Arbejdstider og fleksibilitet
Du har selv stor indflydelse på dine arbejdstider, så de kan tilpasses dine studietider. Det er vigtigt for os, at du har en god balance mellem studie, arbejde og fritid.
Der er mulighed for både dag-, aften- og nattevagter – og meget gerne i weekender, ferieperioder og på helligdage. Vi aftaler timeantallet individuelt med dig, og du har mulighed for at øge dine timer i perioder, hvis du ønsker det – for eksempel i sommerferien eller andre længere ferier.
Hvilke typer opgaver kommer du til at løse?
- 1-2 semester udfører du opgaver efter Serviceloven f.eks. hjælp til personligpleje, ernæring, mobilisering og sundhedslovsopgaver efter oplæring.
- 3-4 semester udfører du opgaver på niveau som Social- og sundhedshjælper og sundhedslovsopgaver efter oplæring.
- 5, 6 og 7 semester udfører du opgaver svarende til Social- og sundhedsassistenter helhedspleje og kliniske sygeplejefaglige opgaver, uden autorisationsansvar.
Løn og ansættelsesvilkår
Du får løn efter gældende overenskomst, og der er mulighed for at avancere til højere løntrin, jo længere du kommer i sygeplejerskeuddannelsen.
Det betyder, at din løn følger din stigende faglige viden og ansvar, efterhånden som du udvikler dig i studiet.
Du får ekstra tillæg for vagter efter kl. 17, i weekender og på helligdage.