Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Overkørsler og ramper

En overkørsel er det areal, der giver adgang fra en ejendom til en vej. En overkørsel kan også kaldes en adgang, indkørsel eller udkørsel.

Hvis du ønsker at etablere en ny overkørsel, flytte eller udvide en eksisterende overkørsel eller nedlægge en overkørsel, skal du søge om tilladelse, inden arbejdet går i gang. Dette gælder for alle private fællesveje i byzone samt alle offentlige veje i både by- og landzone.

På denne måde sikrer vi, at der kun laves overkørsler, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerheden og færdslen. Hvis der er tale om en statsvej er det vejdirektoratet der er myndighed og som giver tilladelsen til overkørsel.

Udgifter til etablering, ændring eller nedlæggelse af overkørsler og eventuelle ramper afholdes af grundejer. Dette gælder også følgeudgifter til f.eks. flytning af elmaster, vejriste mv. 

Ansøg om etablering, ændring eller nedlæggelse af overkørsel

Inden du sender din ansøgning, skal du finde ud af, om vejen ud for din ejendom er en offentlig vej eller en privat fællesvej.
Du kan bruge Vejdirektoratets kort til at undersøge vejens status:
CVF – Vis på kort

Søg på din adresse og find den vej, hvor du ønsker at etablere, ændre eller nedlægge overkørslen.
Når du har fundet vejens status, skal du vælge den ansøgning, der passer til din vej. 

 

Overkørsel til offentlig vej

Hvis din ejendom har adgang til en offentlig vej, skal du bruge denne ansøgning.
 

Overkørsel til privat fællesvej

Hvis din ejendom har adgang til en privat fællesvej, skal du bruge denne ansøgning:
 

Sådan behandler vi din ansøgning

Kommunen vurderer hver ansøgning konkret. I vurderingen vil der blandt andet blive lagt vægt på trafiksikkerhed, oversigtsforhold, trafikmængde, hastigheden på vejen, vejens indretning, behovet for ansøgningen samt overkørslens placering og bredde. 
En ansøgning kan derfor ikke nødvendigvis godkendes, selv om der allerede findes andre overkørsler på vejen.

Du skal derfor altid søge om tilladelse, inden du etablerer eller ændrer en overkørsel.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0