Ældrecentre

I Rebild Kommune er der 10 ældrecentre. På hvert ældrecenter er der et antal plejeboliger, som fungerer som eget hjem, men med integreret døgnpleje.

Du finder også aktivitets- og dagcentre på de fleste af vore ældrecentre. Ældrecentrene tilbyder en række aktiviteter samt socialt samvær for beboere og borgerne i kommunen. Derudover er der caféer, der tilbyder salg af mad.

Hvis du flytter i en plejebolig betyder det, at der døgnet rundt er personale der kan hjælpe dig med den personlige pleje og omsorg. Du bliver tildelt hjemmepleje efter samme regler som andre borgere i kommunen.

Huslejen er varierende og er på mellem 4.000 kr. til 8.500 kr. om måneden - afhængigt af boligens størrelse.

Hjemmeplejegrupper

Center Pleje og Omsorg har pr. 1. maj 2016 fået tre nye hjemmeplejegrupper. Hjemmeplejegrupperne hjælper dig med de opgaver, som du har fået bevilget af Borgervisitation eksempelvis personlig pleje, rengøring og tøjvask. Til hver af vores nye hjemmeplejegrupper har vi ansat én leder og to planlæggere.

De tre hjemmeplejegrupper er:

  • Hjemmeplejegruppe ØST – Skørping, Terndrup og Bælum

Hjemmeplejeleder: Vivi Holm

Planlæggere: Pia Hemdrup

Hanne Catrine Smidt

  • Hjemmeplejegruppe VEST – Øster Hornum og Støvring

Hjemmeplejeleder: Rikke Broen

Planlæggere: Helle Gormsen

Eva Hegner Reinau

  • Hjemmeplejegruppe SYD – Rørbæk, Nørager, Haverslev og Suldrup

Hjemmeplejeleder: Mette Kristiansen

Planlæggere: Dorthe Møllebjerg

Berith Stegemann Jensen 

Plejeboliggaranti

Plejeboliggaranti betyder at du får tilbudt en bolig senest otte uger efter du er blevet bevilliget en bolig.

Fristen på otte uger er fra den dato hvor din bevilling er udarbejdet, og til den dato hvor du modtager boligtilbuddet.

Den tilbudte bolig er klar til indflytning senest to uger efter du har modtaget tilbuddet.

Ansøg om plejebolig

Der er en række kriterier, du skal opfylde for at blive bevilliget en plejebolig på et af vore ældrecentre:

  • Du har et stort behov for pleje, støtte og hjælp hen over døgnet.
  • Du kan ikke længere klare dig i din nuværende bolig.
  • Du har behov for, at hjælpen er tæt på døgnet rundt.
  • Du har - grundet psykiske og/eller fysiske årsager - et omfattende, varigt behov for pleje, samvær og aktiviteter.

Ønsker du at søge en bolig, finder du ansøgningsskemaet under selvbetjening nederst på siden.

Hvis du vil vide mere

Borgervisitation i Center Pleje og Omsorg kan yde generel rådgivning vedrørende valg af bolig, og lignende.

Borgerservice kan yde generel rådgivning omkring økonomien vedrørende ansøgning om bolig.

Oversigt over ældrecentre

Du kan se adresserne i den samlede oversigt over ældrecentrene.

I det nedenstående finder du en uddybende beskrivelse af vores ældrecentre.

Bælum Ældrecenter

Bælum Ældrecenter - Møllevangen, ligger i et smørhul med udsigt til Bælum Mølle til den ene side, marker til den anden og byen til den tredje side.

Ældrecentret er renoveret/ombygget i 2002 og er indrettet med tre åbne boenheder og en skærmet boenhed.

I hver boenhed er der et fælles køkken/opholdsrum, indrettet med spiseplads og hygge/fjernsyns krog.

Plejeboligerne i de åbne boenheder er indrettet med soveværelse, stue, badeværelse og lille tekøkken.

Derudover er der til hver bolig tilknyttet en lille terrasse med egen udgang.

Boligerne er ikke møbleret - det skal du selv sørge for.

De faste boliger i den skærmede boenhed, er et-rums boliger med badeværelse.

Der er fællesrum for beboerne med adgang til skærmet terrasse, samt træningssal til fri afbenyttelse.

I alt er der 30 plejeboliger på Bælum Ældrecenter fordelt på 23 2–rums boliger og syv et–rums boliger for demente.

Aflastningsstuer

Bælum Ældrecenter har, udover 30 plejeboliger, også tre aflastningsstuer.

Stuerne er et–rums boliger med badeværelse og udgang til lille terrasse.

Aflastningsstuerne er møblerede.

Hos os vægter vi

Respekt - Omsorg - Ansvar

Vi arbejder for, at du bliver mødt med respekt, som det selvstændige menneske du er. Vi respekterer dine forskellige ønsker og behov og mener, at denne respekt fører til tillid og tryghed.

Vi lægger vægt på at yde en værdig og omsorgsfuld helhedspleje, hvor du vil opleve sammenhæng, indflydelse samt ansvar for egen livssituation.

Vi mener, at indflydelse er med til at højne livskvaliteten og søger, så vidt muligt, at inddrage dig i løsningen af de daglige opgaver, for på den måde at opretholde og udvikle dine evner og færdigheder.

Vi er opmærksomme på, at der i Rebild Kommune skal være et godt og sundt miljø for såvel dig som beboer, for dine pårørende samt for de ansatte. Vi lægger derfor vægt på, at vores arbejdsplads er præget af trivsel, respekt, tolerance, tillid og anerkendelse.

Smileyrapport - Bælum Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport.

Hvor finder du os?

Bælum Ældrecenter
Møllevangen 1
9574 Bælum

Haverslev Ældrecenter

Haverslev Ældrecenter – Haversdal, er bygget i 1995.

Ældrecentret er opdelt i tre leve–bo-miljøer: Hyggekrogen, Regnbuen og Lykkebo - navne beboerne selv har været med til at vælge.

 Aktivitetscenteret har åbent 4 dage om ugen.  Her kan du læse, spille, snakke, bage, dyrke gymnastik, gå ture eller hvad dit hjerte nu begærer.

Beboerne i ældreboligerne omkring centret har mulighed for at deltage i aktiviteterne, og enkelte spiser også på ældrecentret. Derudover er personalet gode til, at lave aktiviteter og i det hele taget medinddrage beboerne i dagligdagens gøremål. 

I sommerhalvåret køres der ofte ture i LIVA bussen, og de seneste år har beboere og medarbejdere været på sommerferie.

I alt er der 22 plejeboliger på Haverslev Ældrecenter fordelt på 11 et–rums boliger og 11 to–rums boliger.

Aflastningsstuer

Haverslev Ældrecenter har, udover 22 plejeboliger, også tre aflastningsstuer.

 Stuerne er et–rums boliger med badeværelse.  

 Aflastningsstuerne er møblerede.

Hos os vægter vi

Vi vægter, at der på ældrecentret er en dagligdag der er præget af, at beboere og medarbejdere kommer meget tæt på hinanden – der er en familiær sammenhørighed, og har personalet en ledig stund, bliver den ofte benyttet sammen med beboerne.

Atmosfæren hos os er meget kærlig og der bliver givet mange smil og kram, ligesom der er altid plads til venskabelige drillerier, dette er ofte fra beboerne.

Smileyrapport - Haverslev Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Haverslev Ældrecenter
Dahlsensvej 18
Haverslev
9610 Nørager

Nørager Ældrecenter

Nørager Ældrecenter er opført i 1981. Boenhederne Pyramiden og Oasen er opført i 1994 og 1995.

Ældrecentret er opdelt i tre leve–bo miljøer, Oasen og Pyramiden og spisekrogen på gangen.

 Aktivitetscenteret har åbent fire dage om ugen, hvor der er en aktivitetsmedarbejder i dagtimerne.  Her kan du læse, spille, snakke, bage, dyrke gymnastik, gå ture eller hvad dit hjerte nu begærer.

De beboere, der bor i ældreboligerne omkring centret, har mulighed for at deltage i aktiviteter, og fejre højtider på ældrecenteret.

LIVA bussen bliver brugt til ture i oplandet.

I alt er der 28 et–rums plejeboliger på Nørager Ældrecenter.

Hos os vægter vi

Vi vægter, at din dagligdag skal være præget af, at beboere og medarbejdere kommer meget tæt på hinanden – at der er en familiær sammenhørighed og, når personalet har en ledig stund, skal den benyttes sammen med beboerne.

Vi oplever en kærlig atmosfære på centeret, og der bliver givet mange smil og kram, ligesom der er altid plads til venskabelige drillerier personale og beboer imellem.

Smileyrapport - Nørager Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Nørager Ældrecenter
Anlægsvej 10
9610 Nørager

Rørbæk Ældrecenter

Rørbæk Ældrecenter – Engparken er bygget i 1986, og afløste det gamle alderdomshjem, der var opført i 1958. Boligerne er renoveret igen i 2009 og byder nu på boliger på helt op til 70 kvm.

De 8 af boligerne er indrettet i et leve-bo miljø, og henvender sig til beboeren, der ønsker tryghed (Handicapboliger).

Daværende Nørager Kommune blev landskendt i slutningen af 1980’erne for deres ældrepleje, hvor man gik fra plejehjem til egen bolig.

Daværende Socialminister Mimi Stilling Jacobsen var meget begejstret over de nye boliger, og over Nørager Kommunes Ældrepleje, hvilken hun beskrev som fremsynet.

Projektet har vist sig nyskabende, og danner model for mange andre kommuner. Videofilmen 'Livsstykker', der omhandler det store projekt, er sidenhen blevet vist mange steder i landet.

Rørbæk Ældrecenter består af lange gader, overdækket med glas partier og udsigt til frodige gårdmiljøer. Har du grønne fingre, er der rig mulighed for, at passe blomsterne i gårdhaven eller nippe tomatplanterne i drivhuset.

Gangene har vi, i foråret/sommeren 2012, arbejdet med, skal være hyggelige og indbydende, med små hyggekroge og billeder på væggene.

Centeret har et halvdagsåbent visiteret dagcenter, hvor der er en aktivitetsmedarbejder i dagtimerne.  Her kan du læse, spille, snakke, bage, dyrke gymnastik, gå ture eller hvad dit hjerte nu begærer.

De beboere, der bor i ældreboligerne omkring centret, har mulighed for at deltage i aktiviteter, og fejre højtider på ældrecenteret.

Hvert år planlægger vi en sommerhus tur for beboere og medarbejdere.

Rørbæk  Ældrecenter består af 32 plejeboliger.

Aflastningsstuer

Rørbæk Ældrecenter har, udover 32 plejeboliger, også to aflastningsstuer. Aflastningsstuerne er møblerede.

Hos os vægter vi

Vi vægter, at din dagligdag på centret skal være præget af, at beboere og medarbejdere kommer meget tæt på hinanden – der skal være en familiær sammenhørighed, og hvis personalet har en ledig stund, at denne benyttes sammen med beboerne.

Der er en meget kærlig atmosfære på centeret og vi uddeler mange kram og smil, ligesom der er altid plads til venskabelige drillerier, dette er ofte fra beboerne.

Smileyrapport - Rørbæk Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Rørbæk Ældrecenter
Engparken 1a
Rørbæk
9500 Hobro

Skørping Ældrecenter

Skørping Ældrecenter - Teglgårdsminde, ligger i udkanten af Skørping by i et roligt område med skøn natur og skov. Der er kort afstand til Skørping station, og det er let at komme til og fra centret.

Plejeboligerne på vores center er fordelt på fire boenheder med i alt 43 boliger. Der er køkken og stue i hver af de fire enheder, hvor vi hygger og spiser sammen.

I vores dag- og aktivitetscenter er der ofte anledning til gode snakke, og en gruppe af vores mange frivillige laver aktiviteter i centret, blandt andet julepynt, som bliver solgt på et åbent hus arrangement.

Vi er glade for at fejre årets begivenheder og holder blandt andet løvfaldsfest og forårsfest. Til nogle af vores fester holder vi åbent for andre end beboerne, og sommetider er vi omkring 140 mennesker samlet til musik og dans.  

På centeret bor fast to skønne katte og vi er endvidere tilknyttet besøgshundeordningen i kommunen.

Hos os vægter vi

At din dagligdag bliver så tæt på det du er vant til og personale og beboere trives i en samhørighed, hvor der er plads til det individuelle individ.

Smileyrapport - Skørping Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport.  

Hvor finder du os?

Skørping Ældrecenter
Buderupholmvej 57
9520 Skørping

Støvring Ældrecenter

Støvring Ældrecenter - Mastruplund ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Støvring by og i gåafstand til søen og grønne områder.

Ældrecentret er bygget med fire boenheder hvori der er 9 + 9 + 9 11 lejligheder i hver.

Indtil 1. november har vi to boenheder i drift, idet vi er i gang med en ombygning med de sidste to boenheder.

I hver boenhed har vi fælles arealer og lukkede gårdhaver med handicapvenlige udgange og terrasser. Der er i hver gårdhave lavet beplantning og blomster i krukker.

I boenhederne planlægger vi små aktiviteter og oplevelser i og uden for huset.

Der er ture ud af huset og tilbud om sommerferietur.

Vi har et dagcenter i huset hvor der dagligt er et bredt tilbud om forskellige aktiviteter som alle er meget velkomne til at deltage i.

I huset kommer mange frivillige som blandt andet hver fredag arrangerer gåture ned i byen.

Der er hver måned tilbud om blandt andet banko – syng sammen – Gudstjeneste.

Vi er en del af Trygfondens besøgs-hundetjeneste og har meget fornøjelse af vores besøgshunde som kommer rundt i huset.

Hos os vægter vi

Vi vægter at skabe en hjemlig og hyggelig atmosfære for dig som beboer samt sikre, at du har mulighed for at få gode sociale relationer, deltage i fællesskabet og trække dig tilbage og nyde privatlivet. Vi vægter højt, at du bliver mødt med respekt for din livshistorie, dine individuelle behov og ressourcer. For os er det en selvfølge at være imødekommende og give dig den bedste service hver dag.

Smileyrapport - Støvring Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Støvring Ældrecenter
Mastruplundvej 2L
9530 Støvring

Suldrup Ældrecenter

Suldrup Ældrecenter - Himmerlandshave er bygget i 1967. Vi er et lyst og venligt ældrecenter, beliggende i Suldrup by, 12 km fra Støvring.

Centeret er indrettet med 21 to-rums boliger, 10 et-rums boliger og en aflastningsstue.

Vi lægger vægt på den 'positive' ånd i huset. Vi er så heldige at have mange engagerende frivillige, som har sin daglige gang i huset til stor glæde for vores beboere. Dagcentret er flittig brugt og udgiver 10 gange årligt 'Jættebladet', hvor man kan læse om diverse aktiviteter på Himmerlandshave. De beboere, der bor i de ældrevenlige boliger i umiddelbar nærhed, tilbringer mange af deres vågne timer på centeret.

Hos os vægter vi

Vi vægter, at du oplever tillid og tryghed til personalet og du føler den omsorg vi gerne vil yde omkring dig. Vi arbejder ud fra anerkendelse, ordentlighed, ansvarlighed og udvikling. Alt dette for at sikre du som beboere samt vores ansatte, oplever en god stemning så tæt på daligdagen som muligt.

Smileyrapport - Suldrup Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Suldrup Ældrecenter
Himmerlandshave 1
9541 Suldrup

Terndrup Ældrecenter

Terndrup Ældrecenter ligger i udkanten af Terndrup by. Tæt på skole, kirke og idrætshallen og med dagligvarebutikker i gå afstand. Centret er ombygget sidst i 1990’erne og er indrettet 4 leve-bo enheder, der fremstår lyse og venlige.   

Vi har udsigt over mark og enge og kort afstand til mølledammen med et rigt fugleliv. Derudover ligger Terndruplund og bøgeskoven også i nærhed af centreret. 

I vores otte to–rumsboligerne er der store badeværelser og tekøkkener. Derudover er der fællesrum med køkken, stue og spiseafdeling hvor beboerne kan mødes og spise deres måltider i fællesskab. 

I nærheden af centret er der 12 ældreboliger, hvis lejere har sin gang på centret.

 I alt er der otte to-rums boliger og 20 et–rumsboliger

Aflastningsstuer

Terndrup Ældrecenter har, udover 28 plejeboliger også tre aflastningsstuer.

Stuerne er møbleret.

Hos os vægter vi

Respekt - Omsorg - Ansvar.

Vi arbejder for, at du bliver mødt med respekt, som det selvstændige menneske du er. Vi respekterer dine forskellige ønsker og behov og mener, at denne respekt fører til tillid og tryghed.

Vi lægger vægt på at yde en værdig og omsorgsfuld helhedspleje, hvor du vil opleve sammenhæng, indflydelse samt ansvar for egen livssituation.

Vi mener, at indflydelse er med til at højne livskvaliteten og søger, så vidt muligt, at inddrage dig i løsningen af de daglige opgaver, for på den måde at opretholde og udvikle dine evner og færdigheder.

Vi er opmærksomme på, at der i Rebild Kommune skal være et godt og sundt miljø for såvel dig som beboer, for dine pårørende samt for de ansatte. Vi lægger derfor vægt på, at vores arbejdsplads er præget af trivsel, respekt, tolerance, tillid og anerkendelse.

Smileyrapport - Terndrup Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Terndrup Ældrecenter
Skørpingvej 5a
9575 Terndrup

Øster Hornum Ældrecenter

Øster Hornum Ældrecenter - Birkehøj spiller en stor rolle i Øster Hornums historie og borgerne vil gøre meget for at bevare samlingsstedet for den ældre generation.

Centeret består af 13 plejeboliger samt fire aflastningspladser.

De beboere der bor i de ældrevenlige boliger i umiddelbar nærhed, tilbringer mange af deres vågne timer på centeret.

Birkehøj har en bus – Birkebussen – og den bliver flittigt benyttet af både borgere og beboere.

Hos os vægter vi

At medarbejderne føler sig meget tilknyttet til arbejdspladsen og du som beboer får en dagligdag der er præget af, nærvær. Der er en familiær sammenhørighed og når personalet en ledig stund, bliver den ofte benyttet sammen med beboerne. Der er en meget kærlig atmosfære på centeret og der bliver givet mange kram, ligesom der er altid plads til venskabelige drillerier og dette er ofte fra beboerne.

Smileyrapport - Øster Hornum Ældrecenter

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Øster Hornum Ældrecenter
Birkehøjvej 10
Øster Hornum
9530 Støvring

Ådalscenteret

Ådalscenteret er opført i 2011 og ligger omgivet af åbne marker i Støvring Ådale

Vores målgruppe i Ådalscentret er mennesker med en demenssygdom.

Centeret er inddelt i tre boenheder med 10 lejligheder i hver boenhed. I boenhederne er der adgang til store fælles arealer samt udgang til et stort velanlagt haveanlæg.

Lejlighederne i Ådalscentret er store og lyse boliger med mulighed for et og to rums boliger. Den enkelte beboer bestemmer selv hvordan boligen skal indrettes og der er mange muligheder, da der er 4 mobil skabe. Hver lejlighed har eget tekøkken, med tilhørende køleskab, samt et stort badeværelse med egen vaskemaskine og tørretumbler.

Fra Ådalscentret er der adgang til store grønne områder. Vi har en sø i baghaven og en have anlagt med stisystemer, som selv kørestolsbrugerne kan komme rundt på. Der er i hele haveanlægget lagt vægt på at alle skal kunne komme ud i den friske luft uanset mobilitet.

Der er ligeledes tilknyttet en stor terrasse til hver af boenhederne, hvor vi om sommeren har  mulighed for at sidde ude og nyde solen og omgivelserne. Vi har året igennem flere forskellige arrangementer, vi tilstræber minimum tre arrangementer årligt, hvor beboerne, de pårørende og medarbejderne mødes i hyggelige rammer.

Hos os vægter vi 

Vi ligger vægt på, at vi i vores hverdag omgår hinanden med venlighed og imødekommenhed. Vi vægter højt, at skabe et trygt hjem for dig som beboer på Ådalscentret samt, at medvirke til en meningsfuld hverdag.

Smileyrapport - Ådalscenteret

Se fødevarestyrelsens smileyrapport

Hvor finder du os?

Ådalscenteret
Kronhjorten 1
9530 Støvring

Selvbetjening:

Plejebolig eller ældrebolig

Her kan du søge om plejebolig eller ældrebolig.

Udfyld skemaet, print det og send det til:

Rebild Kommune
Center Pleje og Omsorg
Myndighed
Hobrovej 110
9530 Støvring

Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi foretage en konkret vurdering af dine forhold for at afgøre, om du er berettiget til en plejebolig.

Denne selvbetjeningsløsning dirigerer dig over på et eksternt website.


Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00

Menu