Hvad betyder det?

En underretning er en henvendelse til kommunen fra en borger eller fagperson, der er bekymret for et barns trivsel og udvikling. Det er vigtigt at understrege, at en underretning primært er et udtryk for omsorg for barnet. Formålet med en underretning er er at sikre, at børn og unge og deres familie får den nødvendige støtte, hvis der er udfordringer. 

Når kommunen modtager en underretning, undersøger den, om der er behov for at handle. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der er alvorlige problemer, men at kommunen tager bekymringen alvorligt og ønsker at afklare situationen. En underretning kan åbne døren til, at familien kan få den rette rådgivning og hjælp, så I som forældre kan støtte jeres barn bedst muligt. Kommunens rolle er at finde løsninger sammen med jer, der kan forbedre barnets situation. 

En screening er det indledende skridt, kommunen tager, når den modtager en underretning om et barn.  En screening er en kort og fokuseret måde for kommunen at få et indledende overblik over et barns eller en ungs situation, når der er en bekymring. Formålet er hurtigt at vurdere, om der er behov for yderligere handling, eksempelvis en fuld børnefaglig undersøgelse, eller om bekymringen kan afdækkes på anden vis. Det handler om at sikre, at ingen børn venter unødigt, hvis de har behov for hjælp. 

Processen ved en screening er kort og består typisk i, at forældre og barn bliver indkaldt til en dialog om underretningen.  

En afdækning har til formål at få et afgrænset og tydeligere billede af et barns specifikke behov for støtte. Det handler om at belyse konkrete problemstillinger, f.eks. i forhold til barnets trivsel, udvikling eller familieforhold, for at træffe den rette beslutning om hjælp.  

Processen ved en afdækning er mindre omfattende end en børnefaglig undersøgelse, og fokuserer typisk på få og konkrete spørgsmål. Kommunen vil primært indhente information fra barnets forældre samt fra en eller flere fagpersoner, der kender barnet godt - f.eks. fra barnets skole eller daginstitution. Resultatet af afdækningen vil danne grundlag for kommunens videre beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes støtte, foretages en dybere undersøgelse, eller om sagen kan afsluttes. 

Forskellen på en screening og en afdækning er primært omfanget og formålet, hvor en screening er en hurtig vurdering af bekymringens omfang. Hvis screeningen viser, at der er behov for at indhente flere oplysninger for at undersøge bekymringen yderligere, kan kommunen beslutte at lave en afdækning, for at få et bedre overblik over situationen, inden der eventuelt træffes beslutning om at indlede en børnefaglig undersøgelse. 

En børnehandicap-udredning er en grundig undersøgelse, som kommunen iværksætter, hvis forældre ansøger om eller kommunen vurderer, at et barn kan have behov for særlig støtte på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne – altså et handicap. Formålet er at klarlægge barnets behov og afgøre, om barnet falder ind under handicaplovgivningen. Dette er afgørende for, at familien kan få adgang til de specialiserede indsatser, der kan kompensere for barnets funktionsnedsættelse og sikre en god udvikling og trivsel. 

Processen indebærer, at kommunen indhenter en bred vifte af oplysninger. Det kan omfatte lægelige udtalelser, psykologiske vurderinger, pædagogiske observationer fra skole eller daginstitution, og ikke mindst familiens egne observationer og beskrivelser af barnets hverdag og udfordringer. Familien vil blive inddraget aktivt gennem hele forløbet og have mulighed for at bidrage med nyttig viden om barnet. Resultatet af udredningen vil afgøre, hvilken type støtte og hjælp barnet og familien eventuelt kan modtage. 

En børnefaglig undersøgelse er kommunens måde at belyse et barns eller en ungs samlede situation på, når der er bekymring for barnets trivsel og udvikling. Formålet er at få et helhedsbillede af barnets liv, herunder dets dagligdag, skolegang, sundhed og sociale relationer, samt familiens ressourcer og eventuelle udfordringer. Undersøgelsen er et redskab til at afdække, om barnet har behov for særlig støtte. 

Processen indebærer, at kommunen indhenter informationer om barnet fra forældre, barnet selv (hvis alder og modenhed tillader det), og relevante fagpersoner fra f.eks. skole, daginstitution eller barnets læge. Som forælder vil man blive inddraget aktivt i processen, og ligeledes have mulighed for at dele perspektiv og tanker. Undersøgelsen munder ud i en rapport, som danner grundlag for, om der skal iværksættes støttende indsatser, der kan understøtte barnets trivsel og udvikling. 

Ofte vælger familieafdelingen i Rebild Kommune at lave den børnefaglige undersøgelse dialogbaseret. Det betyder, at familien, relevante fagpersoner samt barnets børne- og ungerådgiver samles til et større netværksmøde. Her undersøger man sammen bekymringen, så alle hører det samme, og har mulighed for både at komme med uddybende beskrivelser og stille spørgsmål undervejs. Barnet kan også være med til mødet, hvis barnet har lyst. Den børnefaglige undersøgelse udarbejdes på baggrund af dette møde. 

En bisidder er en person, du tager med til et møde med kommunen, hospitalet eller andre offentlige myndigheder. Bisidderens primære funktion er at støtte dig under mødet. Det kan være ved at lytte med, tage notater, minde dig om vigtige spørgsmål eller blot være en tryg tilstedeværelse. Bisidderen har ingen beslutningskompetence i din sag, men er udelukkende til for din skyld. 

Bisidderens opgave er at hjælpe dig med at føle dig mere tryg og sikker i mødesituationen. De kan bidrage til, at du husker alt det vigtige, der bliver sagt, og at du får stillet de spørgsmål, du har forberedt. En bisidder kan være et familiemedlem, en ven, en kollega eller en professionel bisidder fra en interesseorganisation. Det vigtigste er, at det er en person, du har tillid til. Du har altid ret til at have en bisidder med til møder med offentlige myndigheder.