Kontanthjælp

Du kan få kontanthjælp, hvis;

• du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
• den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
• dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Satserne er fra den 1. juli 2025 grundsats, forhøjet sats, mindstesats samt satser til hjemmeboende under 30 år. Der er indført børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg, midlertidigt tilpasningstillæg og fritidstillæg.

Hvis du allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil du modtage nærmere information fra din kommune om, hvilken sats og hvilke tillæg, du kan forvente at modtage fra den 1. juli 2025, hvis du til den tid stadig modtager kontanthjælp.

Hvis du vil vide mere om det nye kontanthjælpssystem, kan du kontakte din kommune.

Hvis du er aktivitetsparat og under 30 år og din samlede hjælp falder med 2.000 kr. eller mere fra juni til juli 2025, er du muligvis i målgruppen for det midlertidige tilpasningstillæg.

Det er nedgangen i din ydelse fra juni 2025 til juli 2025, der afgør, om du kan få tillægget.

Det er samtidig et krav, at du i juli 2025 indplaceres efter en sammenlignelig sats som i juni 2025. Hvis du går ned i kontanthjælp af andre årsager ? fx fordi du går fra at være enlig til at være samlevende ? kan du ikke få tillægget.

Hvor længe får jeg tillægget?

Tillægget er midlertidigt og udbetales i maksimalt 2 år. Det bortfalder helt efter juni 2027.Hvis du i løbet af perioden stopper med at få kontanthjælp, men senere begynder igen, vil du fortsat have ret til tillægget ? så længe det ligger inden for den 2-årige periode.

Det er din kommune, der afgør, om du opfylder betingelserne for at få midlertidigt tilpasningstillæg.

Din kontanthjælpssats afhænger af din alder. Den afhænger også af din opholdstid i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) og din tidligere beskæftigelse. Der er fire kontanthjælpssatser: forhøjet sats, grundsats, mindstesats og en sats, hvis du er hjemmeboende.

For at få forhøjet sats eller grundsats skal du som udgangspunkt have boet lovligt her i riget i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år. Hvis du er indrejst i riget, skal du som udgangspunkt også opfylde et beskæftigelseskrav om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelses inden for de seneste 10 år.

For at få forhøjet sats skal du enten være fyldt 30 år eller du skal være fyldt 25 år og opfylde et krav om ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelses i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Hvis du er under 30 år, kan du få grundsats.

Hvis du bor hjemme hos en eller begge af dine forældre og er under 30 år, får du en sats til hjemmeboende.

Hvis du har formue

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 15.100 kr. (2025), for ægtefæller tilsammen op til 30.200 kr. (2025). Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du ? eller din eventuelle ægtefælle ? har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone.

Hvis du har lønindtægter, ser kommunen dog bort fra en andel af din løn, som ikke bliver trukket fra i din kontanthjælp. Det kaldes for indkomstfradraget.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat

Hvilke tillæg kan jeg få til min kontanthjælp?

Børnetillæg: Du får et børnetillæg, hvis du er forsørger med børn under 18 år. Det gælder uanset om du har dit barn boende hos dig. 

Enlig forsørgertillæg: Du får et tillæg ud over dit børnetillæg, hvis dit barn bor hos dig og du er enlig forsørger og får mindstesats eller grundsats. 

Tillæg til enlige uden børn: Du får et tillæg, hvis du er enlig, og du ikke har forsørgelsespligt over for et barn, hvis du får grundsats eller forhøjet sats.

Særligt ungetillæg: Hvis du er under 30 år og får grundsats eller sats som hjemmeboende, får du et særligt ungetillæg, hvis du er visiteret aktivitetsparat. 

Fritidstillæg: Hvis du har børn under 18 år får du et fritidstillæg til dit barns fritidsliv. Dog maksimalt til 3 børn.

Tilpasningstillæg: Hvis du er gået meget ned i din ydelse fra juni 2025 til juli 2025 og er aktivitetsparat, får du i en midlertidig 2-årig periode et tilpasningstillæg.

Tillæg pr. måned i kr. før skat

Hvis du har lønindtægter, ser kommunen bort fra en del af din løn, når de beregner din kontanthjælp. Det betyder, at du kan tjene et vist beløb, uden at det påvirker din kontanthjælp. Det kaldes for indkomstfradrag.

Hvor meget kan jeg tjene uden fradrag(fribeløb)?

Fribeløbet afhænger af, hvilken sats du får:

• Mindstesats: Du kan tjene op til 5.200 kr. om måneden uden fradrag.
• Grundsats: Du kan tjene op til 5.200 kr. om måneden uden fradrag.
• Forhøjet sats: Du kan tjene op til 2.600 kr. om måneden uden fradrag.
• Hjemmeboende: Du har ikke noget fribeløb.

Hvad sker der, når jeg tjener mere end fribeløbet?

Når du har brugt dit fribeløb, bliver 65 pct. af resten af din løn fradraget i din kontanthjælp. Kommunen ser altså bort fra 35 pct. af den del af din løn, som overstiger fribeløbet.

Grænser for, hvor meget du samlet kan få

Din kontanthjælp bliver sat ned, hvis din samlede indkomst overstiger en vis grænse:   

Forhøjet sats: Du kan ikke få kontanthjælp, hvis din løn og kontanthjælp samlet når op på 21.092 kr.   

Mindste- og grundsats: Grænsen er 17.928 kr.

Hvis du er enlig forsørger og får, grundsats, børnetillæg, forsørgertillæg, særligt ungetillæg kan du ikke bruge hele dit fribeløb på 5.200 kr. Hvis din løn overstiger 3.711 kr., bliver det overskydende beløb trukket krone for krone i din kontanthjælp.

Når din opholdstid i forhold til hjælpen skal beregnes, medregner kommunen de perioder, hvor du har haft folkeregisteradresse her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland), medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, fx hvis du ikke har frameldt dig en adresse, du ikke bor på længere.

Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår (fra 1. januar til 31. december) i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser mv. ligestilles med ophold i riget. Det er dog et krav i den forbindelse, at du har beholdt din bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland.

Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år er der også krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for, at du har ret til kontanthjælp med forhøjet sats eller grundsats.

Du er som udgangspunkt omfattet af beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at opnå ret til kontanthjælp med forhøjet sats eller grundsats, hvis:

1. du som er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland)
2. du har haft et udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder og er (gen)indrejst til riget den 2. april 1968 eller senere.

Undtagelsesregler

Kravet om, at du skal have opholdt dig lovligt i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet, gælder ikke i det omfang, du efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

En række ophold i udlandet regnes endvidere ikke som ophold uden for riget ved opgørelse af opholds- og beskæftigelseskravene.

Det gælder for:

1. Ophold i udlandet, hvor du har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.
2. Ophold i udlandet, hvor du har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt. Ved statsudsendte forstås personer, a) der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne, b) der er sekunderet til EU og internationale organisationer, eller c) der er ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Grønland eller Færøerne bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.
3. Ophold i udlandet, hvor du som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.Derudover visse personer født i udlandet ligestillet med personer født i Danmark, Grønland eller Færøerne i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene.

Det gælder hvis:

1. du som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget
2. du er født uden for riget, og havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og du er indrejst senest 6 måneder efter dit fødselstidspunkt.

Du skal selv give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp du har ret til.

Du skal stå til rådighed, når du modtager kontanthjælp. Formålet med at give hjælp er, at du bliver i stand til at forsørge dig selv. For at modtage kontanthjælp skal du opfylde din rådighedsforpligtelse. Rådighedsforpligtelsen betyder, at du efter evne aktivt søger at udnytte dine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Hvordan du skal stå til rådighed, afhænger af, om dit jobcenter har visiteret dig som jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis du uden rimelig grund ikke overholder rådighedsforpligtelsen, medfører det økonomiske sanktioner. Din eventuelle ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.Din kommune vejleder dig om dine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Hvis du ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet og får kontanthjælp på mindstesats, skal du deltage i arbejdspligt. 

Hvis du har opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er du ikke omfattet af arbejdspligten.

Hvis du er gift eller samlevende og modtager kontanthjælp med forhøjet sats, er du omfattet af boligstøtteloftet. Boligstøtteloftet betyder, at der er en grænse for, hvor meget du kan modtage i boligstøtte om måneden.

Boligstøtteloftet er på Kr. 363,00.

Hvis du har fået kontanthjælp i mindst 12 af de seneste 18 måneder, har du ret til at få dækket det, du selv betaler for tilskudsberettiget medicin. Det kaldes medicintilskud.

Hvis du har børn, har du også ret til at få dækket det, du betaler for deres tilskudsberettigede medicin fra den dag, du får ret til kontanthjælp.

Hvordan får du medicintilskuddet?

Kommunen giver automatisk besked til apoteket, når du har ret til tilskud. Du skal ikke gøre noget.

Når du køber medicin, bliver tilskuddet automatisk trukket fra prisen, du skal betale på apoteket.Vælger du det billigste præparat, skal du som udgangspunkt ikke betale noget selv.Vælger du et dyrere præparat end det billigste, skal du selv betale forskellen.

Hvis du ikke har ret til medicintilskud

Har du ikke ret til medicintilskud, men har svært ved at betale for din medicin, kan du søge om økonomisk hjælp hos kommunen.

Hvis du har fået kontanthjælp i 3 sammenhængende måneder, har du ret til et fritidstillæg. Det er et tillæg, du kan bruge til dine børns fritids- og kulturaktiviteter.

Du får også fritidstillæg i 3 måneder, efter du er stoppet med at få kontanthjælp, hvis du er kommet i arbejde.Du kan bruge fritidstillægget til fx:

• fritidstilbud,
• kulturelle aktiviteter for børn,
• sociale eller faglige arrangementer,
• udstyr til dine børns skole eller uddannelse.

Hvor meget kan jeg få i fritidstillæg?

Hvis du er gift eller samlevende, kan du få kr. 450 (2025) pr. barn ? dog højst for 3 børn. Hvis du er enlig forsørger, kan du få kr. 112,50 (2025) pr. barn for op til 3 børn.

Som enlig forsørger får du mindre, fordi du samtidig har ret til børnetilskud, som kan dække nogle af de samme udgifter.

Hvordan får jeg udbetalt fritidstillægget?

Du får fritidstillægget automatisk sammen med din kontanthjælp hver måned.

Men du skal huske at:   

• aflevere kvitteringer til kommunen, der viser, hvad du har brugt pengene på
• gøre det hver 3. måned.

Du skal senest den 20. i måneden efter den sidste måned i en sammenhængende periode på 3 måneder indlevere dokumentation for, hvordan du har brugt 1/3 af det beløb, du har fået i perioden på 3. måneder.

Du kan aflevere dokumentationen digitalt eller fysisk.

Hvad gælder for dine kvitteringer?

Du skal kun dokumentere 1/3 af det samlede beløb, du har fået i en periode på 3. måneder. De øvrige 2/3 skal du ikke dokumentere ? dem kan du fx bruge steder, hvor du ikke får en kvittering (som loppemarkeder). Hvis du har haft en stor udgift, fx til et kontingent eller fodboldstøvler, kan den samme kvittering dække flere perioder.

Hvad sker der, hvis du ikke indleverer kvitteringer?

Hvis du ikke indleverer kvitteringer rettidigt, stopper udbetalingen af fritidstillægget. Du får ikke udbetalt tillægget for den periode, hvor du ikke har indleveret kvitteringen inden for fristen? heller ikke selvom du afleverer kvitteringer senere.

Du får først tillægget igen, når du igen begynder at aflevere kvitteringer.

Indtægter fra det sociale frikort bliver ikke trukket fra i din kontanthjælp. Når du har brugt dit sociale frikort, kan du derefter bruge dit almindelige indkomstfradrag

Du bliver betragtet som jobparat, når kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde mv. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest en uge efter din første henvendelse til kommunen om hjælp indkalder kommunen ? jobcentret ? dig til den første samtale.

Herefter skal du til 2 yderligere samtaler. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

• jobnet.dk

Opfølgning på din jobsøgning

Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion ? hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem. 

Beskæftigelsesrettet indsats, når du får kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter 6 måneder blive mødt med krav om deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats. Mens du deltager i indsatsen, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Det kan fx være beskæftigelsesrettede tilbud, hvor du skal arbejde for din kontanthjælp i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre tilbud, fx ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp, bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal dit jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når kommunen vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Hvis du er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til straks at få en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer

Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter 6 måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Tæt opfølgning på din indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode
ikke er muligt for dig at deltage i tilbud mv., har kommunen mulighed for at
give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få
stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive
tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig ? også den dag
du får ordinært arbejde. 

Har du været indlagt med psykisk lidelse?

Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder. Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Sanktion ? hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.

Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste 3 måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det hjælper dig med at holde fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.