Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Kompensationsydelse

Der er pr. 1. september 2025 trådt en lovændring i kraft vedrørende Barnets Lov § 86. Det der tidligere har heddet "dækning af merudgifter" skifter betegnelse til "kompensationsydelse". Lovændringen medfører derudover ændringer ift. udmåling, udbetaling og opfølgning.

Du har mulighed for at få dækket dine kompensationsberettigende udgifter, hvis du har et barn under 18 år med handicap eller langvarig sygdom. På denne side kan du læse mere om kompensationsydelse - herunder betingelser, grupper, ansøgningsprocedure, sagsbehandling, opfølgning og klagemuligheder. 

Når et barn eller en ung har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, dækker kommunen de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller lidelse.

I Rebild Kommune er det Center Familie og Handicap, der behandler ansøgninger om kompensationsydelse. I behandlingen af en ansøgning og ved opfølgning på en aktiv bevilling foretager Center Familie og Handicap altid en individuel helhedsvurdering af barnet eller den unge, for at sikre at betingelserne er opfyldt for at kunne få dækket de kompensationsberettigende udgifter. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0