Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Privat pasningsordning (privat børnepasser)

En privat pasningsordning er et alternativ til kommunalt dagtilbud – men med andre rettigheder og vilkår.

Det skal du især være opmærksom på:

  1. Du har ikke krav på alternativ pasning, når pasningsordningen har lukkedage. Det betyder, at du selv skal sørge for anden pasning, hvis børnepasseren er fraværende.
     
  2. Du kan ikke søge om økonomisk fripladstilskud til en plads i en privat pasningsordning.
     
  3. Aftalen er privat og du laver den direkte med børnepasseren. Men den skal godkendes af Rebild Kommune inden opstart af hensyn til tilsyn og udbetaling af tilskud.
     
  4. Hvis den private pasning ophører, og du ønsker en plads i et kommunalt dagtilbud, skal du skrive dit barn op via den digitale pladsanvisning. For at være dækket af pasningsgarantien skal du gøre det senest 3 måneder før, du har brug for pladsen.
     
  5. Du er selv ansvarlig for at skrive dit barn op til børnehave. I Rebild Kommune starter børn i børnehave når de fylder 3 år og 1 måned. Du skal skrive dit barn op senest 3 måneder før for at være dækket af pladsgarantien.
     
  6. Der gælder ikke de samme krav som i kommunale dagtilbud. Det betyder blandt andet, at private pasningsordninger ikke er omfattet af dagtilbudslovens regler om pædagogisk læreplan, sprogvurdering, forældreindflydelse, personalets uddannelse og normering samt ret til erstatningspasning. Vilkårene aftales i stedet direkte mellem dig og børnepasseren inden for de rammer, som kommunen godkender og fører tilsyn med.

Der er omkring 40 godkendte private pasningsordninger i Rebild Kommune, som tilbyder pasning i eget hjem. Her kan du hente listen over dem du kan vælge i mellem.

Jeg vil bruge en privat børnepasser

Har du besluttet at benytte en privat børnepasser, skal du selv kontakte en af børnepasserne fra listen herover. Børnepasseren hjælper dig med indmeldelsen og ansøgningen af tilskud.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0