Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Lokalplaner

En lokalplan er en detaljeret plan, der sætter rammer g retning og for den fysiske udvikling af et bestemt område. Med en lokalplan fastsætte der bestemmelser for blandt andet anvendelsen i området, hvor og hvordan regnvand skal håndteres, forløb af veje og stier samt placering af beplantning og bebyggelse.

Lokalplaner I Rebild Kommune skal tage udgangspunkt i det specifikke sted med blik for omgivelserne. Lokalplaner er en del af udviklingen af Rebild Kommune, og de skal bidrage positivt til lokalområdet og kommunen i sin helhed.   

Få et overblik over lokalplaner i Rebild Kommune her: 

Lokalplanportalen for Rebild Kommune

Hvad betyder en lokalplan for dig?

Hvis du er grundejer, kan lokalplanen få betydning for dig. Hvis du vil bygge til, bygge om eller ændre anvendelse af din ejendom, skal det leve op til lokalplanens bestemmelser.

Du skal ikke forholde dig til lokalplanen, hvis du fortsætter med at bruge din ejendom som hidtil.

En ny lokalplan kan have betydning for ejerne og brugere af de ejendomme den dækker. En lokalplan kan både indskrænke og udvide mulighederne for brugen af ejendommene. Hvis en lokalplan overfører en ejendom fra landzone til byzone, kan det have økonomisk betydning for ejer af ejendommen. 

Det kan du læse mere om her:

Orienteringsbilag til grundejere ved nye lokalplaner

Vil du ændre noget på din ejendom?

Hvis du vil bygge nyt, bygge om, bygge til eller ændre anvendelsen af din ejendom, kan du læse mere om det på denne side:

Læs mere om byggeri her

På lokalplanportalen kan du se, om der er en gældende lokalplan for din ejendom. 

Du finder lokalplanportalen her

Har du spørgsmål til, hvad lokalplanen for din ejendom betyder for dig, er du velkommen til at sende os en mail:

byg@rebild.dk

Hvornår skal der udarbejdes en lokalplan? 

Der skal udarbejdes en lokalplan forud for større udstykninger og bygge- og anlægsarbejder. Det kan også være nødvendigt, inden der skal rives bygninger ned. Rebild Kommune vurderer, om der skal udarbejdes en lokalplan inden et projekt kan startes.

Ønsker du at få udarbejdet en lokalplan? Så send en ansøgning via selvbetjeningsløsningen herunder. 

Hvis du har spørgsmål til lokalplanprocessen eller ansøgning om lokalplan, kan du sende en mail til

plan@rebild.dk

Vejledning til lokalplanlægning  

Vi har skrevet en vejledning til lokalplanlægning i Rebild Kommune. Vejledningen er målrettet udvikler og rådgivere, og den kan også benyttes af andre interesserede, som ønsker at få et overblik over lokalplanprocessen.

Læs vejledning til lokalplanlægning

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0