Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Jævnfør ovenstående vurdering.

Sagsfremstilling

Generelt
Beslutningen om oprettelse af et fælles ejendomscenter - Ejendomme og Udearealer - har medført, at der her i starten af 2024 er flyttet budget fra institutioner til den nye fælles enhed. Budgettet for Økonomiudvalget er derfor korrigeret med 3,2 mio. kr., som er overført til Ejendomme og Udearealer under Teknik- og Miljøudvalget.

Rebild Kommunes økonomi er i bedring, men fortsat udfordret på likviditet. Det er derfor vurderingen, at der fortsat er behov for stram styring og fokus på budgetoverholdelse med kun aftalt brug af opsparingen, så den positive udvikling, der startede i 2023, kan fortsætte, og vi kan sikre samlet budgetoverholdelse i 2024 og dermed undgå en forværring af likviditeten.

Udvalgets område

Ved denne økonomivurdering forventer vi et mindreforbrug på 12,3 mio. kr. samlet i forhold til det korrigerede budget inklusiv en overførsel fra sidste år på 11,5 mio. kr.

For sektor "Administration" forventes stort set balance for året samlet set. Et mindreforbrug på 9,8 mio.kr, svarer tilnærmelsesvis til overførslen fra 2023. Langt de fleste steder er i balance, og de væsentligste forklaringer på afvigelser er færre udgifter til tjenestemandspensioner, og flere udgifter til udbetaling af den fulde arbejdsskadeerstatning på én gang.

Totalt set for sektor "Fælles lønpuljer, personale" forventes et mindreforbrug på 2,5 mio.kr. som i det væsentligste kan forklares med reserverede beløb på 2,5 mio.kr., et merforbrug på barselspuljen, og en positiv overførsel på Trepartsaftaler som ikke bruges i 2024. Det reserverede beløb på 2,5 mio.kr. består af en pulje til etablering af Friplejehjem, og en indhentet besparelse vedrørende indkøbsaftaler.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes.

Resume

Driften er samlet stort set i balance, idet Økonomivurderingen for Økonomiudvalget viser et forventet mindreforbrug på 12,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, inklusiv et overført mindreforbrug på 11,6 mio. kr. fra 2023. I mindreforbruget indgår reserverede beløb på 2,5 mio.kr. til friplejehjem og opsamling af gevinst ved indkøbsaftaler.

Text

Økonomiudvalget

Sagsfremstilling

Med godkendelsen af Økonomivurdering 3 (ØKV3) den 22. november besluttede Økonomiudvalget, at der skulle foretages et gennemsyn af Rebild Kommunes forsikringsområde i foråret 2024. Dette inkluderer en vurdering af, om de eksisterende forudsætninger for selvforsikring fortsat er hensigtsmæssige, samt om der kunne være fordele ved at undersøge alternative modeller. Ligeledes ønskede man at belyse spørgsmålet om hensættelser og skadesforebyggelse. Baggrunden var bl.a. et mérforbrug på området på 10,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket også omfatter en gæld på 3,9 mio. kr. fra 2022.

På mødet deltager kommunens forsikringsmægler Kurt Henriksen fra Willis Towers Watson (WTW) sammen med funktionsleder i Fællescenter Sekretariat Bolette Toft. Sammen vil de gennemgå det udsendte materiale med et sammenfattende og tværgående perspektiv, med specielt fokus på selvforsikring, hensættelser og skadesforebyggelse - dette efterfulgt af muligheden for spørgsmål og drøftelse. Gennemsynet af forsikringsområdet er foretaget af Forvaltningen i samarbejde med kommunens forsikringsmægler WTW. Gennemsynet inkluderer følgende dokumenter, som er vedhæftet sagen: Bilag 1: "Rebild Kommune - Statusrapport 2023", som omhandler Rebild Kommunes risici samt viser udviklingen i forsikringspræmier og skadesudbetalinger. Rapporten indeholder også forslag til skadesforebyggelse og skadesbegrænsning i 2024. Derudover er der bilag 2: "Rebild Kommune - Aktuar- og forebyggelsesrapport 2023".

Rebild Kommunes forsikringsområde i dag:

  • Selvforsikring: For at opretholde en økonomisk balance har Rebild Kommune valgt en selvforsikringsordning, som fungerer inden for en lukket økonomi. Rebild Kommune er i dag selvforsikret på en række udvalgte risici som f.eks. arbejdsulykker, tyveri- og vandskader. Derudover er følgende områder indeholdt i forsikringsprogrammet: Entrepriseforsikring, Motorkøretøjsforsikringer, Ansvarsforsikring, Rejseforsikring og øvrige forsikringstyper (f.eks. Kommunalt ledelsesansvar; Kriminalitetsforsikring
    og Ulykkesforsikring). Rebild Kommune er forsikret af Arbejdsskadeforsikringen, hvis to eller flere kommer til skade ved samme hændelse. Derudover er kommunen forsikret på områder som bygning f.eks. brand og storm. Budgettet omfatter erstatninger og udgifter i forbindelse med arbejdsskader.
  • Hensættelser: Der er i dag allokeret 18,6 mio. kr. over en femårig periode, hvilket er et beløb, der ikke tidligere har været hegnet ind.
    Figuren "
    Risikostyring 2013 - 2023" giver et overblik over udviklingen på forsikringsområdet, og viser budgetterne sammenholdt med regnskaberne/forbruget for perioden. I perioden 2013 - 2020 har forsikringsordningen været selvbærende. De seneste tre år - 2020, 2022 og 2023 har der ikke været balance mellem indtægter og udgifter, modsat tidligere år, men over en 10-årig periode er der balance mellem indtægter og udgifter.
  • Skadesforebyggelse: Det er vurderingen, at Rebild Kommune med fordel kan arbejde mere systematisk med skadesforebyggelse.


Fremadrettede anbefalinger for Rebild Kommunes forsikringsområde:

Gennemsynet af forsikringsområdet har givet anledning til følgende anbefalinger fra kommunens forsikringsmægler. Anbefalingerne uddybes og drøftes på mødet:

  • Selvforsikring: WTW anbefaler, at Rebild Kommune fortsat er selvforsikret (anbefaling uddybes og drøftes på mødet).
  • Hensættelser: WTW anbefaler, at hensættelsen for de kommende fem år er 18,6 mio. kr., hvilket svarer til niveauet for de forrige fem år og at midlerne ikke anvendes til andet formål.
  • Skadesforebyggelse: WTW anbefaler, at Rebild Kommune fremadrettet arbejder systematisk med forebyggelse og at der afsættes ressporcer hertil i forvaltningen.

Økonomiudvalgets drøftelser vil blive afspejlet i arbejdet med formulering af kommunens forsikringsstrategi, som udvalget får til godkendelse i juni 2024 (foreløbigt udkast er vedhæftet som bilag 3 "Rebild Kommune Forsikringsstrategi 2024 - udkast").


Øvrig proces vedr. forsikringsområdet:

Sideløbende med gennemsynet af forsikringsområdet, skal Økonomiudvalget forholde sig til to andre vigtige spor indenfor forsikringsområdet i 2024:

1) Godkendelse af ny Forsikringsstrategi (se bilag 3: "Rebild Kommune Forsikringsstrategi 2024 - udkast")

2) EU-udbud af forsikringer, som skal igangsættes i 2024.

I overensstemmelse med tids- og procesplanen (se bilag 4 "Proces hvad sker hvornaar - Forsikringsområdet") vil Økonomiudvalget få ny Forsikringsstrategi til godkendelse i juni 2024 ligesom udvalget vil blive orienteret om resultatet af EU-udbuddet af forsikringer i december 2024. Forventningen er, at kontrakterne med nye forsikringsselskaber vil træde i kraft fra januar 2025.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter anbefalingerne fra kommunens forsikringsmægler med henblik på, at udvalgets input kan indarbejdes i kommunens kommende forsikringsstrategi.


Resume

Med godkendelsen af Økonomivurdering 3 (ØKV3) den 22. november besluttede Økonomiudvalget, at der i foråret 2024 skulle foretages et gennemsyn af Rebild Kommunes model indenfor forsikringsområdet.

På mødet deltager kommunens forsikringsmægler; Kurt Henriksen fra Willis Towers Watson (WTW) og vil sammen med funktionsleder i Fællescenter Sekretariat Bolette Toft gennemgå området på baggrund af det udsendte materiale med et sammenfattende og tværgående perspektiv, med særligt fokus på områderne: selvforsikring, hensættelser og skadesforebyggelse. Efter præsentationen vil der være mulighed for spørgsmål og politisk drøftelse. Økonomiudvalgets drøftelser vil blive afspejlet i arbejdet med den endelige formulering af kommunens forsikringsstrategi, som udvalget får til godkendelse i juni 2024.

Monsido - statistik

Cookieinformation