Jeg ansøger som forælder/værge til én af nedenstående muligheder:
- Betaling af kontingent med op til 2000 kr. pr. barn pr. år
- Betaling af tur, stævne, lejr mm. årligt med op til 1000 kr. pr. barn pr. år
Hvornår skal man ansøge om et fritidspas?
- Man laver en ansøgning for hver gang der skal ske en opkrævning/betaling for kontingent eller tur/lejr/stævne for en given periode
Procedure til at ansøge om et fritidspas:
Ansøgningen om et fritidspas til enten kontingent eller et årligt arrangement sker ved at udfylde et ansøgningsskema.
Opfylder man kriterierne, er man som udgangspunkt godkendt til tilskud. Dog max. 2000 kr. pr. barn pr. år i kontingent og max 1000 kr. pr. barn pr. år til tur, stævne, lejr mm.
Forælder/værge kan sende ansøgningen, når der er modtaget en regning fra foreningen for aktiviteten. Det vil sige, at man selv skal lægge ud for betalingen. Herefter refunderes tilskuddet som barnet/den unge er berettiget.
Når du sender ansøgningen, skal du vedhæfte nedenstående dokumentation for, at betalingen er gennemført.
- Et screenshot, der viser at betalingen er gennemført
- Regningen som du har modtaget fra foreningen
Når ansøgningen er underskrevet med MITID modtager ansøgeren en kvitteringsmail for modtagelse af ansøgningen.
Herefter gennemgår Center Sundhed, Kultur og Fritid ansøgningen og modtager ansøgeren et brev via digital post om det ansøgte tilskud kan godkendes eller ej. Hvis rette dokumentation ikke er vedhæftet vil vi rette henvendelse via digital post.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til ordningen eller udfordringer med at udfylde ansøgningen som forældre/værge, så er du meget velkommen til at sende en mail eller ringe på nedenstående oplysninger:
Mail: cskf@rebild.dk
Telefon: 99 88 84 50