Rotter

Her kan du - døgnet rundt - anmelde rotter. Du skal anmelde dem elektronisk via vores selvbetjeningsløsning nederst på siden. Beskeden går direkte til det det firma der bekæmper rotter i Rebild Kommune.

Har du observeret rotter, har du pligt til at anmelde det.

Det nemmeste og hurtigste er at lave en elektronisk anmeldelse. Derefter bliver du kontaktet af det firma som vi har indgået aftale med om rottebekæmpelse.

Der skal altid være nogen hjemme, når firmaet kommer på besøg uanset om der er tale om rotter indenfor eller udenfor. 

Når du begynder at skrive din adresse i selvbetjeningsløsningen nedenfor kommer dit vejnavn automatisk frem på en liste, og her skal du blot klikke på din adresse.

Men vær opmærksom på, at der er ens vejnavne i kommunen, så det er vigtigt at du samtidig klikker på det rigtige postnummer.

Hvad koster det at anmelde rotter?

Det koster ikke noget at anmelde rotter.
Bekæmpelse af rotter er betalt via din ejendomskat. Du skal dog være opmærksom på, at du selv skal betale, hvis du ringer til bekæmpelsesfirmaet og vil have dem til at komme udenfor normal åbningstid.

Hvem må bekæmpe rotter?

Rottebekæmpelse må kun udføres af autoriserede bekæmpelsesfirmaer.

Hvornår skal jeg anmelde rotter?

Du har pligt til at rette henvendelse til kommunen, hvis du observerer rotter, også selv om det ikke er på din egen grund.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Du har pligt til at gøre mest muligt for, at rotters levemuligheder begrænses mest muligt, så der ikke kommer rotter på din grund. 

Inspiration til, hvordan du undgår rotter:

Har du brug for hjælp uden for normal åbningstid?

Hvis du observerer rotter indendørs, kan du uden for kommunens normale åbningstid kontakte et privat rottebekæmpelsesfirma. Liste over alle rottebekæmpelsesfirmaer kan ses her

Du skal selv betale for akutte henvendelser uden for kommunens åbningstider.

 

Handlingsplan mod rotter

Der blev i januar 2013 vedtaget en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Rebild Kommune. Handlingsplanen indeholder de mål, som byrådet har opsat i forbindelse med bekæmpelse af rotter.

Selvbetjening:

Anmeldelse af rotter

Har du observeret rotter, kan du anmelde det her.

Denne selvbetjeningsløsning dirigerer dig over på et eksternt website.


Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00

Menu