Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Velfærdsaftale på dagtilbudsområdet 2021-2025

I 2021 blev Rebild Kommune udvalgt af regeringen som én ud af to kommuner i landet, til at være sat fri på dagtilbudsområdet. Velfærdsaftalen trådte i kraft i Rebild Kommune d. 1. juni 2021 og er officielt ophørt den 31. juli 2025.

I mere end tre år har dagtilbuddene været frisat fra en række statslige og kommunale regler, som har givet anledning til at tænke os om på ny og arbejde på andre måder. Velfærdsaftalen har været katalysator for en organisatorisk forandringsproces - en udfordrende, lærerig og meget positiv rejse for både politikere, forvaltning, ledere, medarbejdere og forældre. 

Velfærdsaftalen har været en anledning til at sætte ‘plejer’-kulturen under lup og genbesøge lovgivning, kommunale strategier, egne arbejdsgange, rutiner m.v. og sætte fagligheden og den professionelle dømmekraft fri til at tænke om på ny med øje for fællesskabets, organisationens og børnenes bedste.
 

Frisættelse i Rebild Kommune fortsætter
Selvom velfærdsaftalen officielt er afsluttet, og vores dagtilbud igen er omfattet af gældende love og regler, fortsætter arbejdet med frisættelse i Rebild Kommune. 

I efteråret 2023 vedtog Byrådet en kommunal aftale om frisættelse gældende for alle fagområder i kommunen. Aftalen bygger på de gode erfaringer med velfærdsaftalen - og er et politisk og administrativt afsæt for en fælles proces, som skal medvirke til at medarbejderne i højere grad sættes fri til at fokusere på kerneopgaven.

Mål og retning

Under velfærdsaftalen satte politikerne mål og retning for dagtilbuddene, som dagtilbuddene lokalt har arbejdet med. I Rebild valgte politikerne at tage udgangspunkt i eksisterende politikker og strategier for området, og kondenserede dem til 5 grundlæggende målsætninger for dagtilbuddene under velfærdsaftalen.

Inspiration og videndeling

Under velfærdsaftalen har både forvaltning og dagtilbud haft stor fokus på at dele erfaringer med frisættelse - og her på siden findes inspiration til arbejdet - både i Rebild Kommune og andre steder.

Tilsyn

Med Rebild kommunes indgåelse af velfærdsaftale på dagtilbudsområdet blev regler og retningslinjer for det kommunale tilsyn med dagtilbud ændret. Kommunalbestyrelsen havde fortsat ansvaret for dagtilbuddene i perioden og skulle fortsat føre tilsyn efter dagtilbudsloven, men velfærdsaftalen rummede også nye muligheder for tilsyn, som Rebild Kommune ønskede at udnytte det fulde potentiale af. Se rammer for det pædagogiske tilsyn under velfærdsaftalen her

"velfærdsaftale_pige"

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0