk rejser imod - den slags kan jo undersøges.

Godt oplæg - Der er risiko for manglende bredde og udviklingsbalance ved den nuværende struktur med p.t. mere centralt styrede enheder.
Interessant med nyt koncept set i forhold til medbestemmelse muligheder og forøget lokal indflydelse - helt ud i alle kommunens lokalområder - ikke styret fra desktop niveau , men med konkrete muligheder for rent faktisk at agere borgeraktivt alle steder.

Først og fremmest imødeser Bælum, at Bælum snarest får lavet en Udviklingsplan. Det er i denne sammenhæng væsentligst, at Bælum by prioriteres som en by, hvor der skal ske kommunal investering.
Denne kommunale investering bør have fokus på de væsentligste bosætningsfordele, der er ved byen. En udviklingsplan vil hjælpe kommunen med at identificere og kortlægge forcer og fremtidligere investeringsmuligheder for Bælum by og måske dele af oplandet til Bælum.
Historisk set fik Bælum i 2008 Indenrigsministeriets landdistrikts midler til at få lavet en udviklingsplan, denne kan selvfølgelig fremsendes, og kunne sikkert danne et fundament for en eventuel ny udviklingsplan næsten 20 år senere.
Opland:
Sammen med Bælum hænger helt naturligt Solbjerg, Lille Brøndum, Smidie og Svanfolk. Skulle denne kreds af byer udvides, har landsbyer som Korup, Skibsted og til dels Glerup også et tilhørsforhold til Bælum.

Ifølge høringsforslaget nedlægges Landsbyråd m.m. Og hele kommunen skal inddeles i 19 lokalområder.
Det er en voldsom ændring, der bliver trukket ned over os.
Jeg kan forstå, at der har været lavet forsøg med tværgående samarbejde med godt resultat. Det er jo godt.
Men som mange årig medlem af Landsbyrådet undrer det mig meget, at Kulturudvalget ikke har indkaldt hver landsby/ by til en orientering om (LUP). Så alle ved, hvad det går ud på.

Høringssvar fra Fyrkilde Bylaug:

Med afsæt i at der indstilles til nedlæggelse af Landsbyrådet, har vi et spørgsmål i forhold til hvordan man sikre, følgende punkter (som er nuværende Landsbyråds arbejdspunkter)
• Medvirker til udarbejdelse og implementering af landdistriktspolitik og handleplaner
• Markerer sig i den politiske og offentlige debat til gavn for udviklingen i landsbyerne
• Tager initiativ til nye tiltag og projekter, der kan styrke fællesskabet i og mellem landsbyerne
• Tager stilling til overordnede strategier og politikker på vegne af alle landsbyer - og afgiver høringssvar hvor det er relevant

Hvordan sikres fokus på landsbyerne i forhold til landsdistriktspolitikken?
Hvem bliver nu høringsberettiget til det?
Hvis det er ude i de mindre lokalområder, så er det jo ikke sikkert at de 35 landsbyer har lige stor stemme, og dermed mulighed for at give et lige så kvalificeret høringssvar, som Landsbyrådet har som en samlet i dag.

I forhold til fremtidig økonomi i de lokale LUP koordineringsgrupper:
Her lægges der op til ”Samtidig skal midlerne understøtte den fortsatte drift af de lokale foreninger, der ikke længere vil mod tage et kommunalt tilskud. LUP-koordineringsgruppen får her mulighed for at prioritere midler til den fortsatte drift af disse lokale foreninger i området. Disse midler kan anvendes til drift af de nødvendige CVR-numre og NemKonti”

Her er vi bekymret for ”får her mulighed for” her vil der være brug for et ”skal” dette ud fra at give et incitament til fortsat at bevare de 35 landsby foreninger i kommunen. Ved at det bliver et skal, så skaber det et incitament til fortsat at bevare de 35 landsby foreninger, således der fortsat er et behov for at afholde lokale generalforsamlinger og deslignende i det mindre lokalområde.
Ellers kan vi forudse at de 35 landsbyer ikke på samme måde får en stemme i LUPérne.

I forhold til midlerne fra henholdsvis landsbyerne og lokalrådene, så bør man genoverveje forslaget til fremtidig fordeling:
Nuværende fordeling er, at alle 35 landsbyer (uanset størrelse) modtager kr. 3.000 pr år og alle 9 lokalråd (uanset størrelse) modtager kr. 65.000 pr år. Her lægges der op til et mere uigennemsigtigt forslag, ” Midlerne fordeles ud til de 19 lokalområder således: • Den største del af de nuværende midler fordeles via et basistilskud til lokal drift • En mindre del af de nuværende midler fordeles på LUP-områder efter befolkningstal.” For det første bliver det administrativt tungt, fordi der hvert år skal følges op på antal beboere i lokalområderne. For det andet, så vil de lokalområder med store byer få væsentlig flere midler at fordele i deres område, end de mindre. Det betyder at deres område vil have større mulighed for udvikling eller bevarelse, end de mindre områder.
Vi foreslår at der lægges det samme beløb ud til alle (ligesom i dag), således vi har samme afsæt for at søge udviklingspuljen. Ellers vil de større byer (befolkningstal) have en større mulighed for egenbetaling end de mindre områder.

I forhold til både de lokale LUP midler og ny udviklingspulje:
Ved den nuværende projektpulje til landsbyer, står der følgende;
”Rebild Kommunes Projektpulje til landsbyer med opland kan, som navnet antyder, søges af alle landsbyer med opland.
Formålet med puljen er at tilskynde landdistriktsaktører til at styrke fællesskaberne og igangsætte initiativer til udvikling af Rebild Kommunes landdistrikter. Der kan være tale om udviklingsprojekter, etablerings- og renoveringsprojekter, inventar, rekvisitter eller enkeltstående arrangementer/events.” og ”Puljen kan søges til nye udviklingsprojekter, etablerings- og renoveringsprojekter, inventar, rekvisitter eller enkeltstående arrangementer/events, der afvikles i landsbyerne i Rebild Kommune. Projektet, aktiviteten, arrangementet eller eventen skal have et alment formål og være åben for alle.”

Her kan vi som enkeltstående landsby være bekymret for, at der i alt det nye (både udviklingspuljen og den lokale LUP´s pulje) kun er fokus på udvikling. Heri står der ikke noget omkring bevarelse af eksisterende tiltag, styrke fællesskabet, eller renovering eller have et alment formål.
Her tænker vi at det er vigtigt, at sikre stabilitet, bevarelse på fællesskabet og fokus på udvikling.
Ellers kan vi se, at det vil være svært for os, som en lille landsby, at kunne søge midler til noget, når vores forudsætninger ændrer sig.

Vedr. behandling af ny udviklingspulje:
Det en meget lille andel, der bliver afsat til kr. 10.000 – 49.999, kr = 315.000 om året, hvorfor tænkes der så lille en andel, det er jo her der skal tænkes hurtigt afsæt og omsætning ude i lokalområderne?

Så er der ansøgninger på mellem kr. 50.000 – 299.999 = 420.000 kr. Hvad skal svarfristen for dette være?, når de skal ind og behandles ved KFSU ? + at LUP forum også skal bruge tid på at lave en indstilling ?
Ved ansøgninger på kr 300.000 og derover = 1.365.000, hvorfor skal denne pulje være så stor, når der administrativt skal vurderes om det er omfattet af offentligt udbud?. Og igen hvad er svarfristen for disse ansøgninger?

I forhold til konceptet med lokale udviklingsplaner;
Her oplyses, med ”en række erfaringer fra arbejdet med lokalt forankret udvikling af kommunens områder”. Her ønsker vi at gøre opmærksom på, at da de blev søsat, da var det slet ikke med nuværende afsæt, hvorfor vi i Fyrkilde ikke deltog. Vi ønsker derfor brug for at få genåbnet LUPén for Ravnkilde og opland, da vi kun er nævnt ved navn og ellers ikke. Selve LUPén var jo en prøvehandling og ikke som et fremtidigt LUP koordineringsgruppe.
Som der også står i oplægget ” Den lokale udviklingsplan skal rumme en fælles vision samt beskrivelser, indsatsområder og projektidéer for alle de byer/landsbyer, der indgår i lokalområdet.”
Her vender jeg lige tilbage til tidligere skrevet ” Her kan vi som enkeltstående landsby være bekymret for, at der i alt det nye (både udviklingspuljen og den lokale LUP´s pulje) kun er fokus på udvikling. Heri står der ikke noget omkring bevarelse af eksisterende tiltag, styrke fællesskabet, eller renovering eller have et alment formål.
Her tænker vi at det er vigtigt, at der er 3 ben, sikre stabilitet, bevarelse i forhold til fællesskabet og fokus på udvikling i lokalområdet.” Det ønsker vi indsat i forhold til konceptet.

Sidst men ikke mindst.
Hvordan sikre man en mangfoldig sammensætning i LUP-forum, således der vil være repræsentation fra henholdsvis, byer, landsbyer, idrætsforeninger, de uniformeret korps, og andre frivillige foreninger, således at De Lokale Udviklingspuljer kan blive det samlende fællesskab i vores kommune?
Således det ikke kun er én repræsentant for de 19 lokalområder, men at der også tænkes alternativt ind.

På vegne af Fyrkilde Bylaug
Pia Laursen Pollard

Høringssvar uploadet.

Vi har med interesse læst materialet og forsøgt at sætte os ind i konceptet for de lokale udviklingsplaner.

Som det står skrevet skal "en lokal udviklingsplan beskrive områdets potentialer og udfordringer og indeholde idéer til indsatsområder, der skal gøre lokalområdet endnu mere attraktivt". Formålet er, "at et lokalområde er sammen om at sætte retning for udviklingen og definere, hvilke indsatsområder, der skal prioriteres og arbejdes med."

Vi mener, at udgangspunktet for at kunne gøre det er, at det definerede lokalområde har en eller anden form for sammenhæng eller fællesskab/fællesnævner. Dels i form af en geografisk sammenhæng og dels i form af eksisterende samarbejder eller interessefællesskaber.

Det har vi svært ved at se, i den områdeinddeling vi er en del af. Geografisk er vi godt nok relativt tæt på både Fræer og Sejlstrup. Men i forhold til eksisterende samarbejder er der pt ikke nogen, og det er umiddelbart lidt vanskeligt at få øje på de oplagte fællesnævnere (skrevet uden at kende meget til Fræer og Sejlstrup).

I Gl. Skørping er det Skørping vi er rettet mod i alle sammenhænge, hvilket er helt naturligt med den korte afstand og udbuddet af institutioner, aktiviteter, indkøb mv.
Vi vil derfor opfordre til, at områdeinddelingen genovervejes, så de naturlige og daglige sammenhænge understøttes. Det vil vi også vurdere, at det vil gøre det nemmere i det fremadrettede arbejde og administration af udviklingsplanen.

Vi tror, at det er nødvendigt, at der i det videre arbejde skabes klarhed over, hvordan ansøgningsprocesserne kommer til at foregå. Den nye struktur skal understøtte enkeltheden, så alle kan se sig selv i at gå ind i en ansøgningsproces om at få midler til et konkret projekt. Kan byerne indenfor samme udviklingsplan søge enkeltvis om konkrete projekter, eller skal det være en fælles prioritering, som byerne skal blive enige om først? Det kan hurtigt blive omstændigt, hvis den gode idé og initiativ skal gennem for meget proces. Vi skal understøtte netop det lokale initiativ, så hermed en opfordring til, at "systemet" skal fungere i praksis og understøtte at man kan "rykke hurtigt".

Vi kan ikke se, at forsamlingshusene er nævnt. Vi antager derfor at det årlige tilskud fastholdes, hvis er nødvendigt for at sikre den daglige drift, vedligehold mv.

Det var bemærkningerne fra Gl. Skørping.
Vi ser frem til at høre nærmere, og er klar til at deltage i de videre drøftelser.

Vi er i Skaarup landsbyforening meget bekymrede for den udvikling som den nye drift af lokalområdet vil få for os.

Vi i Skaarup gør mange gode tiltag for de penge vi får i tilskud, som gør, at når man kører igennem Skaarup, vil man opleve at fællesarealerne er holdte, der er sået forårs blomster, der er juletræer med belysning i november/december.

Vi får i øjeblikket kr. 3.518,- dkk i fast årligt tilskud, som går til blandt andet vedligehold og drift af havetraktor til at holde fællesarealer, indkøb af juletræer til vores årlige julebelysning og vedligehold når der skal skiftes en lyskæde samt kaffen til generalforsamlingen og øvrige fælles arrangementer i landsbyen.
Vi er bekymrede for, at hvis vi bliver en del af luppen i Ravnkilde, hvor Ravnkilde, Nysum, Fyrkilde og Skaarup skal deles om 10.000,- dkk, så bliver der ikke længere penge til drift og vedligehold af vores fælles havetraktor, vedligehold af fællesarealer og stier, vedligehold af skurvogn, vedligehold af festtelt til sommerfest, julebelysning osv.

Vores forslag vil være, at alle landsbyer forsat vil modtage det faste tilskud, som tages fra nogle af de puljer, som man ellers ville kunne søge igennem luppen.
Det vil gøre det muligt for de mindre landsbyer forsat at kunne holde fællesskaberne kørende, og fortsat økonomisk understøtte de gode initiativer der er.
Derudover mener vi, at det skal indføjes i de nye vedtægter, at de mindre landsbyer skal være repræsenteret i bestyrelsen i luppen.
Vi håber på forståelse for vores forslag, for det er vel ikke meningen at det skal gå ud over initiativet og fællesskabet i de små landsbyer.

Venlig hilsen
Skaarup Landsbyforening

Høringssvar fra Støvring-Sørup Lokalråd vedrørende LUP
Dette svar er udarbejdet af Mogens D. Andersen og Ole Bæhr på vegne af det nuværende lokalråd for Støvring og Sørup (herefter nævnt SSL). Vi har fået accept fra de øvrige medlemmer i rådets bestyrelse.
Grundlæggende mener vi, at det her forslag gør det meget bureaukratisk, tungt og stift, at – som en af de frivillige der i forvejen ofte er engageret i andre tidskrævende frivillige tiltag – i første omgang skal etablere et samarbejde der ikke eksisterer i forvejen, dernæst definere forslag, for sidst også at skabe et anderledes ”sponsor”-setup end det der eksisterer/fungerer pt. Skal et tilskud på eksempelvis 5000,- til afvikling af en byfest kræve at der findes 500,- hos en sponsor, der i forvejen rendes på døren af selve arrangementet, men også af mange andre lokale initiativer.
Er det tænkt således, at medfinancering af alle de mulige forslag så organiseres centralt af de enkelte LUP´er på tværs af alle lokale interessanters forskelligheder? Det vil være en enorm udfordring for den enkelte LUP.
Vi har forståelse for, at der fra politisk side ønskes et bedre indblik i hvilke lokale støtteobjekter der tænkes iværksat i de forskellige dele af kommunen. I den anledning vil vi i SSL IGEN lige nævne, at vi finder, og har fundet, det urimeligt, at den eksisterende fordelingsnøgle efterlader 65,- kr pr indbygger i SSL´s område, hvis vi ellers er enige om at det område inkluderer 10000 personer. Vi mener, at de tilgængelige midler, som udgangspunkt, deles jævnt ud over kommunens indbyggere således, at SSL reelt burde have modtaget en større del af den fælles pulje. Vi kan ikke se, at der er et begrundet større behov for at tildele områderne udenfor SSL´s område relativt flere midler.
I 2024 har SSL både støttet lokale initiativer:
Ansøgning fra Stubhusrevyen
Ansøgning fra Støvring IF.
Ansøgning fra Aadalen Open
Blomsterkummer beplantning
Ansøgning "Flagmafiaen"
Ansøgning Støvring Museum
Ansøgning Støvring Badminton
Ansøgning Sørup Idrætsforening
Ansøgning Sørup Borgerforening
Ansøgning Aadalen Halloween
Ansøgning Støvring Byfest
Ansøgning Støvring IF Julecup
Ansøgning Frivilligcenter Reb.
Ansøgning Støvring Friplejehj.
Juletog Rema 1000

Og gennemført 2 +-borgermøder i Cafeen i Jernbanegade, samt afholdt et borgermøde i Sundhedshuset i 2025. Sidstnævnte har ført til etablering af arbejdsgrupper i Ådalene, der nu vil fremlægge initiativer i forbindelse med den sikre skolevej, som har været et af SLL´s indsatsområder.

Netop mht borgermøder mener vi, at vi har opfyldt et af kravene til et Lokalråd – som vi tror vi er de eneste der har i 2024. Mht de støttebevillinger vi har frigivet mener vi, at betingelserne for at de skal komme ”almenheden” til gode, også er opfyldte.
SSL´s involvering i Midtbyrådet: Vi har forsøgt at introducere ekspertviden til projektet, uden held. Det var set i lyset af, at vi som ikke-faglige byudviklere fandt at vores kompetencer ikke var tilstrækkelige. Det er så alligevel endt op i, at der er ansat en Midtbyudvikler, og det er glædeligt.
I det kommende foreslåede setup vil der med stemmeflertal kunne opleves en endnu større skævvridning i fordelingen af den pulje der vil blive stillet til rådighed: landdistrikterne kan vælge at støtte hinandens ønsker og forslag, og negligere ønsker fra Støvring/Sørup. Det vil forventeligt blive understøttet af et flertal i kommunalrådet som har sin baggrund i oplandsstemmerne. Enhver politiker vil gerne genvælges – og det er der ikke noget forkert i.
SSL vælger at nedlægge sig selv og træde ud af de opgaver vi er involveret i, fordi vi ikke finder, at vi har et retfærdigt arbejdsgrundlag, og fordi vi ikke ser os i stand til at medvirke i udvikling af LUP for vores eget område.
Erfaringen er, at der udarbejdes en lokal-regional LUP for dele af Støvring, som vel så på sigt skal samles i en endelig plan for byerne: Det foregår ved at forvaltningerne, med hjælp udefra, udarbejder forslag der så med jævne mellemrum præsenteres i åbenhedens navn. Der har bare ikke været tale om reel involvering, hvilket vi godt kan give eksempler på.
Den korte version af vores svar er, at vi mener der skal etableres en fast fordelingsnøgle baseret på antal borgere i de enkelte LUP´er, og hvis der er midler til overs i et bevillingsår, overføres de som beskrevet i forslaget således, at der kan opspares 100000,- til næste års ansøgninger. Hvis der er endnu større beløb, sendes det tilbage til den overordnede kasse, hvor der så kan tildeles ekstra midler til de andre LUP´er .
Vi foreslår også, at den nuværende model med at Lokalrådet løbende kan håndtere ansøgninger, og evt skaffe medfinancering, bevares således, at når kassen er tom, er der ikke mere at give af, før det kommende år medfører en ny kommunal overordnet bevilling. Ofte er det initiativer der har en her-og-nu karakter, fordi de som ansøger selv er pressede på tid, og fordi de så kan anvende støtten som start på yderligere ansøgninger fra andre midler.
På lokalrådets vegne

Og Ole Bæhr

Høringssvar fra FDFérne i Rebild Kommune:

Som udgangspunkt har vi brug for, at vi fortsat kan lave godt børn- og ungearbejde i Rebild Kommune, uden nødvendigvis at vi skal være en del af en LUP-koordineringsgruppe, da det som udgangspunkt jo giver et ekstra led, vi skal deltage i, for at vi nu fremadrettet, måske, kan søge om tilskud til nogle af vores aktiviteter.

I forhold til fremtidig økonomi i de lokale LUP koordineringsgrupper:
Her er der noget positivt i, at vi nu får mulighed for at søge til ” og de kan være en hjælp, når der skal holdes borgermøder og øvrig borgerinddragelse, eller til lokal synlighed og opmærksomhed om tilbud, arrangementer og udvikling via hjemme sider eller andre former for formidling”

Dog kan vi være bekymret for, hvor meget ”arbejde” der er i at deltage i en LUP? Og dermed får en ”stemme” i LUPérne.

I hele konceptet er der så meget fokus på udvikling, hvad med alt det, vi samlet i kommunen også er gode til? Heri bevarelse af eksisterende tiltag, styrke fællesskabet, eller renovering af noget eksisterende eller have et alment formål.
Her tænker vi, at det er vigtigt, at vi sikre stabilitet, bevarelse på fællesskabet og samtidig et fokus på udvikling. Dette for at sikre fortsat trivsel ved de børn og unge mennesker, som kommer ved os.
Hvis det ikke også kommer med, så har vi umiddelbart svært ved at se, hvordan alle de gode eksisterende frivillige tænkes ind.

Vedr. behandling af ny udviklingspulje:
Det en meget lille andel, der bliver afsat til kr. 10.000 – 49.999, kr = 315.000 om året, hvorfor tænkes der så lille en andel, det er jo her, der skal tænkes hurtigt afsæt og omsætning ude i lokalområderne?

Så er der ansøgninger på mellem kr. 50.000 – 299.999 = 420.000 kr. Hvad skal svarfristen for dette være?, når de skal ind og behandles ved KFSU ? + at LUP forum også skal bruge tid på at lave en indstilling ?
Ved ansøgninger på kr 300.000 og derover = 1.365.000, hvorfor skal denne pulje være så stor, når der administrativt skal vurderes om det er omfattet af offentligt udbud?. Og igen hvad er svarfristen for disse ansøgninger?

Vil en enkelt forening kunne søge til LUP-Forum? I forhold til prioriteringslisten, så ser det svært ud?

Sammensætning i LUP-Forum:
Hvordan sikre man en mangfoldig sammensætning i LUP-forum, således der vil være repræsentation fra henholdsvis, byer, landsbyer, idrætsforeninger, de uniformeret korps, og andre frivillige foreninger, således at De Lokale Udviklingspuljer evt kan blive det samlende fællesskab i vores kommune?
Således at repræsentanterne for de 19 lokalområder er ”broget”.

På vegne af FDFérne i Rebild Kommune
Pia Laursen Pollard